109 kvindelige borgmestre og 13 sognerådsformænd er det i alt blevet til, siden kvinderne holdt deres indtog i kommunalpolitikken i 1909. 

De lave tal dækker over, at det først var omkring 1990, at kvinder for alvor begyndte at indtage borgmestertaburetterne. I de 100 år har kvindelige borgmestre aldrig udgjort mere end 16,5 % i de danske kommuner.

Kvindelige borgmestre i dag 

I 2014 sidder der 12 kvinder på borgmestertaburetterne i landets i alt 98 kommuner. De kvindelige borgmestre udgør således 12 % af borgmestrene i Danmark. 
 
I 2009 toppede antallet af kvindelige borgmestre efter kommunalvalget  med 16,5 %. Det svarede til, at 17 kommuner ud af 98 havde en kvindelig borgmester. 
 
 

De første sognerådsformand og borgmestre 

I 1913 fik Danmark sin første kvindelige sognerådsformand, da Ebeltofts landsogns sogneråd bestående af i alt 3 medlemmer, valgte Lovise Nielsen til posten. Lovise Nielsen, der dog kun sad i en enkelt valgperiode, blev efterfulgt af A. Brixtofte, som var sognerådsformand i Køge landdistrikts sogneråd fra 1921-25. 
 
Herefter skulle der gå 25 år, før den næste kvindelige sognerådsformand Karen Lamp, blev valgt i 1950 til formand for Brørup sogneråd. 
 
Samme år fik Stege Kommune som den første en kvindelig borgmester, Eva Madsen. Hun blev valgt, efter at den siddende borgmester var omkommet ved en trafikulykke, og fungerede kun som borgmester i nogle få måneder op til det næste kommunalvalg. 
 
Derefter skulle der gå 20 år, før Danmark igen fik en kvindelig borgmester. Det skete i forbindelse med kommunalreformen i 1970, hvor der efter valget blev indsat 3 kvindelige borgmestre i henholdsvis Hasle, Karlebo og Aabenraa Kommune. 
 
Læs mere: