1857 
Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd 
 
1859
Kvinder får ret til at tage lærerindeeksamen, men kun fra private seminarier. Derudover får kvinder ret til at undervise piger i offentlige skoler (også kaldet borger- og almueskoler) 
 
1863
Kvinder får adgang til højskoler, da Kristen Kold åbner en sommerskole for kvinder i Dalum 
 
1867 
Kvinder får ret til at undervise drenge i offentlige skoler 
 
Det nyoprettede musikkonservatorium giver fra start kvinder adgang på samme vilkår som mænd 
 
1872
Dansk Kvindesamfund opretter en handelsskole for kvinder 
 
Kvindelig læseforening stiftes 
 
1874
Dansk Kvindesamfund opretter Søndagsskolen for Arbejderkvinder. Der bliver undervist i dansk, regning og skrivning 
 
1875
Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet 
 
Dansk Kvindesamfund opretter Tegneskolen for Kvinder 
 
Kvinder får adgang til at tage en sygeplejerskeuddannelse på hospitalerne 
 
1877
Nathalie Zahle opretter studentereksamenskursus for kvinder 
 
1885
Nielsine Nielsen tager den medicinske embedseksamen og bliver dermed Danmarks første kvindelige akademiker 
 
1886
I Sorø oprettes den første husholdningsskole, Ankerhus Landhusholdningsskole 
 
1887
Historikeren Anna Hude bliver den første kvindelige cand.mag.
 
1888
På Kunstakademiet oprettes særlige klasser for kvindelige malere og billedhuggere 
 
1893
Anna Hude opnår som første kvinde titlen dr.phil. på en disputats om Danehoffet og dets Plads i Danmarks Statsforfatning
 
Kvinder får fuld adgang til Kunstakademiet 
 
Første kvindelige håndværkere uddannes: Snedkermestrene Sophy Christensen og Cathrine Horsbøll 
 
1894
Kvinder får adgang til statsseminarier og er derfor ikke længere henvist til private seminarier 
 
1897
Første kvindelige ingeniører uddannes: Agnes Nielsen og Betzy Meyer
 
1901
Kvinder får ret til at være fabriksinspektører 
 
1904
Kvinder får adgang til at tage den teologiske embedseksamen. De får dog ikke ret til embedsansættelse før 1947 
 
1906
Kvinder kan opnå beskikkelse som sagførere 
 
1907
Kvinder får i København adgang til Teknisk Skole. Dette skete langt tidligere i provinsen 
 
1908
Kvinder får adgang til underordnede juridiske embeder 
 
1911
Den første kvindelige politibetjent ansættes 
 
1915
Den første kvindelige kredslæge udnævnes 
 
1918
Det første statsseminarium for kvinder oprettes 
 
1921
Kvinder får adgang til hele det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret 
 
1931
Gifte kvinder får ret til at beholde et allerede opnået næringsbrev efter giftermål og kan altså fortsætte som selvstændige næringsdrivende. Gifte kvinder kan kun få næringsbrev, hvis deres ægtefælle ikke allerede har et. 
 
1932
Kvinderegensen indvies 
 
1933
En (enkelt) sygeplejerske opnår ministeriel tilladelse til at beholde sit job, efter at hun har giftet sig 
 
1943
Der falder dom for, at kvinder ikke kan afskediges fra offentlige stillinger på grund af giftermål 
 
1946
Historikeren Astrid Friis ansættes ved Københavns Universitet og bliver dermed Danmarks første kvindelige professor 
 
1947
Kvinder får adgang til præsteembeder 
 
1948
De tre første kvindelige præster ordineres 
 
1950
De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret 
 
1971
Kvinder får adgang til militæret 
 
1978
Lov vedtages om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet
 
1992
Kvinder får adgang til jagerpilotuddannelsen
 
1995
Hanne Bech Hansen udnævnes til posten som politidirektør i København
 
Bodil Nyboe Andersen udnævnes til direktør for Nationalbanken
 
Lise-Lotte Rebel vælges til biskop i Helsingør Stift
 
Nina Smith indtræder i Det Økonomisk Råd som den første kvindelige vismand