Med den nye grundlov fra juni 1915 fik danske kvinder og arbejderklassens mænd for første gang mulighed for at blive valgt og for at give deres stemme til kende ved valgene til Rigsdagen. Derfor kan 1915-grundloven med rette kaldes fordemokratiets grundlov.
________
 

Forståelsen for, at 1915-grundloven har samme – og måske endda større – betydning i dansk forfatningshistorie end 1849-grundloven, er vokset i takt med anerkendelsen af, at det danske velfærdssamfund er funderet på ligestilling mellem kvinder og mænd. Det ses f.eks. i, at regeringens Demokratikanon fra 2008 officielt afliver myten om almindelig valgret i 1849-grundloven og placerer kvindebevægelsen som en af 35 milepæle i demokratiets udvikling.

"Hurra!"

Jutta Bojsen-Møller, en af valgrettens store forkæmpere, brød Folketingets etikette og råbte et højlydt ”hurra” fra tilhørerlogen i Folketinget, da kvinders stemmeret blev stemt igennem. Og de tilstedeværende kvinder istemte hendes "Leve den nye Grundlov!"

Opvurderingen af 1915-grundloven er sket inden for de seneste årtier og er kun lige begyndt at sætte sig spor i forskningen. Grundlovsjubilæet er derfor en enestående lejlighed til at opdatere dansk demokratihistorie.

De aktivister, der fra 1880-1915 havde kæmpet for kvinders politiske rettigheder, kaldte den nye grundlov for Kvindernes Grundlov. Ligestilling blev en central del af den danske nationsdannelse og er i dag en del af det billede, vi ønsker at tegne af os selv internationalt.

Historien om den politiske inklusion af kvinder kan dog ikke skrives som en ubrudt fortælling med afsæt i 1915-grundloven. I første omgang kom kun ganske få kvinder ind i Rigsdagen, og det tog adskillige årtier, før kvinderne var blevet til en kritisk masse i politik og begyndte at sætte sig synlige spor på den politiske dagsorden.