Fra 4 til 1,7 barn & fra præventions- og abortforbud til fri abort og sikker prævention

”Svømmer de for langsomt?”, står der på postkortet. På et andet er spørgsmålet: ”Har du talt dine æg i dag?”. Begge kort indgår i efteråret 2015 i en kampagne som Københavns Kommune står bag.

Hensigten er at påvirke unge til at få børn tidligere. Baggrunden for kampagnen er et lavt børnetal, og at forældrene bliver stadigt ældre, inden de får det første barn.

Gå på opdagelse i en verden af tal

Danmarks Statistik har markeret 100 året for 1915-Grundloven og kvinders valgret med udgivelsen ”Kvinder og Mænd i 100 år”. Hæftet indeholder en guldgrube af statistikker, der belyser aspekter af kvinder og mænds livsvilkår i de sidste 100 år.  Denne artikel bygger på disse statistikker.

Hvis du klikker på graferne her i artiklen, kan du gå på opdagelse i de bagvedliggende tal i et regneark hos Danmarks Statistik. God fornøjelse.

Sådan er situationen i dag. Men set over de seneste 100 år er der sket store forandringer, når det kommet til antallet af børn, kvinder i Danmark får, hvornår  de får dem og under hvilke omstændigheder. Bag udsvingene gemmer sig verdenshistoriske begivenheder, samfundsændringer, økonomiske kriser, ændringer i socialpolitik og holdning til ligestilling. Denne artikel graver nogle af de interessante fortællinger frem, der gemmer sig bag statistikker, tal og kurver. 

Fra 4,1 barn til 1,7 på 114 år

Brudeparret ser oprigtigt glade og optimistiske ud. Vi har ingen oplysninger om, hvem det nygifte par er, der i sommeren 1900 lægger vejen forbi fotograf Walter Myhre i Svaneke på Bornholm for at forevige den store begivenhed for eftertiden. Vi ved derfor heller ikke, hvordan det går dem senere i livet. Men baseret på tal fra Danmarks Statistik over antallet af børnefødsler ved århundredeskiftet ligger det i kortene, at parret kan forvente at få omkring 4 børn.

Brudepar. Svaneke, Bornholm. Omkring 1900.
Foto: Valdemar Myhre. Svaneke. Billedet tilhører Ole Hesager, Hillerød

Aldrig siden har fertilitetskvotienten været højere i de 114 år, Danmarks Statistik har indsamlet data. Nogle får ved 1900-tallets start færre børn, men mange får betydeligt flere end fire. Det gælder især familier på landet og økonomisk dårligt stillede familier.  Der er mange forklaringer på tidens høje børnetal. En af dem er, at der er begrænset adgang til prævention.  Faktisk er prævention forbudt. Samtidig skal børnene, når de er voksne, sørge for de gamle forældre. Da børnedødeligheden er ekstrem høj, er en stor børneflok derfor en slags alderdomsforsikring.

Vores nygifte ser ud til at tro på fremtiden, og garderoben sidder, som den skal. Så det er nok ikke forkert at antage, at de hører til byens bedrestillede. Måske tilhører gommen ligefrem en af skipperfamilierne eller en af de driftige købmandshuse, der er toneangivende i byen. Dermed er det sandsynligt, at den lille nye familie ikke bliver en af de mest børnerige.

Fertilitet 1901-2014
I 1901 føder en kvinde i gennemsnit 4,1 barn fra hun er 15 til 49 år, siden er fertilitetskvotienten faldet. I 1983 har vi det hidtil laveste niveau med 1,3777. I 2014 er fertiliteten 1,691.

I dag er fertiliteten på 1,7 barn. Men der skal et snit på 2,1 barn til for at opretholde befolkningens størrelse, og det er bl.a. derfor, Københavns Kommune mener, det er nødvendigt med en kampagne, der skal få flere unge  danskere til at  vælge forældreskabet.

Argumentet er, at det faldende fødselstal vil resultere i en mangel på hænder på arbejdsmarkedet. Samtidig skal et faldende antal erhvervsaktive på længere sigt forsørge en voksende gruppe ældre borgere, såfremt man fx ikke ændrer pensionsalderen eller befolkningstallet stiger som følge af fx indvandring.

Når kriserne kradser

Den aktuelle fertilitetskvotient er dog ikke det laveste niveau i de 114 år, Danmarks Statistiks tal dækker. Den hidtil dybeste dal ser vi i 1983, hvor fertilitetskvotienten er på bare 1,377 barn. 80’erne blev ikke uden grund kaldt for ”Fattigfirserne”, og det er dokumenteret, at økonomisk krise og arbejdsløshed sender fødselstallet nedad. Men der er også en vifte af andre forklaringer, som denne artikel afdækker.

En af de største økonomiske kriser, som verden har oplevet, præger det meste af 1930’erne. Krakket i 1929 i Wall Street i USA breder sig som ringe i vandet og giver i Danmark i sidste halvdel af 1930’erne arbejdsløshedstal på omkring 20 %. (Kilde: EMU). Krisen sender også her det danske fødselstal på en rutschetur. Faldet i antallet af børnefødsler herhjemme er så markant, at datidens politikere lige som i dag bliver bekymrede. De nedsætter som en konsekvens en kommission, der skal se på, hvordan man kan få fødselstallet til at stige.

Den økonomiske krise, der rammer Danmark i 2008, og som først nu er ved at klinge af, er også en del af forklaringen på det aktuelle fald i børnefødsler, viser forskningen. Men det lave fødselstal skyldes også 1970’ernes og 80’ernes små årgange, som naturligt betyder færre fødte børn.
(Kilde: Ugebrevet A4)

Verdenshistoriens hjul drejer

Selv om man skulle tro, at de to store krige, 1. og 2. Verdenskrig, falder ind under kategorien ”krise”, så stiger fertiliteten faktisk i begge perioder.

Stigning i fertilitet 1940-46.
I årene fra 1940 til 1946 stiger fertiliteten stejlt fra 2,2 til lidt over 3, hvor efter kurven begynder at falde igen.

Under 2. Verdenskrig er den populære forklaring på børneboomet den mørklægning, der bliver indført pga. risikoen for luftbombardementer. Nyere forskning peger dog også på to andre faktorer. Dels mange kvinder i den fødedygtige alder. Dels at mange under krisen i 1930’erne havde udsat børnene til bedre tider. Men det virker stadig som et paradoks, at fertilitetskurven stiger, samtidig med at der også er økonomisk smalhals, vareknaphed og at perioden under besættelsen er præget af frygt, usikkerhed og vilkårlighed.

Politikeren Jens Otto Krag (S), der senere bliver statsminister, skriver i 1944 i Arbejdsmændenes Fagblad, at han mener, at de vigtigste forklaringer på de mange børnefødsler er den forbedrede beskæftigelse og udsigten til, at krigen bliver langvarig. Trods forringelsen af levefoden fik mange familier under krigen nemlig større stabilitet og forudsigelighed i deres økonomi, end mange havde haft i 1930’erne, forklarer han. (kilde: http://www.emu.dk/modul/de-store-%C3%A5rgange-i-1940erne)

P-pillen og fri abort

Efter 1965 oplever Danmark pludselig to markante fald i fertilitetskurven. Den ene sætter ind omkring 1966. Den næste starter i begyndelsen af 1970’erne.

Årsagen til det store drop i fødselstallet og fertiliteten i de to perioder er, at sundhedsmyndighederne i 1966 frigiver p-pillen. Og at politikerne i 1973 efter mange års intens og følelsesladet debat vedtager loven om svangerskabsafbrydelse. Loven betyder, at kvinder kan få foretaget abort til udgangen af den 12. svangerskabsuge.

På den ene side handler det om kvindens ret til at bestemme over egen krop, nye familiemønstre, den seksuelle frigørelse og kvinders ligestilling med mænd. På den anden side er prævention en forudsætning for, at kvinderne i stort tal kan fortsætte med at rykke ud på arbejdsmarkedet, sådan som det er sket siden begyndelsen af 1960’erne. Kilde: http://www.kvinfo.dk/side/1046/

Aldersbetingede fertilitetskvotienter 1958-1980
De danske kvinder tager hurtigt p-pillen til sig. I 1973 er det 29 % af de 15-44-årige der tager den. I dag bruger 42 % af de 15-39-årige p-piller.

 

Børn fødes sent i livet - både i dag og for 100 år siden

I perioden fra 1901 til 2014 er der store udsving i, hvornår folk får børn. Men det er iøjnefaldende, at kvinders gennemsnitlige alder for fødslerne stort set er lige så høj i dag som ved 1900-tallets begyndelse.

Hvis vores nygifte brud på foto fra år 1900 skal være repræsentant for sin generation, er hun 31 år, når hun er midtvejs med sine børnefødsler. I dag er gennemsnitsalderen 29 år. Når gennemsnitsalderen for fødende dengang og nu er næsten lige høje, skyldes det, at en kvinde i starten af 1900-tallet får børn over en længere periode. I dag er det udtryk for, at kvinder generelt er ældre, når de får det første barn. 

Alder ved barns fødsel 1901-2014
Gennemsnitsalderen for kvinder, når de får børn, er i 1901 31 år. I dag er den stort set det sammen nemlig 29 år. Gennemsnitsalderen falder og stiger i løbet af århundredet, men er lavest i 1980 med en gennemsnitsalder for kvinden på 26,4 år.

I 1960 begynder Danmarks Statistik også at opgøre kvindens alder ved 1. barns fødsel, og her finder vi midt i 1960’erne de yngste førstegangsfødende. Dengang var gennemsnitsalderen 22,7 år, mens kvinder i dag er lidt over 29 år gammel, når det første barn kommer til verden.

Fra 1985 begynder Danmarks Statistik også at registrere faderens alder i forbindelse med børnefødslerne. Årsagen var bla. et stigende fokus på mænds ligestilling både i forskningen og i ligestillingsdebatten, hvor især nye fædreroller var i fokus. Inden da havde man ingen statistik på, hvornår og hvor mange børn mænd fik.

Forsørgelsesgrundlag, uddannelse og karriere udsætter børnefødsler

Der er grundlæggende forskelle i årsagerne til, at både kvinderne i 1901 og 2014 er forholdsvis gamle, før de får børn. I dag vælger parret ofte at udskyde børn, for at kvinden kan prioritere sin uddannelse og karriere, og at familien har en passende bolig, før de beslutter at få børn.

Gennemsnitsalder for 1.-gangsviede 1911-2014
I begyndelsen af det 20. århundrede er kvinden omkring 25 år, før hun gifter sig. Manden er et par år ældre. Fra 1945 og til midt i 1960’erne bliver de nygifte yngre. Herefter stiger kurven frem til i dag, hvor de nygifte typisk er midt i 30’erne.

Mørketal for illegale aborter

Der finder også svangerskabsafbrydelser sted før 1973. Men de fleste er illegale og lovstridige, så det reelle tal kender vi ikke.

Grafen ”Aborter pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år – 1940-1973” dækker over de lovlige aborter, der er fortaget i perioden. Muligheden bliver indført ved lov i 1937. Kvinder kan søge om abort hos myndighederne, hvis der er risiko for deres helbred, barnet er arveligt belastet, eller svangerskabet skyldtes voldtægt. Loven træder i kraft i 1939, og antallet af bevilgede aborter stiger hurtigt. Langt fra alle, der søgte om abort, får dog et ja fra myndighederne. Bag tallet for fx 1954/55 gemmer sig henholdsvis 9.160 ansøgte og 4.448 bevilgede aborter.

I løbet af 1960’erne sker der en fordobling i antallet af bevilgede aborter. Årsagen er, at sundhedsmyndighederne begynder at lægge større vægt på sociale hensyn, når de skal bevilge aborter. Men det er stadig alt for få i forhold til det reelle behov. Ifølge KVINFOs Kvindekilder bliver der ved indgangen til 1960’erne foretaget 15.000 illegale aborter årligt

Men i begyndelsen af det 20. århundreder skal fødsler ses i tæt sammenhæng med, hvornår et par reelt havde mulighed for at gifte sig. Manden skulle nemlig først tjene så mange penge, at han som eneforsørger er i stand til at forsørge sin kone og siden også børn. En gift kvinde er på den tid sjældent ude på arbejdsmarkedet og bidrager dermed ikke til familiens indtægter. Hun har ansvaret for hjemmet og børnenes opdragelse. Manden skal derfor have en vis indtægt for overhovedet at stifte familie. Og børn født uden for ægteskab bliver helt op til 1960’erne betragtet som en social skandale. Vi kan derfor godt gå ud fra, at vores flotte og selvsikre brudgom fra bryllupsbilledet lever op til kravet om, at han kan forsøge en familie.

Med en øget velstand i samfundet og udviklingen af velfærdsstaten efter 1945, får par økonomi til at gifte sig tidligere og tidligere. Men det er ikke økonomien alene, der er årsagen til at gennemsnitsalderen for 1.-gangsviede begynder at stige fra slutningen af 1960’erne og til i dag, hvor parret er midt i 30’erne, når de går op ad kirkegulvet eller rådhustrappen.

Fra 1960’erne og frem tager flere og flere unge kvinder en uddannelse godt hjulpet af den SU, der bliver introduceret i 1970. Samtidig sætter kvindebevægelsen, ungdomsoprøret og et liberalt syn på seksualmoral helt nye normer. Det er simpelthen ikke længere nødvendigt at være gift for at danne par. Sideløbende ser vi også andre forandringer. Antallet af skilsmisser stiger, og der opstår helt nye familieformer. Og for mange bliver ægteskabet først aktuelt den dag, de har fået børn og fast ejendom, så de gensidigt sikrer hinanden juridisk. Samtidig bliver der født børn uden for ægteskabet. En udvikling, der for alvor tager fart efter 1970 og som stadig er i vækst.

Født uden for ægteskab 1901-2014
Fra 1901 til midt i 1930’erne ligger andelen af børn født uden for ægteskab på omkring 10 %. I perioden frem til 1960’erne falder andelen af børn født uden for ægteskabet til ca. 8 %. I dag bliver hvert andet barn født uden for ægteskabet.

Bland jer uden om

Udover at Københavns Kommunes fertilitetskampagne er blevet kritiseret af DR-programmet Detektor for at være decideret misvisende, når det gælder kvinders påståede faldende fertilitet, så kommer reaktionerne prompte fra den unge målgruppe. Overskriften er: ”Bland jer uden om”.

Over for Politiken erkender den 24-årige journaliststuderende Simone Hald, at det selvfølgelig er noget, der kommer samfundet til gode. ”Men jeg tænker, at det ikke er noget, som Københavns kommune skal blande sig i”.  23-årige Lasse Baggesens kan sagtens vente, til han er 37 år, siger han til avisen. Han vil gerne kunne forsørge sin familie og tage ansvar for sit barn. ”Der giver det bare bedst mening at have overstået sin uddannelse og have en fast indkomst”, siger han.

Lasses kommentar viser, hvor dybt traditionerne fra det tidlige 1900-tal stikker, og at mange års målrettede kampagner for, at de unge prioriterer at gøre uddannelsen færdige uden pauser og få erhvervserfaring, har virket.

På trods af de mange og store ændringer, der i løbet af 100 år er sket i forhold til, hvornår og hvor mange børn danske kvinder får, virker afstanden mellem brud og brudgommen på foto fra Svaneke og Simone og Lasse alligevel ikke så stor, som man måske kunne tænke.

Kilder:

http://www.b.dk/nationalt/nye-kampagner-skal-faa-de-unge-til-foedestuerne
De har også fået tudet ørerne fulde af at de skal gøre sig færdig med deres studier
http://politiken.dk/debat/ECE2884251/bland-jer-uden-om-mine-koenscellers-tilstand/
http://politiken.dk/indland/ECE2872151/studerende-til-ny-fertilitetskampagne-vi-kan-godt-klare-det-med-boernene-selv/