– Efter min opfattelse mangler vi viden om mænd som køn, som også ligger uden for den ligestillingspolitiske dagsorden, som ikke kun ser på lighed mellem mænd og kvinder, men også på mænd i forhold til lighed generelt i samfundet og velfærdsstaten, fortæller Ann-Dorte Christensen, professor på Aalborg Universitet.
I de sidste 10 år har maskulinitetsforskning haft en central plads på Ålborg Universitet, og senest har Ann-Dorte Christensen og Sune Qvotrup Jensen redigeret det anbefalelsesværdige temanummer: NORMA – special issue: Men, resistance and political radicalization, vol. 5, nr. 2, 2010. 
 – Vi har lavet det her nummer for dels at formidle vores egen forskning om maskulinitet og politisk radikalisering og præsentere bredden inden for maskulinitetsforskning på et globalt plan, når det gælder radikale politiske bevægelser.


– Her er der en tendens til at konstruere en særlig form for maskulinitet, hvor der ikke er plads til at være bange eller sårbar, men hvor man styrker hinandens hårde sider bl.a. ved at ekskludere kvinderne. Et fænomen man finder på tværs af både landegrænser og historien. 


– Som det fremgår i temanummeret, sker det både i ANC i Sydafrika, 60’ernes venstreorienterede bevægelser i Sverige og i 0’ernes autonome miljø på Nørrebro. Og her synes jeg, det er interessant at se, hvad det er for maskulinitets konstruktioner, der dominerer. Eller hvordan maskuliniteten er afgørende i forhold til de nye økonomier i Afrika eller krige generelt, hvor en ekstrem maskulinitet iklædt smarte Ray-ban solbriller og en soldateruniform får lov at udfolde sig.



Radikale bevægelser ekskluderer kvinder

– I NORMA har jeg skrevet om mænd i det autonome miljø på Nørrebro, som jeg stødte ind i, da jeg i forbindelse med Den danske Magtudredning skulle undersøge kvinders magtmobilisering i de radikaliserede bevægelser. Men da jeg kom tæt på miljøet, blev det tydeligt, at inde i selve det venstreradikale miljø, som fx Antifascistisk Aktion, der udelukkende består af mænd, var en stærk undertrykkelse af kvinder og de mænd, der ikke kunne leve op til særlige normer for hypermaskulin og voldelig adfærd. Og det var de kønsforskelle og dominerende normer om ‘at være mand’ i dette miljø, som sprang i øjnene på mig, og som jeg havde lyst til at arbejde videre med.


– Her presser en bestemt toneangivende gruppe af mænd sig selv ud i en hypermaskulinitet, som de bagefter ikke selv bryder sig om. Men når mændene kommer ud i de ekstreme auktionsformer, fremkalder det ekstreme maskuliniteter. De rammer, man arbejder politisk inden for, og den måde man agerer politisk udadtil, kommer også til at præge ens adfærd indadtil. Og det kan jo være godt nok, hvis det er demokratiske bevægelser. Men hvis der er tale om mere ekstreme maskulinitetsformer, som man fx ser i dele af det autonome miljø på Nørrebro, er der også vold uden for de politiske aktioner, både vold, der foregår mand til mand inden for bevægelsen selv, men også i mændenes parforhold.


- Jeg synes, det er tankevækkende, at de aktionsformer, man har i det højreradikale miljø, og som de venstreradikale kæmper mod og hader som fjenderne, ofte er de former, man selv overtager, så det bliver en mand-til-mand-kamp, til trods for de forskellige værdisæt og ideologier de to modsatrettede bevægelser har. 


– De venstreradikale mænd bliver både formet af ‘deres fjender’, deres eget miljø og af politi og myndigheder. Mange steder ser man politiet yde en stor indsats, fx i boligsocialt arbejde, men lige her synes jeg, man bør være opmærksom på, hvordan politiet i nogle tilfælde ydmyger unge mænd, og hvad det gør ved dem.
– Og selv om de venstreorienterede selv har mange tanker om ligestilling, i modsætning til de højreorienterede, der generelt har et undertrykkende syn på både kvinder og etniske minoriteter, så har mændene i de venstreorienterede radikale bevægelser svært ved at leve op til egne idealer.
– Kønsproblematikken har nok altid eksisteret i de radikale bevægelser. Det kan nogen af os også huske fra 70’erne, hvor kvinderne ikke ville lave te til revolutionen og i modsætning til mændene mente, at det private var politisk. Som reaktion kom kvindebevægelsen. Og det rejser spørgsmålet: Hvad er en rigtig revolutionær? For det bliver i høj grad forbundet med en mand. 

John Wayne på danske arbejdspladser

Er der et ‘John Wayne-syndrom’ i dansk arbejdspladskultur? Hvad vil det sige at være en ‘rigtig’ mand, og hvilken betydning har det for sikkerheden på arbejdspladsen? 
Det er nogle af de spørgsmål, som Aalborg Universitet i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning vil finde svar på i det store projekt MARS (Mænd, Arbejdsulykker og Sikkerhed, red.) med professor Ann-Dorte Christensen som projektleder og finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden fra 2010 og frem til 2013. 
For når nogen kommer alvorligt til skade på deres arbejde, er det med stor sandsynlighed en mand. Faktisk har mænd næsten dobbelt så stor risiko som kvinder for at komme ud for en alvorlig arbejdsulykke, og der er 10 gange så mange mænd som kvinder, der bliver dræbt på deres arbejde. Det betyder, at 92 % af alle dødsulykker rammer mænd og er den hyppigste dødsårsag for mænd under 50 år. Og det ikke kun fordi, mænd arbejder i de farligste brancher. 

Rambo overfor Officer and a Gentleman


– Vi har valgt to brancher, svineslagterierne og Falcks redningstjeneste, som begge har mange arbejdsulykker, og som vi formoder har to forskellige maskulinitetsidealer, fortæller Ann-Dorte Christensen.

Et væsentligt spørgsmål er at belyse forskellige former for maskulinitet og måder at være mand på. Er der et ‘John Wayne-syndrom’ i dansk arbejdspladskultur? Hvordan spiller forestillinger om, hvad det vil sige at være ‘rigtig’ mand og forventninger til maskulin adfærd, ind på risici og sikkerhed på arbejdspladsen?  
– Vi forventer, der er forskelle på arbejdsulykker og sikkerhedsadfærd i de to brancher, hvor svineslagterierne formentlig er kendetegnet af sikkerhedsproblemer ift. til tunge løft og nedslidning. 


Derimod er Falck- og redningstjenestens arbejde måske karakteriseret ved risici ift. at køre stærkt samt af symbolske markeringer i form af at være en stærk, uniformeret og heroisk mand, men måske også en moderne omsorgsfuld mand, og hvor der måske mere er tale om en Officer and a gentleman maskulinitetskultur (med reference til to store Hollywoodfilm, der hylder maskuliniteten, red.).



Mænd fra MARS

Projektet består af en kvantitativ del med spørgeskemaundersøgelser, der sendes ud to gange med et års mellemrum til samtlige svineslagterier og Falck- og redningstjenester i Danmark, som adjunkt Claus D. Hansen er hovedansvarlig for.
– Her forsøger vi at indkredse sikkerhedskulturen i de to brancher, og om der er nogle dominerende maskulinitetsidealer, der er knyttet til bestemte arbejdspladskulturer. Fx at man ikke spørger om hjælp og klarer tingene selv, kører stærkt i bil og ikke bruger forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Er det fx således, at ældre medarbejdere hænger mere fast i gammeldags maskulinitetsidealer, hvorimod de unge måske er mere opmærksomme på sikkerhed? Samtidig spørger vi også om holdninger til  børn, husligt arbejde og deres forhold til kvindelige ledere for at teste forskellen mellem traditionelle og moderne maskulinitetsidealer. 

– Personligt tror jeg, at alder og familiebaggrund er en vigtig parameter.
– Det store scoop ved undersøgelsen er, at vi parallelt med spørgeskemaundersøgelsen har en kvalitativ undersøgelse, som udføres af sociolog Morten Kyed i ph.d. projektet Maskulinitet og arbejdsulykker. En kvalitativ undersøgelse af sammenhængen mellem kønsidentitet, arbejdsmiljø og arbejdsulykker i to udsatte brancher (2010-2013). Morten Kyed skal lave feltarbejde i de to brancher suppleret med en række kvalitative interviews. I ph.d. projektet sættes der både fokus på de kollektive holdninger i de to brancher og på, hvordan mændene er blevet opdraget til at være mand både gennem uddannelse, oplæring på arbejdspladsen, opvækst og kønssocialisering, herunder hvordan forholdet er til deres egen far. 
– Mændene ude på arbejdspladserne har taget godt imod både spørgeskemaet og Morten Kyed. Det er jo nyt for de fleste, at vi laver denne kobling mellem maskulinitet, arbejdsmiljø og sikkerhed. Det stiller krav til formidling, men vi har også i forhold til foredrag og kontakter til fagbevægelsen oplevet en stor interesse for projektet.  
Bag både projektet og særnummeret af tidsskriftet står MARS-gruppen, der består af maskulinitetsforskere på Aalborg Universitet (se faktaboks), og som også har fået international opmærksomhed. Det har betydet, at MARS-gruppen nu er i gang med at opbygge samarbejde med et svensk projekt om redningstjenesten ved professor Ulf Mellstrøm. Desuden indgår MARS-gruppen også i et projekt om mænd og alkoholproblemer på Göteborg Universitet.  Endelig er gruppen i gang med at videreudvikle samarbejde med internationale maskulinitetsforskere som Jane Parpart, der har skrevet i temanummeret om konstruktionen af maskulinitet i radikale politiske bevægelser på det afrikanske kontinent, og den amerikanske maskulinitetsforsker Michael Kimmel.
Herudover arbejdes der også videre med det forskningsområde, som især adjunkt Lotte Bloksgaard har opbygget om mænds arbejdsliv og familieliv, forældreskab og barsel. Hun arbejder bl.a. for øjeblikket på et projekt for 3F om mænd, maskulinitet og brug af barsel.

Minoritetsmænd og topledere de nye oversete

Fra forskellige sider er der lagt nogle sten her i Danmark, når det gælder maskulinitetsforskning, men der er et behov for en samlet indsats på området, som man har set i Norge og Sverige, mener Ann-Dorte Christensen. 
– I et andet af mine nuværende projekter, INTERLOCprojektet, hvor vi med udgangspunkt i Aalborg Øst undersøger medborgerskab, hverdagsliv og identiteter i forhold til køn, klasse og etnicitet, har det vist sig, at området er præget af stærke aktive minoritetskvinder, der vil rigtig meget. Men det modsvares også af nogle potentielle udstødte minoritets mænd, der ikke er fokus på, og som er mere marginaliseringstruede end kvinderne. 


– Man kan også se det på uddannelsessystemet, at mange af minoritetskvinderne klarer sig godt, hvorimod mændene har det vanskeligt. Og her er der brug for mere viden om, hvad der gør, at de er potentielt ekskluderede. 


– Medierne viser billeder af undertrykte etniske minoritetskvinder og voldelige minoritetsmænd. Kvinderne bliver sat i offerpositionen, som man skal gøre noget ved, hvorimod mændene bliver udstødte og kriminaliseret. Det er et forskningsområde, der er stort behov for at blive set på.
Et andet område, som Ann-Dorte Christensen mangler forskning på, er mænd i topledelse og elitepolitik. 


– I dag er der også en stigende tendens til at fokusere på mænd som køn i elitepolitik, som fx Anders Fogh Rasmussen. Eller, som man så på den socialdemokratiske kongres, da Villy Søvndal trådte op på podiet og om samarbejdet sagde: “Ja, det har ført til, at du nok er blevet noget rødere, og jeg nok er blevet lidt pænere i tøjet”. Det er jo interessant, at man får mere fokus på, at man som mand er mere opmærksom på, hvordan man klæder sig, slutter Ann-Dorte Christensen.