1683
Danske Lov vedtages. Det indebærer blandt andet, at ægtemandens revselsesret over sin hustru ophæves 
 
1857
Myndigheds-, nærings- og arveloven vedtages. Det betyder blandt andet, at ugifte kvinder får samme ret til næringsbrev som mænd, at ugifte kvinder kan arve på lige fod med mandlige slægtninge, og at ugifte kvinder bliver myndige, når de fylder 25 år 
 
1866
Lov fastslår, at kvinder, der får foretaget abort, kan straffes med forbedringshusarbejde i op til 8 år 
 
Homoseksuelle mænd kan straffes med forbedringshusarbejde for "omgængelse imod naturen" i op til 6 år. Homoseksuelle kvinder blev anset som uterlige, men deres opførsel blev ikke opfattet som "omgang imod naturen" og var derfor ikke strafbar 
 
1871
Det første kejsersnit foretages på en levende kvinde. Forhen var kejsersnit kun et indgreb, man foretog efter at den gravide var død, men hvor barnet stadigt levede 
 
1880
Lov giver gifte kvinder fuld rådighed over egen løn 
 
1888
Lov bestemmer at ugifte fædre skal yde bidrag til deres børn. Ugifte mødre kan nu forlange økonomisk støtte fra faderen 
 
1892
Sygekassemedlemmer kan opnå økonomisk hjælp ved barsel 
 
1899
Ny lov gør gifte kvinder myndige. Samtidigt indskrænkes mandens rådighed over fælleseje. Det vil sige, at formueforholdet mellem ægtefæller ændres 
 
1901
Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til 4 ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte 
 
1905
Værgerådsloven giver kvinder ret til at sidde i lokale værgeråd 
 
1906
Det forbydes at reklamere for prævention
 
1908
Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere
 
Enker, fraskilte kvinder og ugifte kvinder får ret til at være værge for deres børn 
Lov om at fattigvæsenet træder til som kautionist for faderen vedtages. Det vil sige, at moderen får udbetalt underholdsbidrag af det offentlige, som påtager sig at inddrive beløbet fra faderen 
 
1913
De såkaldte Fabrikslove vedtages. Det betyder fire ugers tvungen barselshvile for kvinder i industrien og lignende arbejdsområder 
 
Ubemidlede enker kan få hjælp til deres børn fra det offentlige uden at det betragtes som fattighjælp 
 
1914
Sygekassemedlemmer kan opnå økonomisk hjælp i op til 4 uger ved barsel 
 
1922
Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed i ægteskabet over egne børn samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed ved skilsmisse. Faderen er dog fortsat værge 
 
1924
Der oprettes kommunale fødeklinikker for gifte kvinder på Rigshospitalet og på Frederiksberg Kommunehospital 
 
1925
Ægtefæller får gensidig forsørgelsespligt 
 
1930
Abortloven fra 1866 fastholdes, men strafferammen indskrænkes til 2 år og kan helt bortfalde under formildende omstændigheder 
 
1932
Der nedsættes efter opfordring fra retslægerådet til Justitsministeriet en svangerskabskommission, der skal behandle abortspørgsmålet 
 
1933
Socialreform indføres så alle kvinder, der er medlemmer af en sygekasse, får fri jordemoderhjælp, lægehjælp og dagpenge i 14 dage 
 
Homoseksuelle forhold mellem voksne mænd afkriminaliseres 
 
1936
Kommissionen fra 1932 afgiver betænkning om, at abort i visse tilfælde skal være mulig. Abort skal kunne bevilges ved medicinsk, etisk, eugenisk og/eller social indikation 
 
1937
1. svangerskabslov vedtages (træder først i kraft 1939) 
 
Abort bliver legaliseret på medicinsk, etisk og eugenisk indikation
 
Den sociale indikation kommer ikke med i loven 
 
Børn født udenfor ægteskab får samme retsstilling som børn i ægteskab 
 
Det bliver lovligt at reklamere for præventionsmidler, hvis det foregår på en måde, der ikke kan vække anstød 
 
1939
Mødrehjælpsloven vedtages. Efter denne lov skal der oprettes mødrehjælps-institutioner over hele landet, som skal hjælpe gravide kvinder, gifte som ugifte og yde dem personlig, social og juridisk hjælp. Institutionerne skal også hjælpe mødre med små børn 
 
Loven giver ligeledes ret til barselshvile 8 uger før og 8 uger efter fødslen og pligt til 4 ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødslen 
 
1943
Dom for at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål 
 
1945
Svangerskabshygiejneloven vedtages. Loven indbefatter helbredsundersøgelser af gravide samt præventionsvejledning. Kvinder får ret til 3 lægebesøg og 7 jordemoderbesøg 
 
1947
Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension 
 
1949
Der indføres gratis midlertidig husmoderafløsning ved sygdom og fødsel 
 
1955
1. revision af svangerskabshygiejneloven fra 1945. Den reviderede lov giver alle kvinder, der har født eller aborteret, ret til gratis vejledning i prævention 
 
1956
Svangerskabsloven fra 1937 revideres, hvilket betyder en ændring i abortlovgivningen, således at at den medicinske indikation nu også omfatter tilfælde, hvor sociale forhold, sammen med graviditeten indebærer en helbredstrussel.
 
1957
Forældre ligestilles som værger for deres børn 
 
1960
Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og 2 uger for selvstændige erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede 
 
1961
Kvinder kan efter ansøgning beholde deres eget efternavn, når de bliver gift 
 
1966
Svangerskabshygiejneloven fra 1945 revideres vedrørende adgang til prævention, ligesom det bestemmes, at det er kvindens egen læge, der skal foretage første undersøgelse efter fødsel eller abort
 
P-pillen frigives og introduceres på det danske marked 
 
1967
Børnetilskud anvises til moderen og ikke til faderen 
 
1970
3. svangerskabslov gennemføres (2. revision af lov fra 1937), hvilket betyder, at der indføres mulighed for abort på social indikation og for kvinder, der er fyldt 38 år, eller som har fire hjemmeboende børn, der endnu ikke er fyldt 18 år
 
1973
4. svangerskabslov. Svangerskabsloven revideres for 3. gang, således at der nu er fri abort indtil udgangen af 12. svangerskabsuge. Senere abort kan foretages efter samrådstilladelse. Dette er den gældende svangerskabslov 
 
1980
Der indføres 18 ugers barselsorlov, 4 uger før fødslen og 14 uger efter 
 
1981
Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn 
 
1982
Kvinden beholder automatisk sit navn ved giftermål. Et barn får moderens efternavn, hvis det ikke er navngivet ½ år efter fødslen, og hvis gifte forældre har forskellige efternavne 
 
1984
Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde 2 ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til 10 uger fra barnets 15. til 24. uge i stedet for moderen
 
1985
Barselsorloven udvides til i alt 28 uger, 4 uger før fødslen og 24 uger efter. 
Lov om fælles forældremyndighed vedtages 
 
1986
Der indføres arvemæssig ligestilling mellem ægtefæller og samboende af samme køn 
 
1987
Antidiskriminationsloven udvides så den nu også gælder homoseksuelle 
 
1989
Fædreorloven ændres, så fædre nu, efter aftale med arbejdsgiveren, selv kan tilrettelægge tidspunktet for de 2 ugers fædreorlov, bare det sker inden for de første 14 uger efter barnets fødsel
 
Lov om registreret partnerskab vedtages. Loven giver ikke mulighed for kirkelig vielse eller adoption
 
1994
Loven om uddannelsesorlov, sabbatorlov og børnepasningsorlov vedtages. Forældre med børn i alderen 0-8 år kan få orlov i minimum 13 uger og højst 52 uger. Orlovsydelsen udgør 70% af dagpengeydelsen for fuldtidsforsikrede
 
1997
Lov om ændring af fædreorloven vedtages. Fædre får nu mulighed for at tage 2 ugers ekstra orlov fra den 24.-26.uge
 
Orlovsydelsen til børnepasning nedsættes til at udgøre 60% af dagpengeydelsen for fuldtidsforsikrede 
 
1999
Ændringer i funktionærloven giver gravide ret til fuld løn under sygdom 
 
Homoseksuelle par får ret til at adoptere stedbørn
 
2002
Det vedtages at forlænge barselsorloven til sammenlagt 52 uger, hvilket er 20 uger mere end tidligere. Af de 52 uger er ingen reserveret særskilt til faderen, men han har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 uger af barnets levetid. Moderen har ret til fravær fra arbejdet 4 uger før fødslen og 14 uger efter nedkomsten. Forældrene kan dele de resterende 32 uger efter eget valg