De fem nordiske lande har på skift været frontløbere og internationale forbilleder, når det gælder antallet af kvinder i politik. De har i større eller mindre grad fungeret som lokomotiver, der har inspireret græsrødder og skubbet til politiske beslutningstagere i andre lande. Men i løbet af de sidste 15 år har udviklingen taget en overraskende drejning.
 

Vil du vide mere?

Bliv klogere på, hvordan udviklingen forløber i hvert af de fem nordiske lande. Her kan du få indblik i nogle af de faktorer, som har styret eller påvirket udviklingen, og du kan sammenligne de fem lande med hinanden.

Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige er fortsat blandt de lande i verden, som er langt fremme med at skabe en balance mellem kønnene i det politiske liv. Men inden for de sidste 15 år, er de nordiske landes førerposition kommet under pres fra uventet kant. Konkurrencen kommer både fra andre europæiske lande og lande i det globale syd, bl.a. Rwanda, Bolivia og Andorra.

I flere af disse lande er der sket en eksplosiv stigning i kvinders repræsentation i det politiske liv, mens kvinders andel i de nordiske lande er stagneret. Hvor det i de nordiske lande har været en langstrakt proces at nå en kvindeandel omkring 40 %, har lande som Rwanda og Bolivia taget eksprestoget. De kan i dag prale af henholdsvis 63,8 % og 53,1 % kvinder i deres parlamenter. Til sammenligning blev der i 2000 kun indvalgt 25,7 % og 11,5 % kvinder.

Hvor de 5 nordiske lande alle var at finde på IPUs top 10 over kvinder i internationale parlamenter i 2000, er der kun Sverige og Finland tilbage i 2015. Alle de nordiske lande har derudover tabt terræn. Hvor Sverige var på en 1. plads i 2000, direkte efterfulgt af Danmark, er de i 2015 rykket ned på en 6. plads. Danmarks nedtur er endnu mere markant, vi dukker først op på en 17. plads. I dag er det Rwanda, Bolivia og Andorra, der topper listen.