Kvinder indtager jobmarkedet, ungdomsoprøret spirer og P-piller hindrer uønskede graviditeter. 1960’erne lægger grunden til store forandringer i samfundet og danskernes måde at leve på. Det hele kan spores i statistikken. KVINFO fortæller historien bag tallene.

Foto: RomitaGirl67

Af Jørgen Poulsen

En lille kasse med plexiglaslåg og hvide plastikpapillotter bliver i løbet af 1960’erne en uundværlig del af hverdagen i flere og flere hjem. Hver morgen bliver den sat til stikkontakten. En lille farveplet i toppen fortæller, hvornår de termostatstyrede Carmen Curlers, som de hedder, er klar til brug. Ikke lang tid efter kan travle kvinder på vej ud af døren kaste et sidste blik i spejlet for at tjekke de bløde krøller.

Gå på opdagelse i en verden af tal

Danmarks Statistik har markeret 100 året for 1915-Grundloven og kvinders valgret med udgivelsen ”Kvinder og Mænd i 100 år”. Hæftet indeholder en guldgrube af statistikker, der belyser aspekter af kvinder og mænds livsvilkår i de sidste 100 år.  Denne artikel bygger på disse statistikker.

Hvis du klikker på graferne her i artiklen, kan du gå på opdagelse i de bagvedliggende tal i et regneark hos Danmarks Statistik. God fornøjelse.

Produktionen af de revolutionerende ruller med snorlige rækker af pigge begynder i baglokalet i en radioforretning i Kalundborg i 1963. Men på få år eksploderer virksomheden, og den udvikler sig til et dansk industrieventyr med international succes. I slutningen af 60’erne er de 20 m2 skiftet ud med en stor moderne fabrik på 32.000 m2 og 3.500 ansatte. De fleste er kvinder, som i busser bliver transporteret til Kalundborg fra store dele af Sjælland.

Historien om den ikoniske papillot er også en illustrativ del af historien om de skelsættende omvæltninger, der i løbet af et tiår ændrer det danske samfund radikalt, og danner fundamentet for dagens Danmark.

Efter magre år med arbejdsløshed og økonomisk stilstand efter afslutningen på 2. Verdenskrig er 1960’erne opgangstider. Der bliver hurtigt behov for flere hænder på arbejdsmarkedet. Som Carmen Clariol-fabrikken viser, er kvinderne parate og rykker ud på arbejdsmarkedet i stort tal. I 1960’erne bliver de primært ansat i produktionsvirksomheder, servicejobs og administration.

Fra husmor til dobbeltjobber

Kvinderne skal nu til at fordele deres tid mellem arbejdet i hjemmet og på fabrikken eller kontoret. For endnu er det ikke så ofte, man ser far danse med støvsugeren eller tage opvasken.

For at det kan gå op, må husarbejdet effektiviseres, og industrien står klar til at give kvinderne en hjælpende hånd. Udover Carmen-curlerne tilbyder nyåbnede supermarkeder et voksende udbud af forarbejdede fødevarer som ananas på dåse og buddingpulver, og i andre butikker kan du købe strygefri nylonskjorter og en hær af nye husholdningsredskaber. Dobbeltindkomsten betyder, at der kan blive råd til køleskab, vaskemaskine og røremaskine i den nye forstadslejlighed med bad og centralvarme. Eller endnu bedre et etplanshus i gule mursten, som ikke længere er en uopnåelig drøm for en lønmodtagerfamilie.

Et opgør med  rollefordelingen

Rollefordelingen i hjemmene har ellers i flere generationer været støbt i cement. Især når det gælder middelklassen. Kvinden er husmor. Hun sørger for børnene og passer hjemmet. Manden er eneforsørger, og det er utænkeligt at gifte sig og stifte familie, uden at han har en vis indtægt. I arbejderfamilierne er idealet det samme, selv om det er langt mere almindeligt - også før 1960 - at kvinderne er på arbejdsmarkedet, hvis økonomien strammer til, eller manden er arbejdsløs.

Selv om DRs blockbuster ”Matador” slutter i 1947, kort efter 2. Verdenskrig, er udviklingen ikke gået stærkere end, at seriens kvindefigurer afspejler det husmorideal, der stadig er gældende langt ind i 1960’erne. Inger Jørgensen fra Damernes Magasin arbejder, fordi hun er enlig. Danselærerinde Violet Vinter arbejder, fordi hun er enke. Agnes Jensens driftige iværksætteri falder helt ved siden af det gængse mønster og kan til dels lade sig gøre, fordi ”Røde” Laurits en del af krigen må gå under jorden og flygter til Sverige. Agnes er dermed nødt til at forsørge familien selv. For flertallet af de gifte matador-kvinder gælder derimod: “Vi må passe på vores mænd – ja det er vores kald” og ”ægteskabet er da kvindens bestemmelse”, som konsulinde Holm udtrykker det undervejs.

Antallet af kvinder, der udelukkende er beskæftiget i hjemmet topper faktisk i 1960. Forklaringen er boomet i økonomien, der betyder, at der er  råd til at gifte sig tidligere. Dermed vokser antallet af hjemmearbejdende kvinder også. Men i løbet af 1960’erne bliver der vendt grundigt op og ned på det billede. Husmoderen siver ud af historien, og kvinderne indtager en ny position i samfundet.

Jeg sætter min hat, som jeg vil

Ungdomsoprør

Ungdomsoprøret og opgøret med autoriterne manifesterer sig allerede i de tidlige 1960’ere med de såkaldte atommarcher, der er en protest imod oprustningen med atomvåben. Siden tager det fart og kulminerer i marts 1968, da studenteroprøret, der er startet i USA og Frankrig, når Danmark.

Undervejs i 1960’erne dukker også slumstormerne op, forløberne for de senere bz’ere. Der er udbredt boligmangel og de unge slumstormere flytter ind i faldefærdige ejendomme, der står tomme, fordi de skal rives ned.

Holdningen til seksualitet ændrer sig også, og kommer bl.a. til udtryk ved at billedpornografien bliver tilladt i 1969.

Links

Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet betyder, at de får deres egen indtægt og i stigende grad bliver økonomisk uafhængig af deres ægtefælle. Ikke mindst den unge 60’er-kvinde, begynder ”at sætte sin hat, som hun vil”, som Daimi synger i musicalen ”Jeg er sgu min egen” fra 1967.

Ingen skal pådutte den oprørske og utilpassede Annie, som hovedpersonen hedder, slidte rollemodeller. Filmen, der har Erik Balling og Klaus Rifbjerg som instruktør og manuskriptforfatter, får alligevel en konventionel slutning. Annie gifter sig med Christian, den rige af sine to beundrere. Mere moderne er tiden trods alt heller ikke. Dog er der det tvist, at Annie på Christians spørgsmål om, ”hvis hun er”, understreger, at hun ligesom Piet Heins kat sgu’ er sin egen.

S-politikeren Lene Bros efterhånden ikoniske optræden i Folketinget i 1967 i hot pants og hvide lakstøvler og kunstneren Lene Adler Petersens happening i 1969 som nøgen kvindelig Kristus på Børsen i København er mere politiske og kontroversielle eksempler på kvindernes øgede frigørelse fra gamle normer.

Nye familiemønstre

Med den økonomiske uafhængighed, ungdomsoprøret og et stadigt mere liberalt syn på seksualitet kommer der også et opbrud i helt almindelig danske familier.

Kirkeklokkerne ringer ganske vist stadig til bryllup i 60’erne. En medvirkende årsag er, at folk pga. boligmanglen stadig er nødt til at gifte sig og vente et barn for at få ret til en lejlighed. Men samtidig sker der en eksplosiv vækst i antallet af skilsmisser, fødselstallet falder, flere børn bliver født uden for ægteskabet og det bliver almindeligt at leve sammen som papirløse par.

 

Sex, prævention og aborter

I 1960 er sex stadig et tabubelagt emne, og at blive uønsket gravid er en stor ulykke for de unge kvinder og mænd, det rammer. Hvis ”uheldet er ude”, ligger lovlig svangerskabsafbrydelse stadig 13 år ude i fremtiden. Samfundets holdning over for enlige mødre og børn uden for ægteskabet er stærkt fordømmende.

Risikoen for, at blive gravid, sidder derfor som en skræk i ryggen på de fleste kvinder.  I en af de centrale historier i Bille Augusts biografhit ”Tro, håb og kærlighed”, der foregår i 1963, forelsker den 17-årige Bjørn sig voldsomt i den smukke Anna. Men han mister hende efter, at hun er blevet gravid og har fået en ulovlig abort. Dramaet viser dermed konsekvensen af manglende prævention og manglende adgang til lovlig abort.

Faktisk går det alt for ofte galt i realiteternes verden. Ifølge KVINFOs Kvindekilder drejer det sig ved indgangen til 1960’erne om ca. 3.000 uønskede teenagegraviditeter årligt og 15.000 illegale aborter.

En af tidens forklaringer er, at de unges viden om sex og prævention er mangelfuld. Sideløbende med, at kvindeorganisationer, fagfolk og progressive politikere lobbyer for at få erstattet en restriktiv abortlovgivning, der går tilbage til 1937, med retten til fri abort, bliver der derfor efter pres fra bl.a. Danske Kvinders Nationalråd indført seksualundervisning i folkeskolen i 1961. Undervisningen krævede forældrenes samtykke, og ca. halvdelen af folkeskolerne fik seksualvejledning på skemaet. I 1971 blev seksualundervisning obligatorisk.

Det, der imidlertid for alvor giver et gennembrud i kampen mod uønsket graviditet, er, at sundhedsmyndighederne i 1966 godkender p-pillen.

Det er både med til at nedbringe antallet af uønskede graviditeter blandt de unge, og giver kvinder bedre mulighed for at vælge hvornår, med hvem og hvor mange børn de vil have.

Modernisering af velfærdsstaten

Med til billedet hører også en samfundsmæssig økonomisk tænkning. Den fri abort og sikker prævention er en forudsætning for, at kvinderne i stort tal kan fortsætte med at rykke ud på arbejdsmarkedet og dermed være med til at drive den økonomiske vækst

Lige så vigtigt er det, at der er pasningsmuligheder for børn, når mor er på jobbet. Som et led i moderniseringen af velfærdsstaten, der tager sin begyndelse i 1960’erne, skyder der en skov af daginstitutioner op.

Tendenserne bliver forstærket i de følgende årtier. Flere og flere kvinder skifter husmorrollen ud med en plads på arbejdsmarkedet, og danske kvinder har i dag en af verdens højeste erhvervsfrekvenser. Fødselsraten og fertilitetskvotienten fortsætter sit fald ind i 1970’erne og når sit foreløbigt laveste punkt i 1980’erne.

På skuldrene af 1960’erne opstår også i 1970 rødstrømpebevægelsen, og den kvindepolitiske bevidstgørelse og aktivisme kommer i det følgende 10-15 år til at være dagsordensættende for nye diskussioner om kønsroller, ligeløn og seksuel og personlig frigørelse.