Da danske kvinder fik kommunal valgret i 1908, var det resultatet af over 20 års lang og sej kamp, som kulminerede med kvinders politiske valgret i 1915. De kvindelige kommunalpolitikeres seriøse arbejde banede vejen ind i rigsdagen.

Kravet om stemmeret blev første gang rejst i Folketinget i 1886, da venstrepolitikeren Fredrik Bajer stillede et lovforslag, der skulle give skattebetalende kvinder i København stemmeret til byens borgerrepræsentation.
 
Folketinget var positivt stemt, men Landstinget nedstemte forslaget. Argumenterne var bl.a., at kvinder var uegnede til politisk arbejde pga. deres specielle psyke, og at man ikke skulle gøre ægteskabet til en politisk slagmark ved at give kvinder deres egen stemme.
 
Op gennem 1880'erne og 90'erne blev forslag om stemmeret til kvinder nedstemt gang på gang. Men uden for rigsdagen var den gryende kvindebevægelse i fuld gang med at bevise, at kvinder var særdeles egnede til politisk arbejde.
 
Læs mere:
 
__________
 

Kvindelige frontkæmperes beskrivelse af stemmeretskampen

Elna Munch gennemgår i artiklen Kvindernes Valgretskamp, 1906 kvindernes kamp for borgerrettigheder fra den franske revolution 1789 og op til 1906. Artiklen, der blev trykt i tidsskriftet Det ny Aarhundrede, var et led i Elna Munchs forberedelser til stiftelsen af Landsforeningen for Kvinders Valgret i 1907.