1875
Cigarmagerforeningen "Enigheden" kræver ligeløn på et strejkemøde
 
1888
Socialdemokratiet indfører ligeløn i sit partiprogram
 
1889
Dansk Kvindesamfund kræver lige løn for lige arbejde
 
1895
De eksaminerede lærerinder ansøger kulturministeren om at få samme begyndelsesløn som deres mandlige kollegaer. Ansøgningen afvises 
 
1896
Lærerinderne opfordrer Danmarks Lærerforening til at kræve lige begyndelsesløn for kvinder og mænd op til Folketingets forhandlinger om ny lønningslov
 
1900
HK har fra starten ligeløn i forbundets formålsparagraf 
 
1916
Dansk Kvindesamfund nedsætter et stående ligelønsudvalg
 
1917
Der nedsættes en kommission til at undersøge principperne for tjenestemandslønninger
 
På Dansk Kvindesamfunds foranledning kommer der én kvinde af i alt 21 medlemmer ind i kommissionen
 
1918
Under valgkampen spørger Dansk Kvindesamfund hver enkelt kandidat om hans/hendes holdning til ligeløn
 
1919
Dansk Kvindesamfund sender et andragende om ligeløn til den i 1917 nedsatte lønningskommission
 
1500 kvinder fra tjenestemandsorganisationer og Dansk Kvindesamfund vedtager på et offentligt møde en resolution om ligeløn
 
Lønningskommissionens flertal anbefaler ligeløn 
 
Folketinget vedtager lov om ligeløn for tjenestemænd. Gifte mænd får dog et forsørgertillæg, også hvis de ikke har børn, mens enker med børn ikke får tillæg
 
Krav om ligeløn indføjes i fredstraktaten efter 1. verdenskrig på foranledning af den internationale kvindebevægelse
 
1920
Ny lønningslov vedtages. Det betyder, at tjenestemænd skal have lige løn for lige arbejde
 
1925
Arbejderkvindernes Oplysningsforening dannes som en faglig opposition indenfor Kvindeligt Arbejderforbund. Arbejderkvindernes Oplysningsforening arbejder blandt andet for indførelse af ligeløn.
 
1926
Kvindeligt Arbejderforbund forkaster forslag om at indføre ligeløn i sin formålsparagraf
 
1928
De samvirkende Fagforbund forkaster forslag om at indføre ligeløn i deres formålsparagraf
 
1930
Striden mellem Arbejderkvindernes Oplysningsforbund og Kvindeligt Arbejderforbund kulminerer, da overenskomstforhandlingerne ender i konflikt blandt andet på grund af kravet om lønforhøjelse for kvinder
 
1934
En gruppe kvindelige HK'ere lægger gennem kvindeorganisationen Den åbne Dør pres på forbundet for at arbejde for ligeløn
 
1936
Københavns kontorafdeling (underafdeling af HK) opfordrer HK´s kongres til at arbejde for ligeløn
 
1945
Kvindeligt Arbejderforbunds kongres vedtager at stille krav ved næste overenskomst om lige løn for samme akkordarbejde
 
1951
ILO, International Labour Organization, vedtager en konvention om ligeløn
 
Kvindeligt Arbejderforbund sætter ligeløn på programmet
 
1952
De samvirkende Fagforbund kræver ligeløn for akkordarbejde ved overenskomstforhandlingerne
 
De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiverforening nedsætter ligelønsudvalg
 
1953
De samvirkende Fagforbund opfordrer regeringen til at ratificere ILO konventionen
 
1957
Danmarks Kommunistiske Parti opfordrer regeringen til at ratificere ILO konventionen
 
Romtraktaten, EF's grundlov, indeholder bestemmelse om ligeløn
 
1958
Ny tjenestemandslov vedtages. Loven giver lige store reguleringstillæg til mænd og kvinder
 
Reglerne om forsørgertillæg fra 1919 udgår af tjenestemandsloven
 
1960
Danmark ratificerer ILO's ligelønskonvention
 
1961
Ved overenskomstforhandlingerne nedsættes et nyt ligelønsudvalg
 
Bankfunktionærerne får ligeløn på de lavere løntrin
 
1965
HK får ligeløn på minimallønsområdet
 
1966
Slagteriarbejderne får ligeløn
 
1967
FN vedtager erklæring mod diskrimination af kvinder, blandt andet på lønområdet
 
1969
På hele LO-området indføres de samme dyrtidstillæg til mænd og kvinder
 
1970
Dansk Kvindeforbund opfordrer på baggrund af den vedtagne internationale ret Folketinget til at indføre ligeløn ved lov
 
1971
Kvindernes initiativgruppe for ligeløn dannes. Initiativgruppen arrangerer ligelønsdemonstrationer under overenskomstforhandlingerne
 
Kvindeligt Arbejderforbund stemmer imod overenskomsten på grund af uligelønnen
 
Overenskomstaftalen indeholder et protokollat om, at der skal indføres ligeløn
 
1973
Danmark tilslutter sig EF og dermed Romtraktatens ligelønsbestemmelse
 
Kvindernes initiativgruppe demonstrerer under overenskomstforhandlingerne
 
Der indføres ligeløn på LO-området
 
1975
EF vedtager et direktiv om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi
 
1976
Folketinget vedtager lov om lige løn for samme arbejde, og at ansatte ikke kan fyres på grundlag af fremsat krav om ligeløn 
 
1978
Det bliver lovmæssigt bestemt, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelse, forflyttelse og forfremmelse.
 
1983
Ligelønsloven underkendes af EF-domstolen
 
1986
Folketinget ændrer ligelønsloven, så den kommer i overensstemmelse med EF-direktivet
 
Kvindeligt Arbejderforbund og HK iværksætter ligelønskampagner
 
1989
EF-domstolen fastslår i Danfoss-dommen princippet om omvendt bevisbyrde. Det vil sige, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at kvinden i en given sag ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af køn. 
 
Ligelønsloven fra 1976 justeres, så det bliver helt tydeligt, at der ikke må forskelsbehandles på grund af køn, ligesom der sættes lighedstegn mellem lige løn og lige vilkår
 
1992
Ligelønsloven revideres igen. Denne gang med en præcisering af, at bedømmelsen af arbejdets værdi skal ske ud fra en helhedsvurdering af relevante kvalifikationer og andre relevante faktorer