127 kvinder og 9682 mænd. Det var resultatet ved det første valg, hvor kvinder kunne stemme og stille op til de kommunale råd i Danmark.

Land og by

Andelen af valgte kvinder fordelt på land og by:
 
Hovedstaden   17,5%
Købstæderne    6,5%
Landdistrikter    0,7%
 
Valgdeltagelsen på 50% dækkede over store regionale forskelle:
Hovedstaden   69,7%
Købstæderne   66,7%
Landdistrikter  38,0%
Det første kommunalvalg, hvor kvinder kunne deltage, fandt sted i ugerne fra d. 1.-15. marts 1909. Resultatet var, at 127 kvinder og 9682 mænd blev valgt ind. Det svarer til, at kvinderne indtog knap 1,3% af pladserne i de kommunale råd.
 
Kvindeorganisationerne, som havde haft store forhåbninger til valget, var skuffede over valgresultatet. Til gengæld var de godt tilfredse med valgdeltagelsen, som på landsplan viste en stemmeprocent på 50% for kvindernes vedkommende og 76,5% for mændenes vedkommende.
 
De 127 valgte kvinder fordelte sig på 85 af landets i alt 1206 kommuner. Der var altså fortsat 1121 kommuner, hvor der ikke var nogen kvinder i de kommunale råd. Topscorerne blev København og Frederiksberg kommune, hvor der tilsammen blev valgt 10 kvinder ud af 57 pladser. 
 
På tredjepladsen kom Horsens med 4 kvindelige byrådsmedlemmer. Fjerde-, femte- og sjettepladsen blev indtaget af Helsingør, Næstved og Skive med hver 3 kvinder i byrådene. 
 
 
Billedet er fra stemmeafgivningen på Københavns Rådhus i 1909. Kvinderne på billedet stemmer således for første gang i deres liv. 
 
__________
 

Læs mere om valget i 1909

  • 40 % uden stemme

    Ikke alle over 25 år kunne stemme i 1909.

     

    Valgloven af 1908 stillede en række betingelser vedr. fx bopælspligt, skattebetaling mv. 

     

    Det betød, at ca. 40% af kvinderne og ca. 25% af mændene over 25 år ikke kunne stemme.
    Datidens to største kvindeorganisationer "Dansk Kvindesamfund" og "Landsforbundet for Kvinders Valgret" agiterede ivrigt for at få kvinderne til stemmeurnerne: 
  • "Danske Kvinder! Gør Eders Pligt!" lød det fx fra Dansk Kvindesamfunds formand Jutta Bojsen-Møller i opråbet "Til Danmarks Kvinder
  • "Ingen stemmeberettiget Kvinde bør undlade at afgive sin Stemme" og "Alle unge Piger under 25 Aar kan hjælpe ved at tilbyde sig som Barnepiger paa Valgdagen" lød det fra Julie Arenholt på lederplads i Kvindevalgret
  • Valgresultatet i tal fortolket af Ragna Schou, en af de første kvindelige statistikere i Kvinden og Samfundet, 1909
  • ”Der var noget usædvanligt paa færde – det saa man straks”. Stemningsrapporter fra valgdagen i Kvinden og Samfundet, 1909
  • 14 af de 127 nye kvindelige kommunalpolitikere er biograferet i Dansk Kvindebiografisk Leksikon