Kvindelige ministre
8. marts havde Helle Thorning-Schmidt inviteret 42 nuværende og tidligere ministre til frokost på Marienborg. Foto: Statsministeriet/Tine Harden

 

Frem til 1970’erne var mere end én kvindelig minister i en regering en undtagelse. Siden 2000 er det blevet almindeligt, at kvindelige ministre udgør over 40 % af ministerholdet. 69 forskellige kvinder er fra 1924 til 2016 blevet udpeget som ministre.

Af Jytte Nielsen
________

Danmark fik sin første kvindelige minister, da den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning i 1924 udpegede historikeren og journalisten Nina Bang til undervisningsminister. Herefter skulle der gå 23 år, før den næste kvindelige minister blev udnævnt i 1947. Denne gang var det den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft, som udpegede fagforeningsbossen Fanny Jensen til minister uden portefølje ”med særligt Henblik paa Hjemmenes, Husførelsens og Børnenes Interesser”. Siden 1947 har alle regeringer haft mindst én kvindelig minister. De næste par ministre fulgte efter i 1950’erne og 1960’erne, men det var først i 1970’erne, at det blev almindeligt med flere kvindelige ministre i en regering.

Regeringsrokaden 2012 satte rekord med flest kvindelige ministre

Lars Løkke Rasmussen var indtil 2012 den statsminister, som havde sat flest kvinder på sit ministerhold. Ved regeringsrokaden i 2010 udgjorde de kvindelige ministre 47 % af regeringen. Dermed slog Lars Løkke den hidtidige rekord sat af statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som ved regeringsrokaden i 2000 havde 45 % kvindelige ministre.

Da statsminister Helle Thorning dannede regering i 2011 bestod hendes ministerhold af 39 % kvinder. Efter ministerrokaderne i slutningen af 2012, der betød udskiftning af 2 mandlige ministre til fordel for 2 kvindelige, bestod regeringen af 48 % kvindelige ministre. Ministerrokaden august 2013, der betød udskiftning af 1 kvindelig minister til fordel for 1 mandlig minister samtidig med sammenlægning af to ressortområder, nedbragte andelen af kvindelige ministre til 45 %. Rokaden februar 2014 reducerede andelen af kvindelige ministre til 40 %. Og de seneste rokader oktober 2014, i kølvandet på Margrethe Vestagers udpegning til kommissær og Karen Hækkerups exit fra dansk politik, har yderlige reduceret andelen af kvindelige ministre til 30 %.

I Lars Løkke Rasmussens regering juni 2015 er 5 ud af 17 ministre kvinder. Det giver et ministerhold med 29 % kvindelige ministre og betyder, at vi skal tilbage til regeringsdannelsen i 1996 for at finde en regering i nyere tid med så få kvindelige ministre.

Socialdemokraterne har udpeget flest kvindelige ministre

Socialdemokratiet og Venstre har som de to største partier i de sidste 100 år haft regeringsmagten på skift enten alene som mindretalsregeringer eller sammen med skiftende koalitionspartnere blandt de øvrige partier. Det er derfor også de to partier, som siden 1924 tegner sig for 65 % af de kvindelige ministre, der har været udpeget fra 1924 til 2016. Af de øvrige partier er det især Det konservative Folkeparti, der har gjort sig gældende som leverandør af kvindelige ministre.

  • Socialdemokraterne: 24 ministre = 34 %
  • Venstre: 22 ministre = 31 %
  • Det konservative Folkeparti: 10 ministre = 14 %
  • Det radikale Venstre: 7 ministre =  10 %
  • Socialistisk Folkeparti: 4 ministre =  6 %
  • Centrum-Demokraterne: 3 ministre = 4 %

(Det samlede antal ministre er 69 og ikke 70, fordi Karen Jespersen optræder som minister for både Socialdemokraterne og Venstre).

Partiernes første kvindelige ministre

De to første kvindelige ministre før 1950 var begge udnævnt af socialdemokratiske statsministre. I 1950 kom Venstre med, da statsminister Erik Eriksen udnævnte juristen Helga Pedersen til justitsminister. Først 18 år efter i 1968 udnævntes en ny venstreminister, Nathalie Lind til socialminister.

Det konservative Folkeparti udnævnte sine første kvindelige ministre i 1980’erne under statsminister Poul Schlüters ledelse. Den første, Grethe Fenger Møller, blev udpeget i 1982 til arbejdsminister, den næste, Agnete Laustsen i 1987 som sundhedsminister. Det radikale Venstre fik også sine første kvindelige ministre i 1980’erne. Det drejede sig om Lone Dybkjær og Aase Olesen, som begge blev udnævnt i 1988 til henholdsvis miljø- og socialminister.

Socialistisk Folkeparti kom for første gang med i en regering ved Helle Thornings regeringsdannelse i 2011. Ud af 6 SF-ministre var 3 af dem kvinder. Det drejede sig om sundhedsminister Astrid Krag, miljøminister Ida Auken og handelsminister Pia Olsen Dyhr.

Centrum-Demokraternes senere formand Mimi Jacobsen blev i 1982 partiets første kvindelige minister, da hun blev udnævnt til kulturminister. Partiets næste kvindelige ministre blev Bente Juncker og Yvonne Herløv Andersen, begge udpeget i 1994.