Mentor skal få indvandrere i arbejde i Svendborg

Sammen med Den Boligsociale Helhedsplan i Svendborg har KVINFOs Mentornetværk vundet en bevilling på 1,4 millioner til at skabe et mentorprojekt i en række udsatte boligafdelinger i Svendborg.
Mentorprojektet ”Nye muligheder – bedre naboskab” er en integreret del af Den Boligsociale Helhedsplan. Målgruppen er indvandrere og efterkommere med svag eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet.
Projektet løber over tre år, og i første omgang vil det koncentrere sig om mentees, hvor et mentorforløb kan styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet. Meningen er så, at resultaterne for denne gruppe skal bruges til at få kontakt til og motivere en gruppe, som står helt uden for arbejdsmarkedet, til at gå i gang med et mentorforløb. Indsatsen er koncentreret om boligafdelingen Skovparken, men også beboere fra områdets andre udsatte boligafdelinger kan få tilbudt et mentorforløb.
”Det nye samarbejde betyder en stor styrkelse af den boligsociale indsats i Svendborg, hvor vi netop har fokus på at bryde den negative sociale arv. Vi ser alt for mange unge voksne, som ikke kommer i gang med uddannelse eller job og alt for mange børn vokser op med forældre, som ikke er på arbejdsmarkedet. Derfor betyder det enormt meget, at vi nu i samarbejde med KVINFO kan tilbyde kvalificerede mentorforløb og udvikle et lokalt mentorprogram, som kan gøre en forskel, ” siger Mette Østerberg, der er sekretariatsleder for Den Boligsociale Helhedsplan i Svendborg.
Sekretariatets rolle er blandt andet at være med til at udbrede kendskabet til projektet, både blandt mulige mentees og blandt mentorer gennem for eksempel erhvervsnetværk. Mentorerne er borgere, både danskere og folk med indvandrerbaggrund, som har fast fodfæste på arbejdsmarkedet, eller som er studerende.
Bevillingen kommer fra ”Pulje til styrket koordinering i udsatte boligområder” under Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. KVINFOs rolle i projektet er at bidrage med ekspertise, værktøjer og erfaringer fra sit mere end 15 år lange arbejde med mentorordninger for indvandrerkvinder. KVINFOs Mentornetværk har tidligere haft afdelinger i udsatte boligområder som fx Vollsmose i Odense.
”Det er en meget spændende udvikling at begynde på, og vi kommer til at søge flere af den her slags projekter i samarbejde med lokale aktører. Vi har i flere år arbejdet med at professionalisere og effektivisere vores mentorforløb, og det er en del af strategien for den fortsatte udvikling og sikring af KVINFOs Mentornetværk, at aktivere den viden i samarbejde med andre projekter også,” siger Christian Larsen, der er netværkskoordinator i KVINFO.
Den Boligsociale Helhedsplan bliver endeligt godkendt af byrådet i Svendborg i næste uge, så de første mentorforløb i Svendborg kan blive startet op efter nytår. Hvis man gerne vil høre mere om mulighederne for at blive mentor eller mentee, før projektet officielt går i gang, kan man kontakte netværkskoordinator Christian Larsen hos KVINFO. 

Har demokratiet svigtet kvinderne?

Har demokratiet svigtet kvinderne?
Under denne overskrift, stiller Drude Dahlerup i sin nye bog ”Has Democracy failed Women?” (2017) spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan tale om demokrati, når kvinder fortsat, verden over, er underrepræsenteret i politiske beslutningsprocesser.
På baggrund af hendes egen og andres forskning i køn og politik og egne erfaringer som rådgiver for bl.a. FN, giver Drude Dahlerup bl.a. et overblik over udviklingen i kvinders politiske repræsentation globalt set og ibrugtagelsen af kønskvoteringsredskabet, som i dag benyttes i ca. halvdelen af verdens lande. I sin analyse placerer Dahlerup ansvaret for det demokratiske underskud hos de politiske partier og diskuterer, hvad en kønsbalance i politik vil kunne få af betydning for udviklingen af mere ligestillede samfund. 
 
Lån bogen på KVINFOs bibliotek eller online her!

Kvindelandsholdet vs DBU set nedefra

Min umiddelbare reaktion på den månedlange konflikt mellem DBU og Spillerforeningen er, som de fleste andre spillere, en ideologisk forargelse over, at der i år 2017 stadig findes situationer, hvor man som kvinde ikke anerkendes for sin indsats på samme vilkår som sine mandlige kollegaer. Jeg må dog samtidig erkende, at jeg ikke kan gennemskue omfanget og indholdet af konflikten. Hvad er det for krav, parterne har opstillet? På hvilke områder er de uenige? Hvad mangler der for, at parterne kan mødes? Og sidst men ikke mindst, hvad ligger der egentlig bag af personlige følelser hos de to parter, siden denne konflikt er blevet så stor? Man kan ikke undgå at tænke, at konflikten mellem DBU og Spillerforeningen har sin helt egen politiske og principielle agenda, og at kvindelandsholdet desværre er blevet syndebuk for denne.  
Jeg kunne sagtens vælge at råbe op om, hvor foragteligt det er, at man endnu ikke kan anerkende det kvindelige landshold ved at give dem en aftale, der giver dem de rette økonomiske og juridiske rammer. Hvad jeg dog finder mest horribelt er, at dens udvikling er tegn på de to parters manglende interesse for selve konfliktens omdrejningspunkt – nemlig det danske kvindelandshold og kvindefodbolden i sin bredere forstand.
At DBU er endt med at aflyse en VM-kvalifikationskamp viser, at spillerne har haft en dårlig sag fra start af. Deres våben i konflikten har været, som det er set så ofte før i konflikter mellem ”arbejdsgiver” og ”arbejdstager”,  at varsle strejke. En strejke har dog kun en effekt, så længe ”arbejdsgiveren” oplever de konsekvenser, som det tabte arbejde vil føre med sig, som en trussel. Som konflikten har udviklet sig, virker det dog ikke som om, at DBU har følt sig trykket af den konsekvens, at kampen ikke blev spillet, og at kvindelandsholdet højst sandsynligt udelukkes fra international deltagelse.
Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, om DBU ville være gået længere i forhandlingerne, hvis det var herrelandsholdets deltagelse til en VM-slutrunde, det havde drejet sig om? Mon ikke DBU havde følt sig mere presset af konsekvenserne, hvis det var herrelandsholdet, der potentielt kunne misse endnu en slutrunde. Og det er her, jeg mener, at kernen i problematikken ligger. Det viser, at kvindelandsholdet og dansk kvindefodbold stadig ikke er fænomener, som DBU føler ejeskab til.
I de 14 år jeg har spillet fodbold, er sporten blevet den største pige/kvindesport i Danmark, kvindelandsholdet har spillet sig i to EM-semifinaler samt én EM-finale (hvilket med næsten 1,5 mio. seere var den mest sete fodboldkamp det år), der er blevet skabt en massiv mediedækning omkring sporten, flere europæiske lande har professionaliseret sine ligaer, og for nyligt meldte FCN ud, at de ønsker at bruge midler på systematiseret at satse på talentudvikling inden for kvindefodbold. Men på intet tidspunkt i de 14 år jeg har spillet, har jeg haft en fornemmelse af, at denne udvikling har taget sit udspring i de bærende institutioner inden for sporten. Tværtimod, så vidner den nuværende konflikt om en modarbejdelse af denne udvikling. At kampen mod Sverige ikke blev spillet er en katastrofe for dansk kvindefodbold, men det er intet i sammenligning med det faktum,  at kvindefodbolden stadig ikke bliver håndteret med den respekt og professionelle tilgang, som tusindvis af spillere og foreninger i årevis har vist og bevist at den fortjener og har format til – og dette gælder både fra DBU og Spillerforeningens side. 

Transkønnethed opfattes ikke længere som en sygdom.

Danmark fjernede januar 2017, som det første land i verden, transkønnethed fra listen over psykiatriske sygdomme. Men hvilke argumenter blev anvendt i debatten i folketinget i årene op til at beslutningen blev truffet af et enigt sundhedsudvalg i 2016? Det undersøger Nina Langer Primdahl i specialet ”Fra diagnosekode til tolerancesymbol: En politisk diskursanalyse af den danske debat om transkønnethed i årene 2007-2016”, (2017). Hendes konklusion er bl.a., at argumenter, der vedrørte individers ret til selvbestemmelse over egen krop og Danmarks omdømme som foregangsland trumfede argumenter, der handlede om transkønnethed som noget unaturligt og afvigende.
Lån specialet på KVINFOs bibliotek eller online her!

Menneskebibliotek med fremtid i Tunis

Lån din fordom. Tal med den. Lær den at kende. Så enkel er idéen bag Menneskebiblioteket, og den har ramt en nerve i Tunesien. Så de stod i kø ud i gården, da Menneskebiblioteket i Tunis i sidste måned slog dørene op for sit tredje og sidste arrangement under det projekt KVINFOs Minipulje har finansieret.  Helt almindelige tunesere kunne låne en afrikaner, en transseksuel, en feminist – og stille spørgsmål og høre om deres liv og deres tanker.
Men selv om bevillingen fra KVINFOs Minipulje nu er brugt, er det ikke slut med Menneskebiblioteket i Tunis. Det har hele tiden været meningen, at de tre arrangementer i år, skulle føre til dannelsen af en permanent gruppe af frivillige, og derfor fortsætter arbejdet med at planlægge flere Menneskebiblioteker.
Samtidig breder idéen sig til andre arabiske lande. Her i november slår det første Menneskebibliotek dørene op i Jordan og det samme sker i Dubai til februar. Også i De Forenede Emirater, Saudi Arabien og Algeriet bliver der arbejdet på at lave Menneskebiblioteker.
De nye initiativer er finansieret på andre måder end gennem KVINFOs Minipulje eller andre midler under det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, og dermed et det et fint eksempel på et lille frø sået af Minipuljen, som nu er ved at vokse sig stort helt af sig selv.
Idéen med Menneskebiblioteket opstod oprindelig på Roskilde Festivalen i år 2000 som en måde at nedbryde fordomme og stereotyper mellem mennesker. Siden er der sprunget menneskebiblioteker op i mange forskellige sammenhænge i mere end 70 lande verden over. Det er den tunesiske organisation L’Art Rue, som sammen med den danske organisation Menneskebiblioteket har udviklet den tunesiske udgave af biblioteket, støttet af KVINFOs Minipulje.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Køn og kvinders rettigheder har været et særligt fokus i udvælgelsen af ”bøgerne” i biblioteket, men målet har været at få dækket alle de otte grupper af fordomme, som Menneskebiblioteket arbejder med. Ud over køn gælder det etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, profession, livsstil, handicap og politisk overbevisning.
Selve Minipuljen er nedlagt fra 2017, da den ikke en del af den nye programperiode, som KVINFO har under DAPP, hvor midlerne er blevet fokuseret skarpere på større projekter i de fire hovedområder under programmet. Menneskebiblioteket er et af de sidste projekter under puljen, som bliver afviklet.
Læs mere om Menneskebiblioteket

Antifeministiske bevægelser i Europa

Antifeministiske bevægelser i Europa
En ny bølge af sociale bevægelser, der sætter spørgsmålstegn ved kvinders og homoseksuelles reproduktive og seksuelle rettigheder har lige nu vind i sejlene i Europa. Bevægelserne, der både opererer nationalt og transnationalt, og især har fodfæste i de katolske lande, er nu for første gang kortlagt, beskrevet og analyseret i antologien: Anti-gender campaigns in Europe: mobilizing against equality (2017).
Analyserne fokuserer på bevægelser i 11 europæiske lande, fra Irland i nord til Spanien i syd og Rusland i øst. Fælles for bevægelserne er, at de kombinerer en religiøs katolsk tilgang med en nationalkonservativ retorik.
Lån bogen på KVINFOs bibliotek her!

KVINFOs anbefaling: Samma yrke – olika lön, Lönelotsarna & 76 miljarder – prislappen för den strukturella löneskillnaden

Uligelønnen i Sverige beløber sig til 76 milliarder svenske kroner
For første gang nogen sinde har forskere i Sverige regnet på, hvor stor den samlede strukturelle lønforskel er mellem sammenlignelige kvinde- og mandefag. Den samlede sum pr. år opgøres til 76 milliarder svenske kroner. Undersøgelsen omfatter i alt 239 fag med 2,3 mill. ansatte. På den baggrund konkluderer forfatterne bl.a., at kvindedominerede fag konsekvent lønnes lavere end mandedominerede fag, uagtet at fagene har samme sværhedsgrad. De samme forskere har også kigget nærmere på mænds og kvinders løn indenfor samme fag. Her når de bl.a. frem til, at også her er mænd lønnet højere end kvinder og at den strukturelle lønforskel kan beløbsættes til 22 milliarder svenske kroner pr. år.     
Læs rapporterne her:
Samma yrke – olika lön, Lönelotsarna, 2017
76 miljarder – prislappen för den strukturella löneskillnaden, Lönelotsarna, 2017

KVINFO tager et historisk blik på feministiske partier i Danmark

I sidste uge så Danmarks nye feministiske parti, Feministisk Initiativ dagens lys. Men det er ikke første gang i dansk politik, at vi ser målrettede feministiske tiltag og sågar dannelse af feministiske partier. Ideen om et danne et parti baseret på feministiske ideer har dybe rødder i kvindebevægelsen. De er båret af frustration over langsommelige ligestillingspolitiske fremskridt – trods alle de traditionelle politiske partiers skåltaler om ligestilling som demokratisk grundværdi.
KVINFO giver dig her et hurtigt historisk overblik over partipolitiske ligestillingsprogrammer og feministiske partier i Danmark – samt tips til videre læsning.
Andre feministiske partier i dansk historie
Feministisk Initiativ er tredje forsøg på at realisere ideen om et dansk feministisk parti. Allerede i 1964 dannede venstrepolitikeren Elin Appel kvindepartiet ”Parallel Kvindepolitik” og i 1988 så ”Kvindepartiet i Danmark” dagens lys. Ingen af de to partier opnåede dog politisk repræsentation – hverken i lokal- eller i landspolitik.
Feministisk Initiativ efter svensk forbillede
I Danmark er det nydannede Feministisk Initiativ formet efter inspiration fra det svenske søsterparti. Se mere om Feministisk Initiativ i hhv. Danmark og Sverige.
Nedslag i ligestillingsprogrammer i dansk politik
De første ligestillingslove blev gennemført i 1857 som et plaster på såret over, at grundloven i 1849 udelukkede kvinder fra demokratiske rettigheder. I 1876 satte Socialdemokratiet som det første parti kvindevalgret på programmet, og i forbindelse med indførelse af lige og almindelig valgret ved grundlovsændringen i 1915, blev kravet om fuld ligestilling mellem kvinder og mænd standard i samtlige partiprogrammer. I kølvandet på den nye feministiske mobilisering i 1970’erne blev dette generelle krav på venstrefløjen afløst af specifikke ligestillingsprogrammer med SFs ”Ligeretsprogram” fra 1974 som det første.
Efter valget i 2001 blev uenigheden mellem rød og blå blok om vurderingen af den ligestillingspolitiske situation og behovet for yderligere lovgivning trukket endnu skarpere op i nye ligestillingspolitiske udspil fra Socialdemokratiet: ”Lige”, (2003) og Venstre: ”Ligeværd mellem Mænd og kvinder- et liberalt bud” (2004).
Hvis du ønsker at læse mere om feministiske partier i Danmark og ligestillingens historie, kan du låne disse bøger på KVINFOs bibliotek:
Appel, Elin Høgsbro, Parallel Kvindepolitik, Kvindeforlaget, 1964.
Nyhedsbrev, Kvindepartiet, 1988.
Dahlerup, Drude, ”Et selvstændigt kvindeparti? Den danske kvinderetsbevægelse efter stemmeretten var vundet, 1903-18: En historie om stadigt bristede forventninger”, Koch, Nynne (red.), Kvindestudier. Seks bidrag, Fremad, 1977, s. 149-192. 
Dahlerup, Drude, Vi har ventet længe nok – håndbog i kvinderepæsentationNordisk Ministerråd, 1987.
Larsen, Jytte, ”Kvindens genmæle. Elin Appel og kønnenes parallelitet”, Alenius, Marianne, Damsholt, Nanna & Rosenbeck, Bente (red.), Clios døtre gennem hundrede år, Museum Tusculanums Forlag, 1994.
Larsen, Jytte, Også andre hensyn, 1-2, Aarhus Universitetsforlag 2010, 2015.
Bind 1:
Bind 2:
Ligeretsprogram 
Lån Socialdemokratiets og Venstres ligestillingspolitiske udspil i KVINFOs bibliotek her og her:
Og læs mere om begge i KVINFOs Webmagasin:
Larsen, Jytte, Ligestilling på briksen, 2005 
Senest har Enhedslisten lagt sig i front med Danmarks første feministiske partiprogram, ”Feminisme er kampen for frigørelse”, vedtaget på årsmødet i maj.      

Vold mest udbredt på kvindearbejdspladser

Knytnæveslag, spark, spyt, knivstik eller beskeder som ’jeg smadrer dig!’ For en række beskæftigede på det danske arbejdsmarked er risikoen for at blive udsat for vold og trusler en del af jobbet, og ifølge de nyeste tal fra undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2016” oplever kvinder oftere at blive overfaldet eller truet end mænd. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø.
I undersøgelsen, der er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, svarer 8,6 procent af kvinderne, at de har været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, mens det tilsvarende tal for mændene er 3,4 procent. Samtidig har 11,3 procent af kvinderne oplevet trusler om vold på arbejdspladsen inden for de sidste 12 måneder, mens det gælder 6,4 procent af mændene.
Risikoen for at blive udsat for vold og trusler er højest på arbejdspladser, hvor man arbejder med og blandt mennesker – eksempelvis patienter, klienter eller elever – og en del af forklaringen på undersøgelsens resultat kan findes i den kendsgerning, at der er flest kvinder på denne type arbejdspladser. Det fortæller autoriseret psykolog og ph.d. Lars Peter Andersen fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.
– Der er en overrepræsentation af kvinder på for eksempel plejehjem, omsorgsinstitutioner og skoler, hvor risikoen er høj, mens der traditionelt er flest mænd i lavrisikojob som mekanikere, håndværkere og bygningsarbejdere. Der er ikke noget, der peger på, at kønnet i sig selv gør en forskel for, hvor udsat man er for vold og trusler, siger Lars Peter Andersen.
Begge køn lider under vold
Det er meget forskelligt, hvordan vold og trusler på arbejdspladsen påvirker den enkelte. Mens nogle kommer sig hurtigt over oplevelsen, får andre stærke reaktioner, som kan vare i lang tid, og det gælder både mænd og kvinder, siger psykologen:
– Man kan blive bange for, om det sker igen, og få ondt i maven, hjertebanken, svedeture, søvnbesvær og angst. Hos nogle kan det udvikle sig til depression, stress eller PTSD. Jo hyppigere man er udsat for vold og trusler, desto større er risikoen for voldsomme reaktioner.
Ifølge Lars Peter Andersen afhænger konsekvensen af at være på en arbejdsplads, hvor risikoen for vold og trusler er høj, meget af den politik og de støtteforanstaltninger, der er på stedet.
– Det er vigtigt at have en tydelig og nedskreven politik, for hvis man ikke er enige om, hvad der er vold og trusler, så kan man som ansat tro, at man er den eneste, der er udsat, og tænke ’det er bare mig, der ikke kan finde ud af det’. Derudover ved vi, at risikoen for at få belastningssymptomer efter en hændelse med vold eller trusler kan mindskes, hvis man har en leder, som er støttende og tager hånd om hændelsen, siger han.
Læs mere om undersøgelsen
Magasinet Arbejdsmiljø
Viden om vold og trusler på arbejdspladsen
Metha Loumann

KVINFOs anbefaling: Et kønnet blik på rusmidler

Hvilken rolle spiller vores forestillinger om køn i mænds og kvinders brug af forskellige former for rusmidler? Og hvordan spiller kønnede forventninger ind i de behandlingstilbud, der skal få folk ud af deres misbrug?
Det undersøger en række rusmiddelforskere i antologien “Køn og rusmidler: Brug, behandling og kontrol” fra 2017. 
I “At skabe et ‘normalt’ liv belyses fx, hvordan et behandlingstilbud til kriminelle stofbrugere trækker på hypermaskuline idealer. Igennem boksetræning og brug af sportsmetaforik i terapiforløb motiveres de unge mænd til at tage ansvar for deres eget liv. Et eksempel er, når de unge mænds forsøg på at ændre deres liv omtales som et “comeback”, der kræver “, der kræver “fighter strategier”. Selvom denne type empowerment rummer forandringspotentialer, er brugen af hypermaskuline symboler ifølge forskerne problematiske, da den understøtter sexisme og homofobi og ekskluderer alle dem, der ikke passer ind i det snævre maskulinitetsideal.
Antologien behandler desuden alt fra etniske minoritetskvinders navigation i den danske alkoholkultur, kønsbestemte fortællinger om cannabisbrug – til hvordan køn spiller ind, når fængslede kvinder behandles for misbrug.
Lån “Køn og rusmidler: Brug, behandling og kontrol” på KVINFOs bibliotek.

Regeringen vil fjerne 61 procent af KVINFOs danske budget

I sit oplæg til Finansloven vil regeringen skære 5,4 millioner kroner ud af de 8,8, som KVINFO årligt modtager til sit arbejde i Danmark. Det svarer til 61 procent.
Nedskæringerne i finanslovsforslaget er henholdsvis omkring halvdelen af bevillingen på 6,8 millioner til KVINFOs videnscenter, som Kulturminister Mette Bock vil fjerne i forbindelse med sammenlægningen af KVINFOs bibliotek med Det Kongelige Bibliotek og 2,0 millioner til det internationalt hædrede Mentornetværk for indvandrerkvinder, som integrationsminister Inger Støjberg vil sløjfe.
Ud over de to bevillinger modtager KVINFO 25 millioner kroner årligt fra Udenrigsministeriet til sit arbejde med at fremme ligestilling i Mellemøsten, og den bevilling ligger fast. Men de penge kan ikke bruges til KVINFOs aktiviteter i Danmark.
”Ligestilling er en af de grundlæggende forudsætninger for et samfunds økonomiske og sociale udvikling, og det gælder både i Mellemøsten og i Danmark. Men det er som om, regeringen kun synes, at ligestilling skal på dagsordenen uden for landets grænser,” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.
”Beskæringen af KVINFO er en alvorlig svækkelse af det samlede vidensmiljø, som er grundlaget for en kvalificeret ligestillingsdebat i Danmark og for effektiviteten i mentorarbejdet med indvandrerkvinder,” siger Henriette Laursen. Hun peger på områder som ligeløn, barselsrettigheder, social kontrol og overgreb og seksuel chikane som områder, hvor der stadig er alvorlige ligestillingsproblemer mellem kønnene.
”Vi har store ambitioner for vores videnscenter og arbejder på at rejse yderligere midler til vores arbejde.  Viden er grundlaget for at kunne komme videre på ligestillingsområdet, også i Danmark. Det ville være interessant, hvis regeringen begyndte at udtrykke nogle ambitioner for, hvad det er, man vil på det her område,” siger Henriette Laursen.

KVINFOs anbefaling: Feministisk partipolitik i svensk byråd

Hvad skete der i byrådet i Simrishamn, da det nye svenske parti, Feministisk Initiation, efter kommunevalget i 2010 kom i byrådet med 4 mandater? Fik partiet indflydelse på lokalpolitikken? Lykkedes det at føre en feministisk politik? Og hvordan blev partiets byrådsmedlemmer modtaget? Det er nogle af de spørgsmål, som den svenske politolog Maud Eduards forsøger at få svar på i bogen “Feminism som partipolitik” (2016)
Her undersøger hun kommunalbestyrelsens arbejde i perioden 2010-2014, både konkrete politiske sager og det politiske arbejdsklima. Hendes hovedkonklusioner er, at Feministisk Initiativ gjorde en forskel dels på nogle politiske sagsområder – fx lykkedes det at få indført ret til fuldtidsarbejde på kommunens arbejdspladser – og dels ved at påtage sig rollen som demokratiets vogter og ved igen og igen at italesætte diskriminerende strukturer og sprogbrug. Feministisk Initiativ påtog sig dermed rollen, som dem, der hele tiden udfordrede den politiske konsensus og ifølge nogle af de interviewede kommunale byrødder fra de andre partier, ødelagde den gode stemning. 
Lån bogen på KVINFOs bibliotek

Selvfølgelig har vi ikke godkendt besparelserne!

”Det burde være klart for enhver, at vi selvfølgelig ikke har godkendt besparelserne, selvom det lykkedes Mette Bock at fremstille det sådan ved samrådet om KVINFOs bibliotek. Hele essensen er jo, at ministeren definerer nogle besparelser uden at have sat sig ind i, hvad de faktisk rammer. Det er ikke betryggende, når Kulturministeriet ikke forholder sig til KVINFOs oplysninger, men selv vurderer hvilke aktiviteter, der hører til hvor,” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.
Det er meget mere end bøger og udlån, som Kulturminister Mette Bock lægger op til at skære af KVINFOs bevilling i forbindelse med hendes planer om at flytte KVINFOs bibliotek til Det Kongelige Bibliotek.
”Problemet er i virkeligheden, at det ikke er klart defineret, hvad et bibliotek er. Vi har spurgt ministeren direkte, men hun har ikke gjort sig den ulejlighed at finde ud af det, inden hun traf sin beslutning om at flytte KVINFOs bibliotek,” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.
Med udgangspunkt i biblioteksloven, hvor et bibliotek skal indeholde indkøb og udlån af bøger, samt samarbejde om udlån via andre biblioteker, udgør biblioteksdriften mindre end 0.6 mio. kroner af KVINFOs udgifter. Det er korrekt, at besparelsen tager udgangspunkt i KVINFOs budget for 2017, men det er meget mere end biblioteksopgaven, ministeren flytter til det Kgl. Bibliotek.  Besparelsen rammer, udover biblioteksdrift, produktion og indsamling af viden og dermed fundamentet for at drive et videnscenter.
Både før og efter udmeldingen (i foråret) om flytningen af biblioteket og ministeriets notat af 1. juli 2017 om, hvad et forskningsbiblioteks opgaver består af, har KVINFO forsøgt at komme i dialog med ministeriet om opdelingen af budgettet og ikke mindst om udsigten for de berørte medarbejdere, hvis vidensproduktion udgør grundlaget for KVINFOs omfattende vidensformidling, der ikke mindst foregår på nettet, hvor vi sidste år havde mere end 300.000 brugere.

”Kulturministeren siger, hun vil bevare KVINFO som videnscenter, men vil samtidig fjerne bevillingen til samtlige vidensmedarbejdere. Man bliver i tvivl om ministerens beslutning om at flytte biblioteket kun bunder i biblioteksfaglige grunde, som hun har fastholdt igennem hele forløbet,” siger Henriette Laursen. 
Besparelsen på 3.4 mio. kroner udgør kun en forsvindende lille del af KVINFOs samlede budget på ca. 35 millioner, har Mette Bock udtalt i et tidligere samråd. I den sammenhæng er det væsentligt at nævne, at, af de 35 millioner, er de 25 (fra Udenrigsministeriet) øremærkede til KVINFOs arbejde med at fremme ligestilling i Mena-regionen (Mellemøsten/Nordafrika) og formidles videre til samarbejdspartnere i de pågældende lande.

Besparelsen på 3.4 mio. svarer således til godt en tredjedel af KVINFOs nationale bevilling.
Hvordan KVINFO bruger sine bevillinger kan granskes i vores årsrapport, som kan findes her.

Jordan rykker på rapport om børneægteskaber

”Når piger under 18 bliver gift, avler det fattigdom, uvidenhed og dårlig sundhed for dem selv og deres børn.”
Ordene fra Jordans minister for planlægning og internationalt samarbejde Imad Fakhoury faldt ved lanceringen af rapporten “A Study on Child Marriage in Jordan”. Rapporten om børneægteskaber er lavet af Jordans råd for befolkningsspørgsmål, Higher Population Council, i partnerskab med KVINFO.
Problemet med børneægteskaber er voksende i Jordan, ikke mindst blandt de mange syriske flygtninge i landet. Mere end hver tredje af de syriske brude var under 18 i 2015, en kraftig stigning fra 18.4 procent i 2011. Af alle kvinder, som blev gift i Jordan i 2015, var 13,4 procent mindreårige.
Rapporten analyserer også årsagerne til at nogle forældre vælger at gifte deres døtre bort i en ung alder. Maisoon Al Zou’bi, som er generalsekretær for Higher Population Council, gav et overblik i sin tale ved lanceringen.
“Ifølge de interviewede målgrupper, så kan grundene til børneægteskaber være: Fattigdom, familiernes ønske om at blive fri for det økonomiske ansvar for at forsørge pigerne, problemer med at gennemføre skolegang, sociale normer og ønsket blandt syriske flygtninge, især fra landområder og beduin-grupper, om at slippe for ansvaret for at “beskytte pigernes ære””, sagde hun.

Anbefalinger bliver fulgt

Billedet er altså ret nedslående, ikke mindst fordi problemet vokser. Derfor er det også vigtigt, at rapporten ikke alene har givet meget debat i medierne, men også ser ud til at få konkrete aftryk i landets politik.
Da premierministerens rådgiverkomite blev præsenteret for resultaterne forud for offentliggørelsen, tilsluttede den sig anbefalingerne i rapporten, og har meddelt at premierministeren vil bede de relevante institutioner om at implementere anbefalingerne.
Rapporten anbefaler, at der laves en national strategi til at bekæmpe børneægteskaber, en opfordring som blev gentaget af minister Fakhoury ved lanceringen. Derudover anbefaler den:

  • at skabe opbakning til holdningsændringer i lokalsamfundene ved at række ud til alle dele af samfundet.
  • at fremme historier i medierne, som øger opmærksomheden på de negative effekter af børneægteskaber.
  • at sikre retten til uddannelse for alle tidligt gifte kvinder gennem alternative uddannelsestilbud.
  • at styrke sundheds- og udviklingsprogrammer om kvinders reproduktive sundhed.

Rapporten foreslår også at fjerne alle undtagelser i loven for begge køn, som tillader ægteskab før nogen af parterne fylder 18.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Læs hele rapporten (engelsk): “A Study on Child Marriage in Jordan”
Lanceringen af rapporten fik bred opmærksomhed i medierne. Læs artikel fra den engesksprogede Jordan Times: “Marriage of girls under 18 is a reproduction of poverty, ignorance and disease”
Artiklens billede er fra lanceringe af minister for planlægning og internationalt samarbejde Imad Fakhoury.

Bøger om Mumitroldenes mor – Tove Jansson nu udstillingsaktuel i København

Billedkunstneren og forfatteren Tove Janssons værker kan nu ses for første gang i Danmark i Kunstforeningen Gl. Strand i København. Tove Jansson (1914-2001) blev i 1950’erne verdensberømt med fortællingerne om Mumitroldene, der ofte betragtes som børnelitteratur, men som i høj grad også er filosofiske fortællinger for voksne.  Værkerne om Mumitroldene er utopiske fortællinger om et sted, den fredelige Mumidal, hvor der er plads til alle de ”skæve” eksistenser og værdier, som blev udgrænset i efterkrigstidens Finland.
En række forskere har i nyere tid beskæftiget sig med netop denne ”skæve” optik i Tove Janssons forfatterskab og mere generelt med Tove Janssons særlige livshistorie. Meget få af publikationerne findes tilgængelige på danske biblioteker. KVINFOs bibliotek har dog et mindre udvalg. 
Få en oversigt over publikationerne på KVINFOs bibliotek.
Og læs mere om udstillingen, der varer frem til 3. september.

Bog med KVINFO-baggrund shortlistet til europæisk pris

Lærebogen Tal og Køn, som er blevet til på initiativ af KVINFO, er blevet shortlistet til en europæisk pris for lærebøger.
BELMA-prisen – Best European Learning Materials Award – uddeles hvert år til de bedste lærebøger rettet mod fire forskellige alderskategorier. 26 lærebøger fra hele Europa blevet shortlistet. 
Køn og Tal er rettet mod gymnasieelever og er både udkommet som E-bog og på tryk. Bogen arbejder tværfagligt inden for samfundsfag, matematik og historie og tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks publikation i anledning af 100-årsjubilæet for kvindernes valgret, som afspejler kvinder og mænds skiftende livsvilkår fra starten af det 20. århundrede til i dag. Den bearbejdede KVINFO i første omgang til websitet “Demokrati og ligestilling i 100 år”, og ud af det voksede ideen om at lave en lærebog over materialet. 
Bogen udkom i foråret og er altså nu kommet med i det fornemme selskab på shortlisten til BELMA-prisen.
Læs mere om bogen Tal og Køn
Besøg KVINFOs site Demokrati og ligestilling i 100 år

Kongeligt besøg hos KVINFO-partner i Aarhus

Der blev både grinet og spurgt meget interesseret, da Jordans prinsesse Basma Bint Ali besøgte Aarhus og Djursland i weekenden. Vært var Foreningen Tone med komponist Line Tjørnhøj, som i flere år har haft et samarbejde med Royal Botanic Gardens i Amman, støttet af KVINFOs Minipulje.
Prinsesse Basma er grundlægger af den innovative botaniske have, som forsker i bæredygtig udvikling til fordel for mennesker og miljø nu og i fremtiden. I et samarbejde med Tone har Royal Botanic Garden støttet lokale, jordanske landsbykvinder i at starte deres egen forretning gennem projektet Dustempower. KVINFO har blandt andet støttet at to danske designere har været i Jordan og hjulpet dem med produktudvikling.
Med sin interesse for innovativt landbrug var det oplagt at invitere prinsessen på et besøg på Friland, hvor også specialkonsulent fra KVINFO Katarina Blomqvist deltog.  Her så de på nye innovative måder at dyrke og bruge Frilands grøntsager på.
At det er en komponist og en forening for musik, der står bag, skyldes en god kontakt mellem Line Tjørnhøj og prinsesse Basma efter deres møde for nogle år siden, hvor de fik en fælles ide om en forestilling bygget op om måltidet.
I år tester kvinderne i Dustempower en ny måde at producere den jordanske specialitet jameed på. Jameed er et tørret, saltet yoghurtprodukt fremstillet af fåremælk og har rødder i beduinkulturen. Det vil sammen med andre jordanske produkter indgå i forestillingen ”Agony – an eating opera”, som har premiere til oktober.
Besøg Dustempowers facebookside
Læs mere om Agony – an eating opera
Foto: Anders M. Teibel/Montgomery

Ny rapport med anbefalinger om ligestilling blandt børn og unge

Vi skal gøre op med de ofte meget fastlåste forestillinger om, hvad piger og drenge kan, bør og skal, som de mødes med allerede fra fødslen. Kønsstereotyper i daginstitutioner, folkeskole og på ungdomsuddannelser er udslagsgivende både for den enkeltes trivsel, uddannelsesvalg og fastholdelsen af det kønsopdelte arbejdsmarked.

Om rapporten

Læs hele ”Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse”

Rapporten opstiller tre helt overordnede mål for ligestilling blandt børn og unge:

  • Alle børn og unge skal mødes af mangfoldige læringsmiljøer, hvor de lærer og trives uanset køn.
  • Drenge og piger skal have lige muligheder for at udfolde deres drømme og potentialer ved at blive understøttet heri og ikke blive mødt med kønsstereotype forventninger.
  • Alle børn og unge skal rustes til at forstå sig selv uafhængigt af kønsstereotype forventninger.

Sådan lyder budskabet i en ny rapport fra Undervisningsministeriet: ”Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse”.
Rapporten opregner en række udfordringer og så opstiller den ikke mindst en række ambitioner, mål og initiativer for det fremtidige arbejde med ligestilling med børn og unge. Den er udarbejdet af et ekspertudvalg, nedsat af fhv. undervisningsminister Ellen Thrane Nørby, hvor KVINFO har siddet med sammen med en lang række andre organisationer og videnspersoner.
”Mange af vores helt grundlæggende ligestillingsproblemer stammer fra nogle ret firkantede kønsopfattelser, som blandt andet har ført til et meget kønsopdelt arbejdsmarked,” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.
Udvalgsrapporten anbefaler blandt andet mere viden og forskning på en række områder, samt at få skabt et samlet overblik over relevant dansk og international viden.
Desuden skal der udarbejdes materialer, vejledninger og andre værktøjer til brug for pædagoger og lærere og i uddannelsen af dem, herunder hvordan kønsopfattelser spiller ind i jobopslag, ansættelser og pædagogisk praksis. Desuden skal køn og ligestilling tænkes ind i andre initiativer i Folkeskolen og på ungdomsuddannelserne som for eksempel undervisning i medborgerskab og demokrati og i den litteraturkanon, som bliver brugt.
Henriette Laursen vil gerne byde ind på flere af områderne.
”KVINFOs medarbejdere har en viden og et netværk, som gør, at de vil kunne komme med værdifulde input i arbejdet. Vi vil i KVINFO rigtig gerne bidrage med vores viden i arbejdet fremover også,” siger hun.

KVINFO og Folkemødet vil rette op på repræsentationen

KVINFO og Folkemødet tager nu sammen fat på at gøre noget ved den skæve repræsentation i debatterne på Folkemødet. For selv om der for første gang i de fire år, KVINFO har opgjort kønsbalancen blandt debattørerne på Folkemødet, er en lille fremgang at spore, får kvinderne med 36,5 procent af debatdeltagerne stadig langt mindre taletid end mændene. Og når det handler om debattører med etnisk minoritetsbaggrund, skal man næsten have lup frem for at finde dem.
”Et folkemøde er først et rigtigt folkemøde, hvis det også nogenlunde afspejler det folk, som det udspringer af” siger KVINFOs direktør Henriette Laursen.
Henriette Laursen og Folkemødets direktør Mads Akselbo Holm har derfor aftalt at sætte sig sammen efter årets Folkemøde og se på, hvad der kan gøres for at påvirke den skæve sammensætning af debatpanelerne på Danmarks største politiske begivenhed. KVINFO har flere forslag med i posen.
”Vi foreslår blandt andet, at arrangørerne næste år skal oplyse om køn og etnicitet på paneldeltagerne, når de tilmelder arrangementer. Når man bliver bedt om at oplyse det, så bliver man bevidst om det,” siger Henriette Laursen.
KVINFOs optælling har da også givet en del debat i de tidligere år, og det kunne tyde på, at det har haft en effekt. For det er især på de emneområder, hvor der har været længst mellem kvinderne, at årets mest opmuntrende tal gemmer sig.  Den laveste kvindeandel finder man i debatter om klima og energi med 21 procent, men sidste år, hvor energi var en selvstændig kategori, havde den bare 14 procent kvinder. Og sidste års bundskraber, vækst med 13 procent, ligger i år med en kvindeandel på 25 procent. Ligesom med energi er kategorien i år noget bredere og hedder vækst, erhverv og beskæftigelse, men alligevel er forskellen slående. Også erhverv, som sidste år havde en selvstændig kategori, lå sidste år nede på 20 procent kvindelige debatdeltagere.
”Det er glædeligt, hvis det fokus vi har sat på sagen i de tidligere år har ført til, at man især på nogle af de fagområder, hvor problemet er mest åbenlyst, faktisk har gjort noget ved det,” siger Henriette Laursen.

213 all male panels

Ud af de i alt 6307 deltagere i Folkemødets 1467 debatter er 63,5 procent af paneldeltagerne mænd mens kun 36,5 procent er kvinder. Mange af deltagerne går igen i flere debatter, og det er antal optrædender, der er talt op, og dermed sammensætningen af panelerne, som publikum oplever dem. Sidste år var 34,6 procent af debatdeltagerne kvinder.
KVINFOs optælling tager også fat i #allmalepanels-debatten – en kampagne, der internationalt kører på sociale medier, som udpeger debatter i medierne og andre steder uden repræsentation af kvinder. Kigger man nærmere på de debatter på Folkemødet, der har minimum tre deltagere, er der 213 debatter, der udelukkende består af mænd. Omvendt er det kun 34 af debatterne, der udelukkende har kvindelige deltagere. 

Minoriteter endnu mere underrepræsenterede

For første gang omfatter opgørelsen i år også etniske minoriteter, og her er repræsentationen endnu mere ulige. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør i Danmark 7,9 procent af befolkningen, men kun 1,9 procent af debattørerne er enten indvandrere eller efterkommere med baggrund uden for Vesten.
”At andelen af etniske minoriteter er så forsvindende lille på Folkemødet er ironisk, når grundlaget for hele begivenheden italesættes som en ramme, hvor man kan udvikle demokratiet. Når etniske minoriteter er fraværende i de rammer, er det kun såkaldt demokratiudvikling for “folket”, som det så ud i Danmark i 70’erne, og Folkemødet bliver derfor kun for de særligt indviede,” siger Laura Na Blankholm, der er forperson for foreningen Ansvarlig Presse.
Optællingen af etniske minoriteter er lavet ud fra navne kombineret med research på den enkelte debattør i tvivlstilfælde. Det er samme metode, som blev brugt i undersøgelsen ”Dem vi taler om” om etniske minoriteters repræsentation som kilder i pressen, som foreningen Ansvarlig Presse stod bag tidligere i år. 
Når det gælder etniske minoriteter, så er deres repræsentation ikke gjort op på fagområder, fordi tallene er for små.  Men når man kigger på de enkelte debatdeltagere, så er det tydeligt, at de især optræder i debatter, der handler om integration eller beslægtede områder.
”Det er tilsyneladende diskvalificerende at have forældre, der er født uden for Europa, hvis man vil blande sig i debatter som energi- eller transportpolitik,” siger Henriette Laursen. ”Derfor vil vi også fokusere på både etnisk baggrund og køn, i det arbejde vi nu sætter i gang sammen med Folkemødet.”
Læs mere om undersøgelsens resultater og metoden bag
Se optællingen fra Folkemødet 2016


Grafijk: Christina Panton
 

FN’s Gender Diversity Roundtable 21. juni

Læs på genderdiversity.dk om hele initiativet, der når meget bredt ud.
Henriette Laursen udtaler: “Når vi taler om kvinder og ledelse, er der en tendens til kun at tale om kvoter, men hvad med alt det ind imellem? Blind rekruttering, annoncering af bestyrelsesposter, så det bliver klart, hvilke kvaliteter, der efterspørges, osv.?”

Lancering af nyt arabisk program

Det nye Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (DAPP) blev 1. juni lanceret med alle de danske partnerorganisationer og en række workshops. Programmet, som er det, som tidligere hed Det Arabiske Initiativ, lægger rammerne for de næste fem års arbejde for KVINFOs arbejde i Mellemøsten og Nordafrika.
Køn og ligestilling er sammen med unge tværgående fokusområder i hele programmet og har dermed en central placering i det nye DAPP.
”Ligestilling og muligheder for unge er en af nøglerne til vækst og demokratisering,” sagde Udenrigsministeriets direktør for udviklingspolitik Martin Bille Hermann i sin åbningstale ved lanceringen. ”Og det gør det sværere for ekstremister og kriminelle at udnytte den frustration blandt unge i regionen, som vi er nødt til at anerkende.”
KVINFOs direktør Henriette Laursen slog nogle af de samme takter an i sit indlæg ved åbningen, der i øvrigt foregik i hallen hos streetsportorganisationen GAME, som tidligere har været projektpartner med KVINFO i flere projekter i Libanon.
”KVINFO er glad for at køn både er mainstreamet på tværs og tænkt ind som selvstændigt område i DAPP 2017-21 – fordi det er den tilgang, der virker!” sagde hun. 

Arbejde på tværs

Panelet bestod af ledere fra de fem aktører, som står for programmets indsater inden for områderne ligestilling, frie medier, menneskerettigheder, økonomiske muligheder og unge. 
De fem er alle udvalgt gennem et EU-udbud, og her blev KVINFO valgt som hovedpartner på den del, der handler om køn og ligestilling. Både Henriette Laursen og flere andre pegede dog på sammenhængen mellem de forskellige indsatser.
”KVINFO ønsker at bidrage til et solidt værdiskabende arbejde på tværs af indsatserne, ligesom vi har brug for at udnytte mulige sammenhænge til de øvrige organisationers indsatser i vores eget arbejde,” sagde hun.

Fokusområder

Det nye ligestillingsprogram under DAPP fokuserer på fire hovedområder:

  • Arbejde for lovgivning der fremmer ligestilling og ikke diskriminerer, herunder lige fordeling af ressourcer mellem mænd og kvinder.
  • Lige politisk deltagelse for mænd og kvinder.
  • Seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed.
  • Forebyggelse af kønsbaseret vold.

De første to fokusområder var også en del af KVINFOs seneste program, og arbejdet med kønsbaseret vold har været det tidligere. Seksuelle og reproduktive rettigheder er derimod næsten nyt, med undtagelse af den indsats mod børneægteskaber, som KVINFO har bygget op i Marokko og Jordan.

Partnerskaber

I det nye program indgår et samarbejde med en række danske organisationer især på de sidste to områder, hvor deres særlige styrker og erfaringer vil blive en del af projekterne. Samarbejdspartnerne er:

  • Kvinderådet
  • Danner
  • Sex og Samfund
  • LGBT Danmark

Det er KVINFO, der er overordnet tovholder på programmet. Kvinderådet og Danner har arbejdet i Mellemøsten og Nordafrika i flere år mens Sex og Samfund og LGBT Danmark er nye i regionen. Fælles for de fire og KVINFO selv er at det alle er organisationer, der også har et stærkt nationalt arbejde i Danmark.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Ligesom tidligere bliver programmet bygget op af en række partnerskaber med kvindeorganisationer og andre relevante aktører i regionen, som KVINFO eller de andre danske partnere har arbejdet sammen med i årevis.
Mange af partnerne er meget veletablerede og slagkraftige lokale organisationer, der har flere flotte resultater i bagagen, som i Tunesien, hvor organisationen LET’s arbejde var med til at sikre, at landet har fået regionens højeste andel af kvinder i parlamentet. Eller Marokko og Jordan, hvor de lokale partnere er lykkedes med deres arbejde for flere vigtige lovændringer. Det er det arbejde, som programmet bygger videre på. 

 
Se en liste med alle partnere i Mellemøsten, Nordafrika og Danmark

KVINFO og Foreningen Nydansker får stor bevilling fra VELUX FONDEN

Om PIFT

PIFT er et mentortilbud til unge, sårbare kvinder fra 15-30 år. Tilbuddet er henvendt både til etnisk danske unge og unge med anden etnisk baggrund end dansk. I pilotprojektet havde cirka 1/3 af de unge en psykisk diagnose med i bagagen, en del unge havde forældre med alkoholmisbrug, ustabile familiebaggrunde, en stor grad af ensomhed og ofte det til fælles, at de ikke havde en fortrolig voksen at dele deres tanker, udfordringer og fremtidsdrømme med. Det er kommunerne der henviser de unge kvinder til PIFT.

Mentorerne er frivillige kvinder og mænd fra 25 år og op, der er i job, uddannelse eller pensionerede. Mentorerne rekrutteres ud fra deres personlige kvalifikationer, og screenes ved et mentorinterview og et obligatorisk mentorkursus.

Målet er at styrke den unges trivsel og selvtillid, og støtte hende ift. afklaring, opstart eller fastholdelse af uddannelse eller arbejde.

Læs mere om PIFT


KVINFO og Foreningen Nydansker har fået en bevilling på over 2 millioner kroner fra VELUX FONDEN til PIFT, som er et mentorprogram for unge, sårbare kvinder. Bevillingen er givet til at forankre og udvikle tilbuddet, så det blandt andet kan nå bredere ud.
Samtidig med bevillingen fra VELUX FONDEN har PIFT også fået det blå stempel fra tre kommuner. Roskilde, Furesø og Høje Taastrup Kommune har indgået en rammeaftale, hvor de betaler for at kunne henvise unge til programmet.
De unge kvinder får gennem PIFT tilbudt et 6-12 måneders langt mentorforløb med en frivillig mentor. Mentorforløbet fokuserer på det, den unge kvinde giver udtryk for at have behov for støtte og hjælp til.
Jessica Olsson er en af de unge kvinder fra Roskilde, der har fået en mentor gennem PIFT. Hun blev interviewet om forløbet i Sjællandske, hvor hun fortalte om, hvor glad hun har været for den personlige relation til sin mentor:
”Der er et menneske, som jeg står til ansvar overfor, og jeg føler, at det er for min skyld, at hun er der. Jeg føler, at hun tror på mig og vil mig det bedste. Og så er hun virkelig god til at rose. Da jeg blev færdig med grundforløbet til sosu-uddannelsen, sagde hun, at det var virkelig godt gået og var oprigtigt glad på mine vegne” siger Jessica Olsson.
Udgangspunktet for forløbet er den unge kvindes ønsker og behov. Det kan være problemer som ensomhed, social kontrol, psykisk mistrivsel eller hjælp og støtte til praktiske og konkrete ting såsom økonomi og jobansøgninger. Men det er ligeså vigtigt for de unge kvinder at have én, der har tid og lyst til at være der for dem.

Samarbejde og støtte

PIFT er et samarbejde mellem KVINFO og Foreningen Nydansker. Projektet startede i september 2015, også med en bevilling fra VELUX FONDEN. I opstartsperioden var det gratis for kommunerne at henvise de unge til et mentorforløb, og den nye bevilling gør det blandt andet muligt at give nye kommuner samme tilbud i en periode.
”Bevillingen skal bruges til at bygge videre på de gode erfaringer vi har fra pilotprojektet, og nå ud til flere sårbare unge kvinder i flere kommuner. Samtidig udvikler vi videre på kurser og netværk for mentorerne så de frivillige mentorer kan støtte endnu bedre op om de unge” siger Julie Lykke Nielsen, der er projektleder i PIFT.

PIFT og VELUX FONDEN

PIFT startede i 2015 som et pilotprojekt i 6 kommuner finansieret af VELUX FONDEN.

Fonden har netop bevilliget lidt over 2 millioner kroner mere til at udbrede og forankre tilbuddet. Målet er således at indsatsen efter de to år, er økonomisk bæredygtigt.

Foreløbig 3 af kommunerne har tegnet kontrakt om at fortsætte i to år med en betaling på 5.500 kr per mentorforløb det første år og 8.500 kr per mentorforløb det andet år. Nye kommuner over hele landet vil i kraft af bevillingen fra VELUX FONDEN kunne afprøve tilbuddet gratis i 6 måneder før de overgår til en introduktionspris per mentorforløb.


PIFT er et selvstændigt projekt, men det trækker på den lange erfaring med mentorordninger fra KVINFOs Mentornetværk og på Foreningen Nydanskers arbejde med mentorforløb.
”Vi er både glade og stolte over bevillingen fra VELUX FONDEN. Med den og aftalerne med kommunerne er PIFT nu på økonomisk sikker grund de næste to år. Det er dejligt, at både fonden og kommunerne har kunnet se værdien i mentorordningen,” siger direktør i KVINFO Henriette Laursen.

Opbakning fra kommuner

Signe Weinreich er leder af Ungeguiden i Roskilde Kommune. Hun fortæller, hvorfor kommunen har valgt at fortsætte med mentorordningen, selv om det nu koster penge:
“Det har vi, fordi det giver mening. Det giver mening at have nogen, der har netop det blik og kan noget med de her piger. Og økonomisk er det en billig indsats overfor målgruppen – især hvis man regner de forhåbentlige effekter med i billedet.”
Leder af Ungeenheden i Jobcenter Furesø June Wibeck-Nilsson peger på det frivillige aspekt som nøglen til PIFTs success:
”PIFT kan det, at der er en frivillig mentor, der ikke er en myndighedsperson, og som er en voksen, der gerne vil dem, uden at få løn for det. Så det kan bare noget andet end de betalte mentorer.”
Hun ser et stort potentiale i PIFT: ”Vi ved, at der et landsdækkende behov for den her indsats.”

Om VELUX FONDEN

VELUX FONDEN er en almennyttig fond, der støtter videnskabelige, kulturelle, sociale og miljømæssige formål. Derudover støtter fonden aktive ældre, aldrings- og øjenforskning. I 2016 uddelte VELUX FONDEN 259 millioner kr.

VELUX FONDEN er stiftet i 1981 af civilingeniør Villum Kann Rasmussen - grundlægger af bl.a. VELUX A/S og andre firmaer i VKR Gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag.

Læs mere om VELUX FONDEN 


Billede: Jessica og hendes mentor Gerda. Foto: Mariann Sofiasdottir

Ugens Bog

I et samfund hvor kvinder ofte anses som mindre værd, jo ældre de bliver, opfattes 40+ mødre som alt fra egoistiske til unaturlige. I artiklen ”Like Having New Batteries Installed!”: Problematizing the Category of the ”40+ Mother” in Contemporary Danish Media i det nordiske kønsforskningstidskrift NORA nr. 3 2016, undersøger Karen Hvidtfeldt Madsen og Kinneret Lahad, hvordan kvinder, der får børn efter de 40 år, navigerer deres status som ’gamle mødre’.
Karen Hvidtfeldt Madsen og Kinneret Lahad stiller skarpt på 40+ mødres fortællinger om aldring og ungdom, andres forventninger, dating og frygten for at dø, før barnet er blevet voksen.
Gennem analyser af damebladsartikler om 40+ mødre, undersøger artiklens forfattere mediernes fremstillinger – og mødrenes egne ambivalente overvejelser omkring alder, køn, sundhed og forældreskab.
De andre artikler i nummeret handler om køn i den norske hær, litteratur og litteraturkritik som lesbisk politik, køn og unge i Tjekkiet og Norge og meget mere.
Lån tidsskriftet i KVINFOs bibliotek 

Guide skal sikre reel mægling

Essensen af et årelangt samarbejde blev mandag præsenteret i Marokko.
Statsforvaltningen har i samarbejde med KVINFO og Institut Superièure de la Magistrature , som uddanner de marokkanske dommere, trænet dommere i mægling i skilsmissesager.
Deres erfaringer er blevet samlet i en mæglingsguide til brug i hele retssystemet i Marokko. Guiden blev lanceret ved en ceremoni mandag.
Baggrunden for projektet er den marokkanske familielov fra 2004, der gav kvinderne langt bedre rettigheder end før. For eksempel fik de retskrav på skilsmisse, hvis de ønsker det. Desuden blev der indført obligatorisk mægling i blandt andet skilsmissesager.
Men implementeringen er ikke altid fulgt med, og har i nogle tilfælde mest bestået af forsøg på at overtale især kvinden til at blive i ægteskabet. Samarbejdet mellem de danske og marokkanske partnere har haft til formål at sikre en reel, upartisk mægling og dermed styrke især kvindernes rettigheder. Samtidig har Statsforvaltningen fået et værdifuldt indblik i tankegangen, når de står over for fx marokkanske indvandrere. 

På lanceringen af mæglingsguiden i Marokko i dag fortalte udviklingskonsulent og mæglingsekspert Leise Døllner fra Statsforvaltningen om arbejdet med mægling i skilsmissesager i Marokko. Målet med mæglingen er at nå frem til en fælles forståelse og at begge parters interesser og rettigheder bliver respekteret, hvad end det ender med skilsmisse eller forsoning.


Ved lanceringen deltog både dommere og andre fra retssystemet, lokale journalister, Danmarks ambassadør Jørgen Molde og repræsentanter for partnerne i projektet: KVINFO, Statsforvaltningen og Institut Superièure de la Magistrature.
Læs mere om mæglingsprojektet i KVINFOs Webmagasin: “Marokkanske dommere: Et ægteskab skal ikke altid reddes.”
 

Bente Rosenbecks fratrædelsesforelæsning

Professor Bente Rosenbeck holder fratrædelsesforelæsning efter 30 år på Københavns Universitet.
Forelæsningen finder sted den 10. maj kl. 15.15 på Københavns Universitet, Emil Holms kanal 6, lokale 23.0.49. Der vil efterfølgende være reception på instituttets administrationsgang.
Om forelæsningen 
Bente Rosenbeck har i 45 år, heraf 30 på Københavns Universitet, arbejdet med forskellige aspekter af kvinders historie og vil i sit foredrag beskrive udviklingen  fra kvindestudier til kønsstudier. Det er en udvikling, som er gået fra aktivisme til akademia, og hvor det private ikke kun er blevet politisk, men også historisk og videnskabeligt. 
Om forelæseren
Bente Rosenbeck har i mange år undervist i køn og videnskab og med udgangspunkt i sin undervisning skrevet bogen Har videnskaben køn? Kvinder i forskning, som udkom på Museum Tusculanum 2014. De seneste forskningsprojekter tæller bl.a. Kærlighed og seksualitet i det moderne samfund. Omsorg eller kontrol. Ugifte mødre i det 20. århundrede og professionalisering af det sociale arbejdeLigestilling i akademia og det nu afsluttede projekt Ægteskab i Norden. Bente Rosenbeck har desuden varetaget en række administrative hverv, herunder som leder af Center for Kønsforskning ved INSS siden 2003 og viceinstitutleder for INSS fra 2007-2014 samt medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1998-2002 (formand 2000-2001). 

Læs mere om Bente Rosenbeck her.

Ny gymnasiebog sætter tal på ligestillingen

I de mere end 100 år, der er gået, siden kvinderne i Danmark fik valgret, har forholdet mellem mænds og kvinders status og roller forandret sig gennemgribende.
Det sætter e-bogen ”Tal og køn” nu fokus på til brug i landets gymnasier. Bogen er blevet til på initiativ fra KVINFO.
Den store fortælling, der løber gennem udgivelsen, er, at velfærdsstaten og det moderne Danmark er og har været kønnet, og at kvinder og mænd ofte bliver påvirket forskelligt af politiske beslutninger, lovgivning, tendenser i samfundet og skift i befolkningens holdninger og normer.
Det kønsopdelte arbejdsmarked, lønforskelle, mænds og kvinders uddannelsesvalg, kønsroller og familiemønstre er gennemgående temaer i nutidens ligestillingsdebat og forskning – og dermed også i bogen.

Ideen født hos KVINFO.

”Tal og køn” har baggrund i det temasite om køn og demokrati, som KVINFO opbyggede i anledning af 100-året for kvinders stemmeret i 2015. Det blev en solid succes med over 180.000 sidevisninger. Især mange gymnasieelever og skoleklasser har brugt siden.
Grundlaget for siden – og for den nye e-bog – er Danmarks Statistiks publikation i anledning af jubilæet Kvinder og mænd i 100 år, der med langt over 100 tabeller, grafer og diagrammer afspejler kvinder og mænds skiftende livsvilkår fra starten af det 20. århundrede til i dag. En guldgrube af viden, som KVINFO på sit site formidlede i en historisk kontekst, og som nu er ført videre i den nye bog.
”Tal og køn” er resultat af et samarbejde mellem fire forfattere – gymnasielærerne Michael Thing og Kenneth Arensborg og specialkonsulent i KVINFO Jytte Nielsen og journalist Jørgen Poulsen, som sammen opbyggede det oprindelige site. 

Tværfaglige opgaver

Bogen er bygget op over den direkte adgang til statistikker og originalkilder med syv introducerende kapitler.
Udgivelsen er tænkt tværfagligt. Den kobler fagene historie, samfundsfag og matematik, og eleverne lærer at afprøve påstande og forforståelser gennem brug af både samfundsfaglige og matematiske metoder.
Sigtet med E-bogen er altså bredere end med det oprindelige website både i emner og form. De oprindelige artikler er blevet gennemskrevet og målrettet i formidlingen og to nye er kommet til. Og ikke mindst er hvert kapitel blevet afsluttet med en række opgaver, som for eksempel en matematikopgave, hvor eleverne skal regne ud hvor nøje udviklingen følger hinanden i mænds og kvinders alder for, hvornår de får deres første barn. Der er også opgaver som at gennemgå argumenterne for og imod fri abort i debatten i 1973 eller at lave en facebookside, der skal få flere kvinder ind i politik.
E-bogen udkommer senere på året i en trykt udgave også.

”Køn og tal” er udkommet på forlaget Systime. Man kan prøve den gratis i 2 dage. 
Se KVINFOs 2015-site
 

Ugens Bog: ”Vi, de neutrale – skitser til udfordring af akademisk førstehed”

Lovise Haj Brade kigger i sin ph.d.-afhandling den akademiske verden efter i sømmene, og stiller skarpt på privilegier, der ellers ofte undgår opmærksomhed – for er det ikke bare selvfølgeligheder? 
I stedet for at fokusere på de nye i akademia, der skal gøre alt for at passe ind, sætter Lovise Haj Brade fokus på universiteternes faste inventar: de studievante forskere, hvis berettigelse altid forudsættes og aldrig anfægtes.
Med afsæt i interviews med humanistiske og samfundsvidenskabelige topforskere, der er gået i deres forskerforældres fodspor, går Lovise Haj Brade i afhandlingen i gang med et ’renoveringsarbejde’ af den akademiske verden. Aktivistisk søger hun at undersøge og stille spørgsmålstegn ved deltagernes (og sin egen) privilegierede adgang til viden, førstehed og neutralitet. 
Lovise Haj Brade gør i afhandlingen brug af nye og anderledes metoder og former, fx breve, samtaler, flirt, forelæsninger, korsang og alt muligt andet. Ved legende at bringe fiktive elementer ind i sin afhandling, udfordrer hun neutralitet og seriøsitet som akademiske selvfølgeligheder.
Lån bogen i KVINFOs bibliotek
Lovise Haj Brade forsvarer ph.d.-afhandlingen fredag den 5. maj kl 13:15 på Kulturen auditorium, Tegnérsplatsen 6 i Lund

Krakaprisen 2017 gik til Mathias Wullum Nielsen

Uddeling af Krakaprisen 2017 fandt i år sted den 27. april kl 17.45 ved Foreningen for Kønsforsknings Årskonference på Aalborg Universitet. Prisen gik til Mathias Wullum Nielsen for hans ph.d afhandling ”New and Persistent Gender Equality Challenges in Academia”.
Mathia Wullum Nielsen har i sin forskning afdækket en lang række forskellige årsager til, at kvinders repræsentation i de øverste lag af akademia er så svag. Hver især kan grundene ikke forklare misrepræsentationen, men når der er mere end én tydelig årsag til et problem, bliver det lettere at afvise og desværre også sværere at løse.
Ting, der ikke sker
Et af de største problemer er de såkaldte “non-events” – dvs. ting, der IKKE sker. Man bliver IKKE inviteret med til en konference, man bliver IKKE briefet om en pulje med forskningsmidler, man hører IKKE, hvad kollegerne taler om over frokosten. Når tilpas mange “non-events” lægges oven i hinanden over tid, får det betydning for avancementsmulighederne.
Wullum Nielsen afdækkede disse problemer og flere andre i sin PhD-afhandling. I dag er han ansat som PostDoc fellow på Stanford University, hvor han forsker i hvilke virkninger kvinders voksende deltagelse i den medicinske akademiske verden har på valg af emner og produktion af viden inden for biomedicinsk forskning. Han er desuden involveret i et projekt sammen med professor Londa Schiebinger, der har til formål at udvikle metoder der kan fremme kønsansvarlig forskning inden for videnskab og teknologi.
Wullum Nielsen har aktivt medvirket til at fremme udviklingen af nye ligestillingstiltag på både Aarhus Universitet og i den Nationale Taskforce for ligestilling.
Mere om forskningen
KVINFO har tidligere haft en artikel i sit web-magasin om hans forskning, den kan læses her: http://kvinfo.dk/webmagasinet/forskere-har-stadig-haar-paa-brystet-og-myrer-i-bukserne
Nature har bragt en artikel om hans forskning: http://www.nature.com/news/make-academic-job-advertisements-fair-to-all-1.18401
Denne artikel fra Norge handler om, at der kommer flere kvinder ind, når der finder en åben konkurrence sted om stillinger: http://www.tidningencurie.se/nyheter/2016/03/08/konkurrens-ger-fler-kvinnor-pa-hog-niva/
Krakaprisen
Krakaprisens formål er at fremme dansk kønsforskning og prisen tildeles et nyskabende og aktuelt værk, der bidrager til udvikling og/eller formidling af dansk kønsforskning. KRAKA-prisen er stiftet på grundlag af en gave fra cand.scient. i matematik og BA i russisk Else Høyrup til Foreningen for Kønsforskning. Den uddeles i form af et pengelegat. Alle kan indstille kandidater til prisen og prismodtageren udpeges af en uafhængig prisbestyrelse bestående af repræsentanter for den danske kønsforskning.
Om afhandlingen udtaler Priskomiteen:
”Nielsens ph.d afhandling er et stykke pionerarbejde i dansk kønsforskning, som har tilvejebragt vigtig ny viden til diskussionen om de vedvarende ligestillingsudfordringer i dansk akademia. Med Aarhus Universitet (AU) som hoved-case illustrerer Nielsen igennem en række innovative delstudier, hvorledes både kulturelle og strukturelle ligestillingsbarrierer reproduceres i et akademisk landskab under hastig forandring.  Afhandlingen har allerede haft en vigtig indflydelse på den danske forståelse af ligestillingsproblemet i det akademiske system. Den udgør samtidigt et betydeligt bidrag til den internationale forskning på området gennem bogens syv indlejrede artikler, som alle er blevet accepteret til udgivelse i anerkendte internationale tidsskrifter.  At rejse spørgsmålet om ulighed mellem kønnene i den akademiske verden er at vove sig ind et stærkt ladet og politiseret felt. Nielsen fastholder på forbilledlig vis sin integritet også under denne form for politiserende pres. Denne afhandling vil give grundlag for en dybere og mere velafrundet forståelse af det komplekse fænomen af ​​ulighed mellem kønnene i den akademiske verden. ”

Ugens Artikel: Det kan betale sig, at far tager barsel!

Når far tager barsel, så mindskes lønforskellen mellem mænd og kvinder, samtidig med at husholdningens samlede indkomst øges. Sådan fremgår det i en ny analyse af Signe Hald Andersen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Lønforskellen kan reduceres helt op til 14.000 kr. om året, når far blot tager én ekstra uges barsel.
Rapporten giver flere forklaringer på de opsigtsvækkende resultater, fx at farens barsel giver moderen mulighed for at komme hurtigere tilbage til sit arbejde og karriere, hvilket så giver udslag i hendes løn. Dette forklarer mindskningen af lønforskellen og den højere samlede indkomst. Rapporten peger dog på en anden vigtig faktor: de fædre, der vælger at gå på barsel, straffes ikke for deres valg.
Find artiklen her

Ny bestyrelsesleder i KVINFO

KVINFO styrker nu sin bestyrelse med en arbejdende bestyrelsesleder og derfor indtræder Camilla Hersom som ny leder af bestyrelsen.
Det sker for at styrke arbejdet i bestyrelsen i en situation, hvor der er debat om KVINFOs rolle og opgaver i fremtiden.
”Jeg er rigtig glad for, at Camilla Hersom har sagt ja til at indtræde i KVINFOs bestyrelse som bestyrelsesleder. Hun har et stort engagement i arbejdet for ligestilling, og mange kompetencer og erfaringer, som kan styrke den strategi- og udviklingsproces, KVINFO nu skal i gang med,” siger Tonny Skovgård Jensen, som indtil nu har fungeret som konstitueret bestyrelsesleder.
Camilla Hersom er en kendt stemme i samfundsdebatten, både som politiker og ikke mindst som først formand for Forbrugerrådet og siden 2016 for Danske Patienter. Fra 2011-2015 sad hun i Folketinget for Det Radikale Venstre. Af uddannelse er hun cand.scient.pol og hun har også en bestyrelsesuddannelse fra CBS Executive.
”Ligestilling er en fundamental værdi i et demokratisk, oplyst, moderne samfund. KVINFOs opgave er at kvalificere diskussionen om, hvordan vi fremmer ligestilling på et vidensbaseret grundlag. Det er der fortsat brug for, og jeg glæder mig til sammen med den nye direktør, Henriette Laursen, medarbejderne og resten af bestyrelsen at fortsætte og videreudvikle KVINFOs arbejde” siger Camilla Hersom i anledning af sin tiltrædelse.
KVINFO er en selvejende institution og bestyrelsen er ifølge vedtægterne sammensat af repræsentanter for en række faglige institutioner – Rektorkollegiet, De Frie Forskningsråd, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Kvinderådet m.fl. Desuden åbner vedtægterne mulighed for at indsupplere et ekstra medlem efter behov.
Camilla Hersom tager over som leder af bestyrelsen efter Tonny Skovgård Jensen, der har været konstitueret bestyrelsesleder siden oktober 2016.  Han fortsætter som menigt medlem af bestyrelsen.

Fakta om KVINFOs dialog med Kulturministeriet

Radio 24syv kører i dag en historie på baggrund af en aktindsigt i de dokumenter, der er sendt i forbindelse med Kulturministeriets ønske om at flytte KVINFOs bibliotek.
Derfor vil KVINFO gerne præcisere forløbet.
10. marts: Konstitueret direktør Suzanne Moll og konstitueret bestyrelsesleder Tonny Skovgård Jensen bliver indkaldt til et møde i Kulturministeriet, hvor de bliver orienteret om, at ministeriet ønsker at lægge KVINFOs bibliotek sammen med Det Kongelige Bibliotek. Den fremtidige forankring af de øvrige aktiviteter i KVINFOs videnscenter er uafklaret.
11. marts: Konstitueret direktør Suzanne Moll udarbejder et dokument med en række foreløbige tanker, hvor hun blandt andet opstiller tre scenarier for fremtiden. Oplægget sender hun til bestyrelseslederen og til afdelingschef i Kulturministeriet, Steen Kyed. Konstitueret bestyrelsesleder Tonny Skovgård Jensen kan dog ikke tilslutte sig oplægget.
Efter at resten af bestyrelsen senere bliver orienteret, erklærer de sig enige med ham. 
Herefter arbejder Suzanne Moll som konstitueret direktør sammen med bestyrelsen om at skabe fundamentet for fortsat udvikling af KVINFO og for fastholdelse af biblioteket i videnscenteret.
6. april: Suzanne Moll meddeler bestyrelsen, at hun ønsker at fratræde, så snart der er tiltrådt en ny direktør. Da hun i december 2016 indgik aftale med bestyrelsen om at tiltræde som konstitueret direktør, blev det aftalt, at hun havde muligheden for at fratræde sit job og blive fritstillet med løn, når en ny direktør var tiltrådt. Det er denne mulighed Suzanne Moll vælger at gøre brug af. Hendes beslutning er ikke udløst af brevvekslingen med Kulturministeriet.
7. april: Kulturministeriet bliver orienteret om, at bestyrelsen ikke kan tilslutte sig tankerne i Suzanne Molls notat. 
20. april: Henriette Laursen tiltræder som ny direktør for KVINFO.
23. april: Det bliver meddelt offentligt, at Suzanne Moll stopper som souschef. Det er dog ukorrekt, når radio 24syv beretter, at hun har forladt KVINFO, idet hun fortsætter måneden ud for at overlevere opgaverne til den nye direktør, og også står til rådighed for opfølgning i fritstillingsperioden.
 

Suzanne Moll stopper på KVINFO

Suzanne Moll har i perioden 1. december 2016 til 19. april 2017 fungeret som konstitueret direktør for KVINFO. Da hun indgik aftale med bestyrelsen om at tiltræde som konstitueret direktør, blev det aftalt at hun havde muligheden for at fratræde sit job og blive fritstillet med løn, når en ny direktør var tiltrådt. Nu er Henriette Laursen tiltrådt som ny direktør, og Suzanne Moll har valgt at gøre brug af muligheden for at blive fritstillet, for at søge nye udfordringer uden for KVINFO.
”Suzanne har ydet en kæmpe indsats for KVINFO i de sidste hektiske måneder. Bestyrelsen skylder Suzanne en stor tak for at holde aktiviteterne i gang, og at igangsætte nye, i en meget udfordrende tid. Jeg ønsker Suzanne held og lykke videre frem.” (Tonny Skovgård Jensen, konstitueret bestyrelsesleder)
‘Det har været en stor oplevelse at arbejde med ligestilling på det strategiske niveau. Ligestilling er et projekt vi alle brænder for, og der er samtidig stærke følelser i spil. Det har været tre meget interessante  – og begivenhedsrige år. Jeg har valgt at forlade institutionen nu, hvor KVINFO har ansat ny direktør, og ønsker Henriette Laursen alt det bedste med at fastholde og udvikle arbejdet til gavn for ligestilling.’ (Suzanne Moll, afgående konstitueret direktør)
Foto: Mayra Navarrete

Erfaren profil bliver direktør for KVINFO

Det er en erfaren leder fra organisationsverdenen, der er blevet valgt som ny direktør for KVINFO. Henriette Laursen har tidligere været direktør i AIDS-Fondet og generalsekretær for Dansk Ungdoms Fællesråd.
Hun kommer derfor med en lang erfaring fra organisationer med en markant samfundsprofil og et klart værdigrundlag på tværs af partipolitiske skel.
Hun tiltræder i en situation, hvor Kulturministeren har bebudet, at KVINFOs bibliotek skal lægges sammen med Det Kgl. Bibliotek, hvilket har medført en intens debat om alle KVINFOs opgaver i de seneste uger.
”Jeg glæder mig rigtig meget over ansættelsen af Henriette Laursen som ny direktør for KVINFO,” siger bestyrelsesleder i KVINFO Tonny Skovgaard Jensen. ”Henriette bliver en stærk frontfigur i en situation, hvor der er meget debat om KVINFO, og jeg er sikker på, at KVINFOs brugere, medarbejdere og øvrige interessenter kan få glæde af den viden, indsigt og erfaringer, Henriette tager med sig ind i jobbet”
Henriette Laursen er da også helt klar over, at det er et omstridt felt, hun bevæger sig ind i.
”Det er skønt, at så mange har en holdning til ligestilling. Det er holdninger, som vi i KVINFO gerne vil være med til at kvalificere. Jeg ser ligestilling som en bærende samfundsværdi og viden om køn og ligestilling som en afgørende forudsætning for at opnå målet om øget ligestilling i Danmark og i verden. Jeg glæder mig derfor til at gå i dialog med både støtter og kritikere af KVINFO,” siger hun.
Henriette Laursen er uddannet jurist, men har siden sin ansættelse i AIDS-Fondet i 1998 været engageret i organisationsverdenen, og har flere tillidsposter, blandt andet som medlem af bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder og af Dansk Flygtningehjælps forretningsudvalg. Ud over en solid ledelseserfaring har hun også en lederuddannelse og en coachuddannelse bag sig og er i gang med en Master of Public Governance på CBS.
Med fra sin tid i AIDS-Fondet, i DUF og ikke mindst fra en periode som hiv/aids-rådgiver for Danida i Vietnam bringer Henriette Laursen også en baggrund, der matcher KVINFOs store internationale arbejde. KVINFO har netop vundet et åbent udbud fra Udenrigsministeriet om en femårig kontrakt på 25 millioner kroner årligt til at fortsætte og udvikle sit arbejde i Mellemøsten og Nordafrika.
Privat er Henriette Laursen gift med Klaus Faureholm Pedersen, som er sekretariatschef i Billedkunstnernes Forbund. Sammen har de tre voksne børn.
”Jeg er datter af en teglværksejer og en sygeplejerske, så jeg plejer at sige, at jeg er lavet af lige dele mursten og omsorg. Jeg tror jeg får brug for begge kvaliteter som direktør for KVINFO,” siger hun.
Henriette Laursen afløser Nina Groes, som fratrådte som direktør i november. I den mellemliggende tid har souschef Suzanne Moll fungeret som konstitueret direktør.
Foto: Steen Brogaard

KVINFO siger TAK!

Medarbejdere, ledelse og bestyrelse i KVINFO siger TAK for de mange støttetilkendegivelser, der på forskellig vis bakker op om KVINFOs arbejde efter den seneste tids debat om KVINFOs videre virke. Det støtter og styrker os i vores arbejde med at sætte viden i spil til gavn for mere ligestilling.
Vi fokuserer i den kommende tid på at videreudvikle KVINFOs aktiviteter i dialog med dem, der bevilger os de midler, der gør det muligt.
Vi forventer i løbet af kort tid at kunne præsentere en ny direktør, som skal stå i spidsen for det arbejde og vores arbejde i både ind- og udland for øget ligestilling.
Billedet er af tilfældige brugere i KVINFOs bibliotek.

Kinas Feminist Five

Rummet for aktivisme i Kina er ved at svinde ind, og myndighederne bliver hele tiden dygtigere til at lukke hullerne. Det gør livet sværere og farligere for kinesiske ligestillings- og LGBT-aktivister. 
Én af de aktivister, der har gjort sig bemærket er LGBT aktivist og feminist Li Tingting (hun går også under navnet Li Maizi), som er en del af en gruppe af prominente unge feministiske aktivister i Kina, der kaldes the Feminist Five. Li har været fængslet for sin aktivisme, men hun har dog mulighed for at rejse ind og ud af Kina. Hun mødte konstitueret direktør Suzanne Moll og Katarina Blomqvist fra KVINFO til årets Commission on the Status of Women i FN (CSW61)
Li Tingting skriver i en artikel i The Guardian, at der sameksisterer både fremskridt og tilbageslag, når det kommer til kvinders rettigheder både i resten af verden og i Kina. For eksempel er det i dag næsten umuligt at modtage nogen form for international støtte, hvilket betyder, at det er blevet meget svært for menneskerettighedsorganisationer at påvirke det kinesiske styre. På den anden side er der også positive tegn. F.eks. blev der i slutningen af 2015 vedtaget landets første lov mod hustruvold. 
Li fortalte KVINFOs Katarina Blomqvist, at emner såsom vold mod kvinder eller sexchikane ikke i sig selv er så kontroversielle. Det er selve aktivismen, det at man tænker og handler kritisk, der provokerer myndighederne mest – hvad end det er som individ eller kollektivt. LGBTQI aktivisme, som Li og the Feminist Five har lavet meget af, kan dog i selv være meget kontroversielt.
The Feminist Five består udover Li af Zheng Churan, Wang Man, Wu Rongrong, og Wei Tingting. De fik stor opmærksomhed i internationale medier, da de i 2015 i dagene op til Kvindernes Internationale Kampdagblev arresteret. Kinesiske feminister tog til gaden og til internettet, og gjorde #FreeTheFive til en international kampagne. De endte med at være fængslet i over to måneder. Læs et interview med Li Tingting om anholdelsen og fængslingen her
Li Tingting nærer dog håb for feminismen i Kina, som hun skriver i The Guardian: “The Beijing government continues to push back the boundaries of acceptable resistance to the point where there is little room left, but at least women’s issues are being discussed. That’s why there is hope for feminism in China.”
Læs mere om Li Tingting og the Feminist Five her
Billedet er fra en performance protest imod hustruvold, som Li Tingting var med til, afholdt den 14. februar 2012 på en travl gade i Beijing. Læs mere om ‘Bloody Bride’ demonstrationen

Myter om KVINFO

Der er fri jagt på KVINFO for tiden. Og vi er selvfølgelig altid klar til at forklare hvad vi laver. Kritik er helt fint – så længe der altså er et minimum af fakta og hæderlighed i kritikken. Det kan man så ikke beskylde en hel del af hverken journalistiske artikler, ledere eller debatindlæg for.
Bunden nås i Ekstra Bladets leder i dag, der fremfører en argumentation, der hviler på en totalt manglende research .
For det første udnævnes Ulla Tornemand til næstformand i KVINFO. Det er hun ikke og har aldrig været det. Hvis Ekstra Bladet gerne vil diskutere Dansk Kvindesamfunds holdninger, så ville det måske være en god ide, at skrive den rette organisation på.
Det gælder i særdeleshed kritikken af reaktionen på overgrebene i Køln, som hele lederen er bygget op på.
En simpel googling af KVINFO og Køln giver som hit nr. 2 et af de interviews, som KVINFOs daværende direktør Nina Groes gav i den anledning. Her understreger hun blandt andet sammenhængen mellem kulturel baggrund og sexistiske overgreb. Eller som hun dengang udtrykte det:
»Sexisme er kultur. Sexisme skabes af kultur« og »Det er klart, at graden og mængden af det er større i nogle kulturer end i andre« (Politiken 16. januar 2016). Og så blev der i øvrigt sat områder på, hvor problemerne er størst: Stort set hele Afrika, Mellemøsten, Indien og omliggende lande og flere steder i Latinamerika. Tilgangen er helt typisk for KVINFO – vi samler den viden, der er, og spiller den ind i debatten.
Når det gælder minoritetskvinder i Danmark, så har KVINFO beskæftiget sig med dem i årevis. Alt andet er sludder, og det behøver man bare gennemtrevle vores hjemmeside for at se. Men det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke vil diskutere omfanget eller formen, og det er præcis det, som Suzanne Moll (konst.dir.) lægger op til i det interview, som hun lavede med Berlingske online i sidste uge.
De kommentarer er meget overraskende sat ind i en helt anden kontekst i en artikel i samme avis i går – uden at hverken Suzanne Moll eller KVINFO har været kontaktet og med vigtige forbehold pillet ud.
I artiklen ser det ud som om, kommentarerne er givet som direkte svar til blandt andre Ulla Tornemand og Geeti Amiri, som artiklen frejdigt skriver, hun erklærer sig enig med. Uden altså på nogen måde at være blevet foreholdt Geeti Amiris udtalelser. Men KVINFOs opgave og intention er ikke at gå ud og være enig med, kritisere eller undskylde for hverken den ene eller den anden.
Atiklen illustreres samtidig med et billede fra Dannerhuset, der går forrest i kampen for at beskytte kvinder (også med anden etnisk baggrund) imod vold. Dette er helt uforståeligt.
Berlingskes chefredaktør Tom Jensen har da også lovet en berigtigelse.
Så vi tager den lige en gang til som en service til alle landets medier og andre meningsdannere:
KVINFO er en vidensinstitution (selvejende og med vedtægter godkendt af Kulturministeriet) – ikke en interesseorganisation. Det er to meget forskellige roller i debatten og i samfundet, og KVINFO kan ikke tages til indtægt for politiske organisationers holdninger – hverken partier eller interesseorganisationer. KVINFO går heller ikke ud og kritiserer dem med mindre de argumenterer faktuelt forkert eller kommer med decideret sexistiske eller krænkende indlæg.
Og nu vi er ved fakta: KVINFO har i EU-udbud vundet et 5-årigt program under det danske Udenrigsministerium, hvor vi skal arbejde med kvinders rettigheder i Mellemøste og Nordafrika. Det er på 25 millioner årligt og kører til 2022 og ikke til 2020, som det lige nu fremgår i adskillige artikler. Udbuddet ville skulle gå om, hvis dette skal ændres.
Når det gælder KVINFOs direkte bevillinger har Kulturminster Mette Bock bebudet, at selve biblioteksdriften, som er en mindre del af videnscenteret, skal lægges ind under Det Kongelige Bibliotek. Desuden har Integrationsminister Inger Støjberg rejst diskussion om, hvorvidt KVINFOs mentorprogram skal blive hos KVINFO, men hverken hun eller ministeriet har meldt noget endeligt ud – heller ikke selv om Ritzau i overskriften på deres telegram om hendes udtalelser fejlagtigt skrev, hun har bebudet en lukning, hvilket senest blev gentaget af Altinget i denne uge. Tværtimod har ministeriet lige bekræftet bevillingen for i år.
KVINFOs fremtid er for tiden til debat. Men så længe, at diverse debattører ikke kan kende forskel på hvem, der faktisk siger hvad og med hvilket mandat, så hviler hele debatten på et fejlagtigt grundlag. Og det er åbenbart svært at skelne nuancerne i ligestillingsdiskussionen, når man sidder i redaktionslokalet.

KVINFOs Mentornetværk får endnu en international udmærkelse

Tænketanken McKinsey Global Institute har i en rapport om den europæiske flygtningekrise fremhævet KVINFOs Mentorprogram som ’Good Practice’.
Rapporten ”Europes new refugees: A road map for better integration outcomes”, beskriver de udfordringer, Europa står overfor efter tilstrømningen af flygtninge sidste år.
En af de udfordringer, rapporten understreger som væsentlig at få løst, er at få integreret de nyankomne flygtninge på arbejdsmarkedet. McKinsey-rapporten påpeger, at hvis de europæiske samfund ikke får løst opgaven med at få integreret flygtningene på arbejdsmarkedet, så vil det indebære en stor risiko for, at vi får skabt en stor gruppe af mennesker, der ikke kan eksistere uafhængigt af de ydelser, samfundet leverer. Omvendt peger rapporten også på, at der ligger et stort økonomisk potentiale i at få flygtningene integreret.
I forlængelse af det har McKinsey screenet en lang række integrationstiltag i Europa og andre steder, og rapporten udnævner på grundlag heraf en række ’Good Practices’. McKinsey sætter fokus på KVINFOs Mentornetværk som ’Good Practice’ i afsnittet, der handler om udfordringerne med at få flygtningekvinder ind på arbejdsmarkedet.
KVINFOs Mentornetværk matcher flygtninge- og migrantkvinder med en frivillig, dansk mentor, der har erfaring fra det danske arbejdsmarked. Sammen lægger de to en strategi for at få den nytilkomne i arbejde eller evt. uddannelse.
Det har især vist sig effektivt over for den store del af indvandrere og flygtninge, som kommer med en uddannelse eller andre kvalifikationer hjemmefra, men som har svært ved at få dem brugt i deres nye hjemland. Af mentornetværkets evaluering fra 2015 fremgår det, at ca. 50 % af netværkets brugere kom i arbejde, og måske endnu vigtigere, at ca. 42 % af dem kom i job svarende til deres kvalifikationer.
Samtidig arbejder Mentornetværket på at blive endnu bedre og nå ud til flere kvinder. Baseret på sin 15 år lange erfaring har det i 2016 sat gang i en udvikling, der både skal sikre en mere effektiv matchning af mentorer og mentees og skal øge kvaliteten i mentorforløbene for begge parter.
Udnævnelsen fra McKinsey er mindst tiende gang KVINFOs Mentornetværk modtager internationale udmærkelser. Blandt andet har de vestlige landes økonomiske organsation OECD, organisationen for sikkerhed og samarbejde i Europa OSCE, FN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO, EU-kommissionens kontor for beskæftigelse, UNESCO og det danske Ligestillingsministerium tidligere udnævt Mentornetværket til ”Best Practice” eller lignende.

Om KVINFOs Mentornetværk

KVINFOs Mentornetværk er finansieret af Integrationsministeriet, der årligt bevilger KVINFO 2 mio. kroner til at forløse nydanske kvinders potentiale på det danske arbejdsmarked. Netværket henvender sig til flygtninge og indvandrere, der er kommet til landet inden for de seneste fem år.
Erfaringerne fra KVINFOs Mentornetværk har været brugt til at starte søsterprogrammer i 27 lande verden over og også i det nystartede mentorprojekt PIFT, der retter sig mod sårbare unge kvinder, og som KVINFO sidste år startede i samarbejde med Foreningen Nydansker.
Siden 2002 har omkring 8300 medlemmer været aktive i netværket.
Læs mere om europæiske Good Practices i McKinseys rapport
Læs mere om KVINFOs Mentornetværk

KVINFO-støttet dokumentarserie nomineret til BBC-pris

C:NTACT og KVINFO har produceret filmserien STORIES UNTOLD – en række ucensurerede øjebliksbilleder fra 11 kvinder fra Palæstina, Libanon, Jordan, Egypten, Tunesien og Oman, der i snart et år har gået sin sejrsgang gennem regionen.
Filmseriens 11 fortællere, som aldrig har haft et kamera i hånden før, er blevet undervist af seks professionelle, lokale, kvindelige filmskabere i at fortælle deres egen historie filmisk i et kort format. I STORIES UNTOLD bruger kvinderne deres mobiltelefoner til at fortælle ucensureret om deres helt nære virkeligheder. Sammen med C:NTACT og deres undervisere har de skabt en brugerdreven genre, som distancerer sig fra klassisk dokumentarfilm og præsenterer en selvstændig og brugerdreven æstetik.
Det er blevet til 11 stærkt personlige film, som er blevet vist på forskellige festivaler i hele regionen – og rundt omkring i Danmark, bl.a. i anledning af sidste års CPH:DOX. Nu bliver en af filmene, fortalt af den syriske flygtning Kadar Fayyad, vist på BBC Arabic fire gange i slutningen af marts til kanalens mere end 20 mio. seere – og er nomineret til en pris i kategorien ’Best in reportage’, som bliver uddelt i London den 28. marts 2017.

Om STORIES UNTOLD

STORIES UNTOLD – Arab Women Uncensored (2015) er produceret i samarbejde mellem C:NTACT (DK) og Ma3mal 612 Think Factory (JO) og støttet af KVINFOs Minipulje og Det arabiske initiativ.

Filmen er optaget i Jordan, Libanon, Tunesien, Palæstina, Oman og Egypten og er siden blevet vist på festivaler i hele Mellemøsten og Nordafrika – og Danmark.


”Vi lever i en verden, hvor vi er forbundet til hin-anden på uendeligt mange måder – men vi mangler at forstå hinanden.  Med det helt brugerdrevne koncept bag STORIES UNTOLD kan vi for få midler lære hinanden at kende på en direkte måde og bruge de nye medier til at rykke tættere på hinanden. Vi håber, at kvinder – og mænd – over hele verden vil spejle sig i de personlige fortællinger, som STORIES UNTOLD formidler, og blive inspireret til at fortælle deres egne historier med deres egne telefoner. Filmserien er med til at folkeliggøre og demokratisere dokumentarfilmgenren,” siger C:NTACTs stifter og kreative direktør Henrik Hartmann.
Med STORIES UNTOLD kan et globalt publikum opleve en omdiskuteret region gennem kvinders øjne: En kvinde fra Libanon skriver et brev til sin far, der har forladt hende. En foldboldpige fra Palæstina må tvinge sin mandlige træner til at tage sig alvorligt. En bondekvinde fra Tunesien nægter at opgive sin passion for at drive landbrug. En egyptisk kvinde finder sjælefred i sufi-traditionen. En kvinde fra Oman viser sin glæde ved at udsmykke den karakteristiske lokale baluchi-kjole. Endeligt fortæller en syrisk kvinde, der er flygtet til Jordan, om sit forandrede liv i kølvandet på den syriske borgerkrig. Det er sidstnævntes film, Fate, wherever it takes us, der er udtaget til BBC Arabic Film Festival 2017s pris i London den 28. marts 2017. Den er nomineret til en pris i kategorien ’Best in reportage’ og sætter fokus på den individuelle flygtningeerfaring.
”Mange medier og internationale organisationer behandler flygtninge som om de var en ensartet flok, som bevæger sig fra ét sted til et andet. Vi er individer, som hver især har vores egne problemer. Vi har alle vores særlige flygtningehistorie,” siger den debuterende instruktør Kadar Fayyad fra Syrien, som nu er bosat i Jordan, om sin historie. Hun har tidligere være i Danmark og fortalt om sin nu prisnominerede film, Fate, whereever it takes us.
 
Se den prisnominerede film “Fate, whereever it takes us”
Se BBC Arabics interview med den nominerede instruktør Kadar Fayyad
Trailer til STORIES UNTOLD.
Se alle filmene i serien STORIES UNTOLD
 
Alle klippene er tekstet på engelsk.

KVINFOs bibliotek bør blive hos KVINFO

Kulturminister Mette Bock meddelte mandag d. 20. marts at hun har besluttet at lægge KVINFOs bibliotek ind under Det Kgl. Bibliotek. Det sker med henvisning til ”digitaliseringen”, og at en række andre biblioteker er lagt ind under Det Kgl. Bibliotek. KVINFOs bestyrelse mener, at det er en forkert beslutning, der er truffet på et utilstrækkeligt grundlag, og en beslutning, som bør gøres om.
KVINFOs bibliotek er ikke kun en samling bøger og tidsskrifter. Det er i mindst lige så høj grad de engagerede medarbejdere, som har et dybt og indgående kendskab til den viden, som findes om ligestilling, både i KVINFOs egne samlinger og andre steder i verden. Både materialer og medarbejdere i biblioteket og den viden, de forvalter, er uløseligt forbundet med den anden opgave, som KVINFO løser for Kulturministeriets bevilling, nemlig opgaven at være nationalt videnscenter for ligestilling. Man kan ikke fjerne biblioteksfunktionen uden at svække funktionen som videnscenter for ligestilling, og dermed KVINFOs arbejde for ligestilling i Danmark.
Med Kulturministeriet som fødselshjælper er KVINFO sat i verden med det overordnede formål at arbejde for et mere ligestillet samfund. Hvordan vi samlet set løser den opgave bedst muligt må være det fælles mål, og derfor mener vi, at KVINFOs bibliotek bør blive hos KVINFO.
KVINFOs bestyrelse etablerer nu en arbejdsgruppe som skal sikre et solidt grundlag af fakta og dokumentation, som kan sikre at de videre drøftelser om sagen kan ske på et faktuelt grundlag.
KVINFOs aktiviteter er et væsentligt bidrag til debatten om køn, ligestilling og mangfoldighed, på et vidensbaseret grundlag. Vi arbejder på mange fronter, som gensidigt understøtter hinanden, og vi ser frem til inden for kort tid at byde en ny direktør velkommen, som kan give fornyet kraft og fart til udviklingen af KVINFO, og arbejdet med ligestilling og mangfoldighed i Danmark.
KVINFOs bestyrelse
22. marts 2017

Ugens Bog: ”The Politics of Everybody”

Med bogen The Politics of Everybody samtænker Holly Lewis feminisme, queerteori og marxisme.
Ifølge Lewis indskriver samtidens store fokus på begær og seksualitet sig i et neoliberalt projekt, der fastlåser identiteter i kategorier. Et oplagt eksempel er de efterhånden obligatoriske Pride Parader, der skyller ind over vestlige storbyer med budskaber om regnbuefarvet tolerance. Priden er nemlig også blevet en kommerciel begivenhed, der henvender sig til den købestærke, hvide, homonormative forbruger. 
Det er netop sådanne sammenfald mellem identitetspolitik og neoliberalisme, som Lewis peger på med sin samtænkning af queerteori og marxisme. Lewis åbner med bogen op for nye intersektionelle perspektiver på køn og kønnede kroppe.
Hun argumenterer bl.a. for, at kønnede kategoriseringer er tæt forbundne med samfundets kapitalistiske økonomi og påpeger, at det er nødvendigt at tænke intersektionelt, transnationalt og med afsæt i  konkrete levede erfaringer, hvis Vestens politiske projekt om at frigøre individer skal fungere i praksis.
Lån bogen på KVINFOs bibliotek

KVINFOs bibliotek er meget mere end bøger

Kulturminister Mette Bock har i dag offentliggjort en beslutning om at lægge KVINFOs bibliotek og Det Kgl. Bibliotek sammen. Det sker ifølge Kulturministeriet som led i konsolideringen af Kulturministeriets biblioteker. Sammenlægningen sker med virkning fra 1. januar 2018.
Bestyrelsesleder Tonny Skovgaard siger:
”Dette er en politisk beslutning, som vi i KVINFO beklager dybt, da en væsentlig del af KVINFOs styrke er synergien mellem de forskellige aktiviteter. Umiddelbart har jeg meget svært ved at se, at det samlet set skulle give nogen ekstra værdi for nogen. Nu vil vi først drøfte sagen grundigt i bestyrelsen, og derefter må vi undersøge hvilke muligheder, vi har i det videre arbejde. Bestyrelsen vil være 100 procent fokuseret på at sikre bedst mulige vilkår for, at vi i KVINFO fortsat kan understøtte vores formål, at bidrage til udviklingen af et ligestillet samfund.”
I de senere år har debatten om ligestilling fyldt mere og mere i Danmark, både politisk og bredt i befolkningen. KVINFOs opgave er at bidrage til, at den debat foregår på så solidt et vidensgrundlag som overhovedet muligt, hvad end det gælder artikler i pressen eller opgaver i folkeskolen. KVINFO har også fået rigtig godt fat i yngre målgrupper gennem skoletjeneste, samarbejde med Roskilde Festivalen, en stærk tilstedeværelse på sociale medier som facebook og twitter og andre former for aktiv vidensformidling.
Det er alt sammen et arbejde, som trækker på og spiller sammen med biblioteket, ligesom biblioteket bedriver en aktiv formidling af den viden, samlingen indeholder, på en helt anden måde end Det Kongelige Bibliotek og til helt andre målgrupper. Helt konkret har KVINFOs bibliotek for eksempel en meget stor brugergruppe blandt folkeskole- og gymnasieelever, som bruger det i forbindelse med opgaveskrivning.
”KVINFO er meget mere end et bibliotek, og hos os hænger de forskellige opgaver sammen om arbejdet med ”sagen”. Det vigtigste vil altid være at bevare et forum for diskussion, formidling og arbejde med ligestilling – nationalt såvel som internationalt. Og vi mærker i det daglige stigende interesse fra både skole-, gymnasieelever og mange andre.” siger direktør Suzanne Moll.
KVINFO anerkender Kulturministeriets intention og, at det koster kræfter at drive et lille bibliotek. Man kan sagtens tænke sig alternative løsningsmodeller såsom samdrift med andre fagbiblioteker, der samtidig sikrer, at KVINFOs videnscenter og formidling ikke bliver afkoblet fra den konkrete bank af viden, som biblioteket repræsenterer.
”Vi har i dag orienteret medarbejderne og satser nu på at få afklaring på alle de spørgsmål, der rejser sig i kølvandet på sådan en beslutning,” siger Suzanne Moll
KVINFO er en selvejende institution, der modtager en årlig bevilling på 6,8 mio. For de penge driver institutionen et bibliotek og vidensformidling gennem hjemmeside, webmagasin med vidensbasserde artikler, sociale medier, offentlige arrangementer og kommunikation generelt om ligestilling og mangfoldighed. Ministeriets beslutning gælder udelukkende biblioteksdriften og ikke videnscenter delen. Derudover modtager institutionen en bevilling på 2.mio årligt fra Integrationsministeriet til vores mentornetværk, samt en større bevilling til internationalt arbejde fra Udenrigsministeriet.
Læs Kulturministeriets pressemeddelelse om sammenlægningen.

8. marts 2017 i billeder

Det var tredje år, at KVINFO holdt 8. marts i VEGA, og det var ikke bare en fest for publikummet i VEGA, men for første gang var festlighederne landsdækkende takket være livestreamingen. Programmet var spækket med fantastisk musik, performancekunst, comedy og tankevækkende taler.

KVINFO og 900 gæster i VEGA gjorde kampdagen til en festdag, og rundt om i landet fulgte rigtig mange også med – over 14000 har klikket sig ind på livestreamen på KVINFOs facebookside
Tak til det helt fantastiske publikum både i VEGA og hjemme i stuerne for en uforglemmelig fest!
Allerede ved ankomsten i foyeren mødte publikum Lærke Posselts smukke og vigtige fotoserie ‘Bending Gender’ med en række fotos af mennesker med androgyne eller flertydige kønsudtryk. 
Sandie Westh var rykket fra stolen bag mikrofonen som radiovært til vært for aftenen i VEGA. 
KVINFOs konstituerede direktør Suzanne Moll bød velkommen og lagde rammerne for aftenens fest med en tale der både fejrede landvindinger og pegede på udfordringer nationalt og internationalt. 
KATINKA var aftenens føste musikindslag og greb salen med sin poetiske og eksperimenterende pop. 
Ligestillingsminister Karen Ellemann var også på scenen, hvor hun blandt andet talte om Danmarks tilslutning til modstanden mod Trumps forsøg på at kvæle organisationer, der arbejder for seksuelle og reproduktive rettigheder. Allerede ved ankomsten var hun i TV-Avisen, som sendte live fra foyeren. Du kan se hendes tale på video her.
Sociologerne bag ‘magteliten’ Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard, der kaldte sig selv aftenens mansplaining-indslag, fortalte om den kraftige kønsubalance i de mest magtfulde bestyrelser, udvalg og råd i Danmark.
Folk havde svært ved at blive siddende i stolene, da Mendoza gik på scenen og leverede en fest sammen med sin DJ. 
“Vi skal holde op med at definere, hvad en kvinde er. Vi skal lade hver kvinde definere selv sig som kvinde.” Sådan lød det fra jordanske Ruba Ahmad, policy og advocacy advisor for Action Aid/Mellemfolkeligt Samvirke. Hun væltede alle omkuld med sin fantastiske, vigtige og tankevækkende tale, der opfordrede os alle til at tænke udenfor de vante kasser. Du kan se en video af hendes tale her.
Miss Fish aka Jørgen Callesen kaldte bagefter Ruba Ahmads tale for det perfekte afsæt til hans queer-performance, der med et kritisk/kærligt blik slæbte en række ikoniske kvinder og kvinderoller på scenen. Her Jane Fonda. 
Miss Fish blev fulgt af de to elskelige og bundsjofle buffonner fra The Orifice, der gav et bud på køn og seksualitet helt uden for publikums normale skalaer. 
Sherin Khankan har i året, der gik, brudt helt nyt land som Danmarks første kvindelige imam. Hun kom og fortalte om sit personlige projekt med det og med Exitcirklen, som hun også har taget initiativ til, og som er en støttekreds for kvinder, der er udsat for vold og social kontrol. 
Før pausen indtog sanger og satiriker Karina Willumsen scenen og leverede et sæt af sine feministiske nyklassikere, heriblandt sin uforbeholdne kærlighedssang til Transportminister Ole Birk Olesen og hans kvindefjendske udfald. 
Stemning fra baren i pausen. Det klare lys i baggrunden er fra det studie, der var indrettet til den livestreaming, som blev sendt i samarbejde med Politiken. Her havde journalist Sisse Sejr gæster i sofaen til interviews når der var pauser eller musik på scenen, som vi ikke havde rettigheder til at bringe. Du kan se en optagelse af livestreamingen på KVINFOs facebook.
Efter pausen væltede Ditte Hansen & Louise Mieritz huset med deres hylende morsomme mundhuggeri om mænd, sex, kvindekamp og feminisme, som Ditte erklærede hun havde googlet til lejligheden og derfor siden i forgårs nu er feminist!
Aftenen blev lukket af Barbara Moleko, der leverede en stærk og veloplagt minikoncert, og publikum var i den grad med. 
 Kronprinsesse Mary deltog ligesom sidste år i festen i VEGA. I år holdt hun dog ikke tale, men presseopbudet var næsten lige så stort. 
Se eller gense optakten og hele showet
VI SES IGEN TIL NÆSTE ÅR!
Fotos er af KVINFOs husfotograf, Mayra Navarrate, der også er tidligere mentee i KVINFOs Mentornetværk. Foto af Ditte og Louise: Peter Bak

Med og uden slør

Flere har efter KVINFOs 8. marts haft vældig travlt med at kritisere, at to af talerne var praktiserende muslimer – nemlig imam Sherin Khankan og jordanske Ruba Ahmad.
Fælles for dem alle har været, at ingen af dem var til stede på aftenen og hørte, hvad de to faktisk sagde.
Således også Weekendavisens redaktør Martin Krasnik på lederplads i sidste uge, der mener, at Islam som sådan er hovedproblemet i ligestillingen i Danmark i dag og at ”Frem til næste kampdag burde arrangørerne bruge lidt tid til at minde sig selv om kvindekampens egen historie og prioriteter”.
KVINFOs direktør (konst.) Suzanne Moll har skrevet det her svar, som Weekendavisen bringer i dag:

Med og uden slør
 

”Martin Krasnik har ikke fattet et arrangement han ikke var til”. Det havde været en bedre overskrift på hans leder ”Kvindemennesker” i sidste uges Weekendavis. Desværre afholder det ham ikke fra at skrabe nogle færdige meninger om KVINFOs 8. marts af fra nogle facebooksider fra nogle andre, som heller ikke deltog i arrangementet. Er vi ude på omkring 4. hånd her?
Især er det faldet ham for brystet, at Danmarks første kvindelige imam, Sherin Khankan og en tørklædeklædt og i øvrigt for ham ukendt jordaner, Ruba Ahmad, talte på festaftenen.
KVINFOs formål med at tage de to kvinder med er fordi, de er helt nødvendige stemmer i debatten, hvis man faktisk skal flytte noget for fx minoritetsetniske kvinder. Fordi de har modet og positionen til at tale patriarkalske mørkemænd midt imod på deres egen banehalvdel og derfor er meget sværere for dem at afvise.
Hvis vi skal se historisk på for eksempel den danske Folkekirke, så har frigørelsen fra et religiøst patriarkat været en vekselvirkning mellem pres udefra og kræfter – både kvinder og mænd – som indefra kirken har krævet en nytolkning af kvinders rolle. Her er indførelsen af kvindelige præster i Danmark en milepæl, netop fordi, de markerede en afgørende landvinding i at give kvinderne en stemme i den religiøse fortolkning.
Sherin Khankan henviste da også selv til de første kvindelige præster i sin tale, og havde KVINFO holdt 8. marts i 1948, så skal vi love for, at Danmarks første kvindelige præst Johanne Andersen havde været inviteret til at tale. Ud over sin rolle som imam er Sherin Khankan så oven i købet initiativtager til Exitcirklen, som netop støtter kvinder udsat for vold og social kontrol.
Når det gælder Ruba Ahmad, der er regional policy og advocady advisor for Action Aid/Mellemfolkeligt Samvirke i Jordan, så var hun på ingen måde valgt på grund af sit tørklæde. Ligesom de øvrige talere, hvad end det var ligestillingsminister Karen Ellemann, sociologerne bag magteliten.dk, Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard, eller imam Sherin Khankan, heller ikke var valgt på grund af deres tørklædeløshed eller øvrige klædedragt (den eneste som tilnærmelsesvis tilfalder den ære var queer-performancekunstneren Miss Fish, som gik på scenen umiddelbart efter Ruba Ahmad). Ruba Ahmad var derimod, som de øvrige deltagere, valgt for det hun havde at sige – og så fordi hun gjorde det med perspektiv i Mellemøsten, hvor KVINFO er dybt engageret med vores arbejde, og fordi det netop har paralleller til vilkårene for mange minoritetsetniske kvinder i Danmark.
Hvis Martin Krasnik ellers gad gå ind og høre Ruba Ahmads tale (den ligger online på kvinfo.dk) inden han gav sig til at kaste op på hendes tørklæde, så ville han have hørt en fantastisk tale. Den høstede fortjent aftenens største bifald, netop for sin insisteren på kvinders ret til at definere sig selv uden at hverken religion, samfund, patriarkalske normer, andre kvinder eller nogen som helst andre skal putte kvinder i en ”kvindekasse”, som de konformt skal passe ind i. Hvis han var kommet til efterfesten på Idealbar kunne han såmænd også have slået sig løs på dansegulvet med hende.
Men hvorfor det, når man kan sidde på sit redaktørkontor og være sur og læse sure facebookopslag fra andre, der heller ikke var til stede, og skrive sure ledere ud fra det? Det er så åbenbart det kvalitetsniveau Weekendavisen med sin nye redaktør lægger sig efter. 

Seksuelle og reproduktive rettigheder løber med dagsordenen i FN

FN’s årlige kvindekommissionsmøde, CSW 61, er åbnet i FN i New York. Årets tema er ligestilling og kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet.
Men som mange år før er det kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, som forventes give anledning til de hårdeste forhandlinger om slutdokumentet, Agreed Conclusions.
Danmarks ligestillingsminister Karin Elleman konstaterer, at modstanden mod kvinders reproduktive rettigheder er stigende globalt og bedre organiseret end tidligere år. Særligt USAs nye politik på området er et bagslag for den progressive fløj. Så der er lagt op til hårde forhandlinger frem til fredag d. 24/3, hvor dokumentet skal vedtages.
KVINFO deltager i CSW 61 med konstitueret direktør og international chef Suzanne Moll og specialkonsulent Katarina Blomqvist. Ud over at være del af Danmarks officielle delegation, ledet af ligestillingsminister Karen Ellemann, så giver CSW også lejlighed til at møde og tale med både nuværende, tidligere og måske kommende internationale samarbejdspartnere. 
En række af KVINFOs partnerorganisationer fra Mellemøsten og Nordafrika deltager således også på CSW. Især på det NGO-forum, som løber parallelt med CSW61, sætter de fokus på situationen for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og på konservative familieloves skadelige betydning for på kvinders ligestilling i regionen. På billedet øverst er det Salma Nims fra Jordanian National Commission for Women, som KVINFO har arbejdet sammen med i flere år, som taler om kønsbaseret vold på et event i NGO-forummet.
Og så vil vi da godt lige fejre, at Emma Holten som den første blev udnævnt til Sustainable Development Goal Gender Equality Dream Team, sammen med en række andre prominente aktivister verden over.

KVINFOs guide til CPH:DOX 2017

Moderskab, mangfoldighed, feministiske rappere, kvindelige instruktører, transkønnede sexarbejdere, borgerrettighedsforkæmpere og meget, meget mere. Heldigvis kan du nå det hele! For i anledning af CPH:DOX har vi lavet en dag-til-dag guide, der får dig bedst muligt igennem årets imponerende program.
God fornøjelse!

Torsdag d. 16. marts

16:30 i Grand Teatret: Jaha’s Promise

‘Jaha’s Promise’ er en gribende fortælling om en ung piges kamp for sin egen krop, og om at have modet til at konfrontere sin far, politikere og det omkringliggende samfund. Et yderst vigtigt, politisk vidnesbyrd i en verden, hvor over 200 millioner kvinder lever med katastrofale konsekvenser af omskæring, der fortsat praktiseres i 30 lande. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Fredag d. 17. marts

18:00 i Bremen Teater: Citizen Jane: Battle for the City

‘Citizen Jane: Battle for the City’ er historien om en kvindes kamp for sin by. Jane Jacobs var en pioner, der var så langt forud for sin tid, at hendes radikale – og i virkeligheden dybt humanistiske – idéer først nu er begyndt at slå igennem i den arkitektoniske mainstream. Find information om billetter og øvrige visninger her

20:00 i Empire: Pornocracy

100 billioner pornofilm – så mange bliver der set om året, verden over, og næsten alle bliver set online. ‘Pornocracy’ afdækker en kæmpeindustri, hvor næsten alle sites ejes og kontrolleres af den samme håndfuld bagmænd. Filmen er instrueret af den tidligere feministiske pornostjerne og aktivist Ovidie, der kæmper for sexarbejderes rettigheder og for en mere oplyst, sex-positiv pornokultur. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Lørdag d. 18. marts

14:00 på Hovedbiblioteket: Swagger

 ‘Swagger’ er et levende og farverigt ungdomsportræt fra de franske forstæder – og ikke som man kender dem fra nyhederne. Filmen eksperimenterer med dokumentargenren, og portrætterer de unges personlige historier og fremtidsdrømme på deres helt egne præmisser. Her er ingen stereotyper. Find information om billetter og øvrige visninger her

15:00 i Empire: Ama-San

‘Ama-San’ fortæller om en japansk havneby på halvøen Ise, hvor det er kvindelige dykkere, der hver dag skaffer mad – også selvom de er godt oppe i 60’erne. Sensitive billeder viser hvordan hver dag indledes med en beskeden bøn, mens kvinderne om aftenen nyder frugten af dagens hårde, fysiske arbejde når de samles om at tilberede de friske fisk og spise ved langborde, hvor snakken, sangen og latteren går lystigt. Find information om billetter og øvrige visninger her.

16:30 i Vester Vov Vov: King: A Filmed Record… Montgomery to Memphis

Den ultimative dokumentarfilm om dr. Martin Luther King er tilbage på lærredet efter 40 år. Kings kamp for lighed og frihed virker aktuel som aldrig før – og det samme gør hans metoder til modstand mod systematiseret, racistisk vold. Dokumentaren dækker en periode på over 10 år, fra de første aktioner i midten af 50’erne til snigmordet på King i 1968, og mellem klippene sætter en række af samtidens fremtrædende stemmer – blandt andre Harry Belafonte, Ben Gazzara og Paul Newman – ord på Kings betydning for det moderne, frie Amerika. Find information om billetter mm. her.

20:00 i KBH+: Rocknrollers + Daughters of Reykjavik

 ‘Daughters of Reykjavik’ skildrer historien bag den islandske rapgruppe af samme navn. Daughters of Reykjavik består af 15 unge kvinder, og filmen om gruppen giver indblik i deres kamp for at blive hørt gennem musikken, om at kede sig i et lille samfund og om at markere sig som kvindelig rapper. Filmen varer 21 minutter og vises sammen med ‘Rocknrollers’ på 24 minutter. Find information om billetter og øvrige visninger her.

21:40 i Grand: Land of the Free

 Camilla Magid skildrer livet i det overvejende sorte og belastede område South Central Los Angeles, hvor der findes håb og menneskelig varme på trods af en hård social virkelighed. Filmen fortæller om en viljen til at tage hånd om egen skæbne i en tid hvor BlackLivesMatter-bevægelsen og Trump kæmper en ulige, men indædt kamp om at definere vilkårene for, hvordan samfundets anden halvdel skal leve deres liv. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Søndag d. 19. marts

13.30 i Cinemateket: 4.1 Miles + Pay It No Mind: The Life and Times of Marsha P. Johnson + Casting Faith + More Joints

Denne visning byder på to inspirerende og levende kunstnerportrætter: transgender-ikonet Marsha P. Johnson og skulptøren Gillian Jagger. I ‘Pay it No Mind: The Life and Times of Marsha P. Johnson’ kommer man nærmere den legendariske og revolutionære transaktivist og drag queen Marsha P. Johnson, der levede sit liv som ét stort kunstværk ud fra mantraet ‘pay it no mind’. Filmen sætter billeder og ord på et unikt liv dedikeret til retten til selv at forme sin identitet og sit liv. Find information om billetter mm. her.

16.30 i Vester Vov Vov: Spectres are Haunting Europe

Maria Kourkoutas står bag dokumentarfilmen ‘Spectres are Haunting Europe’, der portrætterer Grækenlands største flygtningelejr i Idomeni, og den modstand beboerne gjorde da det græske politi rykkede ind for at rydde lejren. Filmen sender et stærkt budskab om kampen for at bevare retten til frihed i en desperat tid. Find information om billetter og øvrige visninger her.

21:00 i Gloria: Gun Buyback + Epifania

‘Epifania’ vises sammen med ‘Gun Buyback’ (en kortfilm på 11 minutter). ‘Epifania’ formidler tre historier om kvindelighed og moderskab, og er baseret på instruktørerne Anna Eborn og Oscar Ruiz Navias egne erindringer. Svenske Anna Eborn har været nomineret til Nordic Dox Award i både 2013 og 2014, og var i 2014 også nomineret til en Robert for årets dokumentarfilm. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Mandag d. 20. marts

19:30 i Cinemateket: Se nu stiger solen

I 2015 hævdede litteraturforskeren Mette Høeg at dansk litteratur led under en kvindelig dominans, der vidnede om en generel blødhedskultur. Indlægget i Weekendavisen blev kaldt et af de mest kvindefjendske indlæg skrevet om dansk litteratur, og både Mette Høeg og debatindlæggets efterspil er omdrejningspunktet i den provokerende film ’Se nu stiger solen’. Find information om billetter og øvrige visninger her.

20:00 i Empire: What Young Men Do

‘What Young Men Do’ er nomineret til årets DOX:AWARD og skildrer 15-årige Noahs kamp med integration og identitet i et møde med et system, der gerne vil forme hans vej ind i voksenlivet. Filmen fortælles af Noah selv, og det gør den norske ungdomsfilm anderledes ærlig. Find information om billetter og øvrige visninger her.

21:45 i Cinemateket: Purge This Land

Samtidskunstneren Lee Anne Schmitt står bag den højaktuelle og tankevækkende film, ‘Purge This Land’, der fortæller historien om racisme og slaveri i Amerika fra 1850’erne og frem til i dag. Filmens omdrejningspunkt er den hvide, militante aktivist John Brown, der kæmpede mod slaveri og som blev dødsdømt i 1859 – og filmen er dedikeret til Schmitts egne børn med erkendelsen af at vi stadig i dag står overfor en udfordring med systemisk vold mod sorte. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Onsdag d. 22. marts

12:30 i Park Bio: Miranda – En politiker bliver til

‘Miranda – En politiker bliver til’ er et portræt af den idealistiske, 14-årige Miranda, der blev spået store karrieremuligheder som ungdomspolitiker hos det højreorienterede Sverigesdemokraterna. Dokumentaren skildrer Miranda, som er formet af hverdagsracisme i familien og lokalsamfundet, og hendes møde med partiets brutale topstyring, der til sidst satte en stopper for hendes ambitioner. Find information om billetter og øvrige visninger her.

17:00 i Cinemateket: Radio Kobanï

‘Radio Kobanï’ fortæller historien om en stædig, 21-årig kvindes kamp for sin lokale radiostation i den krigshærgede, syriske by Kobanî. Vi gør særligt opmærksom på debatarrangementet den 22. marts i Cinemateket, hvor der sættes fokus på genopbygningsprocesser i et kønsperspektiv. Find information om billetter og øvrige visninger her.

19:00 i Dagmar: Shapeshifters

Mødet med en veninde hun ikke har set i 10 år får Sophie Vukovic til at tage et dybt personligt, men evigt politisk spørgsmål op – og give sit eget, stærke bud på et svar. For hvem er man egentlig, hvis man ikke kan svare på hvor man er fra med ét ord? ‘Shapeshifters’ er en både rå og sensitiv film fortalt i første person om selv at vælge sin identitet – og om at have modet til at forsvare den. Og i modsætning til de fleste andre fortællinger om immigration og kulturel identitet ender ‘Shapeshifters’ faktisk med at nå en konklusion. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Torsdag d. 23. marts

10:00 i Grand: Forever Pure

Den populære, israelske fodboldklub Beitar Jerusalem F.C. er et symbol på højrefløjens Israel og hyldes af sin mest hardcore fangruppering, La Familia, for sin racisme. Da klubben i 2012-2013 skrev kontrakt med to muslimske spillere fik holdet derfor sine egne fans imod sig og dokumentaren ‘Forever Pure’, instrueret af Maya Zinshtein, giver et enestående indblik i en af de mest racistiske konflikter fra sportens verden og i et polariseret samfund generelt. Find information om billetter og øvrige visninger her.

19:00 på Kunsthal Charlottenborg: Ich Sehe das Licht: Selected work by Kembra Pfahler

Kembra Pfahle er performancekunstner, billedmager og provokatør, og hun har – siden No Wave-dagene i New York i slutningen af 1970’erne – skabt en lang række anarkistiske og feministiske værker på grynet smalfilm og smadret, analog video. Her er chancen for at opleve et udvalg af dem, sammensat af Kembra Pfahler selv. Find information om billetter mm. her.

21:30 i Cinemateket: Letter from Home + The Salt Mines + The Transformation

‘The Salt Mines’ skildrer de tre transkvinder Sara, Gigi og Giovannas liv i Manhattans hårde gader i 1990, hvor de har fundet et midlertidigt hjem i byens saltdepoter i et fællesskab med andre hjemløse. Filmen, der er optaget i gadehøjde, er en af de første til at skildre livet som transkønnet sexarbejder med udgangspunkt i de tre veninders fortællinger om fortid, drømme og seksuel identitet. Vises med opfølgeren ‘The Transformation’, der følger op på Sara og ‘Letters from Home’, som bygger på talen ‘Why We Fight’, som LGBT-aktivisten Vito Russo holdt i 1988. Find information om billetter mm. her.

Fredag d. 24. marts

19:00 i Vester Vov Vov: Miss Rosewood

Miss Rosewood er selvudnævnt transgender terrorist og kendt fra New Yorks performance-scene. Danske Helle Jensen har instrueret filmen, der både følger Rosewood on stage og mennesket bag den frygtløse persona, Jon Cory. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Lørdag d. 25. marts

14.15 i Palads: Barndom

Den norske mesterinstruktør Margreth Olins følger et år i en børnehave, hvor børnene får lov at at gøre det de er bedst til: at lege – uden hensyn til læreplaner, læringsmål og andre diktater. Men hvorfor er en naturlig barndom egentlig undtagelsen snarere end reglen i vores samfund? Der er nok at spørge sig selv om i Olins sanselige værk, der ikke blot lægger op til stor debat, men som også selv omsætter politik i praksis ved at indtage børnenes eget perspektiv. Find information om billetter og øvrige visninger her.

Søndag d. 26. marts

14:30 i Grand: Illegal i Danmark

Udlændingedebatten kører på højtryk. Men helt uden for debatten findes en hemmelig parallelverden, hvor illegale indvandrere i tusindvis kommer til landet. 18.000 illegale indvandrere vurderes at opholde sig i Danmark lige nu. Mange af dem har været her i årevis, og mange af dem er afviste asylansøgere. Men hvordan kan så mange illegale mennesker overleve i et så gennemkontrolleret land som Danmark? Hvordan skaffer de sig en indtægt og tag over hovedet? Begår de kriminalitet? Og er der nogen, der udnytter dem? TV 2 Dokumentar har været undercover i en lukket verden. Find information om billetter mm. her.

22:15 i Empire: I Am Not Your Negro

Den Oscar-nominerede film om forfatteren, dramatikeren og aktivisten James Baldwin er en højaktuel (livs)historie om racismen i USA. Flimen er baseret på arkivklip med den karismatiske og viljestærke Baldwin, men trækker også linjer fra fortidens borgerrettighedsbevægelse til nutidens BlackLivesMatter-bevægelse, og er i kølvandet på det nylige, amerikanske præsidentvalg en lejlighed til at (gen)opdage en af amerikansk litteraturs største stemmer. Find information om billetter til visningerne her.
(Billeder: CPH:DOX)

Videoer: Ruba Ahmad og Karen Ellemann

Jordanske Ruba Ahmad høstede aftenens største bifald for sin tale 8. marts – med god grund. Hun er policy og advocacy advisor for ActionAid Arab Region Initiative og er en af regionens unge, stærke stemmer for kvinders rettigheder. Action Aid er den organisation, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af. 
Se den eller gense den her:


Se mere om Ruba Ahmad på hendes facebookprofil
Se også ligestillingsminister Karen Ellemanns tale:

Der er interviews med både Karen Ellemann, Ruba Ahmad og flere andre på livestreamingen fra festen i VEGA, hvor du også kan se taler af Sherin Khankan, Suzanne Moll og Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard og optræden af Ditte & Louise, Miss Fish og The Orifice og Karina Willumsen. Du finder livestreamingen på KVINFOs facebook
Foto: Mayra Navarrete. Video: Peter Bak.
Tak til festens sponsorer: Tuborgfondet, DJØF, Roskilde Festivalen, Det Arabiske Initiativ og Dansk Magisterforening. 

Kvindekampens nerve

Det var det ukendte navn som endte med at tale Store Vega omkuld fra scenen på KVINFOs fejring Kvindernes Internationale Kampdag. Jordanske Ruba Ahmad leverede en stærk stemme fra en del af verden, hvor livet som kvinde for mange er en daglig kamp.
Alligevel startede Ruba Ahmed med at slå fast, at hun hverken kom som repræsentant for kvinder eller for muslimer.
– Hvad er en kvinde?, spurgte hun – og opfordrede publikum til at lade være med at svare.
– Vi skal holde op med at definere, hvad en kvinde er. Vi skal lade hver kvinde definere selv sig som kvinde.
Og ved at gøre sig selv til ingen kvinders stemme og nægte at lade sig selv og andre blive presset ind i kasser, så blev den arabiske kvinde med tørklæde til alle kvinders stemme. Og hendes slag for retten til at være sig selv gik rent ind hos kvindekampsveteraner og unge feminister i den propfulde sal og udløste et af aftenens største bifald. Til daglig er hun advocacy og policy advisor for Action Aid/Mellemfolkeligt Samvirke i Mellemøsten. I aften var hun en af aftenens stjerner.
Ruba Ahmed føjede sig ind i en række af stærke taler og indslag, og for første gang kunne folk over hele landet følge med på livestreamingen fra arrangementet – fra de groteske og elskelige queer-buffoner fra The Orifice til aftenens selvudnævnte mansplaining-indslag fra sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard, der med base i deres udredning af magteliten kunne fortælle forsamlingen, at når det kommer til de mest magtfulde bestyrelser, udvalg og råd i Danmark, så er der langt færre, der har flertal af kvinder, end det antal, der udelukkende består af mænd.
Ligestillingsminister Karen Ellemann slog fast, at nu må vi snart være forbi, at det er Emma Watsons bryster og topløse twerkere, som ligestillingsdebatten handler om.
– Vi skal kæmpe for kvinders rettigheder ude og hjemme og der er nok at kæmpe for, sagde hun med henvisning til både Trump og Putin.
Og ikke mindst så gav Danmarks første kvindelige imam, Sherin Khankan et personligt indblik i sin eget dobbelte livsprojekt med at rodfæste en islamisk feminisme og gå op mod patriarkalske opfattelser i det muslimske miljø og bekæmpe marginaliseringen og stereotypiseringen af muslimske kvinder i samfundet generelt.
Det hele var ledsaget af en række markante musikindslag fra KATINKA, Mendoza og den satiriske visesanger Karina Willumsen.
Til sidst fik Ditte & Louise salen til at græde af grin med deres bundsjofle og dybt raffinerede mundhuggeri inden Barbara Moleko afsluttede festen med et powersæt.
Det var tredje år, KVINFO arrangerede 8. marts i VEGA, og en tradition er slået fast.
 

Fotos: Mayra Navarrete

Kronik: Ligestilling skal tilbage i det politiske maskinrum

Kronik i Berlingske i dag af Suzanne Moll, direktør (konst.), KVINFO, og Jytte Nielsen, forskningsbibliotekar, KVINFO.
Hævnporno. Social kontrol. Sexisme. Kvinder i ledelse. Uligeløn. Der diskuteres ligestilling og feminisme i avisernes debatspalter, som det ikke er set siden ’70erne. Blandt børn og unge i folkeskolen og på gymnasierne er hævnporno og sexisme blevet hverdagssprog mens kønsidentitet og – udtryk er til daglig forhandling. På de sociale medier koger debatten drevet af en indignation over, at sexisme og krænkelser stadigvæk er en del af de unges hverdag.
Det er også i disse år, at en ung generation af minoritetsetniske kvinder markerer sig med feministiske budskaber, der minder os alle sammen om, at ulighed ikke kun har med køn at gøre, men også spiller sammen med socialt tilhørsforhold, seksualitet og etnicitet. Og senest satte skuespillerforbundet fokus på den store udfordring, vi til stadighed har med uligeløn mellem mænd og kvinder – en problematik, der deler det arbejdende Danmark i et kønnet A- og B-hold.
Dette folkelige feministiske momentum er selvfølgelig en del af en international tendens. Selv den kommercielle popkultur har taget feminismens sprog til sig – Beyoncé- og Gaga-feminisme, har nogen kaldt det. Og I kølvandet på Trumps valgsejr har den feministiske interesse fået et kollektivt og grænseoverskridende udtryk i Womens March’er i vestlige storbyer.

Hvorfor er det der ligestilling ikke allerede fikset?

På KVINFO oplever vi denne stigende interesse hos bl.a. folkeskole- og gymnasieelever, som har valgt at skrive projekter om køn og ligestilling, og som har brug for litteraturtips, fakta og vejledning. De spørgsmål, som vi får stillet uafbrudt, handler om, hvordan de skal forstå den herskende nationale fortælling om, at ligestilling er en kerneværdi i Danmark, som vi allerede har opnået, og som vi skal værne om – når de i deres hverdag oplever noget helt andet. Nemlig, at der er forskellige forventninger til drenge og pigers adfærd både hvad angår opførsel, seksuel adfærd og valg af uddannelse. Samtidig undrer de sig over, hvordan det kan være, at de klassiske ligestillingsproblemer som uligeløn, fædres andel af barslen, ulige repræsentation på topposter, i politik og erhvervsliv osv. osv. ikke for længst er løst. Hvorfor er de ikke allerede fikset? Og hvornår bliver de fikset?
Og vi må blive dem svar skyldig. For siden slut 90’erne har der ikke været megen fremgang at spore. Tværtimod har Danmark i de sidste 20 år været inde i et ligestillingspolitisk dødvande, hvor politikerne har nedprioriteret ligestillingspolitikken og gjort diskussionen om ligestilling til et privat anliggende for den enkelte.
Al forskning viser imidlertid, at ligestilling ikke kommer ikke af sig selv. Ligestilling er ikke en uomgængelig naturkraft, der akkumuleres af sig selv i takt med historiens fremdrift – alt imens politikerne læner sig tilbage og ser passivt til. Tallene taler deres tydelige sprog: Danmark rykker ned i de internationale ligestillingsindeks. For 10 år siden (i 2006), lå Danmark som nr. 8 i World Economic Forums Gender Gap Report, i 2016 som nr. 19. Og i indekset over kvinder i politik lå Danmark i 2007 som nr. 6, i 2017 som nr. 22. Og selv om tilbageskridtet i indeksene skal tages med et vist forbehold, fordi de også er udtryk for at andre lande rykker hurtigt, er budskabet klart. Danmark er ikke længere blandt de lande, der har førertrøjen på.
Selvom politikerne forholder sig passivt til tidens ligestillingspolitiske udfordringer, er medierne begyndt at røre på sig. Den seneste udgave af den internationale undersøgelse Who makes the news viste, at antallet af kvindelige kilder i medierne ligger på omkring 25 %, hvilket har givet anledning til eftertanke i nogle af mediehusene. Fx har Deadline-redaktionen lavet en intern analyse, der viser, at årsagen til, at kun en ud af fire gæster i Deadline er kvinder, skyldes en indbygget skævhed i forhold til, hvem der overhovedet inviteres indenfor i TV-studiet.
Analysen punkterer myten om, at kvindelige eksperter langt oftere end mænd takker nej til deltagelse i medierne. På KVINFO kan vi kun nikke genkendende til denne analyse. KVINFOs Ekspertdatabase bugner nemlig med talentfulde kvindelige eksperter indenfor alle tænkelige fagområder, der gerne stiller op og deler ud af deres ekspertviden. Vi glædes derfor over, at flere og flere programredaktioner er begyndt at opruste på andelen af kvinder og etniske minoriteter i mediefladen – ikke mindst fordi seerne og lytterne efterspørger det.
Denne form for selvransagelse ser vi altså ikke blandt politikerne. Hvert år på denne tid udsender Ligestillingsministeren sin årlige redegørelse og handlingsplan for ligestilling i Danmark. I 2017 er visionen for ligestillingsarbejdet på linje med tidligere år, at ”Alle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn.” Denne vision er der vist ikke mange, der er uenige i. Men handlingsplanen giver os ingen klar definition af, hvad lige muligheder vil sige – og vi får heller ingen anvisninger på, hvilke veje vi skal gå for at opnå visionen. Der er hverken opstillet delmål eller milepæle, som gør det muligt at vurdere om de tiltag, som sættes i værk på udvalgte områder egentlig virker.
Og det er netop dette skisma mellem den nationale selvfortælling om ligestilling som en dansk kerneværdi og den manglende koordinerede ligestillingspolitiske indsats, som alle de folkeskole- og gymnasieelever, der dagligt slår vejen forbi KVINFOs bibliotek, undres over: For hvorfor er det der ligestilling ikke allerede fikset?

Ambitiøs ligestillingspolitik fra vugge til grav, tak!

Men hvad skal der så til for at ændre på status quo? Ja for det første kræver det en politisk vilje til forandring, og for det andet kræver det, at civilsamfundet stiller krav om forandringer. Det sidste er i fuld gang! Den yngre generation har for længst erfaret, at ligestilling ikke er en selvfølge, og debatterne om sexisme, ligeløn og minoriteters rettigheder vidner om en generation, der er i færd med at genpolitisere det private. Men det første har vi endnu til gode. Utallige rapporter og kampagner er i en lind strøm udgået fra ligestillingsministeriet. Problemet er, at de adresserer enkelte og ofte isolerede problemstillinger, men ikke opstiller effektive løsninger på de komplekse ligestillingsudfordringer, vi står overfor. Sikkert fordi, at der ingen her-og-nu-løsninger er.
Hvis der skal substantielle forandringer til, forudsætter det, at ligestillingspolitikken kommer helt ind i det politiske maskinrum. Skal der ændres noget radikalt kræver det viljen til en gennemgående tænkning, der griber fat i de helt grundlæggende kønsstrukturer- og normer og kønsarbejdsdelingen i samfundet. Der er brug for, at der igen, som i 1970’erne og 1980’erne, stilles de helt grundlæggende spørgsmål: Hvordan ser ligestillingsudfordringerne ud i dag fra en 2017-synsvinkel? Hvad forstår vi ved ligestilling? Hvad betyder det for den enkelte kvinde og mands økonomi, uddannelsesvalg, arbejdsliv og familieliv, at der ikke er ligestilling? Og hvad koster det egentlig samfundet, når fx kvinder tager hele barslen, eller når samfundet ikke til fulde udnytter den uddannelseskapacitet, som kvinder i dag har? Og hvordan spiller andre faktorer som socioøkonomisk baggrund, etnicitet og seksualitet sammen med køn i fordelingen af samfundets privilegier – og den enkeltes muligheder i livet? Fx viste beskæftigelsesministeriets ligestillingsvurdering af lovforslaget om kontanthjælpsloftet at 72 % af dem, der ville blive ramt var kvinder. Alligevel konkluderes det, at lovforslaget ingen ligestillingsmæssige konsekvenser har, fordi ”der i lovforslaget gives lige rettigheder til kvinder og mænd” og fordi den markante kønsforskel er ”en følge af sammensætningen i gruppen af ydelsesmodtagere, der modtager kontanthjælp”. Så i stedet for at se det som et problem at kontanthjælpsloftet rammer skævt kønsmæssigt og at langt flere kvinder end mænd får færre penge at leve for, vælger man en forklaringsmodel, som bare fastholder status quo. At man kunnet have forslået, at få undersøgt hvorfor flere kvinder end mænd er på kontanthjælp, ligger helt udenfor paletten. 
Sådanne komplekse ligestillingsproblematikker kan kun håndteres med en ambitiøs ligestillingspolitik, der samtænker de ligestillingspolitiske indsatser fra vugge til grav.
KVINFOs opråb til politikerne er derfor: Tag ligestillingsudfordringerne alvorligt, få dem kortlagt, sæt delmål, som der kan evalueres på, gør ligestillingspolitikken til et lige så vigtigt politikfelt som fx beskæftigelsespolitikken og integrationspolitikken. Ligestillingslovgivningen er der allerede og redskaberne findes i dansk og internationalt regi. Nu mangler vi bare at lovgivningen og redskaberne tages i brug. Og sidst men ikke mindst: Lyt til civilsamfundets feministiske kritik!
Læs også kronikken på Berlingskes hjemmeside
Billede fra marchen i anledningen af 100-året for kvindernes stemmeret. 

Ruba Ahmad til 8. marts

Endelig kan vi annoncere det sidste navn på plakaten! Vi er stolte over at præsentere Ruba Ahmad fra Jordan, der vil tale om magt og køn i Mellemøsten.
Ruba Ahmad er en ung, stærk stemme, og arbejder for menneskerettigheds- organisationen ActionAid Arab Region Initiative som policy and advocacy officer. Målet er ikke bare at øge opmærksomheden om den diskrimination og ulighed flygtninge, kvinder og unge mennesker oplever, men i lige så høj grad på at tage kampen op og skabe strukturelle forandringer.

Ruba Ahmad var med til The European Development Days Conference i et panel, der diskuterede privilegier og magt. Se et klip med hendes tale her.
Følg Ruba Ahmad på Twitter, og find mere om ActionAid Arab Region Initiative.  ActionAid’s danske afdeling kender du måske bedre som Mellemfolkeligt Samvirke.
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her

8. marts 2017 i hele landet

Det bugner af demonstrationer, møder, debatter og fester til årets 8. marts.
Kvindernes Internationale Kampdag markeres over hele landet fra Farum til Aarhus, og fejres hele dagen fra morgen til aften. KVINFO har stykket en dagskalender sammen, så du kan få overblik over festlighederne. 
Der er helt sikkert et arrangement for dig, ligemeget om du er til kreaworkshops eller ligelønskonferencer, kort-dramatik eller feministisk hjerneforskning, demonstrationer eller fester.
Så tag alle dine feminister under armen, og hav en fantastisk, festlig, lærerig og solidarisk dag. Det eneste minus er, at du umuligt kan nå at være med til alle arrangementerne…
Klik på hvert arrangement for at få mere information.

Hele landet

United Colors of Denmark lancerer den 8. marts en portætserie under titlen “Femininitet, Empowerment & Headwear”, der vil køre over 14 dage.  Fotoserien består af 14 forskellige personlige fortællinger om femininitet, kvindekamp, selvopfattelse og empowerment.
Bogen ”Men de måtte jo dø”, der handler om den sidste kvinde, der blev henrettet i Danmark i 1861, udkommer.
DOXBIO har landsdækkende premiere i 50 biografer på dokumentarfilmen ’Venus – Let’s Talk About Sex’ om unge kvinders seksualitet, instrueret af Lea Glob & Mette Carla Albrechtsen.
– ca. 16.30-22.30: KVINFO livestreamer i samarbejde med Politiken 8. marts festen fra VEGA med Sisse Sejr som vært. Klik ind på KVINFOs facebookside og oplev Ditte & Louise, Barbara Moleko, Sherin Khankan, KATINKA, Karina Willumsen, Anton og Christoph, Mendoza m.fl.

Farum

13: KNAPdesign, en tøj- og netværksbutik for kvinder, giver 35% ligelønsrabat på kampdagen.

Fredericia

17.30-20: Enhedslisten Fredericia holder fællesspisning med oplæg og krea-workshop.
19-21: DSU Fredericia fejre kampdagen med oplæg om ligestilling og hygge.

Glumsø

19-21: Vindheimar Kunstnerhjem & Museum præsenterer fortællinger om kvindelige islandske og færøske 1900-tals malere og en udstilling med maleren Maria H. Ólafsdóttirs værker.

Jyderup

10-12: Jyderup Højskole inviterer til foredrag med Natasha Al-Hariri om integration og kvindernes ligestilling.

Kolding

17.30-22: Kvindernes Internationale Kampdag i Kolding har i år temaet ‘hverdagssexisme’. 
19-21.30: Det levende magasin ‘Magasinet’ går på scenen på Mungo Park Kolding med temaet ‘Kvinder’.
20.30-01.30: VU Kolding og RULA holder tværpolitisk fest i andledning af kampdagen.

København

7-15.30: Rise & Shine og Renegade Runners holder Kampdagskalas med morgenrave, DIY-selfie-photobooth, beyonceyoga og workshops.
8.30-8.50: Hovedbiblioteket holder kampdagsmorgensang med Henrik Marstal og Vibe Kathrine Fangel-Hansen.
8.30-9.15: Arbejdermuseets 8. marts arrangement handler i andledningen af den russiske revolutions 100-år om feministen og revolutionæren Alexandra Kollontaj.
9.30-11: Koordinationen for Kønsforsknings morgenarrangement handler om feministiske tilgange til kroppe og hjerner på CSS.
10-16: FIU-Ligestilling holder en konference om ligeløn.
13-15: LivaRehab giver ordet til Prinsesserne fra Blokken.
15-02: Enhedslisten holder 8. marts festligheder med workshops, oplæg, aftensmad, livemusik og dj.
15.30-16.15: DEMOS og 3F Kbh demonstrerer: ‘Feminister på gaden’.
15.45-19: Dramafronten viser til ‘Drama Queens’ otte nye kort-dramatik stykker, alle skrevet, spillet og instrueret af kvinder.
16-18: Integrationshuset Kringlebakken inviterer til fotoudstillingen ‘Food Memories’ – en sanselig oplevelse af duft, følelse og smag.
16-18: FOA holder arrangement om ‘LIGEstilling og LØNkamp’.
16-18.30: Alternativet sætter fokus på magt og ligestilling i de politiske rum med spørgsmålet “Er Christiansborg en gammel gris?”
16.30-19: Feministisk 8. marts demonstrerer: ’Til kamp for ligestilling i hverdagen’.
16.30-20.30: Kvindelig Platform, et nætværk i Arkitetforeningen, går på byvandring og inviterer bagefter til ‘Kvindeligt forbillede #5’.
16:30-23: USET holder minifestival fra d. 7.-9. marts i Huset Teater. På selve kampdagen er der teater, debat og lækker vegetarisk suppe.
17-23.59: I Folkets Hus markeres 8. marts med feministiske oplæg, oplæsning, live musik, vegansk folkekøkken og drinksbar.
17.30-19: Danner holder under overskriften ‘Mand dig op til Kvindernes Kampdag’ debat om det ubevidste kønsstereotype sprog. 
18-19: Politikens Boghal præsenterer en samtale mellem Mona Trock Hempler og Stig Dalager i andledning af Dalagers nye roman om Elisabeth af Bøhmen, med oplæsning af Ulla Henningsen.
18-22: KVINFO fejrer 8. marts i VEGA med Ditte & Louise, Barbara Moleko, Sherin Khankan, KATINKA, Karina Willumsen, Anton og Christoph, Mendoza m.fl. 
19-21: Marxistiske Studerende fortæller om dengang, kvinderne startede den russiske revolution.
19-22: KoncertKirken præsenterer en aften med verdensmusik af og med kvinder – fra bulgarsk folkemusik til et klassisk strygerorkester.
19-22: Oktober Bogcafé & Støttekreds inviterer til musik og oplæg under overskriften ‘Kvinder i klassekampen’.
20-22: I andledning af kampdagen viser Nordatlantiske Filmdage en dokumentarfilm om islands rødstrømpebevægelse med efterfølgende instruktørsamtale.
21-03: SUF holder afterparty i Solidaritetshuset.

Langå

19-21: Kvindedagen i Langå med tværpolitisk café med kvindelige politikere og tale af Peninna Risgaard om at frigøre sig fra Jehovas Vidner. 

Odense

16.15-19.45: Dansk Kvindesamfund og Møntergården inviterer til en anderledes fejring af kampdagen debatskabende historiske og aktuelle oplæg og musik.
17.30-19.30: Odense Filmværksted markerer kampdagen med historisk foredrag, kortfilm og Q&A med kvinderne bag filmene.
18-21: LO Fyn og AOF inviterer til 8. marts arrangement med Ritt Bjerregaard.

Ringkøbing

17.30: Enhedslisten Ringkøbing-Skjern holder arrangement om ligestilling og feminisme i EU og verden.

Silkeborg

19-22: 8. marts Silkeborg inviterer til oplæg, musik og synderjysk kaffebord.

Sønderborg

17-21: Kvindekomitéen af 8. marts holder under temaet ‘Kvindeliv- Sociale medier’, en aften med foredrag, boder, musikalske indslag og uddeling af Kvindeprisen.

Viborg

18.30-22: En stribe partier og fagforeninger sætter i andledning af kampdagen fokus på kvinder i bevægelse, hvor man kan høre om migration, bydelsmødre og kvinders hjemløshed, og tilmed blive underholdt med musik og poetry slam.

Aalborg

18-21: DSU, SFU og SUF intiverer alle under 30 år til Ungdommens 8. Marts med oplæg og diskussion.
19-22: Amnesty International sætter fokus på  kvinder og piger på flugt og viser film.
19-22: Socialisternes hus holder cafebiograf på kampdagen.

Aarhus

11-21.30: Kvindemuseet i Danmarks 8. marts-fejring indeholder foredrag, debat, musik, suppekøkken, filmvisning og meget mere.  Hertil arrangerer Kvindemuseet også en demonstration ‘Equlity for All’ fra 16-17. Kvindemuseets 8. marts-fejring strækker sig over tre dage med en hel masse arrangementer også torsdag og fredag.
18-21: I andledning af at Anna Dyhrs roman Købekælling udkommer, har 8 kunstnere lavet kunstværker, der fortolker bogen. Kom til bog- og kunstreception med champagne og snacks.
Billede fra KVINFOs 8. marts-fest i VEGA 2016. Foto: Inger Marie Vennize. 

Miss Fish + The Orifice til 8. marts

Det bliver sjovt, skævt og normkritisk, når performancekunstnerne Miss Fish og The Orifice går i kødet på køn, magt og queerbegrebet på scenen i til KVINFOs fejring af Kvindernes Internationale Kampdag i VEGA.
Miss Fish aka Jørgen Callesen, der til daglig også er kurator og kunstnerisk leder på Warehouse9 i Kødbyen, opfører en performance til 8. marts med titlen “POWER”, der handler om magt og selviscenesættelse.

The Orifice er et kollektiv af queer buffoon performere, som ønsker at generobre queerbegrebet fra den akademiske verden for at gøre det råt og klar til at tygge på. Kay Kaylor og Halla Norðfjörð Guðmundsdóttir vil på kampdagen give liv til væsner, som er nærværende og elskelige i det ene øjeblik og vulgære og beskidte i det næste.
Læs mere om Miss Fish og Warehouse9
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her
Photo credit: Saara Autere

Sherin Khankan til 8. marts

Gennem de sidste 15 år er Sherin Khankan gået forrest i debatten om stereotype opfattelser af forholdet mellem islam og køn i Danmark. På hendes helt egen måde har hun arbejdet ihærdigt for at ligestille muslimske kvinder og mænd i både det religiøse og det offentlige rum. I 2016 kom hun på BBCs liste over de 100 mest indflydesrige og inspirerende kvinder.
Hun kan bryste sig af et hav af titler, bl.a. religionssociolog, forfatter, aktivist, skribent, foredragsholder og snarligt kognitiv psykoterapeut. Hun er CEO for og stifter af Exitcirklen, en non-profit organisation, der tilbyder hjælp til piger og kvinder, der er udsat for psykisk vold, social kontrol, mobning og radikalisering.

Sidst, men bestemt ikke mindst, var Sherin Khankan i 2015 med til at starte FEMIMAM, et fællesskab for muslimske kvinder, der i marts sidste år åbnede dørene til Mariam Moskeen, Danmarks første kvindemoské, hvor fredagsbønnen ledes af kvindelige imamer.
Vi glæder os til at byde Sherin Khankan velkommen på scenen d. 8 marts i VEGA og til at høre meget mere om Islamisk feminisme, hendes arbejde med kvinders empowerment og med at nedbryde patriarkalske strukturer.
Læs mere om Sherin Khankan, Exitcirklen og Mariam Moskeen.
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her

Eksperimenterende og poetiske KATINKA indtager Vega

Det bliver både smukt og spændende når Katinka indtager scenen til Kvindernes Internationale Kampdag d. 8 marts i VEGA til KVINFOs 8. marts0
Når hun indtager scenen, tryllebinder hun folk med sit fantastiske tekstunivers. Hendes tekster er som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser. Som en slags bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. Dette parres med et eksperimenterende lydbillede, hvor alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder bliver taget i brug.
Den første EP ”Røntgen” udkom sidste sommer. Den er både indspillet og produceret i produceren og vennen Simon Asks lejlighed på Nørrebro. Og siden da er det gået stærkt for den spirende kunstner, der bl.a. har vundet P3s KarriereKanonen og en tredje plads på Det Elektriske Barometer.
Du kan læse mere om Katinka på facebook og lytte til musikken på soundcloud.
Køb din billet til arrangementet her. 

Ulla Tørnæs på besøg hos KVINFO-partner

Udviklingsminister Ulla Tørnæs var søndag på besøg hos Jordanian Women’s Union (JWU) i deres center i Amman som en del af et officielt besøg i landet. Her besøgte hun blandt andet JWU’s krisecenter for voldsramte kvinder og hørte om andre af de projekter, som KVINFO har haft sammen med JWU i vores snart 10 år lange samarbejde.
“At se det arbejde de laver i centeret giver mig styrke til at arbejde endnu mere hårdt med kvinders rettigheder på globalt plan. Det er et emne jeg er meget optaget af,” sagde Ulla Tørnæs, da hun samlede sit besøg op i en tale samme aften.
På billedet ses hun sammen med JWU’s president (formand) Tahani Al-Shakhshir, KVINFOs konstituerede direktør Suzanne Moll og JWU’s daglige leder Nadia Shamrouk.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Besøget kommer netop som KVINFO og JWU er på vej ind i et endnu tættere samarbejde. JWU er blevet valgt til jordansk hovedpartner i den femårige bevilling under det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, som KVINFO, som starter 1. april.
”Vi er rigtig glade for den anerkendelse, der ligger i ministerens besøg,” siger Suzanne Moll. ”Og vi ser frem til at arbejde videre og skabe resultater de næste 5 år i det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram.”

Ditte & Louise til 8. Marts

Hvis du også ærgrer dig over, at DR aflyste den fantastisk sjove serie ’Ditte & Louise’ så frygt ej! Ditte Hansen og Louise gæster KVINFOs 8. marts fest i VEGA!
Hitserien ’Ditte & Louise’ har spiddet det moderne kvindeliv, forholdet til seksualitet og omverdenens subtile men snærende og stramme normer. Ditte Hansen​ & Louise Mieritz spiller ikke blot titelrollerne, men er også seriens skabere og forfattere. Sammen har de skabt to uforglemmelige kvindelige antihelte og satirisk udstillet den mandsdominerede comedy-verden. 
Ditte Hansen og Louise Mieritz kommer til Kvindernes Internationale Kampdag i VEGA med 5 velfortjente Robert-nomineringer i bagagen for at give os alle sammen en feministisk opsang.
Følg ’Ditte & Louise’ på Instagram.
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her

Mendoza til 8. Marts

Der bliver lagt op til fest med eftertænksomhed, når sangerinden Mendoza går på scenen i VEGA d. 8. marts.
I et forsøg på at gøre op med sin kaotiske fortid for at omfavne nuet og fremtiden leverer Mendoza vilde beats akkompagneret af stærke og dybe tekster. Hendes unikke, stilistiske kompromisløshed kendetegner hendes musik, til trods for hun ikke er meget for at indskrænke og genrebestemme sig selv som artist.
Find Mendoza på Instagram og læs mere her
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her.

Ny rapport: Hadefulde ytringer på nettet afholder kvinder fra at blande sig i debatten

Etniske minoriteter, muslimer og kvinder rammes hårdt af hadefulde kommentarer på Facebook. Kvinder afholder sig i højere grad end mænd fra at debattere på Facebook, fordi tonen er hadefuld. Og det er mænd, der står for størstedelen af de hadefulde kommentarer.
Sådan skriver Institut for Menneskerettigheder (IMR) i en ny rapport. Rapporten er dykket ned i nyhedsmedierne DR Nyheder og TV2 Nyhedernes facebooksider. Rapporten ser på hvordan de jonglerer ytringsfrihed og ytringsansvar i kommentarsporene på deres Facebook-sider, og der lader til at være plads til forbedringer.
”Det er stort demokratisk problem, når kvinder og etniske og religiøse minoriteter afholder sig fra at blande sig i debatten fordi de bliver mobbet og mødt med racistiske og sexistiske kommentarer” siger Rebekka Mahler, vidensmedarbejder på KVINFO.
”Vi har igennem i de seneste år oplevet er køns- og ligestillingsdebatten i Danmark blevet mere aggressiv og hadefuld og samtidig har vi undersøgelser som Who Makes the News, der viser, at kvinder generelt er underrepræsenterede i medierne. IMRs undersøgelse bekræfter den problematiske repræsentation og dens konsekvenser.”

Hadet går udover muslimer og kvinder

Hadefulde ytringer

Rapportens definition af hadefulde ytringer:

Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.


Blandt de knap 3.000 kommentarer på TV2s og DRs facebooksider, som rapporten kigger på, er hver syvende hadefuld.
Der er en tendens til, at mænd står for størstedelen af hadet (76% overfor kvindernes 23%). Og hvis en persons køn er mål for hadefulde ytringer, så rammer de oftest kvinder (58% overfor 39% mod mænd).
Langt de fleste hadefulde kommentarer er rettet mod en gruppe (64%). Når de er rettet mod en persons religion, som det gælder 21% af de hadefulde kommentarerne, så går langt de fleste ud over muslimer (86% er rettet mod muslimer overfor 4% mod kristne). Når kommentarerne er rettet mod en persons etnicitet, rammer hadet oftest ikke-vestlige personer (76%).
I forbindelse med IMRs rapport blev der foretaget en Megafon-måling af danske Facebook-brugere, hvor det fremgår, at kvinder oftere oplever nedsættende, krænkende og chikanerende kommentarer end mænd. Og at kvinder generelt oftere afholder sig fra at være med i debatten pga. den hårde tone (48% overfor 37% af mænd).
Kvinder, muslimer og personer med anden etnisk baggrund er dog meget brede og internt meget forskellige grupper. Men desværre får rapporten ikke set på hvordan de ramte grupper overlapper.
”Det vil være interessant at kigge nærmere på. Ud over at kvinder og mænd, som det fremgår ovenfor, rammes af hadytringer og sexisme på forskellige måder, er der en række andre faktorer, der formentlig har betydning, fx at man er mere udsat, hvis man er kvinde og har minoritetsetnisk baggrund.” siger Rebekka Mahler.

Konsekvenserne af had på nettet

Hadefulde ytringer har ifølge en norsk undersøgelse, der nævnes i rapporten, skadelige virkninger for deltagerne i den offentlige debat. Skadevirkningerne er værst for personer med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til personer med etnisk majoritetsbaggrund, da minoriteterne oftere modtager ubehagelige kommentarer om deres religiøse og etniske identitet. Personer med majoritetsbaggrund modtager langt oftere negative kommentarer i henhold til en konkret sag og ikke deres personlige identitet som sådan.
Det er dog ikke blot den person, kommentaren henvendes til, som rammes. Kommentarerne rammer også de, der læser med. Det kan være personer fra den ramte gruppe, der så føler sig uønskede, dehumaniserede og bange. Men der kan også være et publikum, hvis frygt og angst for gruppen enten vækkes eller øges. 
I det hele taget skaber og forstærker hadefulde kommentarer mistillid og polarisering i samfundet, og kan føre til ikke blot accept af voldelige handlinger, men også radikalisering og voldelig ekstremisme, ifølge forskning fra Politihøgskolen i Norge, der også nævnes i rapporten.

Hvem må være med i debatten?

Når 15% af kommentarerne, som efter redigering stadig står på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes facebooksider, stadig er hadefulde, så er det et problem. Og selvom 15% måske ikke lyder som så meget, så afholdes en hel masse mennesker fra at debattere.
”Tonen går ud over netop de personer, der i forvejen udsættes for diskrimination, nemlig kvinder, muslimer og etniske minoriteter. Når så mange hadefulde kommentarer bliver stående, afholder det en hel masse underrepræsenterede stemmer fra at deltage i debatten” siger Rebekka Mahler.
”Det handler i bund og grund om, hvorvidt man som medier er interesseret i en bred og mangfoldig skare af befolkningen deltager i debatten. Had avler had, eksklusion og polarisering. Hvis man vil være med til at nedbryde denne tendens, handler det om at være bevidst om hvordan det sker – helt nede i den enkelte Facebook-kommentar.”
Find rapporten og læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside

Status og fremtidsplaner i fagforeningsprojekt

“Jeg har fået mere styrke, mere tro på mig selv og jeg har opdaget, at jeg ikke er alene med mine problemer – og at mine problemer derfor ikke er små og ubetydelige, sådan som jeg troede, nej, de er store, fordi de er strukturelle”
Ordene kommer fra et af medlemmerne i det netværk for aktive kvinder i de marokkanske fagforeninger, som KVINFO har været med til at løbe i gang. Flere af de andre gav udtryk for lignende resultater.
I sidste weekend var de samlet til et forum, som markerede afslutningen på det nuværende projekt mellem RFSE – Réseau des Femmes Solidaires pour l’Egalité – og KVINFO, hvor RFSE er blevet etableret som en selvstændig organisation, og 130 fagforeningsaktive kvinder har gennemgået et skræddersyet uddannelsesforløb i kvindeligt lederskab gennemført over hele Marokko. Over 50 af dem er blevet valgt til tillidsposter i deres fagforeninger.
“Vi kan allerede se forandringen, kvinderne markerer sig og får indflydelse – og der er stor interesse fra vores fagforbund for netværket. Mange mænd vil også gerne lære om køn og ligestilling” – sagde én af arrangørerne.
En del mænd var da også mødt op på forummet blandt de repræsentanter for de tre fagforbund, som kvinderne kommer fra og øvrige civilsamfundsorganisationer, som deltog.
“Kvinder kan ikke bare vente på, at mænd giver dem rettigheder – de må tage dem selv. Og alle vi mænd, også os der allerede arbejder for ligestilling, vi skal blive bedre til at se kritisk på os selv, så vi kan ændre os og give plads. Det har jeg lært”, sagde en mandlig deltager.
Den manglende kvinderepræsentation i den marokkanske fagbevægelse har gjort det svært for fagforeningerne at få fat i de kvindelige medlemmer og deres problemer har haft svært ved at komme på dagsordenen, selv om kvinderne fylder stadig mere i arbejdsstyrken i Marokko. 
Forummet sluttede med en diskussion om fremtiden, og der var bred enighed om, at kvindenetværket har en rolle at spille også fremover.
“Vi skal længere ud og have flere med. Vi fagforeninger må slå os sammen og kæmpe sammen, det kan vi også lære af netværket,” sagde en af deltagerne.
Samarbejdet med RFSE er en del af målet om at øge kvinders økonomiske deltagelse, som har været en del af KVINFOs program under det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram – også kaldet Det Arabiske Initiativ.  Men det fokusområde falder bort under det nye program, som starter i april, og derfor bliver samarbejdet udfaset. Udenrigsministeriet har dog bevilliget en brobevilling, der blandt andet skal gå til en udfasning af projekter, som ikke skal videreføres, og KVINFO og RFSE er lige nu ved at formulere et kortere projekt, som skal sikre bæredygtigheden fremover.
Læs mere om samarbejdet med RFSE

Karina Willumsen til KVINFOs 8. marts

Musiker og satiriker Karina Willumsen gæster for andet år i træk festen i VEGA den 8. marts!
Du kender hende måske bedst som Kvinden uden Ære og Moral og de virale kærlighedshits til Joachim B. Olsen og transportminister Ole Birk Olesen (LA). Sidstnævnte fik i december kærligheden at føle i videoen ”Jeg anklager Amor” der i løbet af en weekend blev set af over en kvart million mennesker.
Karina Willumsen udgav sit debutalbum ”Sociale Rekvisitter” i 2016. Et album som indeholder legendariske, feministiske og samfundssatiriske hits som ”Gid jeg var queer”, ”Du ved du er feminist” og ”Vil du netværke med mig”. 
Karina Willumsen havde én mission i 2016, og det var at blive kanoniseret. En mission der må siges at være lykkedes! Hendes nytårsforsæt for 2017 er intet mindre end at vælte Trump, og Karina Willumsen melder at hun endnu er optimistisk på projektet vegne!
Find Karina Willumsen på Instagram
Få fat i din billet lige her

Ugens Bog: ”Feminism som byråkrati”

Når vi i Danmark bliver bedt om at pege på et land, hvor feminisme og ligestillingspolitik er noget man tager alvorligt og kønsmainstreaming er noget, der arbejdes seriøst med, henviser vi altid til Sverige. I Sverige har man nemlig i over 20 år haft en storstilet indsats med at integrere køn i alle politikområder og den nuværende regering har slået sig op på at være verdens første feministiske regering. 
Men nu har forskerne Kerstin Alnebratt og Malin Rönnblom, som begge på forskellig vis har været involveret i implementeringen af arbejdet med kønsmainstreamingen i Sverige, kigget nærmere på, hvordan det egentlig er gået. Er Sverige i de 20 år blevet mere ligestillet eller er de mange millioner, som skiftende regeringer har afsat til ligestillingsområdet, i stedet blevet brugt på udvikling af redskaber og uddannelse af medarbejdere til at løfte opgaven med at kønsmainstreame? 
Resultatet kan læses i bogen ”Feminism som byråkrati” (2016), der retter en barsk kritik af den eksisterende strategi. Ifølge forfatterne er de feministiske ideer om et mere ligestillet samfund, som oprindeligt skabte hele den svenske ligestillingspolitik i dag erstattet af administration og et helt korps af projektmedarbejdere og eksterne konsulenter, som alle befinder sig langt ude i periferien af det politiske maskinrum. Og undervejs har det, det egentlig skulle handle om, nemlig et mere ligestillet samfund stille og roligt fortonet sig. I stedet for flere projekter efterlyser forfatterne derfor mere politisk handling, strammere styring og flere konkrete ligestillingspolitiske delmål. 
Og regeringen har allerede reageret – i december 2016 blev det besluttet at oprette en ny ligestillingsmyndighed fra 1. januar 2018 med 75 ansatte, som skal stå for en effektiv gennemførelse af den svenske ligestillingspolitik.
Læs den svenske regerings ligestillingspolitik
Lån bogen på KVINFOs bibliotek

Barbara Moleko til 8. Marts

Barbara Moleko har ikke kun slået sit navn fast med sin særegne vokal. Både hendes skævt poppede r&b og hendes livsbekræftende udtryk på scenen trækker på de mangfoldige facetter i hendes baggrund i Sydafrika, Vanløse og Mozambique.

Hendes foreløbig to album er blevet begejstret modtaget både blandt anmelderne og på hitlisterne, og debutalbummet høstede nomineringer til både DMA, Steppeulven, Gaffa Awards og Zulu Awards. Bag sig har hun tre udsolgte turnéer de sidste to år og en stribe optrædener på TV fra Toppen af Poppen til Dronningens 75-års fødselsdag.
Følg Babara Moleko på Instagram.
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her.

Lancering af egyptisk kvindehistorie

Billedet viser en gruppe egyptiske feminister i 1937. 
I den hvide kjole står Hawa Idris, som blev en af de centrale figurer i den egyptiske feministiske bevægelses opbygning i første halvdel af 1900-tallet. Hun var støtte for og med til at bære faklen videre efter grundlæggeren Huda Sharawi, som hun også var i familie med.
Men hun har også altid stået lidt i skyggen af hende, og Huda Sharawi er nærmest blevet synonym med en bevægelse, der var langt bredere end blot hende.
Derfor har organisationen Women and Memory Forum fået udgivet Hawa Idris’ erindringer, som blev lanceret søndag.
Ved lanceringen talte blandt andet Huda Sharawis barnebarn Sania Sharawi, der delte sine personlige minder om Hawa Idris, og så gav kønsforskeren Huda Elsadda en fin historisk og kontekstuel præsentation af hende og hendes samtid.
Projektet, der er støttet af KVINFOs program under Det Arabiske Initiativ, skal blandt andet tjene til inspiration for nutidens feminister i Egypten, og sætte fokus på den egyptiske kvindebevægelses dybe rødder. Den tidlige egyptiske, feministiske bevægelse opnåede mange af sine mål om stemmeret og andre rettigheder til kvinder efter revolutionen i 1952, men regimet forbød derefter uafhængige kvindeorganisationer. Derfor er meget af historien og forbindelsen til det moderne feministiske miljø gået tabt.
Sammen med bogudgivelsen, har Women and Memory Forum også lavet en udstilling om Hawa Idris, som skal rundt forskellige steder i Egypten. Billederne af Hawa Idris liv (1909-1988) herunder stammer fra udstillingen og fra lanceringen. De historiske billeder er stillet til rådighed af Sania Sharawi. 

Huda Elsadda bliver interviewet om Hawa Idris i udstillingen.

Hawa Idriss holder tale – billede fra udstillingen. 

Hawa Idris sammen med Zeinab Elghazaly ved et møde i Egyptian Women’s Union i maj 1952. Nogle regner Zeinab som islamisk feminist, da hun især beskæftigede sig med kvinders rettigheder inden for Islam. Hun blev senere fængslet af Nasser-regimet i 1960-erne. 

Maissan Hassan fra Women and Memory Forum og Sania Sharawi ved lanceringen. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Læs mere om Hawa Idris, den egyptiske kvindebevægelse og bogprojektet i KVINFOs Webmagasin.

Magteliten til 8. Marts

Det bliver tankevækkende – og ja, sikkert også frustrerende – når de to knivskarpe sociologer Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen kaster et skarpt blik på magt og køn til KVINFOs 8. marts i VEGA.
Adjunkterne ved Department of Business and Politics på har i mere end fem år kortlagt den danske elite, herunder den meget skæve kønssammensætning, blandt andet i bogen Magteliten fra 2015. De har gang på gang trukket fulde huse til deres foredrag om magtens elite, og står bag Magtelite.dk – Foreningen for Elite- og magtstudier.
Eliteforskerne beskæftiger sig fortsat med magtens netværk, og satte i december igen fraværet af kvinder i samfundets mest indflydelsesrige fora til debat med bogen Magtens Atlas.
Find mere om Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard her: magtelite.dk
Få fat i dine billetter til KVINFOs 8. marts 2017 lige her.

Kampdag og festdag 8. marts

For tredje år i træk fylder KVINFO Store Vega med et brag af en fest i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts. Det sørger blandt andre Ditte Hansen og Louise Mieritz for, hvis ud- og indspark fra deres hitserie på DR, vi langt fra har fået nok af. Derudover er både Årets Håb og selveste Magteliten også på scenen.
Det er en række markante musikere, kunstnere og debattører, som samles i Vega 8. marts, med det til fælles, at de udfordrer både os og sig selv og bryder med vanetænkning og begrænsninger.
I det danske musiklandskab er der stadig alt for langt mellem kvindelige solister og musikere, men der er håb og KATINKA har papir på det. I sidste weekend kårede de danske musikkritikere hende som Årets Håb ved uddelingen af Steppeulven 2017. I Vega kommer hun og hendes band og tager os med ind i deres drømmende elektropopunivers.
Derudover kan publikum glæde sig til en feministisk opsang fra Ditte Hansen & Louise Mieritz. Deres hitserie ’Ditte & Louise’ har spiddet det moderne kvindeliv, forholdet til seksualitet og omverdenens subtile men snærende stramme normer, og det er helt fortjent, at serien er nomineret til hele 5 Robert-priser.
Til at tale om magt har vi naturligvis inviteret to mænd – men hvilke to! Christoph Ellersgaard og Anton Grau Larsen har trukket fulde huse til deres arrangementer om Danmarks magtelite – hvornår er det lige sket sidst på baggrund af to ph.d-er? I anledning af kampdagen kaster de et skarpt blik på magt og køn.
Det er på en anden boldbane også Sherin Khankans ærinde. Både som debattør, som medinitiativtager til Exitcirklen, et netværk for kvinder udsat for psykisk vold og social kontrol, og ikke mindst som kvindelig imam og hovedkraften bag Danmarks første kvindemoske, Mariam-moskéen, har hun udfordret både religiøse mørkemænd og nationalistiske ditto.
Mendoza er en anden ener i dansk musik. Hun formår at kombinere fængende dansebeats med kradse tekster om at elske en, der elsker stoffer mere og om seksuelle overgreb. Hun er midt i et regulært internationalt gennembrud, efter hun skrev kontrakt med britiske Atlantic Records, og hendes sange er blevet remixet af et par store udenlandske navne.
Og så har vi for andet år i træk været nødt til at invitere Kvinden Uden Ære og Moral, Karina Willumsen. Hun har lagt først hele det feministiske miljø og siden en god del af resten af Danmark ned med sine satiriske kærlighedssange til Joachim B. Olsen og Ole Birk Olesen. Karina Willumsen havde én mission i 2016 og det var at blive kanoniseret. En mission der må siges at være lykkedes! Hendes nytårsforsæt for 2017 er intet mindre end at vælte Trump, og Karina Willumsen melder, at hun er optimistisk på projektets vegne! I mellemtiden har hun sat satiregryden over med nye skarpe afkog og er klar til at spidde både venner og knapt så gode venner.
Aftenens vært er knivskarpe Sandie Westh. Udover at vende plader i DRs P7 Mix, styrer hun Twitter med stor humor og masser af selvironi. Senest har Sandie Westh også engageret sig personligt og modigt i debatten om mediernes måde at omtale partnerdrab. Med det resultat, at DR rent faktisk har ændret sin praksis.
Efterfesten holdes som sædvanlig i Idealbar, hvor Lucia Odoom er DJ.
Og listen slutter ikke her. Der kommer løbende flere navne til, så hold øje med KVINFOs facebookside. Programmet er blandt andet finansieret af bidrag fra DJØF, Dansk Magisterforening og oplysningsmidler fra Det Arabiske Initiativ.
Billetsalget er i gang, og det kan godt betale sig at være hurtig. Sidste år gik mange forgæves.

Tabusalon: Bogtips fra biblioteket

Tabusalon #6: Maskuline Tabuer tager  temperaturen på moderne mænds tabuer ud fra en række forskellige synsvinkler. I KVINFOs bibliotek har vi fundet en række bøger, hvor man kan læse mere om de samme temaer, og en del af forfatterne kan man møde på tabusalonen. 
Mænd: køn under forvandling
Kenneth Reinicke; Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2013
Mandens byrde: moderne mænd, nye perspektiver
Anders Haahr Rasmussen, Lisa Bartfai & David Tjeder; Kbh: Information, 2013
Female Masculinity
J. Halberstam; Durham NC: Duke University Press, 1998
The second sexism: discrimination against men and boys
David Benatar; Malden, MA: Wiley-Blackwell, 2012 
Ma(d)skulinitet: maskulinitetskonstruktioner i europæiske madprogrammer efter The Naked Chef i lyset af “den maskuline krise”
Jonatan Leer; København: Københavns Universitet, 2014
Når mænd udsættes for partnervold af en kvinde: – en narrativ analyse af maskuliniteter og voldsudsathed
Ida Dal Gravesen, Mette Tegtmeirer Olsen og Marie Winther; Roskilde: Roskilde Universitet, 2015 
The Drag King Book
J. Halberstam & Del LaGrace Volcano; London: Serpent’s Tail, 1999
 

 

Hævnporno på den politiske dagsorden

Hævnporno er ved for alvor at komme på den politiske dagsorden. Det blev understreget, da folketingets ligestillingsudvalg onsdag afholdt en vægtig høring, der var spækket med eksperter – fra Rigspolitiet, over rådgivninger og til de unge selv. Engagementet fra politikerne var stort og spændte fra den ene ende af det politiske spektrum til den anden. Alle politikerpladserne var taget, og tre ministre var til stede, Justitsminister Søren Pape Poulsen (K), Ligestillingsminister Karen Ellemann Jensen (V) og Undervisningsminister Merete Risager (L). De tre ministre løftede også lidt af sløret for den samlede pakke om digitale sexkrænkelser, som er på vej, og som indeholder initiativer, der spænder fra holdningsændring over forebyggelse til strafudmøntning. Straffelovrådet kommer desuden med en redegørelse i næste måned i forhold til, om der skal stramninger til på området.
Formanden for ligestillingsudvalget, Venstres ligestillingsordfører Jakob Engel Schmidt understregede, at det er nu, der er mulighed for at byde ind med synspunkter og viden, der kan forme politikken.
Hævnporno har fyldt meget i medierne det sidste års tid, hvor overraskende mange unge, i langt overvejende grad piger/kvinder, er trådt frem med deres historier om krænkende deling af intime billeder på nettet. Mange af pigerne/de unge kvinder søger hjælp til at få fjernet de krænkende billeder og videoer af dem selv fra internettet. Alene Red Barnets rådgivning “SletDet”, som blev etableret d. 1. maj 2016 modtog frem til nytår 330 henvendelser. Og det har store konsekvenser for de unge. Det kan være ligeså traumatiserende at opleve en digital krænkelse som et fysisk overgreb, og de risikerer, at det forfølger dem resten af livet.
Deling af intime/nøgenbilleder er ulovligt ifølge straffeloven. Faktisk er det ulovligt at besidde nøgenbilleder af unge under 18 år, hvis ikke man hele tiden får fornyet samtykket. Så hvis man fx ikke er kærester længere, er det faktisk ulovligt at beholde billederne, fortalte dommer og medlem af Dommerforeningens bestyrelse Lene Sigvardt.
Politiet har også de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af henvendelser, fra 40 i 2014 til 134 i 2015. Tallene blev præsenteret på høringen – med forbehold for at der er forskellige optællingsmetoder, og tallet for 2015 stadig kan ændre sig.
Selvom både Rigspolitiet, anklagemyndighed og dommerstand var repræsenteret, blev man efterladt med en række ubesvarede spørgsmål om blandt andet, hvor stort mørketallet for krænkelserne er, hvor mange der henvender sig til politiet, hvor mange der eventuelt bliver afvist af politiet, hvor stor strafudmålingen er/bør være osv. Enhedslistens Pernille Skipper spurgte blandt andet ind til, om man ved, hvorvidt ofrene rent faktisk bliver hjulpet, eller om de bliver sendt hjem. Og Randi Theil fra Kvinderådet drog en parallel til voldtægtssager, hvor man efterhånden ved, at der er mange, der bliver afvist allerede inden, de får et sagsnummer.

Fra de unges virkelighed: skyld og skam

Selvom der var bred enighed blandt ”de voksne” eksperter og politikere om, at det aldrig er offerets skyld, så blev det helt tydeligt, at virkeligheden ser anderledes ud, når man selv er ung og elev. For ifølge Jens Vase, formand for danske skoleelever, så får de unge netop at vide, at det er den, der har ladet sig fotografere, som bærer skylden, og som skal ændre adfærd. Det fortæller forældre, lærere osv. til de unge.
”Man skammer ofrene ud – det er ofrenes skyld, når deres billeder bliver delt på nettet.”
”Der er rigtig meget brug for at vi ændrer kulturen. Lige nu er måde vi snakker om retten til egen krop og seksualitet helt skæv”. 
”Der er virkelig brug for kulturforbedringer, særlig på vores skoler, men også i uddannelsessystemet generelt, og i samfundet”.
– alle citater af Martin Thing, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
De unge kom med forslag om, at alle landets skoler skal have en digital dannelsesstrategi, at skolerne skal tilbyde vejledning fra fx en sygeplejerske på linje med studievejledning ligesom i Sverige og obligatorisk undervisning af lærerne i køn og seksualitet.
Anna Wandel-Pedersen fra Normstormerne pointerede, at de seksuelle krænkelser ikke er et nyt fænomen, og at der ikke er noget nyt i det, som hævnporno er udtryk for, nemlig at kvinder bliver shamet og udskammet på grund af og gennem deres seksuelle udfoldelse, grænser for hvornår de må være nøgne osv. Tværtimod er det nogle normer, som er historisk betingede. Det er hovedsagelig piger, der er ofre og mænd/drenge der er gerningsmænd. Og det er ikke tilfældigt, og det har ikke kun noget med en ungdomskultur at gøre, sagde Anna Wandel-Pedersen. ”Der er heller ikke noget nyt i, at maskulinitet er blevet defineret ved at være krænkende overfor kvinder”. ”Alle er taget til gidsel i denne her sag – også mændene”.
Merete Risager (L) var den sidste minister på talerstolen og fra hendes perspektiv, handler det først og fremmest om klassisk opdragelse og dannelse af unge mennesker.
Det bliver spændende, at følge politikudviklingen på området og se, om indsatsen kun bliver rettet mod de unges opførsel, eller den også forsøger at tage livtag med mainstreamkulturen, herunder de ”voksnes” kultur og det, Anna Wandel-Pedersen kaldte krænkelseskulturen.

Links

Se høringen på Christiansborg om hævnporno. Billedet til artiklen stammer fra videoen.
Red barnets kampagne ”Slet det”

130 millioner til KVINFOs Mellemøstprogram de næste fem år

KVINFO har vundet et EU-udbud om 125 millioner til ligestillingsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika. Bevillingen kommer fra det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram (tidligere Det Arabiske Initiativ) under Udenrigsministeriet og dækker årene 2017-2021.
Det overordnede formål er at styrke ligestillingen og kvinders rettigheder og derigennem en demokratisk udvikling i regionen, gennem en indsats inden for fire hovedfokusområder:

  • Lovgivning der fremmer ligestilling, herunder lige fordeling af ressourcer mellem mænd og kvinder.
  • Seksuelle og reproduktive rettigheder.
  • Lige politisk deltagelse for mænd og kvinder.
  • Forebyggelse af kønsbaseret vold.

I det nye program indgår et samarbejde med Kvinderådet, Danner, Sex og Samfund og LGBT Danmark, hvor deres særlige styrker og erfaringer vil blive en del af projekterne. Det er et samarbejde med spændende perspektiver.
Ligesom tidligere bliver programmet bygget op af en række partnerskaber med kvindeorganisationer og andre relevante aktører i regionen, som KVINFO eller de andre danske partnere har arbejdet sammen med i årevis. Partnerskaberne fordeler sig på fire fokuslande: Tunesien, Marokko, Egypten og Jordan. Det borgerkrigshærgede Yemen er gledet ud af det nye program.
”Vi er rigtig stolte over den anerkendelse af både vores og vores partneres arbejde, som der ligger i den nye bevilling. Den giver os mulighed for at videreudvikle det arbejde i Mellemøsten og Nordafrika, som KVINFO har haft siden 2006, og vi glæder os til at komme i gang,” siger Suzanne Moll, der er konstitueret direktør for KVINFO.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Den femårige bevilling træder i kraft 1. april. Ud over den femårige bevilling har Udenrigsministeriet bevilliget 4,7 millioner i en brobygningsbevilling, som skal bruges til at igangsætte det nye 2017-2021-program og få en god afslutning på de projekter, der ikke videreføres i det nye program. Desuden skal KVINFO stå for et forløb, som skal sikre mainstreamingen af køn og ligestilling, så det bliver tænkt ind i alle aktiviteterne under det Dansk-Arabiske Partnerskabsprogram, også dem, som de andre strategiske partnere i programmet står for.
Billede fra workshop om indflydelse på forfatningsprocesser i Tunis med deltagere fra flere lande i regionen. 

Tunesiske kvinder til udlån

Lån din fordom. Tal med den. Lær den at kende. Så enkel er idéen bag Menneskebiblioteket, og nu er idéen på vej til Tunesien.
Det er den tunesiske organisation L’Art Rue, som er gået sammen med danske Menneskebiblioteket om at udvikle en tunesisk udgave af biblioteket. Projektet er støttet af KVINFOs Minipulje.
Før jul løb den første workshop for frivillige så af stabelen i Tunis. Fokus i projektet i Tunesien er især køn og kvinders rettigheder, og det henvender sig særligt til kvinder, både som ”bøger” og som ”læsere”. 
Men projektet prøver at få dækket alle de otte grupper af fordomme, som Menneskebiblioteket arbejder med. Ud over køn gælder det etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering, profession, livsstil, handicap og politisk overbevisning.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Projektet planlægger foreløbig tre Menneskebiblioteks-events i år, men det er meningen at det skal føre til dannelsen af en permanent gruppe af frivillige, som kan fortsætte aktiviteterne. I workshoppen deltog også aktivister fra det allerede etablerede Menneskebibliotek i Egypten.
Idéen med Menneskebiblioteket opstod oprindelig på Roskilde Festivalen i år 2000 som en måde at nedbryde fordomme og stereotyper mellem mennesker. Siden er der sprunget menneskebiblioteker op i mange forskellige sammenhænge i mere end 70 lande verden over.
 
Læs mere om Menneskebiblioteket

Ugens Bog: “Queering femininity”

Indenfor queerstudier- og aktivisme har man længe arbejdet med at dekonstruere femininitet som en markør for det, der er undertrykt, objektificeret og sårbart. Trods dette har ’det feminine’ også et dårligt rygte i queer regi. For også her har man favoriseret det androgyne, og måske endda det maskuline. Den voksende interesse for emner som sexarbejde, gurleske piger, femme identiteter, dragqueens og trans-femininiteter tyder dog på, at de stereotype forestillinger om femininitet muligvis er ved at rykke sig.
I det seneste temanummer fra tidsskriftet Lambda Nordica tager en række queerteoretikere fat på det underbelyste og fordomsbehæftede begreb femininitet. Temanummeret byder på en perlerække af artikler og kreative essays om bl.a. femininitet som broken technology, ’naturlig’ hvidhed, trans-feminine erfaringer med femi-negativitet og om, hvad statistik om biseksualitet kan fortælle os om femininitet.
Bestil bogen på KVINFOs bibliotek.

“Challenge my Story” – de unges egne fortællinger om køn

Om ”Challenge my story”

Se historier og interviews med partnere og deltagere på www.challengemystory.com.

“Challenge my story” er et samarbejde mellem den danske organization Digital Storylab og to jordanske organisationer, 7iber og Al Balad Theater.

Ved at samle unge mennesker, der deler deres historier gennem en digital storytelling proces siger Challenge my story mod at udforske forskelle og ligheder i kønsrelaterede udfordringer som unge mænd og kvinder i Jordan møder. Dette kan være alt fra diskrimination til chikane og fysisk eller psykisk misbrug.

15 deltagere fra Jordan, Syrien, Palæstina, Libanon og Somalier deltager i den 5 dags facilitets-workshop i digital storytelling i Amman, hvor de lærer at facilitere story telling redskaberne videre til andre.

Projektet er finansieret af KVINFO's Minipulje under Det Arabiske Initiativ.


Da Isaeid fortalte historien til en forsamling af aktivister som led i en 5 dages intensiv workshop i Jordans hovedstad Amman i metoden digital storytelling, stod det klart for ham, at ham ikke var alene. Flere af de øvrige deltagere havde lignende oplevelser, hvor de som børn havde lært, hvad, der var tilladt, og hvad, der ikke var tilladt, ud fra deres køn.  Areej Kheeris husker, at hun fik fortalt, at piger ikke cykler. Mohamed Farah husker sin mor fortælle ham, at han ikke skulle lege med sine søstre, men i stedet at gå udenfor og lege med de andre drenge.  Fadia Barjous husker, hun som lille pige lærte, at hun var nød til at vente på at blive hentet af sin familie efter skole. Hun måtte ikke selv gå hjem eller tage en taxa, som drengene gjorde.
”Der er et spændingspunkt mellem dig selv, og når du rammer samfundets krav” siger Aysha Shamayleh, i sin refleksion over de fælles temaer i de historier, der fortælles. ”Man rammer et punkt, hvor det fra da af er dit køn, der bestemmer, hvad der er muligt for dig”

Kreativ proces

I workshoppen, der er et samarbejde mellem den danske organisation Digital Storylab, KVINFOs Minipulje og de lokale aktører, online magasinet 7iber og Al Balad teater, bruger deltagerne storytelling som redskab for at kunne diskutere køn. I følge Nikoline Lohmann, en af grundlæggerne af Digital Storylab, er digital storytelling at kraftfuldt redskab, når man skal trække den slags historier ud af folk og give et godt fundament for gruppediskussioner om vigtige emner.
Digital storytelling er oprindeligt udviklet som metode i 1990’erne af amerikaneren Joe Lambert fra ”Center for Digital Storytelling” i Berkeley i Californien. Digital storytelling bidrager som redskab til folk, hvor de selv kan lave deres egne personlige 2-3 minutter lange historier, der skabes ud fra nye og gamle fotos, videoklip fra mobiltelefonen eller et digitalkamera, og hvor personerne selv lægger fortællerstemme til. Det er en kreativ proces, hvor helt forskellige mennesker deler deres livshistorier og kreative forestillinger med andre, siger Nikoline Lohman.
I løbet af workshoppen lærer deltagerne flere forskellige strategier for at finde og udforske historier (stories) om sig selv, som de muligvis har glemt. Ud fra disse historier bliver det muligt for deltagerne at udforske deres position i samfundet og snakke om, hvordan de er blevet den, de er i dag. Ved at fokusere på at lære teknikkerne som et redskab for aktivister, erfarede deltagerne hvordan processen med storytelling faciliterede bestemte former for dialog mellem dem og gav dem en selvindsigt, der kan danne grundlag for handling.

Personlige historier

Da workshoppen er ved at være ved vejs ende, har alle 15 deltagere fortalt historier om, hvordan små ubetydelige daglidags ting kan have haft stor indflydelse på, hvordan de har det med sig selv. Eksempelvis Areej Khreeis, hvis forældre fortalte hende, at hun ikke måtte cykle. Hun delte historien om, hvordan hun hele sin barndom har drømt om at få lov til at cykle. Hendes video viser den frigørelse hun følte, da hun på sin 30 års fødselsdag selv havde købt sig en cykel og endelig kunne få drømmen om at cykle opfyldt. Areej Khreeis fortæller også, at det gjorde hende usikker at fortælle en så lille og personlig historie i en tid, hvor store begivenheder som krig og revolution har farvet verden og også flere af worksohopdeltagernes historier. Måske hun skulle have forsøgt at tackle større emner. ”Jeg er lige så flov, som jeg følte mig i det øjeblik jeg først sad på cyklen”, siger hun, ”men det er rigtig vigtigt for mig. Det er min personlige uafhængighed”.
Én af de ting, deltagerne har lært på workshoppen er, at små personlige historier kan kommunikere kraftfulde og vigtige øjeblikke.
”Min historie handler ikke om vold i hjemmet eller en dominerende far” siger Rawan Zeine, ”Jeg er bare en kvinde, hvis daglige valg er underlagt samfundsnormerne”.  Rawan Zeines historie har en historie fra barndommen som omdrejningspunkt. Historien handler om en fremmed mand, der påtaler, at hendes shorts er upassende.  Rawan Zeine beskriver, hvordan denne og andre oplevelser har fyldt hende med tvivl på sig selv og drevet hende til selvcensur. ”Det her er ikke mig” Siger hun, når hun beskriver den forsigtige, tvivlende kvinde, samfundet har gjort hende til.
Når man spørger lidt ind til hendes projekt, siger hun, at hun er frusteret over den film, hun har lavet, fordi hun fremstår som offeret i historien. Det er ikke sådan, hun har lyst til at være. Flere andre af de kvindelige deltagere udtrykker lignende bekymringer og funderer over, hvordan man kan tale om de daglige krænkelser, uden at ende i en magtløs offerrolle. Eksempelvis taler Deema Dabis om de konfliktfyldte følelser hun følte, efter en fremmed mand på gaden befamlede hende. Hun beskriver følelserne fra oplevelsen som en blanding af skam, vrede, forvirring og hjælpeløshed. Hvordan er det muligt at fortælle denne historie uden at fremstå som et offer? Hvordan kan hun bibeholde magten? 
En del af idéen bag digital storytelling er at bruge metoden for at kunne danne gruppediskussioner, hvor man arbejder med emner som disse, siger Nikoline Lohman.

Følte sig som en byrde

Deltagerne

Workshoppens deltagere var:

  • Malek Ikhmies og Abdelsamee Abdallah, der arbejder for ”Global Platform”. De er blevet bedt om at oversætte træningen til arabisk til en ny workshop.
  • Aysha Shamayleh, der designer creative writing workshops for unge og professionelle.
  • Rawan Zeine fra Ta3leele, et åbent forum hvor folk kan dele idéer.
  • Areej Khreeis, der arbejder med unge-vejledning.
  • Mohamed Farah fra Jesuitisk flygtninge samfund.  
  • Fatima Ashour fra nyhedsorganisationen Syria Direct.
  • Deema Dabis fra storytellingorganisationen Mena og ”the Border Diaries”.
  • Meena Ekram fra den egyptiske organisation Khayar
  • Muath Isaeid fra Al Balad Theater.
  • Lames Assaf fra 7iber.
  • Mohammad Hijazi, som leder et uafhængigt pladeselskab og musikstudie.
  • Fadia Barjous fra Amman 101
  • Hala Abu Taleb
  • Omar Al Tabakha

En anden deltager, Fadia Barjous, diskuterer den frustration, hun følte som barn, da hun skulle vente på at blive hentet fra skole og andre aktiviteter af sin familie. Hun fik ikke lov at tage hjem alene, fordi hun er kvinde. Eksempelvis måtte hun heller ikke tage en taxa alene. Selvom det går op for Fadia Barjous, at hendes familie gjorde dette ud af kærlighed, og at hendes far strakte sig til det yderste for at køre hende alle de steder, hun ønskede, kæmper hun stadig med en følelse af at være blevet begrænset af reglerne. ”Jeg følte mig som en byrde,” siger hun. ”Hvorfor skulle jeg vente? Jeg hadede at være kvinde. Hvad nu, hvis jeg i stedet havde været det yngste mandlige medlem af familien?”.
Ud fra vinklen, at digital storytelling giver redskaber, der gør, man kan have diskussioner om vanskelige emner, giver lige præcis den video anledning til diskussion i gruppen. Flere mandlige deltagere siger, at Fadia Barjous burde have set sine oplevelser som gode, fordi de viser, hun havde en familie, der elskede hende så højt, at de altid var parate til at hente hende.  Ja, svarede kvinderne i gruppen, men problemet er, at hun ikke har et valg.
Betænkeligheder ved, hvordan man kan fortælle sin historie uden at fremstå som et offer, blev særligt vigtige, fordi workshoppen blev holdt på engelsk. Deltagerne spekulerede over det at dele historie af politisk karakter eller samfundskritiske historier på et fremmedsprog. Hvem vil det se ud som om, de taler til? Hvad kan vise sig at være over grænsen? En deltager er særligt tilbageholdende af lige netop den grund. Hun følte det ubehageligt at dele kritikken af en religiøs lærers tolkning af koranen, selvom hun ville have gjort det på arabisk, hvis hun havde talt til sit eget bagland. I stedet ændrede hun historien og fjernede kritikken fra den.

Hvordan man diskuterer køn

Menna Ekram, der arbdejder for Khayar, en egyptisk organisation, der studerer og producerer information om kønsrelaterede problematikker på arabisk, siger, at hoveddelen af den information om køn, der er i den arabiske verden, enten er produceret af folk udefra eller på engelsk. Hendes organisations mål er at rette op på den ubalance.
Workshoppen sætter gang i intense gruppediskussioner om, hvad køn er. Menna Ekram udfordrer gruppen under udviklingen af deres historier ved at snakke om, at køn måske er mere end den blotte forskel mellem mænd og kvinder. ”Diskussionen handler altid om, hvordan jeg er anderledes fra mænd, men hvad med alle de gange, hvor jeg har følt mig anderledes end andre kvinder?”, spørger hun.
At køn bør ses som et kontinuum, er deltageren Aysha Shamayleh enig i og tilføjer, at hun foretrækker at bruge begreberne ”femininitet” og ”maskulinitet” fremfor ”mænd” og ”kvinder”, når hun taler om køn. ”Det er en skala,” siger hun, ”inspireret af dit biologiske køn, specielt hvis du gerne vil passe ind” (men det er ikke determineret af det).
Det relaterer sig til en anden nøglediskussion, der er dukket op i løbet af worshoppen : Hvad betyder det for en mand, at blive underlagt et ”køn”? I introduktionen af emnet til gruppen, deler arrangøren Anne Herholdt noget akademisk forskning på området om køn, som hun siger, muligvis kan hjælpe deltagerne, når de skal tænke over problematikken. Dog tilføjer hun, at hun ikke har kunnet finde noget udgivet viden om mænd i publiceret forskning i Jordan. ”Det er derfor I er her,” siger arangør Nikoline Lohman til mændene i gruppen.

Også vigtige mandehistorier

Ikke desto mindre, var mange at de mandlige deltagere i stand til at fortælle vigtige historier om, hvordan også de mødte kønsbestemte begrænsninger i deres liv. Malek Ikhmies fortalte en historie om, hvordan han var blevet bedt om at redde sin vens søster fra en æresforbrydelse. Selv om han viste, han var nødt til at gøre noget, beskriver Malek Ikhmies sine kvaler med at vide, at hvis han blandede sig direkte, ville familien måske anklage ham for at være medskyldig i pigens ærekrænkende opførsel. Mohamed Farah fortæller, hvordan han som flygtning under flugten fra Somalia blev nægtet ly hos en slægtning, fordi de havde en datter på hans egen alder. Mohamed Farah beskriver følelsen af at være tvunget til at være ude i den kvælende varme. ”Jeg følte mig fanget i den frie verden” siger han.
Også denne historie affødte en del gruppediskussion. ”Filmen provokerede mig på en interessant måde,” siger Rawan Zeine, der spørger Mohamed Farah, hvordan det føltes at blive behandlet som en potentiel krænker af sin familie. ”Tænkte du nogensinde, hvad i alverden skulle jeg gøre mod deres datter? Eller accepterede du det bare? Jeg er meget nysgerrig på kønsaspektet, det er en god film at vise i en diskussion omkring køn”.
Da mange af filmene var meget personlige og fordi deltagerne arbejdede tæt sammen i udviklingen af deres historier, kommenterer flere deltagere på, hvordan de også kom til at kende hinanden i processen. Nu hvor workshoppen er overstået, håber deltagerne på at kunne tage de redskaber, de har lært, med hjem til deres egne organisationer. Der forventer de selv at afholde workshops omkring en bred vifte af emner og ikke kun køn for at udforske og fortælle fællesskabshistorier og som et middel til at styrke lokalsamfundet. Allerede under workshoppen udviklede Aysha Shamayleh, Deema Dabis, Rawan Zeine og Muath Isaeid, en digital storytelling-plan, der skal bruges  i en anti-moppe kampagne, de håber på at kunne lancere i Jordans skoler.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


”Vi valgte lige netop de deltagere for at sikre, de kunne nå ud i forskellige miljøer” siger Amal Hammoudeh fra 7iber, der hjalp med at organisere eventen. ”Idéen med workshoppen er at lære disse deltagere metoderne, så de kan lære dem videre til andre, så de kan få deres historier ud i verden”
7ibers chefredaktør, Lina Ejeilat, tilføjer at ved at undervise i storytelling teknikker til et bredt netværk af personer, håber 7iber på at kunne udvide sin base af bidragydere og måske potentielt kunne tilbyde et forum , hvor historier i fremtiden bliver udviklet. ”På 7ibers vegne håber vi virkelig, at det her vil hjælpe os udvide vores netværk af bidragydere og folk, der kan producere interessant arbejde” siger hun.

Stor lancering af ny Nordisk Kvindelitteraturhistorie

“Spørgsmålet er ikke om vi skal tale om kvindelige forfattere, men i hvilke sammenhænge det er nyttigt at gøre det”
Citatet stammer fra den svenske forfatter Mara Lee, og blev brugt af redaktør af den opdaterede Nordisk Kvindelitteraturhistorie Anne-Marie Mai i sin festtale ved lanceringen af den opdaterede version af Nordisk Kvindelitteraturhistorie. Det store værk, som først udkom i 1990’erne, har fået 20 nye artikler. Dermed er Nordisk Kvindelitteraturhistorie opdateret til i dag.
Med citatet fik Anne-Marie Mai understreget nødvendigheden af udvidelsen af værket, også selv om den nødvendighed har ændret sig siden den oprindelige Nordisk Kvindelitteraturhistorie. Dengang var formålet især at kaste lys på alle de kvindelige forfattere og deres litteratur, som ikke havde fået plads i den traditionelle litteraturhistorieskrivning. I dag, hvor kvindelige forfattere udkommer og storsælger, er formålet snarere at indfange samtidslitteraturens behandling af køn og kønnede oplevelser – men også at sikre, at dagens kvindelige forfattere ikke på samme måde som deres forgængere bliver skrevet ud af litteraturhistorien. Også i dag bliver for eksempel litteraturpriser fordelt kønsmæssigt skævt.
Samtidig bygger de nye artikler videre på kvaliteterne fra det oprindelige værk. De stramt redigerede og let læste artikler er skrevet over temaer og på tværs af de nordiske lande. Noget der trækker en række tendenser langt klarere frem end en traditionel opdeling efter nationalitet og forfatterskaber.
De nye artikler indkredser således banebrydende strømninger i det 21. århundredes litteratur. Det gælder nye temaer og genrer fra femikrimierne til de store fortællinger og nye lyrikere, og det gælder for eksempel, hvordan samtidslitteraturen er med til at nedbryde kønsstereotypierne, og forfatterne bruger litteraturen som et eksperimentarium.
Ved lanceringen på SDU 1. december medvirkede en række forfattere som Helle Helle og Hanne Ørstavik. Den internationalt kendte litteraturforsker Rita Felski, der netop er begyndt i et Niels Bohr-professorat ved SDU trak de internationale linjer op og Suzanne Brøgger bandt fornemt tråden tilbage til nordisk kvindelitteraturs oprindelse med oplæsning af sin nyoversættelse af Vølvens spådom.
Også de nye artikler i Nordisk Kvindelitteraturhistorie er fornemt illustrerede med værker af kvindelige nordiske samtidskunstnere. Ved lanceringen bragte den grønlandske forfatter og performancekunstner Jessie Kleeman det til live med en performance, der startede bag en burka af perlebroderi, og spandt hele salen ind i bomuldstråd – fra litteraturprofessorer og studerende til redaktør af den oprindelige udgave af Nordisk Kvindelitteraturhistorie, tidligere KVINFO-direktør Elisabeth Møller Jensen og hele dagens perlerække af forfattere.
Nordisk Kvindelitteraturhistorie er et samarbejde mellem SDU, KvinnSam ved Göteborgs Universitet og KVINFO. Projektet er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Nordisk Kulturfond.
Besøg det opdaterede Nordisk Kvindelitteraturhistorie.
Læs interview med Rita Felski i KVINFOs Webmagasin.

KVINFOs egyptiske partner ramt af rejseforbud og frosne bankkonti

Det var først i Cairos lufthavn på vej til et møde i Jordan den 17. november, at Azza Soliman opdagede, at hun havde fået udrejseforbud og ikke kunne forlade Egypten.
To dage senere fandt den fremtrædende kvinderettighedsaktivist og KVINFO-partner også ud af, at både hendes personlige bankkonto og hendes advokatfirma, Lawyers for Justice and Peace’s konto var blevet indefrosset på ordre fra den egyptiske centralbank. I modstrid med retsprocedurerne var hun ikke blevet gjort bekendt med, at der var nogen form for efterforskning i gang mod hende, hverken da hun blev stoppet i lufthavnen eller før hendes personlige og professionelle konti blev indefrosset.
Begivenhederne er de seneste i den egyptiske regerings stadig hårdere forsøg på at slå ned på protester og civilsamfundsaktivister, herunder ikke mindst kvinderettighedsforkæmpere. Azza Soliman er medgrundlægger af Centre for Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA), som KVINFO har arbejdet sammen med siden 2011. Den 16. november, dagen før hun blev nægtet udrejse fra Egypten, havde CEWLA sammen med 6 politiske partier og 21 andre Civilsamfundsorganisationer underskrevet en fælles udtalelse, som fordømmer en ny lov, der begrænser organisationernes aktiviteter i Egypten.
Civilsamfundsloven er ikke den første alvorlige handling fra regeringen for at undertrykke folkelige protester og aktivisme. Siden Abdul Fatah al-Sisi overtog regeringsmagten i 2013 har myndighederne gradvist strammet grebet om civilsamfundet. I den langtrukne og kontroversielle NGO-finansierings-sag er flere og flere organisationer, herunder en anden af KVINFOs partnere, Nazra for Feminist Studies, blevet anklaget for ulovlig udenlandsk finansiering med beskyldning om at skade Egyptens interesser. Nazras leder, Mozn Hassan, har haft udrejseforbud siden juni i år og var for nylig forhindret i at rejse til Stockholm for at modtage ”den alternative nobelpris” Right Livelihood Award.
Azza Solimans udrejseforbud er heller ikke den første sag mod hende. I januar 2015 blev hun tilfældigt viden til politiets skuddrab på en fredelig demonstrant. Men i stedet for at være vidne i sagen, blev hun selv anklaget for deltagelse i en ulovlig demonstration. Hun blev senere frikendt, men den seneste udvikling tyder på, at hun og hendes engagement i kvinders rettigheder stadig er i regeringens søgelys. Forsøget på at få ophævet udrejseforbuddet og indefrysningen af hendes konti ser ud til at kunne trække ud. Hendes advokater kan ikke indgive en begæring om ophævelse før tre måneder efter den mundtlige kendelse 17. november.
Chikanen mod kvinderettighedsforkæmperne ser altså ud til at tage til, og organisationerne i Egypten må bruge deres få ressourcer på at forsvare sig mod statens anklager i stedet for at bidrage til opbygningen af de demokratiske strukturer, som ellers tegnede sig i årene efter revolutionen i 2011.
Den konstante forfølgelse af aktivister som Azza Soliman og Mozn Hazzan, som kun kan ses som en del af regeringens forsøg på at dræne NGO’ernes kræfter til at protestere mod den, er ikke gået upåagtet hen internationalt. En lang række af kvindeorganisationer og menneskerettighedsaktivister har gennem de seneste måneder lavet videoer og statements i solidaritet med Azza, Mozn og deres kolleger med hastags som #NGOsNotCriminals og #InSolidarityWithNazra. Internationale organisationer bliver også opfordret til at blive ved med at invitere de egyptiske menneskerettighedsforkæmpere til konferencer og seminarer for at støtte den nødvendige dialog om demokrati og rettigheder.
Euromedrights, der har hovedkontor i Danmark, er blandt de organisationer, som har fordømt udrejseforbuddet.
KVINFOs Webmagasin interviewede blandt andre Azza Soliman sidste år om det politiske klima for aktivisterne i Egypten i artiklen “Det offentlige rum snævres ind for Egyptens kvinder”.
Læs Informations artikel fra 2015 om Azza Solimans rolle i sagen efter nedskydningen af Shaima al-Sabbagh
Læs den fælles presseudtalelse fra CEWLA, Nazra og 26 andre organisationer og politiske partier, hvor de afviser den nye Civilsamfundslov.
 

KVINFO skal have ny direktør

KVINFOs direktør gennem tre år, Nina Groes, har opsagt sin stilling for at foretage et karriereskifte og forlader organisationen pr. 1. januar. Bestyrelsen beklager Nina Groes’ beslutning, men tager den til efterretning.
”KVINFO har været begunstiget med en i særklasse dygtig direktør, leder og debattør i Nina Groes de sidste tre år. Sammen med medarbejderne og de titusindvis af brugere, har vi nået markante mål med organisationen, og kursen er nu sat for at fortsætte den solide fremgang. Bestyrelsen glæder sig over de gode resultater der er opnået, og selv om Nina Groes’ farvel ærgrer os, har vi naturligvis forståelse for Ninas beslutning om et karriereskifte”, siger bestyrelsesleder Tonny Skovgård Jensen.
Nina Groes blev ansat som direktør i KVINFO i februar 2014, og hendes opsigelse er en beslutning, der ikke har været nem at tage.
“Jeg kom til KVINFO fra det private erhvervsliv, hvor jeg som iværksætter havde skabt min egen virksomhed. Præcis der, hvor vi har alt for få kvinder i Danmark. Det har været et privilegium, at få lov til at stå i spidsen for en organisation som KVINFO. Efter tre år hvor vi har rykket så meget, dokumenteret ligestillingsudfordringerne og fået så mange mennesker med, er det tid for mig at foretage et karriereskifte. Det er et personligt valg, og hvor det sender mig hen, ved jeg endnu ikke”, siger Nina Groes og tilføjer.
”Jeg siger farvel med en stor tak til dygtige og inspirerende medarbejdere og alle vores samarbejdspartnere i det private og offentlige. Jeg ved, at jeg vil lade mig inspirere af de kvindelige pionerer før os og alle dem der bobler frem. Jeg vil fortsætte med at bryde det glasloft ned”.
KVINFOs Souschef Suzanne Moll er konstitueret direktør indtil bestyrelsen har drøftet den fremtidige ledelse.

Pris til KVINFOs Jette Sandager

Jette Sandager, der arbejder med at udvikle KVINFOs Mentornetværk, har fået prisen for årets speciale ”Thesis of the Year” inden for social sciences på CBS. Det har hun for specialet  ”Women, Mentoring and the (re)production of (fe)male leadership” om potentialer og faldgruber i mentorprogrammer. 
KVINFO ønsker Jette tillykke med prisen. Priskomiteen begrunder valget sådan her:
”Specialet analyserer de sociale og politiske effekter af DJØFs Talent Mentor Program, som er oprettet med det formål at fremme diversitet i ledelsen af offentlige og private organisationer. På en ekstremt overbevisende måde viser specialet hvordan, at mentorprogrammet på trods af, at det meget vel kan have succes med at hjælpe flere kvinder til at blive ledere, også reproducerer en række meget stereotype kønsroller og –forventninger, og derfor i sidste ende fejler med at bibringe ledelse mere diversitet i dens forståelse og praksis.
Specialet er eksemplarisk i sin identifikation, re-framing og undersøgelse af et generelt og stærkt presserende samfundsproblem, nemlig manglen på kvinder i de øverste lag af virksomhedsorganisationer.
Gennem en substantiel viden og imponerende evne til at kombinere kønsstudier, post-strukturelle analysestrategier og seneste teorier om affekt og følelse, tilbyder Jette Sandager et direkte brugbart og meget værdifuldt bidrag til både private og offentlige organisationers forsøg på at fremme diversiteten i ledelse.”
Brugbarheden i hendes konklusioner er vi helt enige i her på KVINFO. De er i fuld gang med at blive implementeret i KVINFOs mentorprogram, hvor Jette Sandager nu er ansat.
Hvis du vil læse mere om mentoring og metodens potentiale for at bringe flere kvinder i ledelse, så lån specialet på KVINFOs Bibliotek.

Sexisme i reklamer bliver ikke taget alvorligt

Swedish Women’s Lobby (SWL) har i en undersøgelse af sexisme i reklamer taget stik af de nordiske lande i samarbejde med både Danske og Norske samarbejdspartnere.
Ikke mindre end halvdelen af de udspurgte pegede på reklamer som en negativ ugentlig indflydelse. Hele 9 ud af 10 af dem beskriver endda reklamer, som årsagen til dårligt selvværd og -opfattelse omkring vægt og udseende. Undersøgelsen bygger på en rundspørge hos 1000 unge kvinder imellem 13 og 30 år.
Samtidigt er der, i både EU og FN, enighed om, at medlemslandende bør benytte alle metoder for at bremse sexisme i reklamer. Dette inkluderer lovgivning. Men rundspørgen peger desværre på, at der er lang vej igen. Derfor kigger den svenske undersøgelse på, hvordan problemet kan takles igennem lovgivning.
Der bliver konkret taget fat i syv problemfelter, der kan behandles i lovgivningen, og sammenlignes imellem de nordiske lande – Island, Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Felterne kredser omkring lovgivning imod sexistisk reklame, hvor klare lovene er, om der oprettet en autoritet på området, og om befolkningen er opmærksom på lovgivningen.

Skal humor suspendere lovgivning?

Undersøgelsen virker ikke synderligt imponeret af den danske Forbrugerombudsmand, der behandler klager over sexistisk reklamemateriale.
Siden 2014 har kun én ud af 60 klager fået medhold. Klager bliver ofte affejet med henvisning til, at de benytter sig af humor eller sarkasme – også selvom der er tale om et egentligt brud på ombudsmandens regler.
Et eksempel er Oddsets reklamekampagne ”Der er så meget kvinder ikke forstår” – Ombudsmandens retningslinjer pointerer tydeligt, at sexistisk reklame indbefatter udstilling af et køns’ viden, talent eller mulighed indenfor et felt, der ikke er kønsligt betinget.
Ombudsmandens politik er, at selvom en reklame kan opfylde kriterierne for at blive kategoriseret som sexistisk, skal den samtidig ”utvivlsomt have til mål at forarge”. Hvad, dette indebærer, er ikke uddybet, hvilket betyder, at sagerne må vurderes enkeltvis hos forbrugerombudsmanden.
Forbrugerombudsmandens egen tolkning af sine guidelines gør det umuligt at skride ind overfor sexistisk reklame – og bidrager til en stadig mere sexistisk reklameverden, konkluderer undersøgelsen.

De nødvendige skridt

Danmarks tilslutning til CEDAW-traktaten om at bekæmpe diskrimination af kvinder fordrer mere handling, end at opretholde ”god markedsføringsskik”, og mere dedikation til social forandring. I øjeblikket sker det modsatte, ifølge undersøgelsen.
Undersøgelsen peger på en tydelig definition af ”sexistisk reklame” i loven, som en måde at komme ud over de voldsomme begrænsninger, der er i området nu.
SWL anbefaler, at man i Danmark definerer sexistisk reklame i loven i stedet for blot at følge forbrugerombudsmandens egne retningslinjer. De giver for meget plads til usikkerhed, og rum for at se igennem fingre med overtrædelser. Samtidig er der ikke nok offentlig opmærksomhed på lovgivningen på området, og SWL anbefaler derfor også mere offentlig oplysning.

Island som foregangsland

Undersøgelsen peger på Islands model for behandling af sexistiske reklamefremstød som det gode eksempel i Norden. Islands center for ligestilling behandler sagerne adskilt fra andre markedsinteresser – og behandler dem hurtigt og effektivt. Samtidig har de muligheden for at give bøder uden dommerkendelse, da loven omkring, hvad der tillades, er mere tydeligt formuleret og ikke har den samme grad af undtagelser.

Sverige er bundskraber

Vores ellers så progressive (i nogens øjne for progressive) svenske naboer er undersøgelsens tabere, da der slet ikke er nogen lov imod sexistisk reklame i Sverige. Skønt forslag om en indførelse, med den svenske forbrugerombudsmand som autoritet for klagebehandling, er det blevet skudt ned af regeringen på baggrund af retten til ytringsfrihed og pressefrihed. Forbrugerombudsmanden kan, som det står nu, kun give dårlig omtale.
Undersøgelsens leder, Eva Svensson, professor i retsfilosofi, undrer sig over bundpladsen, da den svenske grundlov er åben for regulering af kommerciel kommunikation.
CEDAW har kritiseret Sverige for en vidt spredt seksualisering af offentlighedssfæren, og undersøgelsen finder manglen på lovgivning omkring kønsdiskriminerende reklame i et af verdens mest reklametunge lande helt absurd – især i et land, hvor ligestilling vægter højt.
Den svenske forbrugerombudsmand modtager i snit 250 klager over sexistisk reklame årligt, mens den danske kun har modtaget 60 siden 2014.
Du kan læse hele rapporten her

Prisnomineret speciale indgår i det nye Mentor

Mentoring er af mange hyldet som en yderst effektiv metode til at bringe flere kvinder i ledelse. I sit speciale fra Copenhagen Business School undersøger KVINFOs Jette Sandager, om mentoring faktisk er så effektiv en metode på den lange bane. I konklusionen peger hun på en hel række problemer eller bivirkninger i mentorforløbene.
Nu er hendes speciale ”Women, Mentoring and the (re)production of (fe)male leadership” blevet nomineret til en Thesis of the Year Award. I nomineringen lyder det bl.a.: “Through a substantial knowledge of and impressive ability to combine gender studies, post-structural analytical strategies and current theorizing on affect and emotion, Jette Sandager offers a directly usable and highly valuable contribution to present attempts of private and public organizations alike to enhance the diversity in leadership”.
Men specialet har ikke kun fanget priskomitéens øjne. Selv om specialet tager udgangspunkt i et andet mentorprogram end KVINFOs skyndte de sig at ansætte hende, da hendes studentermedhjælperstilling på KVINFO løb ud.
”Der er ikke lavet ret meget kvalitativ forskning om mentoring i Danmark og slet ikke ud fra et feministisk perspektiv,” siger Beatriz Hernandez de Fuhr, som har været med til at sætte den kvalitetsudvikling i gang, som KVINFOs mentorprogram er inde i. ”En del af vores udvikling er at gøre mentorprocessen vidensbaseret, så vi kan gå mere målrettet efter at få et større udbytte. Her passer Jettes konklusioner perfekt ind.”
Selv om KVINFOs Mentor har en helt anden målgruppe, nemlig indvandrerkvinder, end det mentorprogram, som Jette Sandager har undersøgt i sit speciale, der retter sig mod kvindelige ledelsestalenter, så er konklusionerne meget brugbare. Centralt står det grundlæggende problem, at mentoring ofte resulterer i et ulige forhold mellem mentor og mentee, og derfor ender det med, at menteen forsøger at kopiere mentoren i stedet for at udvikle på sine egne styrker.
”Virksomhederne efterspørger diversitet. Vi skal sikre, at mentorprocessen ikke resulterer i at vi fjerner diversiteten,” siger Jette Sandager.
Hvis du vil læse mere om mentoring og metodens potentiale for at bringe flere kvinder i ledelse, så lån specialet på KVINFOs Bibliotek.

Ugens Bog: “Vi har fundet os i alt for meget!” – Fagforeningernes ligestillingspolitik

”Vi har fundet os i alt for meget!” – Kvindefagenes kamp for økonomisk ligestilling 1985-2010
Målet i de kvindedominerede fagforeninger var, fra 1985-2010, primært at få løftet især omsorgsfagene lønmæssigt.
Strategien for at opnå målet ændrede sig i løbet af perioden, fra at stille krav om mere i lønposen inden for overenskomstsystemet, til, i 2008, at gå mere radikalt til værks og kaste sig ud i en omfattende landsdækkende strejke.
Det er en af hovedkonklusionerne i Astrid Elkjær Sørensens nyudgivne phd. afhandling
Fagforeningernes stigende feministiske engagement stødte dog på store interne udfordringer, og diskussioner omkring fokus, enten på kønnenes forskellighed, eller deres enshed.
Et eksempel er i forholdet mellem arbejds- og familieliv. Spørgsmålet om, hvorvidt der skal kæmpes for øremærket barsel til fædre, eller for flere deltidsstillinger til medlemmerne deler fagforeningerne og deres medlemmer.

Læs mere om afhandlingen i dette korte resumé
Bestil afhandlingen på KVINFOs bibliotek

Bogvalg: Women Political Leaders and the Media

Donatella Campus undersøger i bogen “Women Political Leaders and the Media” (2013) mediernes dækning af kvindelige toppolitikere i USA og Europa.
Hun sætter fokus på blandt andet mediernes tendens til at forstærke eksisterende kønsstereotypier om kvinder og lederskab, og de udfordringer kvindelige politikere har med mediernes voksende interesse for personen bag politikeren.
Hendes cases omfatter bl.a. Hillary Clinton og Ségolène Royal. 
Bestil bogen på KVINFOs bibliotek

Kvindelig lægepraksis i 100 år – og for fremtiden

I dag bliver der fejret 100-års jubilæum i Kolding. Det er nemlig hundrede år siden at Vilhelmine Nielsen startede sin egen praksis, som en af de få kvindelige læger i Danmark dengang. Klinikken hedder i dag Vase, Juhl og Hansen, og har igennem fire generationer været under kvindelig ledelse.
I den forbindelse er der blevet opsat en udstilling, der både dokumenterer kvinders indtog i lægefaget, og de historiske forandringer der har været fra dengang til nu. Fejringen inkluderer også en række foredrag, rundvisninger, en publikation om klinikkens historie, og fremadrettede projekter.
”Det var faktisk mine patienter der opfordrede til, at vi gjorde mere ud af 100-året” fortæller Inger Uldall Juhl, der overtog klinikken fra sin mor. Hun fortsætter: ”Det er vigtigt at hylde de kvinder som vi i dag står på skuldrende af, og se tilbage på hvor langt vi er kommet og hvor hurtigt det egentlig er gået”
Der er i dag flere kvinder end mænd, både på lægestudiet og på hospitalerne, i stor kontrast til da klinikken åbnede, hvor der kun blev uddannet fem kvindelige læger om året. Den første kvindelige læge, Nielsine Nielsen blev uddannet i 1885.
I dag fordeler kønnene sig anderledes, hvor mænd i høj grad dominerer kirurgien, overlægestaben og chefstillingerne, mens kvinder fylder meget indenfor almen praksis, pædiatri, gynækologi og psykiatri.
I forbindelse med jubilæet, har de frivillige bag projektet ”Klinik 100 år” også kigget fremad med tiltagene ”Sundhedscamp” og ”Fremtidens Læge”, der begge arbejder på patientinddragelse og kommunikation i lægefaget. De to projekters resultater kan følges på projektets hjemmeside, hvor man også kan låne udstillingen og læse mere om klinikkens historie.

Kvinderne de store vindere i Island

Valget i Island har resulteret i en rekordhøj andel af kvinder i Altinget, det islandske parlament. Hele 30 af det nye Altings 63 medlemmer er kvinder, svarende til 47,6 procent, og altså i realiteten ligestilling mellem kønnenes politiske repræsentation.
Dermed har Island nu den højeste andel af kvinder i parlamentet i Europa og den fjerdehøjeste på verdensplan. Kun Rwanda, Bolivia og Cuba ligger over, og dermed er Island også det land, der er nået længst uden at tage kvoter eller andre politiske redskaber i brug for at øge kvindeandelen. En del af de islandske politiske partier har dog frivilligt indført kvoter på opstillingslisterne.
I det afgående Alting var kvindeandelen 41,3 procent, så der er altså tale om en betydelig fremgang. I Danmark er 37,4 procent af folketingsmedlemmerne kvinder, og ved det sidste valg faldt den andel en lille smule. Også når det gælder lokalvalg er kvindernes repræsentation i Danmark vigende, så umiddelbart er der ikke tegn til, at Danmark følger i Islands fodspor foreløbig.
Men selv om næsten halvdelen af de islandske landspolitikere nu er kvinder, så er kvinderepræsentationen dog temmelig ujævnt fordelt både blandt partierne og regionalt. Kvinder er i flertal hos tre partier ud af de syv, der sidder i Altinget. Men hos valgets sejrherre, Selvstændighedspartiet, udgør kvinderne kun en tredjedel af de valgte, med 7 kvinder og 14 mænd. Selvstændighedspartiet ventes at komme til at stå i spidsen for en ny regering, så det er ikke sikkert, at den høje andel af kvinder i parlamentet vil slå igennem i kønsbalancen i regeringen.
Ligeledes er der stor forskel på kønsopdelingen efter valgkreds, hvor kvinder er i overtal i Reykjavik-området (54,3 %) men i undertal i landsdistrikterne med kun 39,3 %.
Andelen af kvinder i verdens parlamenter bliver løbende opgjort og ranglistet af organisationen IPU (Inter-parliamentary Union)

Ny bestyrelsesleder på KVINFO

Tonny Skovgård Jensen, der har været viceleder i KVINFOs bestyrelse siden 2011 er ny bestyrelsesleder på KVINFO.

“Det er en spændende opgave som jeg ser frem til. KVINFO er i en stærk udviklingsproces og jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger Tonny Skovgård Jensen, der er direktør for nationalbiblioteksområdet på Statsbiblioteket i Aarhus

Tak til Dorthe Staunæs

Tonny Skovgård Jensen erstatter som bestyrelsesleder Dorthe Staunæs professor MSO, ph.d, på Aarhus Universitet. Dorthe Staunæs har lagt et stort og vigtigt arbejde i KVINFOs bestyrelse siden 2011, senest som leder af bestyrelsen.
Ud over Tonny Skovgård Jensen består KVINFOs bestyrelse af Hans Kristian Mikkelsen, udpeget af det Kongelige Bibliotek, Christina Fiig, udpeget af Det Frie Forskningsråd, Rasmus Alenius Boserup, udpeget af DIIS, Lea Friedberg, udpeget af Kvinderådet, Steen Baagøe Nielsen, udpeget af Rektorkollegiet og Lene Ingvartsen, udpeget af KVINFOs personale. 
Direktør for KVINFO er Nina Groes, der varetager den daglige ledelse. 

KVINFO søger engagerede praktikanter

Har du lyst til at være en del af en dynamisk organisation, der arbejder på 3 kontinenter for at sætte køn og ligestilling på dagsordenen?
KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Vi er omdrejningspunkt for den moderne ligestillingsdebat og lægger hus til mange spændende arrangementer og debatter året rundt. Vi driver et forskningsbibliotek, varetager et mentorprogram for kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk, arbejder med ligestilling og kvinders deltagelse i Mellemøsten og Nordafrika og producerer artikler og kommunikation omkring relevante emner og om det arbejde, vi laver.
Vi søger i alt 5 praktikanter:

To der kan indgå i det daglige arbejde i forskningsbiblioteket – den ene med fokus på:

  • Rådgivnings- og udlånsarbejde: Servicere journalister, forskere, studerende og skoleelever med viden om køn og ligestillingsproblematikker.
  • Bibliotekets formidlingsarbejde på web og sociale medier, fx udarbejdelse af ugentlige bognyheder.
  • Planlægningen af blandt andet KVINFOs Vækstlags- og Tabusalonsarrangementer – etablering af kontakt til oplægsholdere, researcharbejde samt promovering på sociale medier.

Den anden med fokus på:

  • KVINFOs fysiske og online vidensindsamling og -formidling.
  • Indsamling og indlemmelse af viden.
  • Modernisering af det fysiske biblioteksrum og af materialesamlingen (herunder oprydning).
  • Rådgivnings- og udlånsarbejde: Servicere journalister, forskere, studerende og skoleelever med viden om køn og ligestillingsproblematikker.
  • Bibliotekets formidlingsarbejde på web og sociale medier, fx udarbejdelse af ugentlige bognyheder.

Én der kan indgå i det daglige kommunikationsarbejde med fokus på:

  • Køn og ligestilling som stofområde.
  • Formidling og produktion af indhold til hjemmeside (kvinfo.dk) og SoMe-platforme på både dansk og engelsk.
  • Skrive artikler og nyheder til vores medieplatforme.
  • Assistere i diverse presse- og kommunikationsopgaver – store som små.
  • Hjælpe os med at udvikle kommunikations- og pressearbejdet

Én der kan indgå som en central del af Skoletjenesten, herunder:

  • Den daglige drift, fx planlægning og afvikling af forløb i skoletjenesten.
  • Udviklingsarbejde, herunder udvikling af et særligt temaforløb fx med fokus på kønsbaseret mobning og hævnporno.
  • Kommunikation med fokus på promovering af skoletjenesten, fx på sociale medier og andre platforme.

Én der kan indgå i det daglige arbejde i Mentornetværket, herunder:

  • Facilitering af Mentornetværkets tilbud: den daglige drift, servicere brugerne, arrangere kurser og indgå i mentornetværkets udviklingsarbejde.
  • Udvikling af forretningsplan, der kan skabe en diversitet i Mentornetværkets funding.
  • Udarbejdelse af en plan for hvordan vi engagerer private virksomheder i sociale investeringer såsom Mentornetværket, og indgår i virksomheders CSR mm.

Kvalifikationer og kompetencer

Du er studerende på en uddannelse der er relevant inden for arbejdsbeskrivelserne.

  • Du er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt.
  • Du er flydende i dansk og engelsk skriftligt og mundtligt
  • Du arbejder fokuseret og selvstændigt i et travlt arbejdsmiljø.
  • Du er bachelor og er begyndt på din overbygning.
  • Praktikstillingen skal være en del af dit studieforløb.
  • Er indstillet på at arbejde i et team samt samarbejde på tværs af organisationen.

I forhold til praktikken i forskningsbiblioteket så kunne vi godt tænke os, at du er i gang med en uddannelse inden for eksempelvis informationsvidenskab og kulturformidling.

Vi tilbyder

Et spændende praktikforløb med mange alsidige opgaver, hvor du får stort ansvar og mulighed for i høj grad selv at planlægge din arbejdstid og dine arbejdsopgaver. Du bliver en del af et team med dygtige kolleger. Som en del af KVINFO får du mulighed for at indgå i både de generelle opgaver, møder og kurser, men også de nye udfordringer, vi bevæger os ud i. Desuden vil du få indsigt i det store netværk af samarbejdspartnere omkring KVINFO.

Løn og yderligere oplysninger

Praktikperioden er 01.02. 2017 til 30.06. 2017. Arbejdstiden udgør minimum 30 timer ugentligt og praktikken er ulønnet.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til praktikvejleder Rebekka Mahler, rebekka.mahler@kvinfo.dk Tlf: 50763363

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgningen sendes elektronisk til:
rebekka.mahler@kvinfo.dk
Senest 08.11.2016
Samtaler bliver holdt i uge 46.

Om KVINFO

KVINFO er en selvejende institution under Kulturministeriet.
Vores vision er et frit, ligestillet og mangfoldigt samfund. Vi arbejder for, at lige muligheder uanset køn bliver et fælles og nærværende anliggende, nationalt og internationalt.
KVINFO har som målsætning at være en attraktiv arbejdsplads, hvor videndeling og samarbejde, mangfoldighed og ansvarlighed er en naturlig del af hverdagen.
Læs mere om KVINFO

Dansk ligestilling sakker agterud

Danmark kan ikke længere kalde sig det foregangsland for ligestilling, vi en gang var. Det viser den årlige Gender Gap Report fra World Economic Forum, hvor de fleste af verdens lande er ranglistet i forhold til ligestilling.
På årets Gender Gap report er Danmark nu placeret i den bløde europæiske mellemvare som nummer 19 af verdens lande med bedst ligestilling – langt efter de andre nordiske lande, som indtager de fire første pladser, og også bag ved en række af de andre vesteuropæiske lande.
Rapporten viser også, at vi alene fra sidste år til i år er faldet fra nummer 13 til nummer 19, og at det det er gået direkte tilbage med ligestillingen i Danmark.
Desværre er der en temmelig stor fejl i tallene i rapporten – ikke for i år men for sidste år. Her er mænds gennemsnitsindkomst sat for lavt, så det giver en ret lille forskel i forhold til kvinders gennemsnitsindkomst.
I år ser tallet ud til at være korrekt, men hvis man sammenligner de to år, så ser det ud som om, at mænds gennemsnitsindkomst er steget med en tredjedel, og at forskellen i indkomst mellem mænd og kvinder dermed også er blevet meget større. Den fejl er så stor, så når rapporten beregner deres indeks for den overordnede ligestilling, så har Danmark taget et skridt baglæns, ikke bare i forhold til de andre lande, men også i absolutte tal – altså at Danmark er blevet et mindre ligestillet samfund. Og den konklusion er – heldigvis – ikke korrekt.
Rapporten for i år er derimod, så vidt vi umiddelbart kan vurdere på KVINFO, helt i orden. Det er blot sidste års rapport som var for rosenrød, og derfor holder det ikke at sammenligne hverken den absolutte ligestilling eller placeringerne på ranglisten direkte.
”Det er rigtig ærgerligt, der er den her fejl, for det ender med at skygge for det grundlæggende problem – nemlig at Danmark står bomstille, når det gælder ligestilling, og snart har gjort det i en længere årrække,” siger KVINFOs direktør Nina Groes.
Hvis man hopper over den fejlbehæftede rapport fra sidste år og kigger tilbage over en længere årrække, så kan man da også se, at Danmark er dumpet godt ned ad ranglisterne. For få år siden lå vi nummer 8.
”En række andre lande har gjort pæne fremskridt og har overhalet Danmark. Vi er ikke længere førende, når det gælder ligestilling. Og det burde vi være med de forudsætninger vi har,” siger Nina Groes.
Hvis man kigger på årsagerne til Danmarks halvringe placering, så ligger vi især bagud på tre parametre i forhold til de andre nordiske lande. Det er politisk deltagelse, hvor vi har en væsentlig lavere andel af kvinder i politik, det er andelen af kvinder i ledelse, og det er forskellen i mænds og kvinders indkomst. Det sidste skyldes især, at mange kvinder i Danmark arbejder deltid, og så at vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor kvinderne især arbejder i den offentlige sektor, hvor lønniveauet er lavere end i den private.
“Rapporten udfordrer forestillingen om, at ligestilling er en forhistorisk og afsluttet kamp. At vi allerede har lige muligheder uanset køn,” siger Nina Groes.
Flere danske medier har i øvrigt omtalt rapporten i dag:
dr.dk interview med Nina Groes
Information: Danmark sakker bagud i den internationale kamp for ligestilling
Fyens Stiftstidende/Ritzau: Danmark ryger ned af ranglisten for ligestilling
Lån Gender Gap Report 2016 i KVINFOs bibliotek
KVINFOs nyhed sidste år om Gender Gap Report 2015

Bogvalg: Big Girl’s Don’t Cry – Køn og race i valget 2008

Præsidentvalgkampagnen i 2008 forandrede USA for altid, fordi feminisme og etnicitet i den grad blev sat på den politiske dagsorden med de to kvindelige kandidater som hhv præsident og vicepræsident Sarah Palin og Hillary Clinton og en mandlig præsidentkandidat med afro-amerikanske rødder.
Det hævder Rebecca Traister, som analyserer valgkampen trin for trin og de omfattende debatter, som den affødte i medierne.
Bestil bogen på KVINFOs bibliotek

Bogvalg: Ms. Magazine Special – Valget 2016

I anledningen af præsidentvalget 2016 bringer det feministiske magasin Ms. Magazine et særnummer, der sætter fokus på den store kønsbestemte vælgerkløft, der gør sig gældende i amerikansk politik.
Bliv klogere på, hvad det såkaldte gender gap er, og læs også interviewet med feministen Eleanor Smeal , der allerede i 1984 varslede gender gap’et med bogen ”Why and How Women Will Elect the Next President”.
Bestil magasinet på KVINFOs bibliotek

Trille er død

“Hej søster.
Ka’ du ikke se komikken?
Så står vi her igen.
Med fletningerne helt nede i postkassen…”
Sangen og linjerne er helt ikoniske for 70’ernes kvindebevægelse. Ordene og musikken er Trilles, der mere end nogen andre satte ord på hverdagen som kvinde i tiden.
Det er snart 30 år siden hun udgav sin sidste plade, men alligevel føles meddelelsen om hendes død som et savn.

Du kan læse mere om hende i Dansk Kvindebiografisk Leksikon her på KVINFOs hjemmeside
Nekrolog i Politiken.
Lyt til “Hej søster” på YouTube.

Mindeord om Tinne Vammen

I sidste uge døde historiker Tinne Vammen. Hun var en af hovedbidragyderne til Dansk Kvindebiografisk Leksikon, som KVINFO var med til at sætte i gang.
Her på KVINFO kender vi hende desuden som en stort set ugentlig bruger af biblioteket gennem mere end 15 år.
På vegne af redaktionsgruppen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon har redaktionssekretær Anne Albrecht skrevet følgende mindeord:
Det er med sorg, at redaktionen på Dansk Kvindebiografisk Leksikon (DKL) har modtaget meddelelsen om historiker Tinne Vammens død. Tinne Vammens betydning for DKL, der udkom i tre store bind i år 2000, kan næppe overvurderes. Ud af DKL’s 1924 biografier tegnede Tinne Vammen sig for hele 86 styk., og de hører uden tvivl til leksikonnets mest vellykkede.
Til DKL skrev Vammen mange af biografierne om hovedpersonerne i den første kvindebevægelse så som Matilde Bajer, Severine Casse, Caroline Testman, Marie Rovsing, Johanne Meyer, Ida Falbe-Hansen, Louise Nørlund, Vibeke Salicath, Johanne Münter, Line Luplau og mange mange flere, som hun portrætterede i deres egen ret, men også som del af en større kvindehistorie. Hun skrev om filantroper og mæcener, journalister og redaktører, kunstnere og forfattere, politikere og lærerinder – og helst inden for perioden 1850-1920, der var Vammens guldalder og som ofte syntes at være mere nærværende for hende end hendes egen samtid.
Tinne Vammen forbløffede således mange ved at tale om sine historiske forskningsobjekter, som om de var lyslevende personligheder, der vandrede omkring i Københavns gader. Selv spadserede hun hyppigt fra lejligheden i Sølvgade til Det Kgl. Bibliotek, Landsarkivet og Rigsarkivet og ud til os på Applebys Plads, hvor hun underholdt om de papirer, hun havde gravet frem af et støvet familiearkiv i Rigsarkivet og som beviste, at denne eller hin kvinde havde født i dølgsmål og siden bortadopteret barnet. Eller om fundet af en foreningsprotokol som slog fast, at en stiftende generalforsamling havde fundet sted på et andet tidspunkt end hidtil antaget. Eller simpelthen udbrød hvor ”træt hun dog var af grundtvigianerne”, inden hun forsvandt ind til hovedredaktør Jytte Larsen og drog af sted med en check i lommen for endnu en blændende biografi.
Tinne Vammen mestrede den korte biografi som ingen anden. Hun kunne slå en tone an og tegne en scene, så man som læser var in medias res fra første linje som fx, da hun begyndte biografien om filantropen og forfatteren Ilia Fibiger med linjerne: ”Det vakte opsigt i Kbh., at IF, en kvinde fra det højeste militære embedsborgerskab, under koleraepidemien i 1853 meldte sig som frivillig arbejdskraft på Almindelig Hospital, et af de steder, hvor dødeligheden lå i top blandt smittede patienter.” Eller da hun om dyreværnaktivisten Agnes Friis Schmitto lagde ud på denne måde: ”På Nørrebros Teater foredrog skuespilleren Osvald Helmuth i 1924 revyvisen Ølhunden glammer af Poul Henningsen og gjorde hermed ’fru Agnes Schmitto, som beskytter den mindste moskito’, til allemandseje.” For ikke at tale om biografien om en af de kvindesagsforkæmpere, der stod Tinne Vammen særligt nær, Johanne Meyer: ”Da JM, en af kvindevalgrettens mest kendte veteraner, i 1915 lagde sig til at dø, var det i bevidstheden om, at en af hendes største drømme var ved at gå i opfyldelse: kvinders stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen.”
Tinne Vammens biografier byggede på dybtgående arkivstudier igennem mere end 30 år, og hendes bidrag til DKL var grundforskning af højeste karat. Mange biografier ville slet ikke have set dagens lys eller den biograferede og hendes virke ville have været væsentlig mindre belyst, hvis det ikke havde været for Tinne Vammen og hendes nærmest detektiviske instinkt, der især havde blik for det skæve, konfliktfyldte og komplekse, som hun blotlagde med indlevelse og finfølelse. Den humoristisk overbærenhed med menneskers dårskab, der flød som en understrøm i Tinne Vammens biografier, genkendte man i hendes egen person, der var velsignet fri for dogmatik og fordomme.
Tinne Vammen blev fortjent hyldet til afslutningsfesten på DKL som den ypperste bidragyder til leksikonnet. Tinne Vammen fik måske ikke skrevet alle de bøger, hun rummede i sig, men i Dansk Kvindebiografisk Leksikon fandt forfatter og værk i en sjælden grad hinanden.
Anne Albrecht
Besøg Dansk Kvindebiografisk Leksikon online.

Ugens Bog: “Hvad forventer du af mit køn?” – Køn i Børnehaven

”To piger kan da ikke være kærester” og ”jeg bryder mig ikke om, når en dreng spiller Tornerose”.
Udsagnene stammer fra en række børnehavebørn i Ida Marie Thorsens speciale:
“Hvad forventer du af mit køn: En kvalitativ undersøgelse af børns og voksnes konstruktion af køn i børnehaven” (2016).
Ida Thorsen har i en periode været på feltarbejde i en børnehave og observeret, hvordan køn, seksualitet og kønsforskelle kommer til udtryk og bliver italesat i dagligdagen blandt børn og voksne.
Hendes hovedkonklusion er, at de traditionelle forståelser af, hvad en rigtig dreng og en rigtig pige er, er meget udtalte både blandt børn og voksne. Og at både børn og voksne gensidigt og indbyrdes hele tiden bekræfter hinanden i denne opfattelse.
For de voksnes vedkommende sker det igennem ros, når børnene agerer ”rigtig pige” eller ”rigtig dreng”. For børnenes vedkommende, når de leger rollelege med hinanden. Ida Thomsen peger også på, at indretningen af børnehaven med kønsstereotype legekroge er med til at understøtte denne tendens.
Af hendes observationer fremgår det desuden, at de voksne ikke reflekterer over, hvordan de selv er med til at reproducere traditionelle kønsopfattelser og at de mangler både faglig viden og redskaber til at gøre børnehaven til et rum, hvor der er plads til mange forskellige måder at være drenge og piger på.
Bestil specialet på KVINFOs bibliotek

Bogvalg: “Man Enough?” – Maskuliniteten i amerikanske præsidentvalg

Køn har siden 1980’erne spillet en stor og afgørende rolle i præsidentvalgene. Men ikke, som man måske skulle tro mellem kvinder og mænd, men mellem forskellige udgaver af amerikansk mandlighed.
Det hævder Jackson Katz i bogen: Man Enough: Donald Trump, Hillary Clinton, and the politics of presidential masculinity (2016).
Gennem analyser af valgkampe fra 1972 til i dag, viser han, hvordan præsidentvalgene hver gang har handlet om de forskellige mandlige kandidaters måde at ”gøre mandlighed” på og hvordan emblemet på en stærk lederskikkelse i amerikansk politik er tæt koblet sammen med forestillinger om en stærk maskulin udstråling og dominans.
Bestil bogen på KVINFOs bibliotek

Kvindehistorisk Samling flytter til Rigsarkivet

I løbet af efteråret 2016 overtager Rigsarkivet den store ”Kvindehistorisk Samling”, som Statsbiblioteket i Århus har haft ansvaret for siden etableringen i 1964.
Samlingen består af cirka 450 hyldemeter arkivalier fra Dansk Kvindesamfund, Kvindelige Akademikere, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Rødstrømpebevægelsen og andre kvindeorganisationer samt privatarkiver fra fremtrædende personligheder, der gennem 150 års historie har arbejdet kvinde- eller kønspolitisk. Samlingen omfatter desuden over 1.000 plakater og mere end 100.000 avisudklip.
Statsbiblioteket med Kvindehistorisk Samling har været en vigtig samarbejdspartner for KVINFO. Vi har gennem tiden haft flere samarbejdsprojekter om at digitalisere og formidle centrale dele af deres samling. Det gælder samtlige kvindebevægelsens tidsskrifter fra 1885-1920, som skildrer hele stemmeretskampen. Og det gælder ikke mindst projektet ”Kvindekilder”, der samler en række temaer i kampen for ligestilling med links til de originale kilder. Begge dele er fornemt indekseret med søgbare emneord.
Som bibliotek har Statsbiblioteket haft stadig vanskeligere ved at prioritere de nødvendige arkivfaglige kompetencer og ressourcer til at drive samlingen i synergi med sine øvrige hovedaktiviteter. Dette har nu resulteret i en aftale med Rigsarkivet, skriver de to institutioner i en fælles pressemeddelelse.
Kvindehistorisk Samling kommer ind i gode og sikre arkivfaglige rammer på Rigsarkivet. I forbindelse med overdragelsen vil den tredjedel af samlingen, der stadig er uregistreret, blive ordnet, registreret og gjort digitalt søgbar for alle i Rigsarkivets database.
Under flytningen vil samlingen være lukket for udlån i en periode, men vil åbne igen i løbet af 2017.
Læs artikel fra KVINFOs Webmagasin, hvor den tidligere leder af Kvindehistorisk Samling, Eva Lous, fortæller om samlingen.

Foto: Julie Avery, Rigsarkivet

Ugens bog: “Kvinder, Køn og Forskning” – Undervisning i køn

Tidsskriftet “Kvinder, Køn og Forskning” (eller ”Women, Gender & Research”) undersøger, i det seneste nummer, de pædagogiske udfordringer for undervisere i kønsstudier, nationalt, og på tværs af lande.
Ifølge redaktørerne har der, i kønsforskningen, været for lidt fokus på hvad der egentlig foregår i auditoriet, og hvilke former for pædagogik der anvendes.
Det drejer sig, blandt andet, om hvordan køn italesættes og spiller sammen med andre intersektionelle kategorier, og underviserens egne blinde pletter i forhold til selv både at have et køn, og være indskrevet i en særlig akademisk, kønnet kontekst. Og ikke mindst eventuel modstand, eller kritiske indvendinger fra de studerende i forhold til at inddrage et kønnet perspektiv i undervisningen.
Temanummeret giver en række eksempler på blandt andet danske, finske, norske og brasilianske underviseres refleksioner og erfaringer fra deres undervisningspraksis i fagene internationale studier og socialvidenskab.
Bestil tidsskriftet på KVINFOs bibliotek

PIFT! i Danske Kommuner

27-årige Joy fra Lejre har gennem snart et halvt år haft Pernille som mentor gennem PIFT! – det mentorprojekt for unge, sårbare piger og kvinder, som KVINFO og Foreningen Nydansker lancerede tidligere i år.
Det har været med til at få hende tilbage på sporet, så hun er kommet i gang med en uddannelse, efter hun har fået styr på sin angst.
Magasinet Danske Kommuner, som er Kommunernes Landsforenings blad, har i deres seneste nummer taget fat i PIFT! og fortæller Joys historie.
PIFT! er et socialt tilbud, som foreløbig kører som et pilotprojekt i seks kommuner på Sjælland. KVINFO er i øjeblikket ved at sikre funding til at projektet kan køre videre, når den første periode udløber til nytår, og samtidig kan blive udvidet til flere kommuner landet over.
Læs artiklen fra Danske Kommuner

Mentornetværkets sensommerfest en bragende succes

Lige siden den succesfulde launch af den nye online matching platform i maj 2016, har KVINFOs Mentornetværk bevæget sig hurtigt frem mod sin 2.0 udgave, med en række alternative arrangementer med det formål at støtte op omkring en-til-en forhold mellem mentors og mentees. Forleden weekend var betonhallerne på GAME Streetmekka vært for en anderledes sensommerfest.
Selvom den ukonventionelle kontekst og det aktive indhold til arrangementet kom som en overraskelse til nogle af gæsterne, blev konceptet omkring networking via street fodbold, street basket og Lego workshops mødt med stor entusiasme fra både mentees og mentors.


Fotos

Alle fotos er taget af Mayra Navarrete

Mayra er tidligere mentee på mentornetværket og professionel fotograf


Da fløjten gav lyd, smed gæsterne skoene, og den umiddelbare overraskelse blev til konkurrence og leg. Den uformelle atmosfære på GAME betød, at gæster, som normalt ikke føler sig godt tilpas med at tale dansk, fik muligheden for at teste deres færdigheder i et trygt rum. Sådan var det for mentee Maria D’Andrea: ”Det var også en god mulighed for at snakke dansk uden angst og med entusiasme.”
Gæster fra mindst 10 forskellige lande fik chancen for at hilse på hinanden og dele tanker og idéer om deres erfaringer med at leve og bo i Danmark.
 
Opbygning af nye forbindelser, klods efter klods.

”Da dagen startede, var vi fremmede. Inden den tredje runde, var vi blevet til et hold.” Chandrakanta Subedi, mentee. 
 

Nyt partnerskab med GAME

Arrangementet var så stor en succes, at KVINFOs Mentornetværk nu er i gang med at tale med GAME om et nyt partnerskab, hvor medlemmer af netværket kan få månedlig adgang til GAMEs faciliteter og få mulighed for at mødes i en kollektiv kontekst. GAME Streetmekka’s mål er at skabe varige sociale forandringer igennem gadeidræt. Organisationen blev kåret i NGO Advisors årlige rangering blandt top 200 NGOer i verden.

Hold øje med nye mentornetværksarrangementer

Mentornetværkskoordinatorer, Beatriz og Christian, vil gerne sige et stort tak til alle dem, der var med i lørdags, og vil gerne sende en åben invitation til fremtidige Mentornetværksarrangementer i løbet af efteråret. ”Vi er glade for at kunne arrangere et event i takt med det, vores medlemmer spørger efter og glæder os til at planlægge flere sjove og ukonventionelle arrangementer, som kan være med til at skabe flere forbindelser blandt mentors og mentees.”

Tabusalonen: Tro og Homoseksualitet – bogtips fra KVINFOs bibliotek

Odd Couples: a history of gay marriage in Scandinavia
Jens Rydström; Amsterdam: Aksant, 2011
Sexualities and the world’s religions  
David W. Machacek & Melissa M. Wilcox; Santa Barbara: ABC-Clio, 2003
Homosexualities, Muslim Cultures and Modernity 
Momin Rahman; Basingstoke: Palgrave Macmillan, 2014)
God Hates Fags: the rhetorics of religious violence 
Michael L. Cobb; New York: New York University Press, 2006
Coming out in Christianity: religion, identity, and community 
Melissa M. Wilcox; Bloomington: Indiana University Press, 2003
Radical Love: an introduction to queer theology 
Patrick S. Cheng; New York: Seabury Books, 2011

Nye innovative metoder hos Mentornetværket

Tænk på sidste gang du støttede en bekendt, der stod overfor en ny udfordring.
Hvad var jeres relation? Hvordan spillede det ind i at finde en løsning? Hvad lærte processen jer om hinanden, og hvad lærte du om dig selv?
Det er den tankegang KVINFOs mentornetværk vil have i spil i de nye metoder, der er blevet taget i brug.
Derfor kører netværket også en række kurser i, hvordan disse nye metoder, der er baseret på ”Design Thinking”, skal bruges i virkeligheden. Det er første gang i Danmark, at denne tilgang bruges til mentoring og integration.
Det virker måske underligt, hvordan metoden, der egentlig er tiltænkt designere, kan bruges i mentornetværket, hvis mål er at skabe forbindelser, integration og muligheder. Men når man graver lidt dybere, viser det sig at give god mening.
Det, der gør design thinking særligt, er nemlig inddragelsen af en tolkende og erfarende tilgang til problemløsning og idéopbygning. Det er baseret på empati og fællesforståelse, positiv løsningsorientering og kreative idéer. Metoden er udviklet og taget i brug til social innovation af designfirmaet IDEO
Og mens design aspektet ikke er så vigtigt i mentoring, er selve tænkningen idéel til at skabe den bedst mulige fælles rejse for mentor og mentee.

”Total equals – different experiences” 

Vil du være Mentor?

Har du lyst til at støtte en nytilkommet kvinde med arbejdssøgning og samtidigt få nye perspektiver på din profession og faglighed? Med vores nye software kræver det kun 5 simple trin for at finde dit match.

Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt Jette Sandager pr mail eller på telefon 50 76 33 52 

Tilmeld dig Mentornetværket her


Kursuddeltagerne bliver, i fællesgrundlagets ånd, mødt med mantraet: 
”Equality, positivity, individuality”.
Det er vigtigt for både mentor og mentee at forstå hinanden som ligeværdige og fokusere på, hvad deres egne erfaringer kan bringe ind. Som det siges af foredragsholderen:
”You are total equals, you just have different experiences and backgrounds”
Dette er det første trin i design tankegangen, som er inddelt i fem sektioner:
 
                    
For at komme ind i tilgangen laver de deltagende længere interviews med hinanden.
De udsættes for samme tankeeksperiment som i toppen af artiklen, og fremlægger det for hinanden. Deltagerne blev på den måde mindet om metodens første par trin, i en sammenhæng hvor de – på en måde – brugte dem uden at vide det.
Brugen af det fælles grundlag kommer, efter mentornetværket har udspurgt sine egne mentees om deres oplevelser af forløbene. De bedste forløb har baseret sig på et grundlag af empati, og opbyggelsen af en fælles relation, før arbejdet på løsninger begyndte. Målet ved introduktionen af design thinking er at give de bedste forudsætninger for, at flere forløb følger denne linje.
Dette gøres ikke kun med tankegange, men også med mere praktiske greb og metoder.

Tænkning, metoder og værktøjer

Interviewet er det første værktøj i kassen, som mentornetværket opfordrer deres mentorpar til at benytte. Herfra tages der skridt imod at definere et fælles mål.
Dette gøres med spørgsmålet:
”How might we …?” – Hvordan kan vi gøre?
Mentor og mentee opfordres til at finde et fokuspunkt, som de kan samarbejde om og løfte i fællesskab. Om det er at finde et job, øve sproget mere eller noget tredje. Problemet defineres, før der findes løsninger. Indstillingen er positiv, fokus er på hvad der kan gøres, i stedet for hvor mange udfordringer der er.
Efter definitionen, kommer idéfasen og det kreative element imellem de sammenspillende baggrunde. Med et klart mål, kan mere alternative og unikke idéer opstå og løsningen kan orienteres til netop de behov der er hos den enkelte mentee.

Mantraen ”equality, positivity, individuality” skinner igennem i disse metoder, og det er også i denne ånd, at der, før mentee tester den fælles idé i virkeligheden, skabes en ”prototype”. Dette sker i form af et storyboard, der viser den idéelle rejse og vision, fra den fælles idé sættes i gang, til målet er opnået.  
Empatien og det definerede fællesmål støtter visionen om et ligestillet forhold imellem mentor og mentee og målet ved integration. Idéer, løsningsforslag og deres afprøvelse opstår på baggrund af ligeværd, positivitet og individualitet. Hvis en idé ikke virker indenfor design thinking, gentages hele processen. Empatien og den fælles rejse holdes der fast i hele tiden.

KVINFOs rolle skifter

Samtidigt med, at de nye metoder tages i brug, introducerer mentornetværkets også deres nye digitale platform på kurserne. På den digitale platform finder mentor og mentee hinanden ud fra kriterier, der passer til deres egne behov, som blandt andet alder, erhverv og sprogkundskaber. På den måde styrkes fællesskabet mellem mentor og mentee, da begge er med igennem hele processen.
KVINFO træder et skridt tilbage og bliver en støttemekanisme, der kan gribe ind hvis et mentorpar ikke fungerer, eller spørge ind, hvis møderne imellem parret er stoppet. På den måde skabes mere grobund for kvalitetssikring, og det kræver mindre tid at opretholde netværket.
Mentornetværket går med de nye metoder og den digitale platform nye tider i møde, som forhåbentlig vil så frøene for tætte venskaber, bredere integration og solidaritet. 
Det næste kursus afholdes d. 13. oktober på KVINFOs bibliotek, hvor alle interreserede er velkomne.

KVINFO-partner vinder ”alternativ Nobel-pris”

KVINFOs egyptiske partner Mozn Hassan og hendes organisation Nazra for Feminist Studies modtager årets Right Livelihood Award. Den svenske pris kaldes ofte også for den alternative nobelpris.
Mozn Hassan er en fremtrædende feminist og forkæmper for kvinders rettigheder i Egypten og i regionen. Hun får prisen for ”at stå fast på lighed og rettigheder for kvinder under vilkår, hvor de er udsat for gentagende vold, overgreb og diskrimination,” som det hedder i priskommiteens begrundelse.
Prisen er ikke mindst bemærkelsesværdig, fordi Mozn Hassan som en åbenmundet kritiker i Egypten har en politisk sag hængende over hovedet, der risikerer at udløse en lang fængselsstraf. Den egyptiske anklagemyndighed har rejst sag mod hende og Nazra for ulovlig udenlandsk finansiering på trods af, at alt er lagt offentligt frem og foregået efter de daværende regler.
KVINFO har arbejdet sammen med Nazra i flere projekter siden den egyptiske revolution i 2011. Projekterne har blandt andet har støttet op om Nazras arbejde for at få en bedre ligestilling i Egyptens nye forfatning og valglov. Det er blandt andet det arbejde, Mozn Hassan og Nazra får prisen for, skriver priskomiteen i sin begrundelse.
Right Livelihood Award blev indstiftet i 1980 og gives til personer eller organisationer for deres arbejde inden for miljøbeskyttelse, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, sundhed, uddannelse og fred. Lige som tidligere år deles prisen i år mellem fire modtagere. Prisen kaldes ofte for den alternative Nobelpris og uddeles dagen før de egentlige nobelpriser i det svenske parlament i Stockholm, men hverken priskomiteen eller økonomien bag er knyttet til nobelpriserne.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Læs priskomiteens begrundelse
Læs artikel om sagen mod Mozn Hassan. Hun har siden artiklen blandt andet fået forbud mod at rejse ud af Egypten, og det er usikkert, om hun kan få lov til at modtage sin pris i Sverige, når den bliver uddelt til december.
Foto: Mostafa Mohie

Ugens bog: Women of Ice and Fire

Games of Thrones: en feministisk utopi eller sort antifeministisk reaktion?
Fantasy- og kultserien ”Games of Thrones” har, siden det første afsnit blev sendt i 2011, været genstand for store debatter, ikke mindst om fremstillingen af kvindesynet.
Nu har en række forskere kigget nærmere på, hvordan køn bringes i spil i serien, bl.a. i forhold til gestaltningen af de kvindelige hovedpersoner, fremstillingen af seksualitet og magt, og hvad det betyder for fantasy-genren, når stærke kvindelige hovedpersoner invaderer det traditionelt mandlige univers.
Antologien ”Women of Ice and Fire” (2016), der er redigeret af Anna Gjelsvik og Rikke Schubart, rummer også artikler om den kvindelige fankultur, som er opstået i kølvandet på filmatiseringen og som udfolder sig på et utal af måder på de digitale platforme.  

Oversigt over ligestilling, krop og køn på Golden Days festivalen

Golden days festivalen er allerede godt i gang. Og man kan ikke hylde 70’erne, uden samtidigt at snakke om ligestilling, om rødstrømpebevægelsen og om kvindekamp!
Vi har samlet en oversigt over events med fokus på køn, krop og kvindefrigørelse.
Stærke kvinder på Kongens slot
Tag med på særrundvisning på Christiansborg, og mød nogle af de stærke kvinder der igennem tiden har brudt med normerne og kæmpet for indflydelse igennem danmarkshistorien. Rundvisningen foregår d. 17. september på Christiansborg fra 14-16, og koster 120 kroner.

Gin & Gender
Gin & Gender arrangeres af Dansk Kvindesamfund og Selskab for Ligestilling er også med på 70’er temaet, og dedikerer de res sjette arrangement til tidens kvindelitteratur. Her diskuteres og fremføres der bud på hvordan 70’erne feminismen kan bruges i dag af nutidens unge feminister. Samtidig serveres der drinks, og sørges for god stemning, og så er det gratis at deltage. Gin & Gender afholdes d. 17 september fra 20.30 til 23.
Kærlighed, kamp og kusse
Fra d. 17.-19. september omdannes Posthus Teatret i Rådhusstræde til en radiobiograf, hvor radiomontagen ”kærlighed, kamp og kusse” spilles over tre events. Montagen fortæller om kvindehuset, der både var centrum for rødstrømpernes kamp for ligestilling, og Danmarks første kvindekollektiv.
På det første event bydes der, efter radiomontagen, til feministisk sangaften, hvor Karina Willumsen spiller et udvalg af 70’ernes feministiske slagsange.
På det andet event fortæller Pernille Ipsen, kvindekollektivets eneste barn, om sin anderledes opvækst og om sin kommende bog om samme emne.
På den tredje og sidste udgave vil montagens skabere, Louise Witt-Hansen, Johanne Mygind og Peter Øvig Knudsen være blandt publikum. Bagefter debatterer de det særlige, og svære ved at skildre kvindernes ligestillingskamp og 70’ernes venstrefløj. Panelet modereres af Anna Von Sperling, der er kulturredaktør på dagbladet information.
Frigørelse2go
”2-go” arrangementerne er opsat af dagbladet Information, og serverer debat til morgenkaffen. På denne udgave er temaet kvindefrigørelsen. Hvordan den har ændret sig siden 70’erne? Hvordan kæmpes der i dag? Hvem taler? Hvordan har det rykket sig politisk?
Eventet finder sted hos Information, d. 22. september klokken 8.30-9.15. Det koster 50 kroner, og er gratis for studerende.
Er der stadig brug for kvindelitteratur?
KVINFO er også til stede på Golden Days, og arrangerer i samarbejde med Det Humanistiske Fakultetsbibliotek en samtale imellem fire kvindelige forfattere, Mette Moestrup, Lone Hørslev, Hanne Viemose Højgaard og Tania Ørum der forholder sig til 70’ernes bekendelseslitteratur,og køn i litteraturen i en moderne kontekst. Paneldebatten styres af Dorthe Chakravarty.
Arrangementet finder sted på det humanistiske fakultetsbibliotek, onsdag d. 21. september fra klokken 16-17, og er gratis for alle.

SMK Fridays – Statens Museum for Krop, Køn og Kusse
Statens Museum for kunst inviterer til fredagsbar d. 23. september, hvor der vil være performances, talks, drinks, mad og workshops udenfor museets almindelige åbningstid.
Du kan blandt andet høre om kønsbehåring igennem historien, deltage i en fotoworkshop med fokus på kropspositivitet og høre digtoplæsning.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.

”Århundredets Kærlighedskrig”

Det er et meget dramatisk brud med tabuet om, hvad der egentlig foregår bag kulisserne i det såkaldte ligestillede parforhold, som den svenske forfatter Ebba Witt-Brattström tager i sin roman ”Århundredets kærlighedskrig”. I dag udkommer den på dansk.
Bogen henter sit stof i bruddet mellem hende og hendes mangeårige mand, den tidligere akademisekretær i Det Svenske Akademi, som uddeler Nobelprisen i litteratur, Horace Engdahl. Sammen var de et markant par i det svenske kulturliv, og begge erklærede feminister.
Men bag soveværelsesdøren udviklede virkeligheden sig til en urkamp mellem mand og kvinde, og med sin roman gør Ebba Witt-Brattström det private politisk. Samtidig gør hun det i en meget stor litterær arena med citater fra verdenslitteraturens dramaer. Det er ikke noget tilfælde at ”Århundredets kærlighedskrig” i Sverige er ved at blive omsat til både teater og opera.
”En sørgesang over den generation af mænd og kvinder, der som de første havde muligheden for at leve i et ligestillet parforhold, men for hvem det ikke lykkedes,” lyder forlagets beskrivelse af ”Århundredets Kærlighedskrig.”
Ebba Witt-Brattström er professor i litteratur ved universitetet i Helsinki, og var en hovedkraft i værket Nordisk Kvindelitteraturhistorie, som blev koordineret af KVINFO. Det er siden er gået online og er under opdatering.
Man kan møde Ebba Witt-Brattström på litteraturfestivalen nORD i Helsingør lørdag d. 17. september.
Anmeldelse fra KVINFOs Webmagasin af Ebba Witt-Brattströms seneste udgivelse ”Kulturmannen och andra Texter”, der også kort berører ”Åhundredets Kærlighedskrig”.

Danske Kvinder Kommer I Alle Farver – fotoudstilling

Foto taget af Samy Khabthani

Det frivillige online magasin Ethniqa Magazine ønsker at udfordre det generelle mediebillede af danske kvinder, med udstillingen ”Danske kvinder kommer i alle farver”.
I samarbejde med fotograf Samy Khabthani har de sammensat fotoudstillingen, der viser billeder af kvinder med tilknytning til Nørrebro. Kvinderne er aktører indenfor frivilligt socialt arbejde, meningsdannere, entreprenører og kunstnere – alle har det tilfælles, at de ikke kan identificere sig med hvordan medierne fremstiller den danske kvinde.
Målet er at skabe debat og nedbryde fordomme, skabe lighed og hylde forskellighed ved at vise et diverst alternativ til mediernes billede.
Udstillingen ligger i forlængelse af det nu udsolgte event ”Offeret vs. Mønsterbryderen – Hvor er kvinden i midten?”, der sætter fokus på mediernes opdeling i ”offer” og ”mønsterbryder”. Udstillingen afspejler samme søgning efter kvinden i midten, udenfor mediernes fremstilling.
”Danske kvinder kommer i alle farver” kan ses på VerdensKulturCentret på Nørrebro fra 16. september til  2. oktober. Udstillingen er gratis.

Beirut Call for Action er online

I august samlede KVINFO, Institute for Women’s Studies in the Arab World (IWSAW) ved Lebanese American University og FN’s økonomiske og sociale commission for det vestlige Asien (ESCWA) en række forskere og aktivister til konferencen “Prioritizing Women, Peace and Security on the Arab Agenda”.
I Beirut Call for Action er konferencens konklusioner samlet op i 15 konkrete handlepunkter, som både staterne og det internationale samfund opfordres til at følge for at få kvinderne og deres afgørende bidrag inddraget i freds- og konfliktløsningsarbejdet i Mellemøsten og Nordafrika sådan som FN’s sikkerhedsrådsresolution 1325 kræver.
Punkterne handler blandt andet om at sætte større fokus på og opbygge større viden om kvinders sikkerhed og bidrag til konfliktløsning, om at understøtte og anerkende aktivister og deres aktiviteter, og at institutionalisere samarbejde på tværs af lande, sektorer og formelle og uformelle interessenter for at sikre kvindernes inddragelse.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Beirut Call for Action kan findes på siden med udgivelser på KVINFOs hjemmeside.
Eller på direkte link:
på engelsk
på arabisk

“Der er et behov”

Stemningen var høj, da de to egyptiske feminister Rasha Dewedar og Kawther Al-Kholy mødtes med imam i den nye kvindemoske Saliha Marie Fetteh. Det var helt klart de tre kvinder var på bølgelængde, mens Saliha fortalte om idéerne bag Mariam-moskeen, og de talte om situationen i Egypten, og hvorfor man ikke umiddelbart kan lave en lignende moske dér.
Og så talte de især om forholdene for kvindelige muslimer i Danmark, som er det, som de to egyptere er i Danmark for at studere.
”De muslimske kvinders behov her er til en vis grad de samme som i Egypten”, siger Rasha. Det handler for eksempel om imamer, som ikke vil anerkende en skilsmisse, eller kvinder som er udsat for vold.
Til gengæld er konteksten en anden. Nogle gange er det en fordel, fordi det danske samfund giver nogle muligheder som for eksempel krisecentre for voldsramte kvinder, andre gange er det en ulempe.
”Det er et problem, at kvinderne er isolerede i familierne. De søger ikke hjælp fra organisationer eller fra politiet,” siger Rasha. Hun peger også på, at der er en del ukvalificerede og snæversynede imamer, og at det muslimske miljø i Danmark er meget opsplittet, og det er ikke alle steder, der forholder sig ret meget til kvindernes rolle og problemer.
”Der er klart et behov”, siger Rasha Dewedar om de muslimske kvinders situation i Danmark. Hun og Kawther Al-Kholy arbejder i Egypten med at udbrede kendskabet til fortolkninger af de religiøse tekster, som er relevante for moderne kvinders udfordringer, og som understøtter kvinders rettigheder.
De har med vilje bedt om at komme ud og besøge forskellige muslimske miljøer og moskeer, der har ret forskellige indstillinger og traditioner i forhold til deres religiøse fortolkninger og praksis. Selv om de to kvinder i nogle tilfælde repræsenterer helt andre ideer, så er de alle steder blevet mødt med en meget stor imødekommenhed.
Undervejs har de også besøgt et indvandrerkvindecenter, LOKK, som er landsorganisationen af kvindekrisecentre og antiradikaliseringsenheden ved Aarhus Politi. Ud over et meget spændende møde så var de især dybt overraskede over at møde politifolk, som var så åbne og imødekommende. Faktisk troede de først det måtte være PR-folk…
De to egyptere er i Danmark for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut, og har været KVINFOs gæster hele ugen. Deres studiebesøg skal nu munde ud i en rapport, der skal danne grundlag for eventuelle fremtidige samarbejder.
Læs mere om Islamisk feminisme:

Ugens bog: HeForShe – En Analyse af UN Women’s Ligestillingskampagne

I september 2014 holdt skuespilleren Emma Watson en tale, hvor hun lancerede kampagnen HeForShe. Det var UN Women’s hidtil største ligestillingskampagne, og dens målgruppe var primært mænd, fordi man med kampagnen ønskede at få involveret flere mænd i kampen for ligestilling.

I sin tale beskrev Watson hvordan mænd udsættes for diskrimination, hvis de opfører sig ‘feminint’. Med HeForShe kampagnen udtrykkes et ønske om at både ’feminine’ og ’maskuline’ værdier gøres tilgængelige for både mænd og kvinder. Denne tilgang til ligestillingsproblematikken er blevet hyldet, men også udskældt af dem der synes at denne opdeling af mænd og kvinder kan føre til, at man falder tilbage til gamle binære kønsroller.

Dette, og andre aspekter af HeForShe undersøger Isa Marie Romby Nielsen i specialet HeForShe – en analyse af UN Women’s ligestillingskampagne, blandt andet ved at spørge, hvordan ulighed mellem kønnene præsenteres i kampagnen, og om kampagnen rent faktisk har virket.

Bogen kan lånes på KVINFOs bibliotek

DR K viser “Vejen er Lang”

DR sender nu Mette Knudsens fremragende dokumentar om kvindebevægelsens historie: “Vejen er lang”.
Dokumentaren havde premiere i Grand Teatret tilbage i maj, hvor den af flere omgange blev modtaget med bifald. I samme anledning skrev Kvinfos Jytte Larsen en anmeldelse af filmen i webmagasinet, hvilket kan læses her
Til TV er filmen blevet delt op i fire afsnit, hvor første afsnit blev vist i går på DR K. Resten bliver vist de kommende onsdage, klokken 22.15.
Dokumentaren vil også kunne streames fra DRs hjemmeside, hvor gårsdagens afsnit allerede ligger.
 

Pres for at inddrage kvinder i fredsarbejdet

Kvindegrupper og andre organisationer har længe presset på for at få kvinderne inddraget i løsningen af konflikterne i Mellemøsten og Nordafrika, sådan som FN’s resolution 1325 kræver. KVINFO har i år været med til at arrangere to regionale konferencer om emnet.
Det arbejde nåede i den her uge et luftlag højere op, da UN Women og Den Arabiske Liga samlede en række ministre og andre beslutningstagere i Kairo til den første high level konference i regionen om arbejdet på grundlag af resolution 1325 med titlen: ”Women and Achieving Peace and Security in the Arab Region”.
Den Arabiske Liga har udarbejdet en regional aktionsplan for 1325, men de fleste arabiske lande mangler stadig at udarbejde nationale handleplaner, som det er krævet. Med undtagelse af to – Irak og Palæstina – har de ikke engang fået lavet planer for spørgsmålet om kvinders sikkerhed i konflikt.
KVINFO var inviteret med til at give et internationalt perspektiv og fortælle om erfaringerne med nationale handleplaner. Specialkonsulent Katarina Blomqvist fremhævede i diskussionen også Beirut Call For Action, anbefalingerne fra den ene af KVINFO-konferencerne, som også er meget relevante for UN Women og Den Arabiske Ligas arbejde fremover.
Konferencen var ikke uden kontroverser. Midt i det hele afbrød en gruppe syriske kvinder højlydt de andre talere for at protestere over, at ingen af konferencens talere repræsenterede Syrien. Også diskussioner om Islams rolle skabte røre i salen.
Desværre udeblev dialogen med civilsamfundets repræsentanter, da de fleste af ministrene forlod konferencen efter deres egne taler. Alligevel var konferencen vigtig, fordi det for første gang lykkedes at samle en række repræsentanter for regeringerne om at diskutere veje til at få inddraget kvinderne i konfliktløsningen, og dermed er presset på dem øget for at det faktisk sker i fremtiden.

Muslimske feminister i dialog

KVINFO har i den her uge besøg af to egyptiske kvinder, som begge er aktive i udviklingen og udbredelsen af Islamisk feminisme.
Rasha Dewedar og Kawther Al-Kholy er i Danmark for Dansk-Egyptisk Dialoginstitut i samarbejde med KVINFO. Her skal de især mødes med både kvinder og mænd fra forskellige muslimske miljøer i Danmark for at deltage i og høre om debatten om ligestilling og religion.
Det første besøg gik til Indvandrerkvindecentret i Blågårdsgade på Nørrebro (billedet). Senere skal de blandt andet deltage i en rundbordsdiskussion med en kreds af imamer og skal en tur til Aarhus, hvor de skal en tur på Kvindemuseet og mødes med antiradikaliseringsenheden hos politiet der.
De er begge oprindeligt journalister, og har blandt andet arbejdet med oplysning, træning af imamer, programmer om vold mod kvinder og meget andet. Besøget skal munde ud i en rapport med forslag til fremtidige samarbejder.
Islamisk feminisme er en bevægelse med baggrund i både religionen og kvindebevægelsen, og som arbejder med tolkninger af religiøse tekster, som er relevante for moderne kvinders udfordringer. Begrebet dækker over en række strømninger i flere forskellige lande i både den muslimske verden og blandt eksilsamfundene i Vesten. Der er ikke nogen samlende organisation eller styring, men til gengæld en tiltagende international udveksling af idéer og tanker. I 2013 støttede KVINFO op om en konference og bogudgivelse om emnet.

Læs mere om Islamisk feminisme:

Kurser i nye metoder hos Mentor

Kvinfos mentornetværk afholder d. 8. september det første af en række af kurser i nye metoder til brug i mentorforløbene.
Her bliver der, for første gang i Danmark, implementeret ”Design Thinking”. En tilgang udviklet på Stanford University, der integrerer både kreative og analytiske tilgange i en løsningsorienteret behandling af komplekse problemstillinger.
De nye metoder skal være med til at skabe en fælles forståelse hos mentor og mentee, så det bedst tænkelige forløb kan defineres, mål kan nås og løsninger kan findes.
Kurset afholdes kl 17, og er åbent for både mentorer og mentees. Interesserede, som overvejer at blive enten mentor eller mentee er også velkomne til at bruge kurset som en introduktion til Mentor.
Læs mere og tilmelding

Organisationstalent, arbejdskapacitet og fortælleglæde

KVINFO kan i dag , den 1. september, fejre 25-års jubilæum for en af Danmarks største kapaciteter inden for formidling af kvindebevægelsens og ligestillingens historie – specialkonsulent Jytte Nielsen.
Faktisk flyttede Jytte Nielsen ind på KVINFO allerede året før sin ansættelse, idet hun som litteraturstuderende med speciale i nordiske kvindelige forfattere var sekretær på Nordisk Kvindelitteraturhistorie. Da hovedredaktøren, Elisabeth Møller Jensen blev direktør for KVINFO, fik Jytte også arbejdsplads her. Det blev startskuddet til en lynkarriere i KVINFO, først som sekretariatsleder i 1991, så som forskningsbibliotekar, biblioteksleder og siden 2012 som specialkonsulent.
Jytte Nielsen har med sit sjældne organisationstalent og store arbejdskapacitet ydet afgørende bidrag både til KVINFOs vidensformidling og til den strategiske ledelse i den periode, hvor institutionen voksede fra en lille til en mellemstor organisation gennem professionalisering, digitalisering og mainstreaming.
Tydeligst er hendes fingeraftryk på den digitaliseringsatning, der i kraft af unikke søgefaciliteter har gjort subsitet ”Ligestillingens historie” på kvinfo.dk til guldgrube i undervisnings- og forskningssektoren. Svendestykket er Tidsskrifter 1885-1920, hvor nøglekilderne til konstruktionen af det ligestillingsdanmark, vi kender, serveres på en sølvbakke online for studerende og forskerne, der tidligere måtte bruge år og dag i arkiverne.
Når man til Jytte Nielsens talent for at tage teten og få noget fra hånden lægger empati, lattermildhed og smittende godt humør har der selvsagt været bud efter hende fra mange sider, og hun har gjort sig gældende i bl.a. bestyrelserne for Kvindeligt Selskab, Kraka-prisen, Foreningen for Kønsforskning og Mainstreamingsnetværket af 2005.
Undervejs er litteraten Jytte Nielsen blevet en kyndig kender af den danske kvindebevægelses historie – en ekspertise, som hun har delt gavmildt ud af, blandt andet som en levende og smittende fortæller på en landsdækkende foredragsturne i forbindelse med 100-året for kvindevalgret i 2015, og som er omsat en række artikler i danske og internationale publikationer.

Ugens bog: Affectivity and Race – studies from Nordic Contexts

Hvordan opleves hvidhed i Norden, og hvordan ville vi have oplevet terrorangrebet på Utøya, hvis terroristen havde været brun? Dette og meget mere stilles der skarpt på i antologien Affectivity and Race, hvor en række forskere fra Danmark, Norge, Sverige og Finland undersøger og diskuterer race og affekt i en nordisk kontekst.
Redaktørerne Rikke Andreasen og Kathrine Vitus har samlet et bredt udvalg af forskellige tilgange og perspektiver på affekt og race, og gennem analyser af blandt andet journalistik, politik, skønlitteratur og film søges der nye indsigter i race og racialisering i Norden.
For eksempel undersøger Kaarina Nikunen hvordan immigrationsmodstandere i Finland bruger ironi som en del af deres politik, for på den måde at fremstille humanitarisme og multikulturalisme som feminint og naivt. Rikke Andreassen skriver om hvordan race præsenteres og fornemmes i Nella Larsens roman Quicksand fra 1928, og Lin Prøitz og Henry Mainsah skriver om ”kollaborative auto-ethnografier”, som farvede forskere bruger til at udfordre idéen om forskersubjektets ståsted som objektivt.
Bestil bogen i KVINFOs bibliotek

Viden om ligestilling i sport

Verdens største sportsbegivenhed – de Olympiske Lege – er overstået for denne gang. Danmark kan fejre en enestående medaljehøst med 15 medaljer – heraf 8 til kvindelige atleter eller hold og 7 til mandlige.
På medaljefronten har de danske sportsfolk altså kæmpet sig til ligestilling, godt hjulpet på vej af, at den olympiske komite i flere år har presset på. Næste sommer-OL i Tokyo i 2020 bliver således en milepæl for ligestillingen. For første gang vil lige mange mænd og kvinder deltage, og for første gang bliver der delt lige mange sæt medaljer ud til kvinder og mænd.
Sådan ser det bestemt ikke ud alle steder i sportens verden, der ofte er meget mandsdomineret. Derfor har EIGE, det europæiske institut for ligestilling, samlet en række fakta og tal om ligestillingen i europæisk idræt og et overblik over de internationale politiske initiativer, som forsøger at rette op på den. Her kan man for eksempel se, at andelen af kvinder på beslutningstagende poster i idrætsorganisationerne i Danmark ligger i den bløde mellemgruppe tæt på EU-gennemsnittet på 14 procent – og langt under de øvrige nordiske lande.
Læs:
EIGEs factsheet med en opsamling af ligestilling i sport
EIGEs side om kønsmainstreaming i sport med overblik over statistik og politiske initiativer
Stories from the field: Videointerviews med en række kvindelige atleter om ligestilling i sport – bl.a. den tidligere eliteløber Rikke Rønholt
Artikel i KVINFOs Webmagasin: Kvinder er sportens underklasse

Rettigheder og kønsidentitet i Pride-ugen

Det er Pride-uge i København og ud over selve paraden på lørdag, så stiller arrangørerne som sædvanlig med et fyldigt program af debatter, film og fester i ugen op til.
KVINFO har kigget i programmet og fundet et par godbidder:

LGBT-rettigheder

Flere af arrangementerne på Regnbuepladsen – Rådhuspladsen i København – kredser om kampen for LGBT-rettigheder verden over.
Tirsdag kl. 14.00 åbner aktivister fra Kenya og Tanzania debatterne i prideugen med at fortælle om deres kamp Med livet som indsats.
Samme dag kl. 18.00 fortæller Amir Ashour, der er stifter af Iraks første LGBT-organisation om situationen og arbejdet i det krigshærgede land. Iraqueer.
Onsdag kl. 19.30 viser Vela Bar i Viktoriagade filmen Trans X Istanbul og torsdag samme tid filmen I am gay and Muslim om unge marokkaneres udforskning af deres religiøse og seksuelle identitet.
Tilbage på Regnbuepladsen samler Sex og Samfund op på Den globale kamp for LGBT-rettigheder fredag kl. 18.30. 
Både filmene og flere af de internationale arrangementer berører temaet om seksualitet og religion, og det samme gør Priden tirsdag kl. 16.30 i Spørg den kristne højrefløj. 
Det er et tema, som KVINFO følger op på i den næste af vores Tabusaloner den 6. oktober: Tabusalon #5: Tro og Homoseksualitet

Transpersoner, sømænd og kAnalrundfarter

Et andet gennemgående tema er kønsidentitet og kønsbilleder.
Tirsdag kl. 16.15 har Transpolitisk Forum oplægget Trans token om hvordan transpersoner bliver omtalt i offentligheden og hvordan man inkluderer transpersoner på en respektfuld måde.
Samme dag 19.15 går museumsinspektør Morten Thinning fra Handels- og Søfartsmuseet i kødet på et af de klassiske mandlige sexsymboler i Opgøret med den heteroseksuelle sømand.
Onsdag kl. 17.00 sætter mangfoldighedsaktivisten Becky Strohmer spørgsmålstegn ved vores binære opfattelse af køn i oplægget Er du dreng eller pige?
Fredag kl. 14.45 fortæller Laura Mølgaard Tams om Gender Culture og tilblivelsen af idéen om de to biologiske køn i Køn i historien.
Endelig holder Nationalmuseet åben fredag fra kl. 20, hvor de fejrer frisindet og forskelligeheden i en særlig Copenhagen Pride udgave af Natnight. Eller man kan i stedet både torsdag og fredag tage sig en havnerundfart med cAnal tours, der byder på drag-guides, underholdning og upassende kommentarer…

Bogtips

Hver dag i Pride-ugen tipper KVINFO dig til relevant litteratur om seksuelle minoriteters rettigheder og andre LGBTQ-problemstillinger. Alle bøgerne kan hjemlånes i KVINFOs bibliotek.

Læs mere

Hvis man vil læse mere om transrettigheder, LGBT-rettigheder og situationen for homoseksuelle muslimer, så er der flere interessante artikler i KVINFOs Webmagasin:
– om diskriminationen mod transkønnede især i sundhedssystemet: To-kønssystemet er i konflikt med virkeligheden 
– om homoaktivisme i Jordan: “Du er nødt til at gøre oprør”
– om at være homoseksuel muslim i Danmark og i den arabiske verden: Kan man være LGBTQ muslim?
– om transkønnedes skabelse af deres egen identitet: Skabelsen af køn går online

 

Regnbuefarvede bogtips

I denne uge løber Copenhagen Pride 2016 af stablen. Hver dag i Pride-ugen tipper KVINFO dig til relevant litteratur om seksuelle minoriteters rettigheder og andre LGBTQ-problemstillinger. Alle bøgerne kan hjemlånes i KVINFOs bibliotek.
God læselyst!

Somewhere, over the rainbow : biopolitiske rekonfigurationer af den homseksuelle figur

Nebeling Petersen, Michael;
København : Center for Kønsforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet 2012

Årets PrIde er forbi. For en enkelt dag var Københavns gader fyldt med festglade mennesker og regnbueflag i en fælles fejring af alt det, vi allerede har opnået på området for seksuelle minoritetsrettigheder.
Copenhagen Pride-paraden markerer nærmest en national festdag, fordi homoseksuelle i vid udstrækning er blevet inkluderet i det danske nationale fællesskab. I afhandlingen Somewhere over the Rainbow fra 2013 viser Michael Nebeling Petersen netop, hvordan forestillingen om homoseksualitet i Danmark langsomt har forandret sig til det bedre. Men samtidig peger afhandlingen også på nye eksklusioner: Når danskhed er at kunne lide homoer, hvem udgrænses da samtidigt fra det nationale fællesskab?

Læs også artiklen Danskhed er at kunne lide homoer fra KVINFOs webmagasin:
 

Queer Aging

[Lambda Nordica, nr. 4, 2015]
Björklund, Jenny ; Dahl, Ulrika
Stockholm : Lambda Nordica Förlag, 2016

Sidste år fik Danmark sit første regnbueplejehjem. Men i en kultur som vores, der er besat af ungdom, får alderdommen sjældent en stemme. Endnu mere marginalt står queer beretninger om det at blive gammel. Tidsskriftet Lamda Nordica forsøger med et temanummer fra 2015 at råde bod på dette ved at se nærmere på queer aging.

Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark: Opfølgning på Amnestys rapport fra 2014
Amnesty International, Danmark
Frederiksberg : Frederiksberg Bogtrykkeri, 2016

Verden over står det skidt til med transkønnedes rettigheder. Også i Danmark har vi stadig lang vej til transkønnedes selvbestemmelse over egen krop. Ydmygende udredninger og langvarige behandlingsforløb er hverdag for mange danske transkønnedes møde med det danske behandlingssystemet. Sådan lyder Amnestys bekymrende konklusioner i den spritnye rapport om transkønnedes adgang til sundhed i Danmark.

Queerness in pop music: aesthetics, gender norms, and temporality

Hawkins, Stan
New York : Routledge, Taylor & Francis Group, 2016

Queer er for længst blevet mainstream. For store popstjerner som Madonna og Lady Gaga er en legende tilgang til kønsidentitet et selvfølgeligt element i deres visuelle selvfremstilling. I bogen Queerness in pop music zoomer Stan Hawkins ind på netop denne tendens i nutidens vestlige populærkulturelle landskab.

LGBT-sundhed : Helbred og trivsel blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner

Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Bjarne Laursen & Knud Juel ; Statens institut for folkesundhed
Odense : Syddansk Universitet, 2015

I Danmark bryster vi os af at være et homo-tolerant land. Men hvordan står det egentlig til med ligestillingen for LGBTQ-personer i Danmark? Hvordan ser hverdagen ud for seksuelle minoriteter på de danske arbejdspladser? Og hvordan står det til med trivslen blandt danske LGBTQ-unge? Dette kan du læse meget mere om i disse tre tankevækkende rapporter om LGBTQ-levevilkår i Danmark. 

 

KVINFO får medhold i Ligebehandlingsnævnet

”Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at drenge ikke havde adgang til Pigefestival 2015”
Så kort og kontant lyder Ligebehandlingsnævnets kendelse om den klage, som var kommet over KVINFOs og foreningen PigeLivs festival sidste år. Drenge havde ikke adgang som publikum til Pigefestivalen i Pumpehuset i København, og det var blevet indklaget for nævnet.
Festivalen blev afholdt i anledning af 100-året for kvinders stemmeret og havde unge piger fra etniske minoriteter og socialt udsatte piger blandt målgrupperne. For at få fat i dem, så var det kun piger, der havde adgang.
”Erfaringen er, at nogen af de her unge, etniske piger er underlagt så stor grad af social kontrol, at de ikke må møde op for deres forældre, hvis der også er åbent for drenge. Det viser med al tydelighed, hvorfor der er brug for sådan et initiativ”, siger KVINFOs direktør Nina Groes
Det er da også netop målgruppen, som ligger til grund for kendelsen. ”Loven er ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige”, skriver Ligebehandlingsnævnet i bemærkningerne.
Seniorkonsulent i KVINFO Jytte Larsen har fulgt Ligebehandlingsnævnet og forgængeren Ligestillingsnævnets arbejde siden det blev grundlagt.
”Kendelsen er ingen overraskelse, eftersom den er helt på linje med loven,” siger hun.
Loven slår netop fast, at det i nogle tilfælde er i orden at forskelsbehandle, hvis det tjener til at styrke ligestillingen, for eksempel for at modvirke indirekte diskrimination. Helt specifikt, så giver ”Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling”, der fortolker loven, tilladelse til at etablere kursus- eller uddannelsesvirksomhed på op til seks måneders varighed for det ene køn, hvis formålet er at fremme ligestilling af kvinder og mænd.
”Man glemmer ofte i den danske debat, at loven er baseret på et udvidet diskriminationsbegreb, der omfatter både direkte og indirekte eller strukturel diskrimination,” siger Jytte Larsen og tilføjer: ”Dermed er også sagt, at kendelsen er tilfredsstillende og helt i lovens ånd”.
Pigefestivallen 26. september sidste år var finansieret af to private bidragydere – Ole Kirks fond og Foreningen Roskilde Festival – og bød blandt andet på workshops, debatter, kampsport og koncerter. Især Wafande udløste stor jubel hos publikum.
I alt deltog et par hundrede piger i festivallen, og blandt andet på grund af et stort benarbejde var det lykkedes at få fat i mange fra målgrupperne af etniske minoriteter og socialt udsatte piger, der ellers ofte bliver væk fra offentlige aktiviteter.
”Det er et initiativ, jeg er stolt over, og derfor er jeg selvfølgelig glad for afgørelsen fra Ligebehandlingsnævnet. Det kan ikke være sådan, at vi i Danmark spænder ben for så vigtig en indsats for ligestillingen”, siger KVINFOs direktør Nina Groes.
 

Fri abort lidt mere sikker i USA

Den første afgørelse om abort i 25 år fra den amerikanske Højesteret sætter stopper for Texas og andre konservative staters forsøg på at forhindre kvinders adgang til abort
af Vivian Jordansen
Amerikanske kvinders ret til abort blev lidt mere sikker mandag, da den amerikanske Højesteret besluttede, at de restriktioner for abortlæger og abortklinikker, som delstaten Texas indførte for et par år siden, er ulovlige.
Det er den første afgørelse  fra USAs Højesteret i 25 år om abort, og afgørelsen blev mødt med jubelråb fra de mange kvinder foran Højesterets bygning i Washington DC. 
Det var en klar flertalsdom på fem mod tre i Højesteret, der afgjorde, at Texas’ krav til abortklinikker om fx hospitalslignende operationsstuer  var et røgslør for at forhindre kvinder i at få abort og ikke havde nogen form for helbredsbegrundelse, som delstaten ellers påstod.
Disse restriktioner i Texas, som Kvinfo.dk  beskrev udførligt i en artikel i foråret, er ifølge Højesterets afgørelse i modstrid med USAs frie ret til abort, der blev indført i 1973, og Texas restriktioner er et forfatningsstridigt forsøg på at gøre det mere besværligt for kvinder at få en abort.
Afgørelsen ventes at få meget stor betydning ikke kun i Texas. I en del andre delstater i det sydlige USA er der stor religiøs og politisk  modstand mod abort og derfor har flere delstater kopieret Texas’ restriktioner.
Højesterets afgørelse ventes at sætte en stopper for disse tiltag, der bl.a. har medført at halvdelen af abortklinikkerne i Texas og andre delstater er lukket eller truet af lukning, hvilket igen har gjort det endnu mere besværligt for en amerikansk sydstatskvinde at få abort.
Både præsident Barack Obama og den demokratiske præsidentkandidat Hillary Clinton har udtrykt deres store tilfredshed med afgørelsen.
Hillary Clinton kaldte det ”en sejr for kvinder i Texas og over hele USA”. Den republikanske kandidat Donald Trump, der ellers ikke er sen til at tweete om alt og alle, har ikke kommenteret.
Men det har flere ledende politikere fra Texas og religiøse ledere i sydstaterne. De kalder det  ”et indgreb i delstaternes ret til at beskytte kvinder og det ufødte liv”.
Højesterets afgørelse gør den frie abort lidt mere sikker i USA, men ændrer ikke det faktum, at der stadig er meget store forskelle på abortregler i de enkelte delstater, og at der i mange især sydlige delstater er regler og forhold, der gør det til en ofte meget både dyr, besværlig og især ydmygende oplevelse at søge om og gennemføre en abort i USA.  
Læs mere om abortkampen og om de ydmygelser mange amerikanske kvinder må gennemgå for at få en abort i KVINFOs Webmagasin

Tunesien vedtager enestående valglov

Der skal være lokalvalg i Tunesien til næste forår, og det bliver en jordskredssejr til kvinderne!
Landets nye valglov betyder nemlig, at byrådene får en meget mere lige sammensætning af mænd og kvinder.
Vedtagelsen af valgloven er en stor sejr for Tunesiens stærke kvindegrupper.
”LET har været meget fokuseret på den fortalerkampagne, som vi har kørt i forhold til loven om paritet i lokalvalgene. Heldigvis stemte et flertal i parlamentet for både horisontal og vertikal paritet,” siger Besma Soudani , der er medgrundlægger og leder af KVINFOs samarbejdspartner Ligue des Electrices Tunisiennes ( LET – ligaen af kvindelige tunesiske vælgere).
Paritet betyder, at partierne skal opstille lige mange mænd og kvinder skiftevis på valglisterne. Valgloven opererer altså ikke med direkte kvoter, som ellers har løftet kvindernes repræsentation i en række andre lande, men sikrer i stedet lighed i opstillingen.
Det var der også til parlamentsvalget i 2014, og det resulterede i den arabiske verdens højeste andel af kvinder i parlamentet på 31 procent.
Men denne gang er valgloven blevet strammet yderligere. For parlamentsvalget viste et helt tydeligt mønster af, at spidskandidaterne var mænd, og kvinderne fik så pladsen som nummer to. Så hvis et parti kun fik et mandat i en valgkreds, gik det til en mand.
Derfor er kravet i den nye valglov, at partierne skal stille med en kvindelig spidskandidat i halvdelen af valgkredsene. Man kan sige at pariteten er blevet både horisontal og vertikal, fordi der skal være kønsbalance i både antallet af opstillede og af spidskandidater. 
Loven er enestående på verdensplan, og især i de fattigere og mere traditionelle områder i den sydlige og indre del af Tunesien ventes den at gøre en kæmpe forskel.
Tunesien har en samlingsregering, hvor både sekulære partier og det moderat islamistiske Ennahda er repræsenterede, og valgloven har bred opbakning på tværs af det politiske spektrum.
”Loven er endnu et skridt mod at øge kvinders deltagelse i beslutningsprocesserne og i ledelsen af de lokale myndigheder og er en anerkendelse af alle de kvinder, som er meget aktive i deres lokalområder,” siger Ennahdas talsmand Yusra Ghannouchi til internetnyhedstjenesten Middle East Eye.
Vedtagelsen af valgloven var tredje vigtige sejr i træk til LETs arbejde for kvinders rettigheder. Tidligere er det lykkedes dem at få sat tydelige fingeraftryk både på landets nye forfatning og valgloven til parlamentet i 2014.
Foto: Noeman AlSayyad for UNDP ved valget til den forfatningsgivende forsamling i 2011. 

Britiske kvinder bliver tungen på Brexit-skålen

EU-afstemningen, der har fået kælenavnet ”Brexit”, en sammenfatning af Britain og exit, kan blive et historisk vendepunkt. Ikke kun for briterne og det europæiske samarbejde, men også for ligestillingen.
Meningsmålingerne har vist næsten dødt løb under hele valgkampen. Så det bliver tvivlerne og deres beslutning i sidste øjeblik, som kommer til at afgøre om Storbritannien bliver i EU eller ej.  Og de fleste af tvivlerne er kvinder.
Det er der en grund til. Ifølge en sammenfatning af tværgående polls og surveyundersøgelser foretaget af Voxter, en demokratisk platform, der blandt andet foretager meningsmålinger, peger tendensen på, at kvinder i højere grad efterspørger dybdegående og nuanceret information, før de afgør, hvor de sætter deres endelige kryds. En information, som de ikke mener de har fået i valgkampen, som er gået heftigt for sig, men som samtidig er blevet kritiseret i flere medier, herunder BBC, the Times og the Guardian for at mangle substans og for at basere argumenterne på frygt. Både kampagnen for et forsat medlemskab af EU, remain, og kampagnen for at forlade EU, leave, er skræmmekampagner. Derfor har valgkampen fået det James Bond-klingende øgenavn – Project Fear.

En kvindetom debat

Læs mere

Analyser fra Voxter: The votes of women are key

International Business Times: Women should be fronting the EU referendum debate

Julie Burchill - debatindlæg: The EU is a feminist issue. I'm voting to leave

Women for Brexit

Women’s Equality Party - hyldest til Jo Cox

Fotos: Nicolas Raymond 


En af årsagerne til manglen på nuanceret og dybdegående information, som de kvindelige tvivlere efterspørger, er den skæve kønsfordeling i selve debatten. Udover manglende nuancering i den overordnede debat, er der også et fravær af kvindelige debattører. Det betyder noget for de kvindelige vælgere.
Det fremtrædende medlem af partiet Labour, Harriet Harman, har kritiseret manglen på kvinder i valgkampen. Hun har udtalt til International Business Times, at kvinder er direkte ekskluderet fra debatten. I en video til ”medie-vagthunden” OfCom siger hun, at det er forkert kun at fokusere på, at leave- og remain-siden skal have lige meget taletid. En ligevægt af mænd og kvinder bør være en lige så høj prioritering i debatten. Mangel på kvindelige figurer kan derfor også påvirke de kvindelige vælgere, der i værste fald føler sig ekskluderede.
Dr Roberta Guerrina, der er ledende ekspert på EU og kønspolitik ved University of Surrey, er enig og fastslår i et interview, at debatten har været mandsdomineret ”både i forhold til kampagnerne selv og de eksperter, der bliver brugt til at kommentere kampagnerne”.
Hun konkluderer, at svaret på den skæve fordeling skal findes i, at EU anses som ”high politics”, der ”ikke er noget for kvinder”. Derfor fejler kampagnerne og kobler ikke økonomisk politik og social eksklusion. De legitimerer en politisk stil, der er ”konfrontatorisk og udelukker kvinders stemmer” vurderer hun. Kampagnerne formår derfor hverken at repræsentere kvinder eller appellere til de kvindelige vælgere.

Nuanceret information – nej tak

Dr. Guerrina fortæller, at den mangelfulde information blandt andet skyldes, at politikere bruger enkle budskaber, de antager virker på kvinder. Hun siger, at politikere spiller på ”følelsesmæssige kort”, når de retter kampagner mod kvinder.
Frygt er også et virkemiddel, der bliver brugt til at høste stemmer blandt kvinder. Frygten for immigranter bruges særligt af de højreorienterede EU-modstandere som Nigel Farage, leder af UKIP (United Kingdom Independence Party), der har udtalt, at hvis remain-fløjen vinder, er resultatet ”masse-sexovergreb” på britiske kvinder. Farage mener, at Storbritannien vil modtage flere immigranter ved fortsat at være medlem af EU, og der derfor vil der følge en massiv stigning i overgreb på grund af ”kulturelle forskelle”.
Et andet af højrefløjens argumenter for at melde sig ud er, at EU skader husmoderen og familien. Anna Firth, bagkvinden for ”Women for Britain”, en pro-leave organisation med konservative værdier, udtaler, at kvinder bør sætte krydset ved leave, fordi EU underminerer den offentlige sektor.
I hendes optik går det hårdest udover kvinder og mødre, fordi det er dem, der mærker konsekvenserne af nedskæringer på skolerne, og dem, der tager sig af familiens sundhed. Især når det kommer til den britiske folkeskole, ser hun en bedre fremtid for Storbritannien uden for EU. Hun mener, at EU er en anti-demokratisk institution, der underminerer den stemmeret, som de britiske kvinder kæmpede så hårdt for.
Talskvinde for nationalistpartiet UKIP og leave-tilhænger, Suzanne Evans, bakker op om påstanden og tilføjer, at mødre bør stemme leave, fordi det er i deres børns bedste interesse, og at det giver milliarder til den offentlige sektor, blandt andet fordi landet sparer medlemsbidraget til EU.
Der er dog ingen garanti for, som Anna Firth eller Suzanne Evans påstår, at et farvel til EU automatisk betyder flere penge til den offentlige sektor. Dr. Roberta Guerrina påpeger overfor KVINFO, at den mangelfulde information også skyldes, at ingen med sikkerhed kan vide, hvad konsekvenserne af en exit fra EU bliver for Storbritannien. Det afhænger af, hvordan regeringen prioriterer de penge, der bliver til overs. 

Klare kvindespørgsmål

Hun understreger dog, at afstemningen uundgåeligt vil påvirke kvinders position i det offentlige rum og på arbejdsmarkedet. ”Det er klart, at chok i den europæiske og britiske økonomi vil påvirke kvinder og mænd asymmetrisk”, siger hun, og det er også med til at gøre Brexit til en feministisk problemstilling.
Om den siddende regering siger Dr. Guerrina, at den ”i store træk har haft negativ indflydelse på kvinder og kvinders adgang til arbejdsmarkedet”. Hun vurderer derudover, at Brexit-kampagnen generelt fejler ved at fokusere på eksempelvis mødre-identitet, da det ikke udfordrer den dominerende opfattelse af vejen til kvinders engagement i EU-Politik. ”Derfor henvises kvindelige vælgere til sfæren af low politics”, siger hun, hvilket kan forklare manglen på nuanceret EU-information.
På den venstreorienterede leave-fløj, er fokus ikke så meget på den traditionelle moderrolle men mere på EU som institution. Ligesom højrefløjen mener de, at EU har et demokratisk underskud, og samtidig ser de EU som en patriarkalsk union. De ser den som en bannerfører for sexisme, der efter feminist og journalist for the Times og the Guardian, Julie Burchills mening mangler et ”ordentligt feministisk spark”. Hun mener, at løbet er kørt, og at EU ikke kan ændres indefra. Derfor bør Storbritannien træde ud af unionen, skriver hun i et debatindlæg til the Spectator. 

Ligestilling på remain-fløjen

Tilhængerne af at blive i EU frygter, at et exit vil betyde, at kvinder mister rettigheder helt generelt og i særdeleshed på arbejdsmarkedet. Uden EU, ville ligestillingen på det britiske arbejdsmarked have set betydeligt anderledes ud, lyder et af hovedargumenterne.
Dr Roberta Guerrina, fortæller til KVINFO, at mange af de britiske kvinders rettigheder på arbejdsmarkedet har baggrund i EU-bestemmelser. Spørgsmålet er derfor, om regeringen vil forsøge at rulle nogle af rettighederne tilbage, og under alle omstændigheder forsvinder muligheden for at indklage sager for EU-domstolen i Luxembourg.
Om det siger Dr. Guerinna ”at man roligt kan sige, de ledende kampagner ikke er de store fortalere for kvinders rettigheder. I det store hele har de ignoreret den her problemstilling og prioriteret mere følelsesmæssige argumenter, som eksempelvis arven fra Sufragetterne”, og deres historiske kamp for stemmeret.
Derfor fylder konsekvenserne for de britiske kvinder på arbejdsmarkedet relativt lidt i debatten, og hun vurderer, at der set i forhold til den siddende regerings politik, muligvis ikke er udsigt til en bedring af kvinders rettigheder, hvis landet forlader EU.

Sårbare på arbejdsmarkedet

De venstre-orienterede remain-støtter argumenterer for, at en reform af unionen er mulig, og at EU er nødvendig for at beholde grundlæggende ligestillingsrettigheder.
Juraprofessor, Tamara Hervey fra the University of Sheffield, udtaler til KVINFO, at ”EU-lov er en vigtig kilde til kvinders rettigheder. Ligeløn, ligebehandling på arbejdspladsen, ligebehandling i social sikkerhed og barsel” Hun tilføjer, at ”EU-love er særligt vigtige for sårbare personer på arbejdspladsen, hvor kvinder er klart overrepræsenterede”.
Hendes vurdering er også, at ud fra den britiske regerings tidligere lovgivningstiltag, er det usikkert, om disse rettigheder, der på nuværende tidspunkt er sikret af EU, vil blive erstattet af svagere bestemmelser.
I forhold til de økonomiske Brexit-konsekvenser, vurderer Hervey, at også de vil gå hårdest udover kvinder. Hun udtaler at ”kvinder generelt er i mere sårbare positioner på arbejdsmarkedet”. Hun begrunder argumentet med, at kvinder er overrepræsenterede blandt folk, der arbejder deltid, flekstid og i den sociale sektor, som Hervey vurderer, vil blive ramt hårdt uden de EU-love, der sikrer grundlæggende rettigheder og samhandel mellem unionslandene.

Brexitdebatten præget af frygt

Valgkampens slutspurt fik en tragisk drejning, da en mand i sidste uge dræbte Labour-parlamentsmedlem og politisk stjerneskud Jo Cox (41 år og mor til 2). Manden har højreradikale sympatier og er Brexit tilhænger. Han støtter derfor, i modsætning til Cox, et Storbritannien ude af EU. Gerningsmanden skød, knivstak og sparkede til slut den døende Cox, mens han råbte ”Britain first” gentagende gange.
The Guardian beskriver Cox som et stort tab for britisk politik. Hun var dedikeret feminist, tidligere formand for Labours Women Network og har arbejdet hårdt for at få flere kvinder i det britiske parlament. Cox var ikke en stor profil i Brexit-debatten, men flere, heriblandt den konservative finansminister George Osborne, har koblet mordet til den splidskabende retorik, han mener, har domineret i Brexit-debatten. Retorikken har pustet til folks frygt og Osborne udtaler til NBC news, at han håber, at Cox’ tragiske død giver grundlag for en mindre splidskabende debat.
Sofie Walker, der sammen med den dansk-britiske feminist, radiovært og komiker Sandi Toksvig har stiftet Women’s Equality Party, stemmer i og udtaler, at hun håber distancen mellem de kritisable Brexit-debatter og befolkningen bliver mindre efter den tragiske hændelse.
I forhold til den store gruppe kvinde-tvivlere peger både Professor Hervery og Dr. Guerrina på, at vælgerne ikke nødvendigvis er mere i tvivl, men derimod mindre åbne om, hvad de planlægger at stemme. Dr. Guerrina siger, at kvinder generelt er mere ”status quo” orienterede, hvilket betyder, at de er mere tilbøjelige til ikke at stemme for politiske forandringer. Det kan derfor betyde, at der er stemmer at hente for remain-fløjen. Om det er tilfældet, bliver afsløret torsdag d. 23. Juni, hvor den endelige afstemning om briternes fremtid i EU bliver afgjort.

KVINFOs feminisme-guide til Folkemødet 2016

Til dig, der ikke kan få nok ligestilling!
KVINFO har – helt subjektivt – udvalgt TOP 10 Folkemødeevents om køn, ligestilling og mangfoldighed.

Pussy Riot

Årets ubetinget største internationale ligestilingsevent på Folkemødet 2016 er den russiske aktivistgruppe Pussy Riot, som stiller op til et interview om demokrati og frihedsrettigheder på Folkemødets store scene fredag aften kl. 19. 
Gruppen er her ikke kun for at give interview på scenen. I løbet af mødet skal den kontroversielle punk- og aktivistgruppe, der har siddet fængslet i Rusland for deres events og budskaber, også diskutere kamp mod mobning af børn fra seksuelle minoriteter med ligestillingsminister Ellen Trane Nørby.

Hitlisten

Og så ellers til den øvrige hitliste:
1)
Gør brug af den fulde talentmasse
CBS og Mercuri Urval præsenterer:
Køn er et kontroversielt emne i Danmark, og vi skal forholde os til at de typiske forestillinger om kønsroller også vokser i universiteternes have. Vi skal gøre brug af den fulde talentmasse ved bl.a. ledelse- og forskerekrutteringer.
Mercuri Urval A/S. d. 17.juni
 
2)
Feministisk talkshow
“SFU inviterer til feministisk talkshow med Emma Holten (billedet) som gæst.
Emma Holten er del af den nye danske feminisme og Emma vil med SFUs formand Nanna Bonde som vært komme vidt omkring de feministiske dagsordener. “
SF, d. 18.juni
 
3)
Minoritetskvinders oprør
Kvindekampen blandt etniske minoriteter er spirende. Flere og flere stemmer rejser sig i den offentlige debat, og kræver respekt og forandring både i egne minoritetsmiljøer og hos majoriteten. Samtidig viser de os forskellighed, nuancer og positioner som ofte tabes i den offentlige debat.
Enhedslisten, d. 17.juni
 
4)
Mænds Psykiske Problemer – hvad kan der gøres?
”Mænds Psykiske Problemer – hvad kan der gøres”.
Baggrund: Mænds psykiske problemer bliver alt for sjældent opdaget og behandlet.
Forum for Mænds Sundhed, d. 17.juni
 
5)
Minoriteter i minoriteten – Hvordan sikrer man inklusion?
Hvordan er det muligt at sikre mest mulig inklusion og repræsentation på tværs af spektre som køn, seksualitet, race, etnicitet og religion? Kan intersektionelle perspektiver være med til at sikre bedre trivsel på arbejdspladsen?
Sabaah. Copenhagen Pride. LGBT Danmark., d. 16.juni
 
6)
Unge, sex og grænser: Sådan stopper vi sexmobning!
Hvordan vi stopper digital sexmobning og får unge til at tænke over seksuelle grænser på nettet? Emma Holten, politikere og en række unge giver deres bud på løsninger. Hør også om et helt nyt undervisningsforløb om seksuelle gråzoner – skabt af unge, til unge.
KFUKs Sociale Arbejde., d. 17.juni
 
7)
Tænker du på din mor eller far, når du onanerer?
Transkønnede gennemgår årelange psykologiske udredningsforløb og bliver mødt med dybt grænseoverskridende spørgsmål om deres seksualitet som f. eks.: ”Tænker du på din mor eller far, når du onanerer?” Mød tre transaktivister, som har oplevelser med systemet og arbejder politisk for at ændre tingene.
Amnesty International, d. 16.juni
 
8)
Feminist, men ikke socialist?
“SFU inviterer til feministisk talkshow med Rasmus Brygger som gæst.
Rasmus Brygger har været en spydspids for den blå feminisme og Rasmus vil med SFUs formand Nanna Bonde som vært komme vidt omkring de liberale feministiske dagsordener. “
SF, d. 16.juni

9)
Intersektionalitet – LGBTQ-hjemløshed
Copenhagen Pride, SABAAH og SAND Århus debatterer hjemløshed blandt unge LGBTQ’ere (Lesbian, Gay, Bisexual, Trans* & Queer/Questioning).
Copenhagen Pride. Foreningen Sabaah, d. 17. juni
 
10)
Gender Research: TADWEIN an Egyptian Women’s Organisation
Kønsbaseret vold i Egypten er et omfattende samfundsproblem. Men hvor stort er problemet egentligt? Mød Amel Fahmy der er direktør for kønsforskningscenteret Tadwein i Cairo, der bruger dataresearch og evidensbaseret viden om køn til at fremme ligestilling og bekæmpe kønsbaseret vold i Egypten.
Danish Egyptian Dialogue Institute, d. 18.juni
 

KVINFOs egne events

Ikke mindst er der selvfølgelig KVINFOs egne arrangementer, som er uden for kategori!
Folke-feministisk Fredagsjam
KVINFO, Dansk Kvindesamfund og Superfemninisten Nanna Kalinka Bjerke samler i år kræfterne på Pilekroen. Sammen med spændende gæster sætter vi fokus på feminisme, ligestilling og aktivisme. Mød bl.a. Abdel Aziz Mahmoud, Sanne Søndergaard og Karina Willumsen. Deltagerne går sammen fra Fredagsjammen til Pussy Riot på store scene. 
KVINFO og Dansk Kvindesamfund d. 17.juni kl. 17.30 på Pilekroen.
 
Find en kvinde – Workshop om ledelse og mangfoldighed
Debatten om fraværet af kvinder i bestyrelseslokaler og på direktionsgangene er præget af myter og fordomme om både mænd og kvinder. Kom og vær med når vi i en udfordrende og tankevækkende workshop punkterer myterne og præsenterer nye bud på, hvordan man gør bedre brug af talentmassen.
KVINFO & Djøf, d. 18.juni kl. 13 på Pilekroen.
 

I alt 37 ligestillingsevents

I alt er der 37 events på Folkemødet som i større eller mindre grad har ligestilling, inklusion og mangfoldighed som tema. Så der er nok at kaste sig ud i. God fornøjelse. 

For tredje år i træk: Dobbelt så mange mænd som kvinder

Det er mændenes Folkemøde – også i år. I alt sætter de sig på næsten to tredjedele af taburetterne i debatpanelerne på Folkemødet 2016.
Det viser den opgørelse, som KVINFO har lavet på baggrund af tal fra Folkemødet. Kun 34,6 procent af de 5619 debatdeltagere er kvinder.
”Det er et demokratisk problem. Folkemødet er stedet, hvor organisationer, institutioner og politikere mødes for at diskutere Danmarks fremtid, og hvordan vi ønsker at indrette vores samfund. Har kvinder virkelig kun halvt så meget at byde på her?”, siger KVINFOs direktør Nina Groes.
Selv om antallet af debatter og debattører stiger år for år har andelen af kvinder næsten ikke rykket sig i de tre år, KVINFO har lavet opgørelsen. I 2014 og 2015 lå den helt fast på 34,3 procent, og andelen i år er altså kun 0,3 procentpoint højere, end de to foregående år. Med den hastighed vil vi skulle helt frem til Folkemødet år 2119 før kvinder og mænd får lige meget taletid.
”Jeg kan konstatere, at det ikke har ændret sig de sidste tre år. Det er en supertanker, der skal vendes. Det kræver konstant opmærksomhed og kommer ikke af sig selv”, siger Nina Groes.

Økonomi og sikkerhed domineres af mænd

Mens en tredjedel af debattørerne på Folkemødet er kvinder, så er det langt fra alle emner, de får lov at tale med om. For når det gælder debatter med vækst, erhverv, transport og sikkerhed og militær som hovedemne, så er under hver femte debattør kvinde.
Kun når det gælder det, man traditionelt har kaldt ”de bløde emner” inden for omsorg og socialpolitik, når kvinderne en andel, der nærmer sig de 50 procent. Og så er der et enkelt emne, hvor næsten 70 procent af debattørerne er kvinder. Det er samtidig et af Folkemødets mindste med kun 14 debatter i det hele – nemlig ligestilling.
”En demokratisk debat kræver, at alle grupper kommer til orde og ikke bliver begrænset til stereotype emneområder. Når kvinder kun bliver inviteret til at blande sig på de traditionelle omsorgsområder, så er det med til fastholde en gammeldags opfattelse af kvinder som nogen, der mest har deres kompetencer inden for børn, ældrepleje og sundhed,” siger Nina Groes. 


Debatterne tegner Folkemødet

Opgørelsen omfatter kun debatterne, som tegner sig for lidt over halvdelen af de samlede events på Folkemødet. De er valgt som undersøgelseskriterium, fordi de er kernen i Folkemødet og giver et billede af, hvem der sætter rammerne for dialogen – både på mødet selv og i samfundet. Undersøgelsen er udført på baggrund af tal, som er opgjort af Folkemødet d. 1. juni 2016, og der kan således være sket mindre ændringer siden.

Urealistiske kropsidealer hører ikke hjemme i reklamer

Urealistiske kropsidealer påvirker os alle, og hører ikke hjemme i reklamer i det offentlige rum. Det mener Londons nyvalgte borgmester Sadiq Khan.
Allerede fra juli måned har han nedlagt forbud mod reklamer i Londons offentlige transport, der gør brug af overdrevne tynde eller muskuløse modeller.
Khan udtaler i sin pressemeddelelse:
“Som far til to teenagepiger er jeg bekymret over denne form for reklamer, som kan nedgøre mennesker, især kvinder, og få dem til at skamme sig over deres kroppe (…) Ingen skal føle sig presset af urealistiske forventninger til deres krop, når de rejser med tog eller bus.”
Læs mere:

Hillary smadrede glasloftet

Hillary Clinton skrev i går aftes verdenshistorie og sikrede sig som den første kvinde stemmer nok til at blive nomineret som præsidentkandidat for et af de to dominerende partier i USA – og dermed med en god mulighed for at sætte sig på verdens mest magtfulde post.
Hendes sejrstale i New York-bydelen Brooklyn i nat havde da også det historiske i sejren som omdrejningspunkt.
I sin indledning greb hun direkte tilbage til den tale, hvor hun for otte år siden erkendte sit nederlag til Barack Obama i kampen om dengang at blive Demokraternes præsidentkandidat.
”Selv om vi ikke var i stand til at bryde igennem det højeste og det hårdeste glasloft denne gang, så er der takket være jer 18 millioner revner i det,” sagde hun dengang som tak til de 18 millioner vælgere, der havde stemt på hende i primærvalgene.
Ved sejrstalen i aftes henviste hun med et skævt smil til glasloftet i den bygning, hvor hun og hendes tilhængere var forsamlet.
”Men det her glasloft skal vi nok lade være med at smadre. Takket være jer har vi nået en milepæl,” sagde hun til stor jubel og delte i sin næste sætning sejren med de generationer og kvinder og mænd, som har kæmpet for og ofret sig for kvinders rettigheder.
I slutningen af talen vendte hun tilbage til temaet igen, denne gang med udgangspunkt i sin mor, som blev født den dag i 1919, hvor kongressen vedtog den forfatningsændring, som gav kvinderne stemmeret.
”Hun lærte mig at stå fast, når jeg stod over for en bølle,” sagde hun med uudtalt henvisning til hendes modstander i præsidentvalget til november, republikaneren Donald Trump, der har gjort nedgøring af kvinder, ikke-hvide og personlige modstandere til et varemærke.

Se hele talen på Youtube 

Nomineringen til Demokraternes præsidentkandidat er den foreløbige kulmination i en lang politisk karrierre, som langt fra altid er forløbet lige glat. Få politikere har mødt så meget modstand og indkasseret så knusende politiske nederlag og så alligevel rejst sig den ene gang efter den anden. I sidste ende er Hillary Clintons fighterevne måske hendes vigtigste egenskab som politiker – og det, som har sat hende i stand til at smadre det ene glasloft efter det andet.
Læs Washington Posts politiske korrespondent Karen Tumultys portræt af politikeren Hillary Clinton
Læs artikel fra KVINFOs Webmagasin om feminismens rolle i den Demokratiske primærvalgkamp

KVINFO på Folkemødet

Igen i år planlægger KVINFO at sætte et solidt ligestillingsaftryk på Folkemødet.
KVINFO har i år to egne arrangementer, som på hver deres måde ikke bare bringer ligestilling på dagsordenen, men også peger på konstruktive løsninger og sætter fokus på feminisme og aktivisme.
Desuden er KVINFO og direktør Nina Groes til stede under hele Folkemødet fra onsdag d. 15. til søndag d. 19.
Og så tager vi for tredje år i træk temperaturen på Folkemødets egen ligestilling, hvor vi kigger på kønsfordelingen ved arrangementerne.
Onsdag: Analyse af Folkemødearrangementerne
Et Folkemøde er kun et rigtigt Folkemøde, hvis alle dele af folket er ordentligt repræsenterede!
Det gælder også i forhold til balancen mellem mænd og kvinder. Derfor analyserer KVINFO for tredje år i træk, hvor stor en del af de ca. 5500 debattører, der er mænd, og hvor stor en del, der er kvinder.
De to foregående år lå andelen af kvindelige debattører på lidt over en tredjedel af det samlede antal debattører. Vi ville ønske, at vi kunne skrive, at vi forventer en bedre fordeling i år, men indtil videre nøjes vi med at håbe.
Analysen udkommer onsdag d. 15. juni kl. 15.
Onsdag: Folkemødets Formøde på Pilekroen
KVINFO-direktør Nina Groes er med til at skyde Folkemødet i gang allerede onsdag aften på Folkemødets Formøde på Pilekroen sammen med en række andre markante debattører. DR’s politiske redaktør, Jens Ringberg, er vært, og emnet er forventninger til Folkemødet 2016.
Formødet er onsdag d. 15. kl. 19.
Fredag: Folke-feministisk Fredagsbar
Vi gentager sidste års absolutte tophit, nemlig vores Folke-feministisk Fredagsbar på Pilekroen. I år er Dansk Kvindesamfund medarrangør sammen med superfeministen Nanna Kalinka Bjerre, der står bag Feministisk Fredagsbar i København.
Fredagsbaren sætter fokus på feminisme, ligestilling, mangfoldighed og aktivisme i en afslappet ramme. Til at bringe gæsterne i den rette folke-feministiske stemning har vi blandt andre inviteret forfatter og radiovært Abdel Aziz Mahmoud, komiker Sanne Søndergaard og musiker og satiriker Karina Willumsen. DJ Nannalicious sørger for lækker underlægningsmusik.
Samtidig varmer årets Folke-feministisk Fredagsbar op til det russiske feministiske punkband Pussy Riot, der gæster hovedscenen fredag aften.
Fredagsbaren er ved en fejl ikke kommet med i det trykte program. Folke-feministisk Fredagsbar er d. 17. fra 17:30 til 19:30 på Pilekroen
Lørdag: Find en kvinde – Workshop om ledelse og mangfoldighed
Danmark er et af de lande, der har den laveste repræsentation af kvindelige ledere i forhold til hvor mange, der gennemfører en lang videregående uddannelse. Debatten om fraværet af kvinder i bestyrelseslokaler og på direktionsgange er præget af myter og fordomme om både mænd og kvinder. I en udfordrende og tankevækkende workshop punkterer vi myterne og præsenterer nye bud på, hvordan man gør bedre brug af talentmassen.
Workshoppen er arrangeret i samarbejde mellem DJØF og KVINFO og her vil diversitetseksperterne Tinna C. Nielsen, Move the Elephant, og Marianne Egelund Siig, Head of Diversity, Nordea, gøre op med fortærskede fordomme og myter om, hvad kvinder og mænd kan og skal. Økonomisk redaktør på Børsen, Thomas Bernt Henriksen styrer dagen, hvor målet er at udfordre ubevidste fordomme og vanetænkning og at præsentere konkrete værktøjer, der kan skabe forandring og mere mangfoldighed. Mere handling og mindre snak.
Workshoppen er lørdag d. 18. kl. 13 på Pilekroen

Milepæl: Transkønnethed fjernes fra listen over psykiske sygdomme

Efter flere års kritik af det danske sundhedsystems behandling af transkønnede, går Danmark nu forrest: Som det første land i verden fjernes transkønnethed fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme. Det er en vigtig milepæl – også for transkønnede andre steder i verden.
”Det er vigtigt, at politikerne sikrer, at der følger rettigheder med, og at man ændrer behandlingen, så danske transkønnede får en værdig behandling uden diskrimination og ikke længere tvinges i psykiatriske udredninger”.
LGBT Danmark udtrykker forsigtig betænkelighed ved, at udredningsforløbet stadig ligger hos en enkelt aktør, som dermed er ‘gatekeeper’:
“Det er vigtigt for LGBT Danmark, at flytningen af diagnosekoderne udmøntes i konkrete ændringer, således at transkønnende får selvbestemmelse. Det enkelte menneske er bedst til at træffe beslutninger om eget liv. Vi vil kæmpe videre for informeret samtykke,” udtaler Linda Thor Pedersen.
Læs mere på amnesty.dk
Læs mere på lgbt.dk

DFI har undersøgt kønsfordelingen i dansk film

DFI har i en ny rapport kigget nærmere på kønsfordelingen i dansk film. Både når det gælder faggrupper, publikum, studerende, kritikere, støttesystemer m.m. Ikke overraskende er der en markant skævhed på næsten alle områder – i mændenes favør.

På trods af, at 46% af alle instruktørdimittender fra Filmskolen er kvinder, så er mere end 80% af dem, der søger og modtager støtte fra DFI mænd.

Men det er ikke kun bagved kameraet, at mænd dominerer. Selvom flere kvinder end mænd indløser biografbilletter, så har 67% af alle film en mand i hovedrollen.

DFI anerkender at den mangelende mangfoldighed, der slår igennem på alle niveauer, er problematisk. De vil med forskellige tiltag forsøge at skabe forandring, men værger sig ved, at tage samme metoder i brug som i Sverige. Argumentet er, at kvoter vil betyde at man må gå på kompromis med kvaliteten.

I Sverige forstår man ikke kritikken. Siden 2011 har man arbejdet målrettet på, at få flere kvinder i spil bag kameraet. I 2011 blev 29% af alle film instrueret af kvinder. I 2014 var andelen oppe på 50%. De flere kvinder har ikke betydet et kvalitetsfald. Tværtimod har Sverige endnu flere film med på de forskellige filmfestivaler end tidligere. 

Læs mere om undersøgelsen i Politiken og læs DFI pressemeddelelse .

**KOM MED TIL BRANCHEMØDE I DAG**

Du kan være med når DFI præsenterer deres undersøgelse og overvejelser ift. tiltag, der kan forbedre mangfoldigheden i filmbranchen. Tilmeld dig hos DFI.

Det er i dag kl. 17.00-19.00

Adresse: 
Cinemateket
Gothersgade 55
Kbh. K 

Danmarks internationale indsats for ligestilling har effekt

Udenrigsministeriet har fået kigget Danmarks fokus på kvinders rettigheder i det internationale arbejde efter i sømmene.
Det stærke fokus gennem mange år har betydet, at Danmark har medvirket til at åbne døre til politiske beslutningstagere omkring kvinders rettigheder, og det har givet resultat i de 8 eksempler, som studiet har evalueret, lyder konklusionen.
De 8 eksempler er alle fra Danidas arbejde og beskæftiger sig altså ikke direkte med det arbejde under Det Arabiske Initiativ i Mellemøsten og Nordafrika, som KVINFO er involveret i. Alligevel er der en række forhold, som er umiddelbart er genkendelige i arbejdet under Det Arabiske Initiativ.
Det gælder for eksempel succesen med at udnytte det vindue af muligheder, som politiske omvæltninger kan give, til at styrke kvinders rettigheder i lovgivningen. Studiet nævner et eksempel fra Burkina Faso, men det kunne lige så godt have været det samarbejde, som KVINFO har med organisationen LET i Tunesien, der lykkedes med at få sat solide aftryk på landets nye forfatning.
På linje med den evaluering KVINFO selv fik lavet sidste år af sit eget arbejde under Det Arabiske Intiativ gennem 10 år, så konkluderer studiet, at projekterne har haft effekt for kvinders vilkår og rettigheder på både mikroniveau for de enkelte kvinder involveret i projekterne, i lokalsamfundene og på makroniveau bredt i de samfund, som de er målrettet mod.
Helt overordnet er det menneskerettighederne, der udgør basis for arbejdet mod diskrimination og for deltagelse, ansvarlighed og gennemsigtighed, også når det gælder kvinders vilkår. Desuden understreger studiet vigtigheden af partnerskaber og af at arbejde langsigtet.
”Udenrigsministeriets studie viser, at det danske fokus på kvinders rettigheder både er berettiget og har effekt,” siger international chef i KVINFO, Suzanne Moll. ”Samtidig understreger det nødvendigheden af stærke partnerskaber med samarbejdspartnerne, som også er KVINFOs erfaring. Når det gælder et område som ligestilling og kvinders rettigheder, så opnår man kun ægte forandringer gennem tillid og en ligefrem dialog.”
Studiet rejser også et par kritikpunkter. Blandt andet, at succeserne med at få forbedret lovgivningen ikke automatisk fører til ligestilling, med mindre der bliver udviklet redskaber til implementering og fulgt op på dem. Det slår også til lyd for at styrke et af de områder, som har været et kernepunkt i KVINFOs arbejde, nemlig den direkte dialog mellem partnerne. I de traditionelle udviklingsprojekter bliver dialogen alt for ofte på det højeste niveau, hvor ømme punkter bliver forhandlet på plads i forbindelse med for eksempel ministerbesøg, men i stedet ville det kunne ske mere tilbundsgående i en direkte dialog mellem partnerne.
Læs evalueringsstudiet på Udenrigsministeriets hjemmeside

Feminisme i din radio!

I forlængelse af ‪sidste uges Women Deliver-konference‬ handlede Eksistens på P1 om Feminisme – før og nu.

I programmet kan du bl.a. høre KVINFOs historiker Jytte Nielsen, debattør og kommunikationsrådgiver Nanna Kalinka Bjerke og debattør og studerende Geeti Amiri. 

Fra dr.dk:
“I over 250 år, lige siden Den Amerikanske Uafhængighedserklæring og Den Franske Revolution, har kvinder forsøgt målrettet at opnå ligestilling med mændene. På alle parametre. Flere af kampene er lykkedes, og mange – især i den hvide middelklasse – oplever en relativt høj grad af ligestilling. Men der er stadig huller i virkeligheden, og der er stadig grupper, der kæmper nogle af de samme kampe som den hvide og veluddannede gruppe af kvinder kæmpede for år tilbage. “Den mest disrespekterede person i USA er den sorte kvinde” sagde Malcolm X i 1962.
I 2016 har Beyoncé aktualiseret netop det citat, og i Europa oplever indvandrerkvinder, især fra den muslimske verden, noget tilsvarende.
Hvem lærer af hvem i kvindernes kamp for ligestilling, og hvem hjælper der, hvor det er nødvendigt?”

Lyt med her: Eksistens: FeminismE/feminismER. Kvindekamp/kvindekampE. Ligestilling?

Kvinder vil have fred

Arabiske kvinder fra konfliktramte lande som Yemen, Syrien, Irak og Libyen vil først og fremmest have fred.
Budskabet står lysende klart på en todages konference “Enhancing Women’s Contribution to Peace Building and Conflict Resolution in the Arab Region” (Fremme af kvinders deltagelse i fredsforhandlinger og konfliktløsning i den arabiske region), som Al Quds Center for Political Studies og KVINFO med finansiering fra Det Arabiske Initiativ har arrangeret i Libanons hovedstad Beirut i denne uge.
I alt er der 50 deltagere, som foruden de nævnte lande kommer fra Marokko, Tunesien, Egypten, Jordan og Libanon. De diskuterer fredsmuligheder og metoder til at inddrage kvinder på lige fod i alle aspekter af de politiske diskussioner, fredsforhandlinger og genopbygning.
I oktober sidste år udbyggede og præciserede FNs sikkerhedsråd den 16 år gamle resolution 1325, som netop understreger, at det er afgørende, at kvinder deltager på lige fod med mænd i bestræbelserne på at undgå og stoppe konflikter, samt at der udvikles et kønsperspektiv på alt arbejde med at skabe fred og genopbygge de konfliktramte lande.
For deltagerne på konferencen er ønsket om fred måske simpelt, til gengæld er vejen dertil vanskelig. Lægen og politikeren Vian Sabri Akreyi fra den kurdiske del af Irak fortalte om den ekstreme vold, som kvinder i hendes land har været udsat for i årtier, og også at kvinder generelt bliver lukket ude fra de politiske diskussioner. Nu hvor Islamisk Stat har erobret en stor del af landet er det blevet endnu sværere at samle kræfterne om fælles løsninger for fremtiden. Og kvinderne er afgjort dem, der lider mest under terroristerne i landet, slog Vian Sabri Akreyi fast.
Sabah Al Hallak, som repræsenterer Syriske Kvinder for Demokrati, understreger, at der skal ændres på fortællingen om kvinder som ofre – de skal være og beskrives som partnere i de politiske processer. Og så tilføjede hun, at undertrykkelsen i politik nu er suppleret af religiøs undertrykkelse i Syrien.
Professor Mais Alkrydee fra Damaskus, som sidder i en af de syriske oppositionsgrupper, der deltager i de internationale fredsforhandlinger, sagde, at beskyttelsen af kvinder afhænger helt af, at en kommende forfatning bliver sekulær, men siger også, at alt for mange fraktioner og grupper har deres egen dagsorden i hendes land, og udkæmper egne uenigheder i Syrien.
Leyla Ben Khelife fra Libyen understregede behovet for, at der indledes dialog mellem landets krigende parter:  ”Mit land er ved at drukne, og uden dialog går vi alle sammen ned”. Hun pointerede i øvrigt behovet for at de unge bliver en del af diskussionen om landets fremtid.
Professor Maha Sallim, som arbejder i en libysk menneskerettighedsorganisation, udpegede Islamisk Stats massive tilstedeværelse i landet som den absolut største udfordring, og tilføjede, at magtdelingen med to regeringer må stoppe, fordi det kræver enighed og samarbejde at stoppe terrorgruppens fremfærd.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Fra Yemen forklarede professor Bilgis Abu Osba om de særlige udfordringer, der gælder, når man lever i og med ”en glemt krig”, og hendes kollega Racha Jarhum understregede, at der stort set ikke er støtte til kvinders deltagelse i det politiske liv, de bliver isoleret fra alle forhandlinger og diskussioner. Desuden er der ingen muligheder for de mange kvinder, der er udsat for vold. Der er ingen faciliteter eller krisecentre, de kan opsøge.
Hen mod slutningen af konferencens første dag, udviklede debatten sig til en til tider ophedet diskussion af arabiske kvinders evne til at styrke egen rolle og sætte kønsdiskussionerne på den generelle dagsorden.
Konferencens anden dag kommer især til at dreje sig om regionalt samarbejde, gode råd og anbefalinger.
af Inger Marie Vennize

Ny undersøgelse: Hver 4. kvinde oplever chikane på arbejdpladsen

Ny undersøgelse, foretaget af  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at kvinder oplever langt mere chikane på arbejdspladsen end mænd. Både når det gælder vold, trusler, mobning og sexchikane. 

Inden for det sidste år har hver 4. kvinde oplevet en eller anden form for chikane. For mændenes vedkommende er det 16%. Når det gælder sexchikane og vold/trusler om vold er kvindernes andel mere end dobbelt å høj som mændenes. Men særligt sexchikane er svært at snakke om og bliver ofte ikke taget alvorligt, og derfor anmelder meget få kvinder de krænkelser de oplever:
“Omfanget af chikanen over for kvinder viser, at vi som samfund ikke anerkender alvoren af sexchikane og mobberi. »Vi ser det simpelthen ikke«, lyder det fra Nina Groes​, direktør for Kvinfo, »Danske kvinder skal finde sig i mere end mænd på jobbet. De her tal viser, at der er en anden sexistisk virkelighed dér end det, vi går rundt og bilder os selv ind. Og der er langt fra den virkelighed til, at man rent faktisk starter en sag.« siger hun.”
Læs mere om undersøgelsen i Berlingske.

Læs Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse. 
 

Ugens debat om kvindelige ledere, tasker og sommerkurser

Berlingskes leder “Kvind jer op”, hvor de opfordrer kvinder til at træffe nogle andre valg, hvis de gerne vil frem i verden, har siden fredag skabt heftig debat. Både i de traditionelle medier og på de sociale platforme. 

Her kan du finde links til nogle af de indlæg, der er blevet skrevet som reaktion på lederen.

Sidst er det KVINFOs bestyrelsesleder Dorthe Staunæs, professor, Aarhus Universitet, og Sverre Raffnsøe, professor, CBS, der sammen
har begået kronikken “En antikveret forståelse af ledelse”. Her peger de bl.a. på, at Berlingskes leder læner sig op ad en utidssvarende måde at tænke og forstå ‘ledelse’ – og dermed også hvordan vi forstår og tænker ‘rigtige’ ledere. 

Læs Marianne Siig Egelunds reaktion “Mand jer op, Berlingske”. Marianne Egelund Siig er Head of Diversity i Nordea og leder deres strategiske indsats for øget diversitet og inklusion. 
Læs Soulaima Gouranis indlæg i Berlingske “Du skal ikke gå med dyre sko og samtidig brøle, at nogen holder dig udenfor”. Gourani er virksomhedsrådgiver, foredragsholder, samfundsdebattør og forfatter. 

Læs Christel Skousen Thranes indlæg “Nej, Berlingske, I har ikke startet en debat …” i P.O.V. International. Skousen Thrane er journalist, iværksætter og forfatter. 

Fra barnebrud til aktivist

Men hun kan ikke få en dommer til at anerkende, at hun går fra den mand, som hun aldrig har villet have, aldrig har brudt sig om, og som begyndte at mishandle hende tidligt i ægteskabet. De har fået seks børn, den ældste er 17 og den yngste blot et år. Familien bor i en landsby i bjergene, 250 km. fra Casablanca. Jalila fik på et tidspunkt en symaskine, som i dag er er familiens vigtigste indtægtskilde.
Frustration bliver til handlekraft
Sidste år fik Jalila kontakt til organisationen Droit et Justice (Rettighed og retfærdighed), en af KVINFOs partnerorganisationer, der blandt arbejder for at forbyde børneægteskaber i Marokko, og sikre at kvinder har samme adgang til at blive skilt som mænd. Al den vold og frustration, som Jalila har oplevet gennem sit ægteskab har hun nu givet en stemme. Hun har kastet sin energi ind i at være aktivist – og taler med piger og kvinder om at stoppe børneægteskaber og vold og sende pigerne i skole. 
 ”Jeg vil dø for den sag” siger Jalila Sadik fra scenen i Bella Center. Den har kostet hende dyrt, manden er rasende, og de andre kvinder i landsbyen holder sig fra hende. Men Jalila er ligeglad.
I disse dage er hun for første gang nogensinde udenfor Marokko. KVINFO har inviteret hende til at fortælle om sit eget liv, og de mange piger og kvinder, hun deler skæbne med og arbejder for.
Blev gift bort som 16 årig – mod sin vilje
”Jeg var 16 år, da min far tog mig ud af skolen for at give mig væk til min mand. Jeg gjorde alt for at stoppe det, jeg ville begå selvmord. Men i min verden er det almindeligt at gifte sig ung, det er en tradition, og derfor ville ingen hjælpe mig. Som 16-årig bliver man opfattet som gifteklar, og pigens familie tænker også, at der ikke kan være en ekstra, voksen kvinde i hjemmet foruden moderen. Så vanen tro man sender de store piger væk på denne måde, forklarede Jalila Sadik.
Nyt fænomen er en katastrofe for unge piger
Med på scenen til KVINFOs tidlige morgenarrangement i Bella Center er også Sofia Rais fra organisationen Droit et Justice, som fandt Jalila Sadik i landsbyen på en kampagnetur sidste år. Foruden at fortælle om det vigtige arbejde med børneægteskaber, sætter hun fokus på et relativt nyt fænomen, som er stigende. Nemlig kortvarige, uformelle ægteskaber, som mænd indgår, mens de for eksempel er i Marokko på ferie – typisk marokkanere, der bor i Spanien eller rige mænd fra andre arabiske lande. Da der ikke bliver indgået formelle ægteskaber, kan kvinderne heller ikke blive skilt, og måske er de gravide. Det er en katastrofe for pigerne, og de penge familien får for pigen, er relativt små.
Shipra Jha, som er senioranalytiker i organisationen, Girls Not Brides pointerer, at en ung piger bliver giftet hvert andet sekund. Det er 15 millioner børnebrude om året. Børneægteskaberne antager forskellige former, afhængig af de lokale traditioner i Asien, Afrika, USA, Europa og de arabiske lande.

Piger ses som en byrde
Men årsagerne ligner hinanden. ”Ulighed er det største problem – pigerne er simpelthen mindre værd end drenge. Og så er fattigdom vigtigt. Pigerne bliver ikke set som en resurse i familien, men som en byrde der øger fattigdommen. Og endelig så forbinder man piger med familiens ære, og deres seksualitet er en regulær fare. Hvis de bliver gift er problemet løst, set fra familiens synspunkt, forklarer Shipra Jha.
Jalila kæmper med næb og klør for alle Marokkos piger. ”Jeg slås for at min egen datter kan gå i skole og få et bedre liv end mig,” siger Jalila.

”Det er også vores land” – kronik i Berlingske Tidende

Krig, flugt og midlertidige bosætninger har store konsekvenser for kvinders sikkerhed. Når man har mødt de kvinder, der sidder i flygtningelejrene i Jordan, så er man ikke i tvivl om, at de er blandt dem, der har betalt den højeste pris for konflikten i Syrien. Hyppigheden af børneægteskaber og af vold og voldtægt mod kvinder stiger dramatisk og forhindrer kvinders aktive deltagelse i deres samfund, og i at bidrage til at skabe fred. Der er ikke adgang til et sundhedsvæsen og dermed trues kvinders sundhed, blandt andet i forbindelse med graviditeter og fødsler.
Women Deliver-konferencen sætter fokus på netop kvinders sundhed og rettigheder verden over. Og mens der i store dele af verden støt sker fremskridt, så har kvinderne i konfliktlande som Syrien, Yemen eller Libyen oplevet voldsomme tilbageskridt i kølvandet på borgerkrigene i landet. Der er med andre ord en alt for ofte overset ligestillingsdimension af ’sikkerhed’.
Netop sikkerhed er hovedfokus for den rapport om Danmarks udenrigspolitiske prioriteter, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen har udarbejdet, og her står konflikterne i Mellemøsten og Nordafrika centralt. Samtidig udpeger han ligestilling som et af de områder, som Danmark bør arbejde for at fremme.
Set fra de konflikthærgede lande i regionen, så er de to prioriteringer nært forbundne, både når det gælder beskyttelsen af de mest sårbare civile og i løsningen af konflikterne. Som Alaa Murabit, der er leder af Voice of Libyan Women og som også kommer med et af de centrale indlæg på Women Deliver, har fortalt FN’s Sikkerhedsråd
“Kun ved at samarbejde med kvinder og civilsamfundsorganisationer ved frontlinjerne kan vi imødegå de stigende trusler mod vores sikkerhed”
Men kvinders vej til indflydelse på fred er mangeartet, og kvinders største bidrag finder ofte sted i en halv-offentlig eller privat sfære, påpeger den canadiske forsker Maliha Chisti med baggrund i sine studier i Afghanistan. De samtaler og dialoger, som kvinder ofte er initiativtagere til på et lokalt og hverdagsplan kan udgøre processer, der sikrer, at freden også har forankring i det pågældende samfund.
Mobaderoon (initiativ-tagerne) består af et netværk af syriske kvinder, som på frivillig basis arbejder dialog-baseret med konflikt-håndtering og fredsopbygning. Et af deres mere end 150 projekter rundt omkring i det borgerkrigshærgede land består for eksempel i at bringe kvinder fra flere sider af konflikten sammen, men som har det tilfælles, at de alle har mistet et eller flere børn i konflikten.
”Kvinder kan lede deres familier til enten hævn eller til forsoning”, siger en af bevægelsens ledere, som for nylig gæstede et KVINFO-støttet arrangement i Danmark. Idéen er, at hvis man kan bringe kvinderne til at anerkende og forstå hinandens tab og lidelse, så kan man gøre dem til agenter for forsoning i stedet for, at de puster til den fortsatte konflikt.
Denne aktivist, som vi af sikkerhedshensyn her kalder Leyla, understreger, hvor afgørende det er, at civilsamfundet bliver involveret i fredsprocessen. Og i Syrien udgøres civilsamfundet i høj grad af kvinder, da en stor del af mændene enten er flygtet eller i krig.  Leyla fremhæver behovet for beskyttelse i processen, når man insisterer på at bryde med konfliktens logik og tale sammen på tværs af etniske og politiske skel: – ”Fredsaktivister bliver ofte beskyldt for at være forrædere. Efterretningstjenester og militser mener ikke vi bør tale sammen.”
Mens Mobaderoon arbejder med konfliktløsning lokalt, så har Awam Foundation for Culture and Development, en paraplyorganisation af kvindeorganisationer i Yemen, og den libyske ungdomsorganisation, Voice of Libyan Women, begge især forfulgt en strategi, som skal øge kvinders direkte indflydelse på formelle fredsforhandlinger, også på højt niveau
Det er sket igennem kursusvirksomhed, i Yemen blandt andet støttet af KVINFO, der ruster kvinder til at søge indflydelse, og det sker gennem undersøgelser af, hvad der kan fordre kvinders deltagelse, og igennem internationale appeller og alliancer. I Yemens Nationale Dialog Konference (2013-2014) var 28 % af deltagerne kvinder, men da den endte i krig, blev kvinderne udelukket fra nye fredsforhandlinger.
Forkvinden i AWAM Foundation for Culture and Development, Bilgis Abou Osba, der også underviser i politik på Sanaa Universitet, påpeger, at “kvinders deltagelse i fredsforhandlinger er ikke udtryk for luksus. Derimod tilskynder kvinders deltagelse til at man kommer frem til bæredygtige og gode løsninger”.
Lige nu forhandles der i Kuwait mellem de stridende parter, og efter pres fra en gruppe af Yemens kvindeaktivister, med én kvinde i hver delegation. I de Syriske fredsforhandlinger er 6 ud af 30 forhandlere kvinder. I Libyen har kvinder ganske vist opnået større synlighed efter det folkelige oprør – men bæredygtig fred kræver, at hele Libyen deltager i den. Voice of Libyan Women’s egen undersøgelse påpegede, at manglende sikkerhed var hovedårsagen til, at mange kvinder holdt sig fra at blande sig, og den iværksatte en unik kampagne ved navn The Noor projektet – oplysningsprojektet. Med billboards og TV-indslag gjorde kampagnen med islamisk argumentation opmærksom på, at det er forkert og en forbrydelse at udøve vold mod kvinder. Også ifølge islamiske værdier. 
Fredsforhandlinger foregår ofte I det skjulte, uden offentlig adgang eller indsigt, og lukkede forhandlinger har tendens til ikke at inddrage kvinder. Kvinder deltager kun i 9 % af alle forhandlinger, og de leder dem i kun 2%. Nogle gange, som i tilfældet Yemen, er det FN, der mægler i disse forhandlinger. FN’s sikkerhedsråd har i sin resolution 1325 fra år 2000 vedtaget, at kvinder skal deltage på lige fod med mænd i fredsforhandlinger, og at kvinder har krav på beskyttelse under krig.
Det gælder i de lande, hvor der er decideret krig, men også i nabolande som Egypten, Jordan og Marokko, hvor afledte spændinger, flygtningestrømme og stramninger fra regimerne sætter tryghed og sikkerhed på spil, med mere restriktive rammer for kvinders virke til følge.
I disse år skrives der nye forfatninger i flere lande i Mellemøsten, og det udgør en chance for at skubbe på processen mod større ligestilling mellem kønnene. Desværre udgør dette momentum også en risiko for yderligere at marginalisere kvinder, så de holdes ude af indflydelse på den formelle forhandlingsproces. Det er meget uheldigt, i og med at fredsprocesserne skaber mulighed for, at kvinder kan få mere indflydelse på eget samfund. En helt frisk rapport fra UN Women bekræfter, at kvinder i alle verdensdele er massivt under-repræsenterede i freds- og transitionsprocesser, og selv hvis de sidder med ved forhandlingerne, har de svært ved at opnå reel indflydelse.
Derfor er det vigtigt at vi både i vores udenrigspolitik og på konferencer som Women Deliver holder fast i, at kvinders sikkerhed og rettigheder kun kan beskyttes, hvis de også får indflydelse på hvordan konflikter løses og på udformningen af deres land, sådan som de har krav på. Kvinder i konflikt- og krigszoner er ganske vist ramte, men de rummer også en mere sikker fremtid. Det er budskabet i Women Deliver, at alle vinder, når man investerer i kvinder.  Det gælder ikke mindst, når det handler om at sikre kvinders indflydelse på fredsprocesser.
Som Amal Basha, menneskerettighedsaktivist i Yemen, har indvendt: ”Det er også vores land” – landet tilhører indlysende også kvinderne, og for at hele landet står bag en fred, skal kvinderne ikke kun være dem, der står for den videre forankring af freden, de skal have indflydelse ved forhandlingsbordet.
Se kronikken i Berlingske Tidende
Læs også artiklen “Kvinder er udsatte – og uundværlige – i nødhjælps-arbejdet” i KVINFO’s Webmagasin.

 

Følg med i Women Deliver fra din egen skærm

I dag starter den internationale Women Deliver konference i Bella Centret i København. Frem til den 19. maj vil byen summe af aktiviteter om pigers og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel.
Hvis du ikke er blandt dem, der hart billet til konferencen, kan du følge med hjemmefra via den live streaming, der tilbydes via 

Her kan du følge med i de vigtigste emner og se de mest spændende talere. Hertil kommer live studie med debat og interviews. Og du kan selv deltage i debatten online.

Hvad er Women Deliver?

Women Deliver er en international NGO, der sætter fokus på pigers og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel. Arbejdet retter sig både mod regeringer, internationale organisationer og det private erhvervsliv. Organisationen startede i 2007 og holder hvert tredje år en international konference.

To nye foldere om KVINFOs arbejde

KVINFO har fået lavet to nye, flotte foldere om os selv og vores arbejde.
Den ene handler om alle KVINFOs aktiviteter – videncentret med biblioteket, mentorprogrammerne, ekspertdatabasen og vores internationale arbejde.
Den anden fokuserer udelukkende på det internationale arbejde i Mellemøsten og Nordafrika, både målsætningerne og vores arbejdsmetoder.
Begge foldere er produceret for at have noget frisk og overskueligt materiale at dele ud til deltagerne på Women Deliver-konferencen i næste uge, men vil også blive brugt fremover. Folderne er på engelsk.
Læs eller download folderne (pdf)

KVINFO lancerer mentornetværk 2.0

Gennem de seneste 14 år har tusindvis af nye danskere fundet en vejviser ind i det danske samfund og arbejdsmarked gennem KVINFOs mentornetværk.
Nu lancerer KVINFO en ny elektronisk platform, der gør matchingen mellem mentor og mentee både hurtigere og bedre. Det sker hos IBM i Brøndby, blandt andet fordi IBM gennem flere år aktivt har rekrutteret mentorer blandt sine ansatte.
Mentor Malene Rix og mentee Jun Tan er blandt de første, der har fundet hinanden gennem det nye system, der har fået navnet Mentor 2.0.
“For en, der er ny i Danmark og det danske system, så var det overraskende nemt at forstå og bruge KVINFOs matchingplatform. Jeg gik ind i afprøvningen uden at forvente ret meget, men fik både en ny ven og en fantastisk rollemodel ud af det,” siger malaysiske Jun Tan, der har været i Danmark i 15 måneder.
Både mentor og mentee lægger en række oplysninger og en beskrivelse af sig selv ind i systemet. Det matcher så mulige mentorpar med sammenfaldende interesser eller erhvervsbaggrund og foreslår en række profiler, som man kan kontakte. For Malene Rix er det hendes fjerde forløb som mentor, og hun har kun roser til den nye platform. 
“KVINFOs nye elektroniske matching platform gør det nemt og effektivt at finde sammen som mentor og mentee. Det er interessant at læse de mange profiler og finde frem til de personer, man gerne vil møde, og det har været en stor fornøjelse derefter at lære hinanden at kende,” siger hun.
Indtil nu har det været koordinatorerne, som har stået for at interviewe og matche mentor og mentee. De kræfter kan nu i stedet bruges til at gøre mentorforløbene bedre.
“Med Mentor 2.0 ønsker vi at kombinere vores erfaringer med de seneste tekniske og sociale muligheder, for at skabe endnu bedre rammer for at skabe kvalificerede mentorforløb. Samtidigt har vi med pilotprojektet erfaret, at når ansvaret for matchet ligger hos mentor og mentee, giver det også et større ejerskab over mentorforløbet,” siger Christian Larsen, koordinator i Mentornetværket.
Samtidig forventer han og resten af teamet at kunne rekruttere langt flere mentorer og mentees med det nye system.
KVINFO og IBM har valgt at gå sammen omkring lanceringen af Mentornetværket 2.0 som foregår på IBM’s adresse i Brøndby. Det, der umiddelbart ligner et atypisk samarbejde, giver faktisk mening, når man ser på nogle af de to organisationers fælles værdier som for eksempel mangfoldighed.
“At arbejde bevidst for et mangfoldigt arbejdsmarked gennem integrationsaktiviteter ligger os meget på sinde, og vi værdsætter den innovation og dermed den værdi det skaber på det danske arbejdsmarked og i samfundet,” siger Sanne Urbak, CSR Manager i IBM Danmark.
“At IBM Danmark støtter og lægger faciliteter til KVINFOs Mentornetværk 2.0 launch ligger i helt naturlig forlængelse af vores egen CSR profil, hvor vi netop gennem Corporate Volunteering engagerer vores medarbejdere i civilsamfundet i partnerskaber med danske NGO’er. Vi er meget glade for at kunne være med til at støtte op omkring Mentornetværkets store dag,” siger hun.
 
Læs mere om Mentornetværket

Helle for Helle Helle!

Hvert andet år uddeler Det Danske Akademi ”Den store pris” til en dansk forfatter. Foruden en klækkelig pengepræmie på 300.000 kroner, er det den største anerkendelse en forfatter kan modtage i Danmark.

Denne gang er prisen gået til Helle Helle, der er kendt for sit helt særlige skrive-tag på den minimalistiske realisme. 

Det Danske Akademi fremhæver i begrundelsen, at Helle Helles forfatterskab ”både fornyer en impressionistisk tradition i dansk litteratur og tilføjer den nye, overraskende aspekter.” Hun er en forfatter, der formår at indkapsle det tragiske og trivielle fra middelklasselivet med knivskarp præcision.

Helle Helle debuterede i 1993 med romanen ”Eksempel på liv”. Siden debuten er det blevet til et væld af romaner, novellesamlinger og meget andet fra Helles hånd. Hun har modtaget en lang række priser, blandt andet Kritikerprisen, PO Enquist-prisen og senest De Gyldne Laurbær i 2012, som hun fik for romanen “Dette burde skrives i nutid”. 
Selve overrækkelsen af Den Store pris finder sted ved Akademiets årsfest den 25. november.

KRAKA-prisen 2016

Foreningen for Kønsforskning uddeler hvert år KRAKA-prisen til dem, der har ydet en særlig indsats indenfor kønsforskningen i Danmark. Sidste år var det Bente Rosenbeck, der løb med prisen for bogen ”Har videnskab køn?”. I år var det Tidsskriftet Kvinder, Køn og Forsknings (KKF) tur til at blive belønnet.  Begrundelsen for lød, at tidsskriftet har dannet ramme for den danske kønsforskning i snart 25 år og derfor belønnes for ”den kollektive indsats og inddragelsen af de mange unge forskere”. Udover at være rammeskabende for kønsforskningskulturen, høster tidsskriftets vovede temavalg og det æstetiske udtryk roser.

Læs hele begrundelsen her:

Begrundelse for tildeling af KRAKA-prisen 2016 til tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning/v. Hilda Rømer Christensen
 Priskomiteen for Kraka-prisen ved Inge Henningsen, Anette Fauerskov Bruss Jørgensen, Bodil Olesen og Karen Sjørup skal hermed tildele Kraka-prisen for 2016 til tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning (KKF).
KKF har fra sin start haft den ubeskedne ambition at dække et helt forskningsfelt og har gennem årene skabt en referenceramme for danske kønsforskere og andre kønsinteresserede på tværs af faggrænser og ansættelsessteder. Det gælder både nyere kønsforskningsteori, men også vigtige artikler, som man har kunnet henvise til i mange år. Det har samtidig været en betydningsfuld publiceringsmulighed for kønsforskere, der har behandlet utraditionelle emner eller fagligt har været placeret i periferien i forhold til de dominerende kønsforskningsmiljøer, hvad der har været med til at give både bladet og dansk kønsforskning en faglig bredde.
Tidsskriftet har gennem sine 25 år formået at præsentere og diskutere mange forskellige positioner og teoretiske landvindinger inden for de samme overordnede rammer og fortsat med nye æstetiske udtryk i et tidsskrift, der trods den elektroniske tidsalders signaler om at gå ‘digitalt’ stadig udkommer i håndgribelig og farverig form. KKF vidner også om at uanset at gruppen af kønsforskere ved universiteterne i Danmark er lille, så er der er stor mangfoldighed i de emner, der er blevet taget op.
KKF fylder 25 år i 2017, og det er derfor det rette tidspunkt. Det er vigtigt for Dansk Kønsforskning at have en publiceringskanal, men ikke kun det. KKF har igennem 25 år været en levende inspirator for kønsforskere og bidraget til at formidle kønsforskning til samfundet. Tidsskriftet hat stået for teoretiske og metodologiske nyudviklinger og har løbende introduceret nye temaer
Der har været afholdt seminarer, som er blevet til eller har præsenteret temanumre eksempelvis. Intersektionalitet og Queer-teori. Der har været så vel danske som internationale konferencer, som er blevet til temanumre som Feminist Materialisms, Transkøn etc. Også mere traditionelle emner som transport og ligeløn er blevet taget op på nye måder.
Mange har stillet spørgsmålstegn ved, om man behøver et dansk kønsforskningstidsskrift, særlig i en tid, hvor forskningssystemet præmierer publicering i udenlandske tidsskrifter. Men her er svaret et klart ja. Der er brug for en kanal, hvor man kan formidle og diskutere dansk feminisme og dansk kønsforskning. Der er brug for et forum for den fortsatte diskussion om meningen med køn i en dansk sammenhæng uden at skulle forklare alt, hvad der er usædvanligt i vores samfund.
Især i de senere år, er det dog lykkedes også at internationalisere tidsskriftet med engelsksprogede temanumre (f.eks. Klimanummer og Kinanummer) samtidig med, at det danske er blevet fastholdt. Og det er vigtigt at fastholde et dansk fagsprog samtidig med at dansk kønsforskning internationaliseres.
Mange yngre forskere har gennem årene haft mulighed for at deltage i redaktionen, kontinuerligt eller mere sporadisk i temanumre, og har dermed  lært redaktionsarbejde, en vigtig egenskab at tage med sig i den videre karriere. Det er også gennem den vedvarende inddragelse af yngre kræfter, at tidsskriftet over så mange år har kunnet fastholde sin position som værende spydspids i udviklingen af dansk kønsforskning.
Tidsskriftet er optaget i Studies on Women and Gender Studies. Undervisere har løbende benyttet temanumre og enkeltartikler i deres undervisning, hvilket gør, at man lettere kan præsentere den nationale og internationale udvikling i kønsforskning for studerende. Efter at tidsskriftet er blevet en ’open journal’ fungerer det endnu bedre i undervisningen.
At tildele KKF krakaprisen kan forhåbentlig bidrage til, at den store og imponerende teoretiske og empiriske variation og nysgerrighed, der har kendetegnet tidsskriftet, varer ved. Mange numre er det blevet til, således at vi i dag har ca. 80 numre og flere meter Kvinder, Køn og Forskning. Tidsskriftet har været med til at styrke dansk kvinde/kønsforskning. Infrastruktur er vigtig.
Derfor tildeler vi hermed KKF og Hilda Rømer Christensen Krakaprisen, idet vi understreger vigtigheden af  den kollektive indsats og inddragelsen af de mange unge forskere, som hovedredaktøren har stået for. 
Kraka-pris komitéen d. 25. april 2016

Bliv mentor i PIFT

Mentortilbuddet PIFT henvender sig til unge kvinder og søger lige nu frivillige mentorer i henholdsvis Gribskov, Høje-Taastrup, Hillerød, Roskilde og Lejre Kommune.
Din profil:

  • Min. 25 år gammel
  • I job, under uddannelse eller pensioneret
  • Stabil, ressourcestærk og åbensindet

Som mentor i PIFT er du med til at støtte en ung kvinde mellem 15 og 30 år videre i livet.
Tilmeld dig som frivillig mentor og læs mere på www.pift.nu
KVINFO og Foreningen Nydansker står bag PIFT.

Bogtips om kussens hemmeligheder

Voldtægtsdom fører til demonstrationer i DKs 3 største byer

I morgen, torsdag d. 28. april, er der planlagt demonstrationer i henholdsvis København, Århus og Odense. Det er aktivister og organisationer på tværs af landet, der står bag, og de gør det under overskriften #aldrigdinskyld – Retfærdighed for voldtægtsofre.

Årsagen er den seneste voldtægtssag hvor 3 unge mænd blev frifundet for at have voldtaget en 17 årige ung kvinde. Retten gav dermed de 3 anklagede medhold i, at de ikke kunne vide om kvinden var ‘med på den’, fordi hun ikke sagde tydeligt ‘nej’. Kvinden fortæller at hun var så omtåget, af både alkohol og insulinshok, at hun ikke var i stand til at sige hverken til eller fra. Det har rejst en heftig debat om, hvorvidt man kan fralægge sig ansvaret for en kriminel handling hvis og når offeret ikke kan sige ‘nej’.

Dommen indskriver sig i en større debat om sexisme, seksuelle krænkelser, ‘samtykke’ og manglende retssikkerhed for voldtægtsofre. Også på Christiansborg har dommen vakt opsigt, og SF og Enhedslisten kræver ændringer i lovgivningen på voldtægtsområdet. I august 2015 satte justistminster Søren Pind voldtægt på dagsordenen, og bebudede at det lovgivningsmæssige område skulle undersøges

Til alle tre demonstrationer er der markante talere. Bl.a:
Pernille Skipper (Ø)
Khaterah Parwani
Trine Bramsen (A)
Ulla Tornemand

Ugens bog: Feminisme som modefænomen

Ordet feminisme er blevet et buzzword. I hvert fald i dele af den vestlige verden, hvor kvindelige musikstjerner og skuespillere, mandlige politikere og andre berømtheder aktivt bruger ordet som en del af deres image. 

Men er der grænser for, hvor langt feminismen rækker, når det kommer til stykket? Fører det til reelle kollektive forandringer for kvinder eller bliver det blot en diskussion om retten til det frie valg?

Det diskuterer en række australske, engelske og amerikanske forskere i antologien ”Freedom Fallacy: The limit of Liberal Feminism (2015). Her griber de fat i komplekse ligestillingspolitiske emner som fx prostitution, vold, omskæring mv. for at undersøge om mainstreamfeminismen påvirker tilgangen til og løsningen på disse udfordringer.
Bestil bogen i KVINFOs bibliotek

Læs den tale Dr. Meagan Tyler holdt i forbindelse med udgivelsen i marts 2015
 

Irmgard Griss i tæt løb om Østrigs præsidentpost

Søndag 24. april skal østrigerne vælge ny forbundspræsident. Den politisk uafhængige Irmgard Griss er eneste kvinde på stemmesedlen og spås en reel mulighed for at blive landets første kvinde på posten.

Alle regner med to valgrunder, fordi ingen af de seks kandidater forventes at opnå over 50 % af stemmerne i første runde. Meningsmålinger peger på, at Irmgard Griss vil gå af med sejren i 2. valgrunde, uanset hvem af de 5 mænd hun skal i kampvalg med. Men spørgsmålet er, om hun når den afgørende runde?

I den nyeste meningsmåling fra bureauet OGM står De Grønnes kandidat van Bellen til 25 % på søndag. Mens Norbert Hofer fra det højrenationale Frihedsparti får 24 % og Irmgard Griss 22 % af stemmerne. 

Men rækkefølgen mellem de tre topkandidater er langt fra afgjort, vurderer OGMs analysechef, Wolfgang Bachmayer i avisen kurier.at. Bachmayer mener, at to ting kan flytte stemmer og dermed ændre rækkefølgen. Dels torsdagens tv-debat på nationalt tv. Dels at vælgebevægelser tyder på, at vælgerne vil stemme taktisk, hvis deres foretrukne kandidat ikke ser ud til at kunne nå 2. runde.

Det kan måske sikre Irmgard Griss adgang til 2. valgrunde. Hun scorer højest i de tillids- og troværdighedsmålinger, der er offentliggjort, og som uafhængig kandidat appellerer hun bredere til Østrigs 6,4 mio. vælgere end de to andre topkandidater.

Anden valgrunde er søndag 22. maj.

Læs mere om Irmgard Griss i Webmagasinet
 

Voldtægtshistorier vinder journalistiske priser

I denne uge blev der i både USA og Danmark uddelt fornemme journalistpriser til artikelserier om voldtægt.
Tirsdag aften løb  Informations ”Vidnesbyrd” med Den Danske Publicistklubs fortællerpris. Dagen før var det ProPublicas ”An Unbelievable Story of Rape” (En utrolig historie om voldtægt), der rendte med den fornemme Pulitzer Prize for Explanatory Reporting (fortællende journalistik). 
En stor anerkendelse af journalisternes arbejde, men i særdeleshed også af de kvinder der stod frem og delte deres beretninger om voldtægt.

#JegBlevVoldtaget
Informations artikelserie ”Vidnesbyrd” blev landskendt for hashtagget #jegblevvoldtaget. Netop brugen af hashtagget gav en særlig digital slagkraft, som også lå til grund for valget af ”Vidnesbyrd”.
Selve æren for publicistprisen valgte holdet bag artikelserien dog at tildele de mange modige kvinder, der stod frem og delte deres historier med Information og resten af Danmark.

En utrolig voldtægtshistorie
”An Unbelievable Story of Rape” bygger på den uhyggelige beretning om en kvinde fra Seattle, der efter en voldtægt i 2009, fejlagtigt bliver beskyldt af politiet for falsk anklage.
Med udgangspunkt i Seattle-sagen, optrevler ProPublica-journalisterne Armstrong og Miller det rådne net af fejlbehandlede voldtægtssager, der gemmer sig hos det amerikanske politi. 
Begge artikelserier sætter voldtægt på dagsordenen, og bidrager med vigtige sandheder i synet på aktuelle problemer forbundet med voldtægt.
Læs mere om Den Danske Publicistklub, og se hvilke andre priser, der blev uddelt.  

Se alle vinderne af The Pulitzer Prizes 2016
 

Meritokrati eller sygt

Patroniserende attitude, ingen fuldtidsansatte kvindelige professorer, stort frafald blandt kvindelige Ph.d. studerende og mere end fire ud af fem undervisere er mænd. Det er rammerne om det akademiske liv på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Ledelsen skjuler sig bagved, at universitetet er et meritokrati, der blot ansætter de bedst kvalificerede.
Men det er meritokrati med slagside og det er sygt, skriver Lene Rimestad i en skarp kronik i Berlingske. Hun er underviser i journalistik på instituttet, og har i flere år forsøgt at råbe op uden meget held.
Læs Lene Rimestads kronik ”Fordi du ikke er det værd?”
KVINFOs Webmagasin har flere gange skrevet om det skæve meritokrati på både danske og udenlandske universiteter, og i sidste uge tog Marianne Egelund Siig også fat i problemet på sin blog på Berlingskes  hjemmeside.
Læs Marianne Egelund Siigs blogindlæg ”Den bedste mand til jobbet? – Illusionen om meritokratiet”
Læs ”Kvindelige forskere vender universitetet ryggen” i KVINFOs Webmagasin om MIT’s arbejde for at imødegå den skæve rekruttering og danske universiteters problemer på området.
Læs ”Ligestilling og ledelse. Tillykke det blev endnu en…” i KVINFOs Webmagasin om toplededelsen på SDU, der i 2014 udelukkende bestod af mænd, der ansatte flere mænd.

Tabusalon #4: Kussens hemmeligheder

Den 8. maj er det til til Tabusalon #4!

Her blotlægger vi de nedre regioner og belyser den aura af mystik som historisk har klæbet til kussen.
Under satirisk ledelse af debattør Jacobe Orry og anmelder Karen Dich, begge fra det feministiske blogkollektiv Kussesumpen.dk, graves der denne gang dybt i de kvindelige kønsorganer, der gennem tiderne har været omgærdet af alt fra skam og frygt til fascination.
Hvordan kan det fx være, at klitoris først blev kortlagt af lægevidenskaben i 1998? Og hvad har victorianske hysteripatienter med vibratorens opfindelse at gøre?
Eftermiddagen byder på en masse spændende gæster: Kamilla Löfström fortæller om svenske Liv Strömquists nyoversatte tegneserieværk Kundskabens frugt. Sara Koppel om filmene CLITORISSIMA og Little Vulvah and her clitoral awareness. Gabriela Rehfeld taler om de ord, vi bruger om kussen. Endelig gæster Nanna Søgaard Christoffersen fra kunstprojektet KUSKUS og Friktion-aktuelle Karen Ewers Haahr aftenens paneldebat.
Tid og sted:

  • 8. maj 16.00-19.00
  • Literaturhaus, Møllegade 7, 2200 N
  • Billetter koster kr. 40 eksl. gebyr og kan bestilles på Billetto

Se hele programmet HER og find eventet på FACEBOOK

Invitation til åben høring om social kontrol

Folketingets Ligestillingsudvalg inviterer til åben høring om social kontrol i Landstingssalen d. 20. april kl. 9.30-13.00.

Alle er velkomne – men husk at tilmelde dig senest 18. april. Det gør du ved at sende en e-mail med angivelse af navn(e) og organisation til tilmelding@ft.dk.

Programmet er udarbejdet i samarbejde med Landsorganisationen for Kvindekrisecentre. Du kan læse mere her. 

Program for høring om social kontrol
Landstingssalen på Christiansborg

Kl. 9.30-9.40 Velkomst v/ Yildiz Akdogan (S)

Kl. 9.40-9.50 Indlæg v/ Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling

Kl. 9.50-10.10 Tal og fakta om social kontrol i Danmark
v/ Ditte Wenzel, Sekretariatschef, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK)

Kl. 10.10-10.30 Hvorfor og hvordan bliver social kontrol reproduceret?
v/ Yvonne Mørck, forsker

Kl. 10.30-10.50 Erfaringer fra udlandet: Social kontrol blandt minoriteter i Storbritannien
v/ Salam Hafez, journalist med ekspertise i Mellemøsten (Indlæg foregår på
engelsk)

Kl. 10.50-11.10 Erfaringer fra udlandet: Social kontrol i Norge og Sverige
v/ Halima El Abassi, cand.soc. & Adjunkt VIA University College

Kl. 11.10-11.20 Pause

Kl. 11.20-11.40 Social kontrol som henvendelsesårsag til Etnisk Ung, LOKKs rådgivning om
æresrelaterede konflikter. v/ Susanne Willaume Fabricius, projektleder, Etnisk Ung

Kl. 11.40-12.10 Historier fra det virkelige liv: Mine erfaringer med social kontrol
v/ Geeti Amiri, debattør og blogger og Ahmad Mahmoud, forfatter

Kl. 12.10-12.50 Paneldebat: Hvad kan vi gøre fremadrettet?
v/ Yasar Cakmak, ledelseskonsulent – Geeti Amiri, debattør og blogger –
Ahmad Mahmoud, forfatter – Ditte Wenzel, LOKK – Elmas Berke, debattør og
tolk – Halima El Abassi, cand.soc. & Adjunkt VIA University College – Güzel
Turan, Københavns Kommune

Kl. 12.50-13.00 Opsamling og afslutning af dagens program v/ Yildiz Akdogan (S)

Kl. 13.00-13.30 Networking og sandwich foran Landstingssalen

Foto: Gabriela Camerotti

KVINFO-støttet film vises på Women Deliver

Har du endnu ikke set filmen “Untold Stories”, får du endnu en chance. Den er nemlig blevet udtaget til visning på 2016 Arts and Cinema Corner, som er et særligt arrangement på Women Deliver konferencen.  På Arts and Cinema Corner vises under hele konferencen film om indsatsen for at forbedre kvinder og pigers sundhed, rettigheder og trivsel.
”Untold Stories” er en samling af kortfilm, hvor 12 kvinder fra forskellige arabiske lande har produceret hver deres film om deres liv med hjælp fra professionelle filminstruktører.
Filmene har fået den fælles overskrift ”Untold Stories”, fordi de giver kvinderne mulighed for at fortælle historier, der ellers sjældent får plads i medierne. Det er organisationen C:NTACT, der hører hjemme på Betty Nansen teatret i København, som har stået for projektet i samarbejde med deres jordanske partner MA3MAL 612. Projektet er støttet af KVINFOs Minipulje.
Du kan se filmen tirsdag den 17. maj kl. 15.15 – 15-45 i Arts and Cinema Corner i Bella Centeret.
Læs mere:

Ny rapport: Mangfoldig ledelse kan betale sig

Virksomheder med en høj grad af mangfoldighed (køn, etnicitet, alder, erfaring) i ledelsen, klarer sig langt bedre end andre virksomheder. Det viser ny undersøgelse foretaget af ISS, PwC og Proacteur.

Resultaterne er fremlagt i rapporten “Mangfoldig ledelse giver højere indtjening” og dækker 321 større danske virksomheder og 6000 ledere.
Læs mere her, hvor du også kan finde rapporten på både dansk og engelsk.

Læs mere om ISS’ undersøgelse, og nogle af de danske virksomheder, der arbejder aktivt med diversitet, på b.dk

Når det gælder kvindelige ledere, viser Institut for Menneskerettigheders rapport “Kvinder i ledelse”, at der vil gå 129 år før vi nærmer sig en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige ledere. Der intet, der tyder på, at udviklingen henimod flere kvinder i ledelse – eller i forhold til større mangfoldighed generelt – kommer til at ske af sig selv.

Ifølge World Economic Forum lå Danmark i 2015 under EU-gennemsnittet, når man ser bredt på ledelse på alle niveauer.
 

Fængsel for sexchikane – i Marokko

En ung kvinde går rask ned ad gaden i Marokkos største by, Casablanca. Bag hende småløber en midaldrende mand i jakkesæt til han når op på siden af hende – og giver hende et klap i røven. Bagefter undskylder han som var det et uheld.
Det er blot en af de 300 berøringer, tilråb eller andre former for seksuel chikane, som den unge pige oplevede i løbet af 10 timer rundt i byen. Det hele blev filmet af et nyhedswebsite, og videoen blev en del af den debat, der nu munder ud i en ny lov mod sexchikane i det offentlige rum.
For fremtiden risikerer mænd, der optræder som dem i videoen, fængsel mellem et og seks måneder eller en bøde på op til 10.000 Dirham (7.000 kr).
I flere arabiske lande har kvindebevægelsen sat problemet med seksuel chikane mod kvinder i det offentlige rum på dagsordenen. Det gælder ikke mindst i Egypten, hvor det er lykkedes at bringe det tidligere tabuemne på den offentlige dagsorden. Også i Marokko har debatten kørt i flere år og nu har det altså resulteret i et lovforslag.
Loven mod sexchikane er blot den seneste af en række større og mindre sejre for den marokkanske kvindebevægelse. Siden årtusindskiftet har landet fået ny og meget mere ligestillet familielov, der blandt andet fastslår kvinders ret til skilsmisse. Marokko har har fjernet sine reservationer mod CEDAW-konventionen, der beskytter kvinder mod diskrimination. Paragraffen, der lader en voldtægtsmand slippe for straf, hvis han gifter sig med ofret, er også blevet fjernet, og sidste år blev landets meget stramme abortlov forsigtigt liberaliseret.
Parlamentet ventes at vedtage loven en af de nærmeste dage.

Se videoen med chikanen og Moroccan Times’ omtale af loven.
Læs om kampen mod sexchikane i Egypten i KVINFOs Webmagasin.
Læs om debatten om ændringen af den marokkanske abortlov i KVINFOs Webmagasin.
Artikelbilledet stammer fra videoen, der er omtalt i artiklen.

Polen: Regeringen ønsker totalt abortforbud

Abortlovgivningen i Polen er i forvejen en af de strammeste i Europa. Alligevel ønsker Lov og Retfærdighedspartiet, der kom til magten i oktober 2015, at stramme loven yderligere.

Hvor det i dag er lovligt at få foretaget en abort i tilfælde af svære misdannelser, hvis kvindens liv er i fare, eller hvis graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest, er der med det nye lovforslag lagt op til et total forbud. 

Forslaget møder kritik og vrede i Polen, og i weekenden gik tusinder af mennesker på gaden i protest. Demonstranterne viftede bl.a. med metalbøjler, som symbol på alle de ulovlige aborter, der stadig foretages.  

Læs mere om protesterne i The Guardian og The Independent.
Udviklingen i Polen er ikke enestående. Kvinders ret til abort er særligt under pres i de lande hvor den katolske kirke står stærkt. 

I 2014 fremsatte den konservativt ledede regering i Spanien et lovforslag, der skulle begrænse kvinders adgang til abort. Lovforslaget blev mødt med massiv kritik, både i og uden for Spanien. Kritikerne var bekymrede for, at en eventuel vedtagelse ville medfører at andre europæiske landes abortlovgivning også ville blive sat under pres. Forslaget endte med at blive droppet.

Læs mere om udviklingen i Spanien i Webmagasinet og HER.
 
Foto: Robert Couse-Baker

 
 

Ligestilling i topledelse lader vente på sig

På 20 år er antallet af kvindelige ledere steget fra knap 10% til 15%. Når det gælder kvinder på bestyrelsesposter er der sket en stigning fra 3% til 6%. Det viser Institut for menneskerettigheders dugfriske rapport “Kvinder i ledelse”.
Med den hastighed skal vi vente 129 år før Danmark nærmer sig en ligelig fordeling af mænd og kvinder i topledelse.

Udviklingen – eller manglen på samme – er påfaldende. For mens Danmark internationalt set ligger i top når det gælder antallet af mænd og kvinder, der uddanner sig og deltager på arbejdsmarkedet, så sætter udviklingen sig ikke igennem når vi ser på kvinders repræsentation i toppen af samfundet. Faktisk ligger vi i bund i Skandinavien. I EU-regi ligger vi under gennemsnittet. 

Dermed udfordrer tallene den gængse forestilling om, at flere veluddannede kvinder automatisk resulterer i flere kvindelige ledere. 

Læs Institut for menneskerettigheders rapport “Kvinder i ledelse”
Bliv klogere på ligeledelse.dk
Se IMRs film, hvor tilfældige danskere får tjekket deres viden om antallet af dansker kvinder i ledelse.

 

Vækstlagets bogtips

I forbindelse med Vækstlagsarrangementet “På tværs af normerne” har vi samlet en række links – til oplængsholdernes specialer og anden relevant litteratur.
Intersex

Uden for kategori : – et speciale om praksis for behandling af atypisk kønsudvikling i det danske sundhedssystem – Peter Raunkjær Christensen og Ingeborg Bock Grønlykke, 2015  
Hvad er argumenterne for at operere børn, der er diagnosticeret med atypisk kønsudvikling? Peter Raunkjær Christensen og Ingeborg Bock Grønlykke stiller i deres speciale Uden for kategori spørgsmålstegn ved den medicinske behandling af børn født med det, lægevidenskaben kalder atypisk kønsudvikling – eller intersex. De vil ud fra et køns- og cripteoretiske perspektiv tale om, hvordan forventninger og forståelser af krop og køn former denne behandling.
Sexing the body : gender politics and the construction of sexuality – Anne Fausto-Sterling, 2000

Intersex – Catherine Harper, 2007

Bodies in no-man’s land : intersex and the right to be human – Trine Kisling, 2001

Intersex : a challenge for human rights and citizenship rights – Annette Brömdal, 2008                            
Crip theory : cultural signs of queerness and disability – Robert McRuer, 2006
Trans* – repræsentation
Nye (trans)fortællinger – En narratologisk undersøgelse af repræsentationen af transidentitet og køn i (tv)serierne Transparent, Orange Is the New Black og Sense8 – Stine Ella Jørgensen, 2016
Transidentiteter har tidligere været usynliggjorte i populærkulturen. I specialet Nye (trans)fortællinger belyser Stine Ella Jørgensen en ny tendens til øget populærkulturel repræsentation af transpersoner. Ikke mindst udgør streamingtjenesternes (tv-)serier en ny arena, hvor transidentiteter udfoldes og forhandles. Med specifikt fokus på de populære (tv-)serier Transparent, Orange Is the New Black og Sense8 undersøger Stine Ella Jørgensen, hvordan transidentiteter forhandles og repræsenteres i populærkulturen.
Supplerende litteratur: 
Trans* – Hilda Rømer Christensen, Hilda Rømer, 2011
The transgender studies reader – Susan Stryker, Susan, Stephen Whittle, 2006

Out online : trans self-representation and community building on YouTube – Tobias Raun, 2012
Mænd i ‘kvindefag’

”Alt andet end svagpisseri” – en antropologisk undersøgelse af maskulinitet og positionering i sygeplejen – Cecilie Friis & Mette Kjær Damholdt Sørensen, 2015
Hvordan italesætter mandlige sygeplejersker deres rolle i et fortrinsvist kvindedomineret fag? Det har Cecilie Friis og Mette Kjær Damholdt Sørensen undersøgt i specialet Alt andet end svagpisseri. På baggrund af specialet fortæller de om, hvordan mandlige sygeplejersker taktisk og performativt konstituerer deres rolle som en privilegeret minoritet.
Supplerende litteratur:
Mænd og omsorg, hvorfor (ikke)? : mænds begrundelser for og erfaringer med valget af en omsorgsuddannelse : Ulla Gerner Wohlgemuth, 2010
Mænd og omsorg – Katrin Hjort, Steen Baagøe Nielsen, 2003
Køn på arbejde : en kvalitativ undersøgelse af mandlige sygeplejerskers og kvindelige politibetjentes arbejdsliv – Lotte Bloksgård, Stine Brock Faber, 2004
Handbook of studies on men and masculinities – Michael S. Kimmel, Jeff Hearn, R.W. Connell, 2004
Surrogatmoderskab og nye slægtskaber
Slægtskabets komplekse koreografi – en analyse af normative og ikke-normative slægtskabsforståelser på blogs om transnationalt kommercielt surrogatmoderskab – Mischa Vedis Juul Andersen. Kultur- og sprogmødestudier, Roskilde Universitet 2014.
De etiske problemstillinger er mange, når barnløse par i vesten realiserer drømmen om ønskebarnet via en indisk surrogatmoder. Gennem analyser af blogs skrevet af vestlige par, der venter børn med indiske surrogatmødre har Mischa Vedis Juul Andersen, i specialet Slægtskabets komplekse koreografi, undersøgt hvordan slægtskab og forældreskab forhandles og konstrueres, samt hvordan de vestlige forældre imødegår de medfølgende etiske og moralske dilemmaer.
Supplerende litteratur:
Contract children: questioning surrogacy – Daniela Danna, 2015
Outsourcing the womb : race, class and gestational surrogacy in a global market – France Winddance Twine, 2011
Surrogate motherhood and the politics of reproduction – Susan Markens, 2007
The globalization of motherhood : deconstructions and reconstructions of biology and care – Wendy Chavkin, JaneMaree Maher, 2010

Ugens bog: Om Valfrid Palmgren – den første kvindelige underviser på Københavns Universitet

Valfrid Palmgren (1877-1967), dr. phil. i romansk filologi, var den første kvinde, der i 1916 blev ansat på Københavns Universitet. 

I bogen ”Böcker, bibliotek, bildning” (2015) fortæller 3 kvindelige forskere om hendes pionerarbejde i det svenske biblioteksvæsen, som lektor i svensk i Danmark, som ordbogsredaktør og som aktiv i den danske kvindebevægelse.

D. 20. april markerer Københavns Universitet 100-året for hendes ansættelse med afholdelse af et festsymposium.
Lån bogen på KVINFOs bibliotek.
Læs mere om Valfrid Palmgren i Dansk Kvindebiografisk Leksikon.
Programmet for festsymposiet.

“I lyset af revolutionen” – film på DR

Torsdag aften har man chancen for at se den prisbelønnede danske dokumentarfilm ”I lyset af revolutionen” på DR K.
Filmen beskriver en række kvindelige egyptiske kunstnere indenfor forskellige felter som musik, film og fotografi, og hvordan revolutionen og Det Arabiske Forår påvirkede deres kunstneriske udtryk.
Men revolutionen satte sig ikke kun kunstneriske spor. Filmen viser også, hvor dybt revolutionen og den efterfølgende politiske udvikling, hvor håbet om frihed og demokrati blev knækket, påvirkede de medvirkende kunstnere.
Produktionen af filmen er støttet af KVINFOs Minipulje.
”I lyset af revolutionen” var åbningsfilm på Salaam film festival i København i efteråret 2015, hvor den vandt festivalens filmpris.
I begyndelsen af marts trak den fulde huse, da den blev vist på Ninth Cairo International Women’s Film Festval. Det var første gang, filmen blev vist i Egypten, og publikum var begejstrede.
Filmens instruktører Lone Falster og Iben Haahr Andersen var til stede under visningen i Kairo og sammen med to af de portrætterede kvindelige kunstnere, fortalte de om filmen og svarede på spørgsmål fra publikum. Blandt andet opstod der en ophedet diskussion om, hvorvidt filmens afsluttende bemærkninger om den politiske situation var for kontroversielle og kunne give instruktørerne eller de medvirkende problemer. Det mente festivalens arrangører og de fleste i publikum dog ikke, men alene, at spørgsmålet blev rejst og udløste den ophedede debat, siger i sig selv en del om Egypten i dag, fem år efter revolutionen.
Filmen ”I lyset af revolutionen” bliver vist på DR K torsdag d. 31. marts kl. 23.05.
Den bliver også vist på Nordisk film festival i Rom i april og i København under Women Deliver konferencen i maj. I Kairo har publikum mulighed for at se filmen i udendørsbiografen ved det førende kunstgalleri Darb 1718 den 10. april.
Artikelbilledet er et kunstværk af den egyptiske kunsther Huda Lutfi. 
 
Læs om Salaamprisen til “I lyset af revolutionen”. 
Læs artikel i Det Arabiske Initiativs nyhedsbrev om film- og videoprojekter støttet af KVINFO for at sætte fokus på ligestilling i Mellemøsten og Nordafrika.

Tiltale mod KVINFO-partner i Egypten

Det egyptiske styres undertrykkelse bliver stadig hårdere af kvinde- og menneskeretsorganisationerne i landet. En af de organisationer, som er alvorligt truet, er den fremtrædende kvindretsorganisation Nazra for Feminist Studies, som KVINFO har samarbejdet med gennem en årrække.
I denne uge blev grundlæggeren og lederen af Nazra, Mozn Hassan, officielt tiltalt i den såkaldte ”Foreign funding case”, hvor en række organisationer er anklaget for ulovlig udenlandsk finansiering. Sagen har kørt siden 2011, men anklagerne er blevet udvidet til at omfatte stadig flere organisationer fra alle dele af civilsamfundet.
De uklare formuleringer i NGO-lovgivningen giver stor mulighed for fortolkning, og det gør den svær for organisationerne at manøvrere i. Organisationernes ledere kan risikere meget hårde straffe på op til livstid hvis deres egne eller organisationernes aktiviteter bliver anklaget for at skade Egyptens nationale interesser.  Mozn Hassan vil først i næste uge, tirsdag efter påske, få at vide præcis, hvad anklagerne mod hende og Nazra er. 
”Denne efterforskning af Nazra kommer med baggrund i de eskalerende skridt som staten gradvist har taget gennem længere tid. De skridt blev yderligere eskaleret for nylig med det formål at lukke det offentlige rum ned ved at slå ned på uafhængige civilsamfundsorganisationer på forskellige måder, som rækker fra forhør af adskillige organisationer til udrejseforbud, stævninger af organisationernes ansatte og besøg af inspektionskommittér,” hedder det i Nazras pressemeddelelse.
Her understreger Nazra også, at alle deres aktiviteter, siden organisationen blev grundlagt i 2007, har været lovlige og offentligt annoncerede i overensstemmelse med lovgivningen.

Fokus i FN

Mozn Hassan selv har måttet afbryde sin deltagelse i FN’s kvindekommissionsmøde, CSW, og er hastet hjem til Egypten.
Det har vakt opsigt på kvindekommissionsmødet og i det hele taget har der på CSW været stort fokus på det stadig mindre manøvrerum for civilsamfundsorganisationerne verden over, skriver KVINFOs Katarina Blomqvist, som deltager i kommissionsmødet. Ud over situationen i Egypten har især mordet på den honduranske aktivist Berta Cáceres for to uger siden fået meget opmærksomhed.
Flere af KVINFOs stærke egyptiske partnere er til stede på CSW og har deltaget i en række af de såkaldte side events, som de deltagende organisationer arrangerer parallelt med det officielle FN-møde. Et af dem handlede om nye og kreative måder at dokumentere overgreb og menneskerettighedskrænkelser på. Her fortalte Amal Almohades fra Nazra om organisationens grundige arbejde for at sikre sig korrekt information som også er sikker for informanterne. Nazra arbejder også med kreativ dokumentation, for eksempel gennem tegneserier og musik.
Repræsentanter for en anden af KVINFOs egyptiske partnere, CEWLA (Center for Egyptian Women’s Legal Assistance), har på et møde med den danske delegation fortalt om de restriktioner og trusler om lange fængselsstraffe, som truer de egyptiske rettighedsorganisationer. CEWLA frygter også at ende med at blive involveret i en af de retssager, som styret kører mod organisationerne.
Anklagerne mod Nazra er da også blevet mødt med en storm af protester fra organisationer både i Egypten og internationalt, og de har også vakt opsigt i den egyptiske presse.
KVINFOs samarbejde med begge partnere har især drejet sig om at styrke kvinders politiske deltagelse i Egypten, men er i øjeblikket sat i bero, da det er blevet meget svært at få myndighederne til at godkende nye samarbejdsprojekter og dermed, at finansieringen lovligt kan overføres til de egyptiske partnere.
Læs Nazras pressemeddelelser om først afhøringen af en del af deres ansatte og siden tiltalen mod Mozn Hassan
Læs protester fra Euromedrights, Global Fund for Women og the Regional Coalition of Women Human Rights Defenders in the Middle East and North Africa
Læs interview fra sidste år i KVINFOs Webmagasin med ledere fra tre af KVINFOs egyptiske partnere om deres stadig snævrere manøvrerum
Billede fra Mozn Hassans twitterprofil
 

Video med højdepunkter fra 8. marts

Vi har samlet en video med højdepunkterne fra KVINFOs 8. marts-fejring i VEGA i København. Se eller gense HKH kronprinsesse Mary, LO’s formand Lizette Risgaard, ligestillingsminister Ellen Trane Nørby, feminist og debattør Khaterah Parwani, den libanesiske psykolog og aktivist mod kønsbaseret vold Anthony Keedi, performancekunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, stand up komiker Sofie Hagen, musiker og satiriker Karina Willumsen og de seje  bands L.I.G.A., Nelson Can og Fallulah. 
Og genoplev ikke mindst den fantastiske stemning i et propfyldt Store VEGA. 


Hvis det har givet appetit på mere, så ligger de fleste af talerne i deres helhed på KVINFOs Youtubekanal. Og endnu en gang tak til vores sponsorer: Roskilde Festivalen, Tuborgfonden, DJØF og Det Arabiske Initiativ. 
Video: Peter Budowski. Foto: Begga Svavars

Det nye i den ny ligestillingshandlingsplan

”Alle uanset køn skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentiale og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination på grund af køn” – Redegørelse/Perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2016.
Hvert år udgiver den siddende regering ligestillingshandlingsplanen for det kommende år. Planen indeholder en række visioner, der sætter rammerne for de ligestillingstiltag, regeringen vil fokusere på i det følgende år.
I 2016-planen fokuseres på information og viden på ligestillingsområdet. Her adskiller planen sig fra 2015-planen, hvor statens rammesætning for ligestilling stod højere på prioriteringslisten. Derfor er der heller ikke konkrete tiltag til stramninger eller ændringer af de eksisterende love på ligestillingsområdet i 2016.

Siden sidst

I år har ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, med ligestillingsminister Ellen Trane Nørby i spidsen, blandt andet valgt at lægge særligt fokus på ligestilling som ”en af nøglerne til integrationen i det danske samfund”. Som noget nyt målrettes flere ligestillingsinitiativer direkte etniske minoriteter og flygtninge. Det adskiller sig fra 2015-planen, hvor visionerne ikke var målrettet bestemte befolkningsgrupper.
I 2015-planen var den ”temabaserede ligestilling” i fokus, herunder initiativer indenfor forskning, kunst, kultur mm. Af konkrete lovgivnings- og ændringstiltag, var der styrkelse af rådgivningen til kvinder på kvindekrisecentre, samt den 1-årige 2014-bevilling på finansloven til Det Frie Forskningsråd, målrettet unge kvinder indenfor forskningsområdet.

Mere viden og information i 2016

2016-planen er bygget op om videns- og informationstiltag. De mest slagkraftige initiativer er forberedelsen en af dataundersøgelse i 2017 om vold og sexisme, en kampagne i 2017 om vold i familien, samt etableringen af landsdækkende rådgivning til stalkingudsatte. Derudover oprettes et behandlingstilbud til unge, som har været udsat for kærestevold og et landsdækkende mentorprojekt for unge kvinder, som har brudt med deres familie. I tråd med det, etableres også et sikkert botilbud til unge, der flygter fra for eksempel tvangsægteskab. Flere af initiativerne er derfor direkte i tråd med det nye fokus på etniske minoriteter.
Sammenlignet med 2015-planen er der dog ikke deciderede lovændringer på tapetet. Der er altså i mindre grad fokus på, hvordan man fra regeringens side kan gribe ind og sætte rammerne for ligestillingen.  2016-planen er i højere grad er bygget op omkring frie valg og frie muligheder, hvor ligestillingsrettighederne aldrig må være på bekostning af de frie muligheder. Tendensen går igen i den omdiskuterede barsel til fædre, hvor et dialogtiltag med virksomheder står i stedet for en decideret lovændring på området.
Der er også gengangere fra 2015- til 2016-planen. Det gælder generelle ligestillingsvisioner som fokus på området i uddannelses- og arbejdsforhold, samt en aktiv dansk ligestillingsindsats i globalt og europæisk perspektiv.
2016-planen skal i høring i Folketinget d. 29. marts, hvor de øvrige partier stiller kritiske spørgsmål og hele handlingsplanen er til debat.

Kvindekommission sætter fokus på udviklingsmål

FN’s udviklingsmål frem mod 2030 bliver det helt centrale fokus på det årlige møde i FN’s kvindekommisssion, CSW (Commission on the Status of Women). Mødet åbner i dag i FN’s hovedkvarter i New York og løber frem til den 24. marts og for 60. gang samler det ikke bare regeringsrepræsentanter fra FN’s medlemslande, men også en lang række kvindeorganisationer fra hele verden. 
2030-målene for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget sidste år, har ikke bare kvinders og pigers ligestilling som et af målene. Ligestilling og kvinders empowerment er også anerkendt som et tværgående centralt middel i opnåelsen af alle 17 udviklingsmål.
Fokuset på kvinders rolle i udviklingsmålene begyndte allerede på kvindernes internationale kampdag 8. marts, både med møder i FN og meget synligt i byen, hvor CSW’s logo blev projiceret på den ikoniske Flatiron-bygning, som var New Yorks første skyskraber.
Mødet i kvindekommissionen vil dels forhandle sig frem til en sluterklæring om status for ligestillingen for verdens kvinder og så vil det formulere anbefalinger til FN’s økonomiske og sociale råd ECOSOC om kvinders rettigheder, og hvor der kræves øjeblikkelig opmærksomhed. Ud over og i sammenhæng med 2030-målene, så vil temaer som vold mod kvinder, klimaforandringer og migration være i fokus. 

Minister, politikere og organisationer med 

Danmarks delegation ledes af ligestillingsminister Ellen Trane Nørby og består foruden af embedsmænd fra Udenrigsministeriet og Ligestillingsafdelningen også af en række folketingspolitikere fra udenrigsudvalget og ligestillingsudvalget samt repræsentanter fra civilsamfundet. Fra KVINFO deltager Katarina Blomqvist fra international afdeling sammen med repræsentanter fra blandt andre Folkekirkens Nødhjælp, Kvindernes U-landsudvalg, Dansk Kvindesamfund, Kvinderådet, Sex og Samfund, IMS, Institut for Menneskerettigheder, Soroptimisterne og Danner.
Også en række af KVINFOs partnere fra Mellemøsten og Nordafrika er til stede. Det gælder blandt andet CRTD.A (Collective for Reseach & Training on Development – Action) fra Libanon, der arbejder med social retfærdighed, ABAAD, også fra Libanon, der arbejder med bekæmpelse af vold mod kvinder, og de egyptiske kvindeorganisationer, Nazra for feminist studies, Center for Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA), Women and Memory Forum og New Women Foundation.
Ved siden af og udenfor det officielle program i FN-hovedkvarteret arrangerer NGO’er fra hele verden et væld af parallelle events hvor de prøver at gøre opmærksom på deres dagsorden. CSW NGO-forum tyvstartede allerede i går med den såkaldte NGO CSW consultation day.
”Nu handler det om implementering, implementering, implementering. Verdensmålene ligger der, ambitionsniveauet er sat, og der kan kun lægges til – ikke trækkes fra,” sagde UN Womens leder Phumizile Mlambo-Ngcuka i sin tale på NGO-dagen.
Billede fra UN Women.

Udsatte grønlandske kvinder får ikke den nødvendige hjælp

Grønlandske kvinder lades alt for ofte i stikken af det danske samfund og får derfor ikke den hjælp, de har brug for.

Barske vilkår med vold og overgreb er hverdag for en betydelig andel grønlandske kvinder. Rådet for Socialt udsatte har netop udgivet en rapport, der viser, at overgrebene på de grønlandske kvinder i mange tilfælde fortsætter, når de kommer til Danmark.

På trods af, at kvinderne er ressourcestærke nok til at bede om hjælp, bliver de ofte ikke mødt af kommuner og andre offentlige instanser. Derfor bliver kvindernes eneste alternativ til de officielle myndigheder ofte deres eget netværk. Med det resultat at de grønlandske kvinder bliver usynliggjorte og ender med at stå helt udenfor det danske samfund, som ikke yder den hjælp, kvinderne har både behov for og krav på. 
Læs rapporten “Udsatte grønlandske kvinder i Danmark. En undersøgelse af kvindernes livssituation, problemer, ressourcer og behov’.

Her kan du finde Rådet for socialt udsatte.

Læs mere om sociale forhold for grønlandske kvinder i KVINFOs Webmagasin HER og HER

Mød Malalai Joya på Vartov – i dag. d. 10. marts

Kom og mød den afghanske kvinderettighedsforkæmper Malalai Joya.
I 2011 modtog Afghanistan den tvivlesomme ære at blive kåret som det værste land at være kvinde i. Kvinders rettigheder bliver dagligt krænket og vold er en stigende trussel i hverdagen. I Vesten associeres afghanske kvinder ofte med undertrykkelse, tvangsægteskaber, vold og de himmelblå Burkaer.
Før krigen i Afghanistan havde det afghanske samfund et progressivt syn på kvinder, de var mere frie, kunne arbejde, uddanne sig på universiteter, engagere sig i samfundsforholdet og gå vestligt iklædt. Påklædning adskillede sig i særdeleshed fra den nuværende traditionelle Burka. Nederdel til knæet, bare arme og ben var et almindeligt syn i Kabuls gader og stræder.
Med dette arrangement sætter vi fokus på det afghanske samfunds syn på kvinder og hvordan det har ændret sig gennem tiden.
Malalai Joya er tidligere parlamentsmedlem i Afghanistan. Hun er kendt for sine udtalelser omkring Afghanistans fremtid, korruption, krigsforbrydere, kvinders rettigheder og den vestlige koalitions involvering i krigen i Afghanistan. Malalai Joya har udgivet bogen ”Raising my Voice” og har vundet adskillige priser for sit frygtløse arbejde for kvinders rettigheder.
Arrangementet indledes med en poetisk digtoplæsning af hovedpersonen selv; Malalai Joya på Farsi/Dari.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Hvornår: 10. marts kl. 19.00
Hvor: Vartov, Farvergade 27, 1463 K
Vi glæder os til at se jer.
Arrangementet er arrangeret Den Danske Afghanistan Komité (DAC)
Medarrangører: NASIM, AYAD, KVINFO og Snabslanten

Find eventet på Facebook
Følg Malalai Joya på Facebook 
Følg Malalai Joya på Twitter 
Følg Malalai Joya på Youtube
Læs Informations interview med Joya

Kronprinsesse Mary leverede en stærk tale på KVINFOs 8. marts

Der var stuvende fuldt i den store sal i VEGA på Vesterbro i København, da KVINFO tirsdag aften bød velkommen til fejringen af kvindernes internationale kampdag.
I år havde ingen ringere end hendes kongelige højhed Kronprinsesse Mary sagt ja til at komme og tale, og dermed deltage i markeringen af kvinders og pigers rettigheder i Danmark og verden over. Med en blanding af fakta om ligestilling og mangel på samme og beretninger fra egne møder med kvinder både i Danmark og rundt om i verden holdt hun en stærk og engageret tale.
”Ligestilling er efter min overbevisning den enkeltstående vigtigste ting, vi kan stræbe efter for at forbedre vores verden,” sagde hun til et stort bifald fra salen. Hendes tale dannede også oplæg til den store Women Deliver-konference i København i maj, og i talen bevægede hun sig ubesværet fra kampen for at ændre synet på kvindelig omskæring i Afrika til kampen mod vold mod kvinder i Danmark, hvor volden alt for ofte er forbundet med skam og ties ihjel, selv om alle er enige om, at vold er uacceptabelt.
”I aften skal vi fejre de resultater, der er opnået. Vi skal fejre at kvinder og piger står stærkere end nogen sinde. Og fra det ståsted kan vi og skal vi være endnu mere ambitiøse,” sluttede kronprinsessen sin tale.
Ud over kronprinsesse Mary talte den feministiske debattør og forkvinde for Exitcirklen Khaterah Parwani, LOs første kvindelige formand, Lizette Risgaard og Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby. Den libanesiske psykolog og KVINFOs samarbejdspartner Anthony Keedi gav sit perspektiv fra hans og hans organisations arbejde i Libanon med med mænd og deres maskulinitet for at forebygge vold mod kvinder.
Og så leverede en perlerække af kunstnere deres bidrag til både underholdning og eftertanke. Performancekunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen kom med tre tankevækkende billeder, den internationalt kendte stand-upper Sofie Hagen lagde salen ned med hendes show om køn og krop, musiker og satiriker Karina Willumsen leverede flere numre og så havde Roskilde Festivalen leveret en sej cocktail af bandsene Nelson Can, LIGA og Fallulah, som rockede scenen i store VEGA.
Både Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby og KVINFOs direktør Nina Groes opfordrede i deres taler til handling.
”Lad os være de generationer, der siger, at vi ikke vil vente på forandringer. At vi ikke vil være tilfredse med små skridt. At vi ikke vil se igennem fingre med tilbageskridt. For det her er vores liv,” sagde Nina Groes og fortsatte:
”Hvis noget skal forandres, så lad os gøre det. Hvis noget skal sættes fri, så lad os turde det. Og lad os gøre det nu!”

Ligestillingsministeren til 8. marts fest i VEGA

Allerede som 26-årig i 2005 blev Ellen valgt ind i folketinget for Venstre. Sidenhen har hendes politiske karriere bragt hende vidt omkring diverse politiske emner. Både med en imponerende række af ordførerposter og senest som minister for børn, undervisning og ligestilling i den nuværende regering.
Ellen har markeret sig særligt på ligestillingsfronten med sin liberalistiske vinkel på feminisme. For Ellen er i særdeleshed den personlige frihed i essentiel, før man kan tale reel ligestilling, for som hun siger: ”Målet med ligestilling er netop at sikre friheden til at alle kvinder kan leve det liv de ønsker og prioritere som de ønsker”.

Læs mere om Ellen Trane Nørby:

Se hele programmet for KVINFOs 8. marts fest

Festens værter: Anna og Gyrith

KVINFO kan med stolthed præsentere de to skarptungede værter, Anna Ingrisch og Gyrith Cecilie Ross, til 8. marts festen i VEGA.
Du kender muligvis deres ligefremhed og kantede sprogbrug fra Alpha Omega på P3, hvor de med politisk ukorrekthed underholder lytteren med aktuelle nyheder. Hvis ikke, kan du sagtens glæde dig til makkerparrets præsentationer af aftenens indslag. Her kan du roligt forvente underholdning lige til stregen og muligvis en anelse længere.  

L.I.G.A i VEGA

Ihan Haydar er ikke en hvilken som helst 22 årig kvinde. Udover at være trommeslager i en af Danmarks mest populære popduoer, er hun irakisk flygtning, født i en krigshærget landsby og kom som 10-årig til Danmark.
Udover at redefinere de muslimske normer hjemmefra, har Ihan også i den grad rykket ved forestillingen om, hvad det vil sige at være kvinde i den danske musikbranche. I løbet af hendes korte levetid, har hun taget flere opgør for at få lov at være den hun er, end de fleste andre gør i løbet af et helt liv.
Som trommeslager er Ihan berømt for hendes excentriske og helt personlige trommestil, hvor hun med let selvfølgelighed, stående og storsmilende nærmest danser sig ind i musikken. Den legende lethed Ihan udstråler bag trommesættet, er dog ikke kommet uden kamp. Et ord der går igen, i hendes beskrivelse af vejen til succes. Kampen for at få lov at leve under samme betingelser som de brødre, hun er opvokset med, kampen for at få lov at spille musik og i det hele taget bare kampen for at få lov at være den, hun er.
I starten af hendes trommekarriere, blev Ihan mødt med skepsis. Man forventede simpelthen ikke at møde en kvindelige trommeslager på så højt niveau. I stedet for at lade sig bremse af fordomme, har Ihan brugt modstanden konstruktivt. Både som trommeslager, hvor benhård øvedisciplin er standarden, men også til at tilkæmpe sig sociale rettigheder, hun ikke naturligt var givet hjemmefra. Ihan har derfor ikke kun rykket ved normerne i den danske musikbranche, hun har også rykket ved fordommene om ”den undertrykte muslimske kvinde”. KVINFO er derfor glade og stolte af at kunne præsentere en rigtig fighter på kvindernes internationale kampdag, tirsdag d. 8. marts, hvor Ihan Haydar sammen med resten af L.I.G.A, gæster VEGA til et brag af en fest.
Mere om Ihan Haydar og L.I.G.A:

Se hele programmet for KVINFOs 8. marts fest

Khaterah Parwani til 8. marts-fest

“Enhver har ret til et liv uden tvang, undertrykkelse, nedværdigende behandling, frygt og vold. Det er en fælles kamp, at træde til, når nogen forbryder sig mod disse rettigheder!”

Citatet indkapsler essensen af det, Khaterah Parwani står for, og vi er stolte over at kunne præsentere Parwani som en af talerne til KVINFOs 8. marts-fest.

Parwani er en utrættelig ildsjæl, der til dagligt bruger sine juridiske fagkundskaber og personlige erfaringer til at kæmpe for vores allesammens frihedsrettigheder. Det ses bl.a. i hendes arbejde som ambassadør, mentor, forkvinde og juridisk rådgiver hos Exitcirklen, der bla. tilbyder samtalegrupper med speciale i støtte til personer, der har været udsat for psykisk vold og/eller social kontrol.

Parwani har også markeret sig i ligestillingsdebatten. I 2015 modtog hun Suzanne Gieses mindelegat for hendes ”særlige fightervilje, mod og utrættelige frivillige arbejde” og Politiken har udnævnt hende som en ”vigtig stemme i ligestillingsdebatten”. 

Læs mere

Hør Lizette Risgaard på 8. marts

Da Lizette Risgaard kom til verden som ”arbejdertøs fra Stenbroen” var det langt fra selvskrevet, hun skulle stå, hvor hun gør i dag. Som formand for LO – et tværfagligt fællesskab, som består af 18 fagforeninger, skriver hun alene ved sit køn historie.
At være den første kvindelige formand for LO, er dog ikke det centrale for Lizette. Hun er først og fremmest lighedsforkæmper og forsvarer af den danske velfærdsmodel. En universel samfundsløsning, der også har medvirket til, at hun mod alle odds har landet én af landets vigtigste poster. Den danske velfærdsmodel har for Lizette betydet, at hun kunne arbejde sig fra bunden af samfundet, fattig pige af en enlig mor, til at stå i spidsen for Danmarks vigtigste lønmodtagerfællesskab.
For Lizette kan man ikke tale ligestilling uden at snakke fællesansvar. De to ting er gensidigt afhængige, for som hun siger ”Ligestilling er ikke noget, jeg kan give mig. Som ene kvinde. Som ene mand. Ligestilling er noget, vi kan give til hinanden. Som samfund.” Et synspunkt, der udover at være essentielt for Lizette, også er helt centralt for KVINFO, der rækker så langt som til MENA regionen for at bære den danske model og ligestilling videre. Vi glæder os derfor meget til, at Danmarks forkvinde på området, Lizette Riisgaard, kan gøre os alle sammen lidt klogere, når det kommer til ligestilling, den danske velfærdsmodel og alt derimellem.

Læs mere:

Anthony Keedi til 8. marts

Anthony Keedi arbejder for den libanesiske ligestillingsorganisation ABAAD (på arabisk ”dimensioner”). Her driver han mande- og drengeprogrammet ”MenEngage”, hvor fokus er at forebygge seksuel vold og nedbryde stereotype kønsroller. Bl.a. udfordrer han de mandlige deltageres syn på køn og kønsroller.
ABAAD har også et mandecenter, hvor mænd kan modtage rådgivning og få hjælp til at håndtere vrede. En strategi der er helt usædvanlig i Libanon og MENA regionen generelt.
Anthony Keedi taler ofte på internationale konferencer, hvor ABAADs progressive tilgang har skabt opmærksomhed verden over. Vi glæder os meget til at byde ham velkommen i VEGA 8.marts.
Læs mere om Anthony Keedi:

 

Nelson Can fyrer den af til 8. marts-fest

I 2011 startede den danske kvintrio Nelson Can efter eget udsagn som en løgn. Løgnen blev hurtigt til en drøm, der blev til virkelighed og i dag er Nelson Can fast inventar på den danske musikscene.

Med dogmer som ”ingen guitar, kun trommer, sang og bas” er det nemt at høre inspirationen fra andre minimalistiske grupper som The White Stripes, der gjorde kæmpe indtryk med Meg White bag trommerne, eller Yeah Yeah Yeahs med frontkvinden Karen O i spidsen.

Signe SigneSigne, Selina Gin og Maria Juntunen der tilsammen udgør Nelson Can, er tre slagkraftige kvinder, der garanterer masser af power og musikalsk underholdning af den bedste skuffe, når de gæster VEGA til festen 8. marts.

H.K.H. Kronprinsessen taler til kvindernes internationale kampdag 8.marts

For første gang deltager Kronprinsessen i 8. martsfejringen i Danmark. Det sker, når Kronprinsessen er taler ved KVINFOs storstilede fest på kvindernes internationale kampdag på spillestedet VEGA i København. Årets tema er ‘Women Deliver’, som har fokus på det globale arbejde for ligestilling og udfordringerne med piger og kvinders manglende rettigheder og muligheder verden over.
”Det er helt naturligt, at det netop er Kronprinsessen, der taler ved et 8. martsarrangement i Danmark. Med hendes internationale arbejde både i FN-regi og på sine mange rejser til blandt andet kvindekrisecentre og flygtningelejre i Nordafrika og Mellemøsten, gør hun en konkret og vigtig forskel for verdens udsatte kvinder og piger” siger KVINFOs direktør Nina Groes.
På scenen den 8. marts er også stand-up-komiker Sofie Hagen, og den feministiske performancekunstner Lilibeth Cuenca, der vil fremføre dele af sine værker live. Det hele pakkes ind i lækker musik. I år har Roskilde Festival fundet tre kunstnere, der på hver deres måde viser kvinderne i musikken lige nu: rocktrioen Nelson Can lægger ud efterfulgt af L.I.G.A, og Fallulah slutter aftenen af.
Efter Kronprinsessens tale vil også udenrigsminister, Kristian Jensen, LO’s formand, Lizette Risgaard, og debattøren, Khatarah Parwani, være på scenen for at tale om nationale og globale udfordringer med ligestilling. Den amerikansk-libanesiske psykolog Anthony Keedi vil tale om situationen i Mellemøsten.

Ligestillingsarbejdet i Mellemøsten og Nordafrika

På fotoet besøger H.K.H. Kronprinsessen et af KVINFOs projekter i Mellemøsten og Nordafrika. Læs mere:

Karina Willumsen

Til festen i VEGA 8. marts får vi også besøg af sangskriver, musiker og feminist Karina Willumsen. Hun leverer humoristisk, politisk satire og stiller blandt andet skarpt på tidens netværkskultur, slikpolitik og sin egen feminisme.

Karina Willumsen udgiver sit debutalbum d. 29. april.
For nylig blev Karina Willumsen udfordret af Radio 24Syv til at skrive en satirisk sang om Joachim B. Olsen. Baggrunden var hans udtalelse om, at kvinder er mere genetisk tilbøjelige til at gå hjemme og passe børn end mænd. Hun  fik 2 timer til at skrive, processen blev fulgt live i radioen, og resultatet blev en spydig kærlighedssang, der kan høres her:

Sofie Hagen

Når KVINFO fejrer 8. marts i Store Vega, har vi fornøjelsen af at kunne præsentere den internationale stand-up comedy-stjerne, Sofie Hagen.
Sofie Hagen begyndte sin stand-up karriere som indadvendt tilskuer i det københavnske comedy-miljø, men hendes komiske talent blev hurtigt opfanget, og hun fik det afprøvet på scenen. Efter nogle hårde lærerår flyttede Sofie Hagen i 2012 til London, hvor hendes comedy-karriere for alvor har taget fart.
Hun vandt den eftertragtede comedy-pris ’Best Newcomer’ på Edinburgh Fringe Festival i 2015, og efterfølgende har hendes anmelderroste debutshow ’Bubblewrap’ spillet for fulde huse på Soho Theatre i London.
Sofie Hagens jokes på scenen er skarpe og gennemarbejdede. Hun taler med hudløs ærlighed omkring en ungdom, hvor det at være sjov, tyk og en stor fan af popgruppen Westlife, ikke har været uden problemer.

Til The Guardian siger hun: ’’Comedy er den eneste ting, der giver mening i mit liv. Før jeg begyndte at optræde med stand-up, følte jeg, at alt, hvad jeg sagde, var underligt og forkert.’’
Da Sofie Hagen flytter til London, oplever hun et andet syn på minoriteter og feminisme end i Danmark. I Information udtaler hun: ’’ Feminisme er et fy-ord i Danmark. Når jeg taler om det i London, taler jeg om, at jeg sprang ud som feminist, for det føltes sådan. Jeg mistede decideret venner.’’ 
På scenen laver Sofie Hagen bl.a. comedy om dét at elske sin krop: ’’ Når jeg siger, jeg elsker min krop til et show her i England, får jeg en positiv respons. I Danmark griner folk af det, som om det kun kunne være en joke. På den måde er Danmark og England ret forskellige,’’ fortæller Sofie Hagen til Politiken.

Hun kalder sig selv for kropsaktivist og tilhænger af kropspositivisme, en voksende international bevægelse, der vil gøre op med ideen om, at tykke mennesker er mindre værd.

Læs mere

Så er musikken på plads til 8. marts!

Det er unge og stærke kvinder, der står for musikken, når KVINFO fejrer Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts.
I år har KVINFO indgået et samarbejde med Roskilde Festival om at finde tre kunstnere, der på hver deres måde viser kvinderne i musikken anno 2016. Og det er et fantastisk line-up de har fået på plads: Fallulah, tre gange rå kvinder i Nelson Can og L.I.G.A, som den karismatiske trommeslager Ihan Haydar er en del af. 
Men aftenen byder ikke kun på musik. Listen over spændende gæstetalere vokser, og lige nu er vi stolte af at kunne byde velkommen til LO’s første kvindelige formand, Lizette Risgaard, til den amerikansk-libanesiske maskulinitetsforsker, Anthony Keedi, og til debattør og aktivist, KhaterahParwani. 
Endelig giver feminist og politisk satiriker Karina Willumsen også et par numre. Desuden optræder performancekunstneren Lilibeth Cuenca Ramussen med sang, rap og imponerende kostumer, efterfulgt af stand-up komikeren, Sofie Hagen, som normalt slår sine folder i London.
Vi opdatterer løbende programmet, så følg med her på vores hjemmeside eller på Facebook
Køb billetter nu på Billetnet – især hvis du ikke vil gå forgæves på dagen!

Fallulah

Det bliver en stemningsfuld oplevelse til 8. marts festen i Store Vega, når Fallulah går på scenen med sin sanselige musik.  
Singer-songwriteren Fallulah har allerede vundet anmeldernes og publikums hjerter herhjemme med sine indie-rock inspirerede popsange. Efter sit sprudlende debut-album ‘The Black Cat Neighbourhood’ (2010) brød hun for alvor igennem med sangen ’Out of It’ (2011) til komedieserien ’Lykke’.
I 2013 fulgte den mere afdæmpede ’Escapism’, og nu er Fallulah klar med et nyt album ’Perfect Tense’, der udkommer internationalt d. 26. feb. 2016.

Hun fortæller om titelsangen ’Perfect Tense’ til kultursitet The 405: ’Jeg er ligeglad med at være perfekt og er nået frem til, at fejlene er meget mere interessante. Forhåbentlig vil det skinne igennem som et opløftende omkvæd og give inspiration til, at folk går efter det, de vil, selvom de ikke er perfekte.’

Dansk-rumænske Fallulah, med det borgerlige navn Maria Apetri, er parat til at følge MØ og Oh Lands fodspor i en international karriere. På sit nye album har hun samarbejdet med den anerkendte producer, engelske Liam Howe, der tidligere har produceret for bl.a. Lana Del Rey.

Liam Howe fortæller om samarbejdet med Fallulah: ’Maria har en meget præcis vision af, hvad hun vil. Retningen var så klar, at det gjorde mit arbejde så meget desto lettere. Hun er præcis det modsatte af en pop-dukke; hun er en skarpsynet musiker med stor selvindsigt.’

I år har KVINFO indgået et samarbejde med Roskilde Festival, der leverer musikken. 

Nu åbner kvinde-moské i Danmark

 
Kvindelige muslimer i Danmark får i disse dage deres eget religiøse rum med
Mariam-moskeen, en moské kun for kvinder ledet af kvindelige imamer.
Foreløbig er der to kvindelige imamer i moskeen, og kvinden bag projektet, imam Sherin Khankan udtaler til Politiken, at det er et ’feministisk projekt’. 
Hun vil gerne skabe en moské på kvindernes præmisser og forklarer: ’Mange kvinder og unge kommer slet ikke i moskeerne, fordi man træder ind i et mandsdomineret og patriarkalsk rum, hvor manden har ordet på talerstolen, manden leder bønnen, manden er i fokus og dominerer’. Imam Sherin Khankan vil gerne bruge Mariam Moskeen til at sikre lige rettigheder for kvinder, fx ved at gøre det lettere for muslimske kvinder, der vil skilles fra deres mænd.

Imam Waseem Hussain mener til gengæld ikke, at den nye kvinde-moské vil få nogen større betydning for de kvindelige muslimer i Danmark. Han udtaler til Politiken, at moskeen vil få svært ved at blive anerkendt i det danske muslimske samfund.
Derimod betegner Mehmt Ümit Necef, lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, den nye kvinde-moské som en ’modernisering af islam’, hvilket han mener, er en positiv udvikling. Mariam Moskeen ligger indtil videre på en hemmelig adresse i København pga. frygten for repressalier.
 

  • Sherin Khankan, religionssociolog, forfatter, samt stifter og talskvinde for Forum for Kritiske Muslimer. Hun har siden 2001 været fortaler for kvindelige imamer.
     
  • KVINFO arrangerede i maj 2015 en debat om kvindelige muslimers religiøse rum, hvor bl.a. Sherin Khankan deltog. Her kom det frem, at mange muslimske kvinder ønsker at udøve deres religion så godt som muligt, og strukturerer deres hverdag efter det. Sherin Khankan påpegede på debatmødet, at idéen om kvindelige religiøse ledere er kontroversiel, men ikke uhørt inden for islam. Læs her, hvem der deltog. 
     
  • Læs Politikens artikel her
     
  • Læs Berlingske Tidenes artikel her
     

PIFT har fået hjemmeside og søger frivillige mentorer

PIFT er KVINFO og Foreningen Nydanskers toårige mentorprojekt, rettet mod sårbare piger og unge kvinder i alderen 15-30 år.

PIFT har fået en spritny hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om projektet. Lige nu søger vi stabile og engagerede frivllige mentorer, så hvis du bor i, eller i nærheden af, en af samarbejdskommunerne kan du læse mere og tilmelde dig lige HER.

Projektet blev skudt i gang i september 2015 og er allerede godt på vej. Både når det gælder de første mentorforløb, rekruttering af mentorer og samarbejdet med kommunerne (Lejre, Roskilde, Høje Taastrup, Furesø, Hillerød og Gribskov). Læs mere om projektets begyndelse HER

Kort om PIFT:

Vil du vide mere om PIFT?

Har du spørgsmål angående projektet eller interesse i at blive frivillig mentor, er du velkommen til at kontakte

  • projektkoordinator Julie Nielsen
    email: mkg@pift.nu
    tlf: 7199 9721

Projektet henvender sig til unge kvinder og piger, der i en årrække har haft det svært. Målet er at yde støtte til unge kvinder med frivillige mentorskaber som metode. Mentorindsatsen har både fokus på det sociale og det faglige, og forløbet tager udgangspunkt i de unges ønsker for deres liv og fremtid.
Projektet er støttet af VELUX Fonden:
FONDEN og VELUX FONDEN er almennyttige fonde stiftet af Villum Kann Rasmussen – grundlægger af bl.a. VELUX og andre firmaer i VKR gruppen, der har til formål at bringe dagslys, frisk luft og et bedre miljø ind i menneskers hverdag. I 2014 uddelte VILLUM FONDEN 947 mio. kr. og VELUX FONDEN 161 mio. kr. til almenyttige formål. 
Find Foreningen Nydansker HER

Performer Lilibeth Cuenca indtager Store Vega til KVINFOs 8. marts fest

KVINFOs fejring af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts er lige om hjørnet. Arrangementet i Store Vega bliver et spændende festfyrværkeri af gæstetalere, livemusik og scenekunstnere.
En af dem er ’dronningen af dansk video- og performancekunst’, Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Lilibeth Cuencas kunst indtager ofte et spiddende og humoristisk perspektiv på identitet i forhold til køn, etnicitet, tro samt sociokulturelle forhold og kontekster. 
I sin performance bruger hun flere komponenter, hvor kostumet, scenografien og koreografien danner en baggrund for hendes blandede optræden med sang eller provokerende raptekster.
Ofte foregår der samtidig en form for transformation i værkerne, som fx i den æstetiske ’Aformations’ (2010). I ’Afghan Hound’ (2011) gennemspiller Lilibeth Cuenca, iført gulvlang sort paryk, flere figurer i en fortælling om kønsidentitet, magtforhold og kulturelle konstruktioner.
I de senere år har Lilibeth Cuenca arbejdet mere med publikums deltagelse i sine optrædener. For eksempel i  ’Mikado’ (2015) eller i ’Delicate Bridges’ (2015), hvor Cuenca, i samarbejde med Anik Lazar, får tilskuerne til at skabe musik ud fra deres kostumer.

Lilibeth Cuenca arbejder med en lang række medier som: Performance, video, foto, objekter og installationer.
___________________

I næste uge offentliggører vi de fantastiske musikalske indslag, som Roskilde Festival leverer til festdagen – så følg med HER eller på vores FB-side.

BILLETTER: Hvis du ikke vil sikre dig en billet, inden det er for sent, så køb dem HER
__________________
Lilibeth Cuenca Rasmussens spændende hjemmeside, med et overblik over hendes mangeartede projekter, kan du finde her
Kunsthistorikeren Trine Ross’ udlægning af Lilibeth Cuencas kunst kan du finde her      
Oplev Lilibeth Cuencas optræden på Louisiana Channel her 
Se Lilibeth Cuenca i Nikolaj Kunsthal ‘Being Human Being’ her  
Se Lilibeth Cuencas indslag på Brooklyn Museum – en del af projektet ‘Global Feminisms’ (2007)  

Tidligere interview med Lilibeth Cuenca fra KVINFOs Webmagasin her  
Tidligere artikel om ‘Kunst og Kvinder på Venedig Biennalen her 

Deadline for Minipuljen

1. marts er der deadline for ansøgninger over 100.000 kroner til KVINFOs Minipulje.
Puljen er en del af KVINFOs program under Det Arabiske Initiativ og støtter projekter, der sigter på at fremme kvinders rettigheder og position i samfundet samt debat om kønsrelaterede emner i Mellemøsten og Nordafrika. Projekterne skal bestå af et partnerskab mellem mindst én partner i den arabiske verden og mindst én partner i Danmark.
Puljen er i år på 750.000 kr. Det er det halve af tidligere år som følge af nedskæringerne på udviklingsbistanden. Derfor er det maksimale beløb man kan søge støtte til også blevet sat til 400.000 kroner.
Ansøgninger til projekter under 100.000 kroner har løbende deadline og behandles efterhånden som de kommer ind.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Billedet er fra Danish Palestinian Women’s Organizations samarbejde med Aman Society Center i Hebron om bekæmpelse af kønsbaseret vold. Projektet inddrager både mænd og kvinder, voksne og børn.
Læs mere om reglerne for ansøgning
Se eksempler på projekter under Minipuljen

Spirende tiltag i filmindustrien

Uddelingen af Oscar statuetten er i år blevet mødt af massiv kritik, da nomineringerne mangler etnisk diversitet. Flere store stjerner har meldt afbud ved udsigten til en prisoverrækkelse, der består af 95,3 hvide. Oscar-akademiet har reageret overraskende hurtigt på kritikken og har lovet, at antallet af kvinder og etniske minoriteter skal være fordoblet i 2020.
Screen Actors Guild Awards pointerede i søndags yderligere #OscarSoWhite krisen.Her blev fire sorte skuespillere hædret med vinderpriser, hvor de tre af dem er kvindelige prismodtagere. Transkønnethed var også på programmet, da Amazons serie ’Transparent’ og ’The Danish Girl’ vandt priser. The Guardian beskriver diversiteten som prisoverrækkelsens store vinder, modsat Oscar-uddelingens manglende mangfoldighed.
Den anerkendte independent film festival Sundance har derimod en lang tradition for mangfoldighed. Siden starten har Sundance arbejdet for ligestilling i den amerikanske filmindustri, og 25% af instruktørerne på festivalen er kvinder. Sundance er lige blevet afholdt i Utah med adskillige lovende spillefilm og dokumentarer af kvinder foran og bag kameraet.
Sundance Institute var også med til at arrangere et møde med Hollywoods store filmselskaber i efteråret. Sammen med Women in Film fik de chefer fra bl.a. Warner Bros., HBO og Dreamworks til at diskutere den manglende repræsentation af kvindelige instruktører i filmindustrien.
Læs Times artikel: ‘Oscars Still So White, So Male, So Wrong‘ 

Læs mere om Sundance Film Festival og Sundance Instituttets initiativer her 
Læs mere her om kvinder foran og bag kameraet på Sundance 
Læs om filmen ‘Equity’ her. En film, der giver et sjældent kvindeligt perspektiv på Wall Street. 
Læs mere om Hollywood-chefernes møde om kvindelige instruktører og ligestilling i den amerikanske filmindustri her               
Læs mere om Women In Film her                            
Læs omGeena Davis Institute on Gender in Media’ , skabt af den amerikanske skuespiller Geena Davis. 
 
 

Tabusalon #3: Det pæne parforhold i opbrud?

I anledning af Valentine’s Day handler Tabusalon #3 om kærligheden og kernefamilien, der er under pres.

Antallet af skilsmisser er fortsat stigende og mange kæmper med at få en travl hverdag til at fungere i sammenbragte familier med bonus- og delebørn. Regnbuefamilier og alternative familiekonstellationer får mediedækning som aldrig før, som en farverig indikator på et opgør med det ’traditionelle’ monogame parforhold.
Men ER der virkelig tale om et opbrud? Er forestillingen om det lykkelige monogame kærlighedsforhold ikke stadig idealet? Hvis ja, hvorfor bliver vi ved med at jagte tosomheden og kærligheden?
Vi har inviteret en række spændende”Samtalegæster”, som offentliggøres løbende – hold øje med FB-eventet HER
14. februar. – Kl. 14.00-15.30
KVINFOs bibliotek, Chr. Brygge 3, Kbh. K
OBS: Billetter koster 40 kr. og kan købes hos Billetto fra på fredag.

Tre organisationer vil måle resultaterne bedre

Hvordan måler man bedst muligt resultaterne af dialog?
Det er et af de spørgsmål, der har fået KVINFO til at sætte gang i et arbejde med at forbedre målingen af resultaterne for sit arbejde i Mellemøsten og Nordafrika, især når det gælder nogle af de mindre håndgribelige sider af arbejdet.
Det sker sammen med to af de andre organisationer, der arbejder under Det Arabiske Initaitiv, nemlig Danmission og Euro-Mediterranean Human Rights Network. De tre organisationer har fået en fælles bevilling fra Globalt Fokus på 75.000 kroner til arbejdet. Globalt Fokus er de danske udviklingsorganisationers fællesforening.
Bevillingen skal bruges til at udvikle målingen af resultater på nogle af de områder, hvor det har vist sig vanskeligt at finde håndgribelige og sammenlignelige måder at gøre resultaterne op på. Det gælder især inden for to områder:
Det første er Det Arabiske Initiativs målsætning om dialog mellem danske og arabiske partnere. Selv om målet er ligestillet med initiativets anden målsætning om reform og demokratisering, så er det langt sværere at måle resultaterne. Dialog er en proces, hvor man ikke umiddelbart kan sætte flueben i en række opnåede resultater på samme måde som man kan, når det gælder projekternes konkrete indhold og aktiviteter. Problemet bliver ikke mindre af, at det er de færreste af projekterne, der har dialog som hovedformålet. Som oftest opstår den gode dialog som følge af et fagligt samarbejde om en eller anden form for fagligt indhold, og dialogen bliver styrket over tid hen over flere projektperioder.
Det andet er de tre områder, som bliver beskrevet som tværgående hensyn i Det Arabiske Initiativ, nemlig arbejdet med køn, unge og en menneskerettighedsbaseret tilgang. Mens temaerne i høj grad er tænkt med ind i udformningen af de forskellige projekter, så er problemet også her, hvordan man måler i hvor høj grad, det er lykkes ud over en helt simpel optælling af for eksempel deltagernes køn og alder. Et redskab, der ikke er særligt brugbart for eksempel i KVINFOs projekt i samarbejde med Business Development Center i Jordan, hvor en række Human Resource-ledere deltager i et forløb om inklusion og ligestilling i virksomhederne. Mange af dem er midaldrende mænd, men resultaterne er i høj grad til gavn for både kvinder og unge, der står for at skulle ind på arbejdsmarkedet, og styrker de gruppers lige ret til arbejde.
Forløbet kører i hele den første halvdel af 2016, og den forbedrede resultatmåling skal især bruges til at øge læringen internt i organisationerne og sætte dem i stand til at gøre projekterne endnu bedre fremover.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Læs mere om bevillingen på Globalt Fokus’ hjemmeside
Læs mere om menneskerettighedsbaseret tilgang i KVINFOs arbejde
 

”Jeg kan vinde i Afghanistans retssale, men ikke slå deres kultur”

Kimberley Motley

Kimberley Motley er uddannet advokat i USA, hvor hun er vokset op. I dag bor hun det meste af tiden i Kabul, hvor hun har sin praksis, men hun har klienter i hele verden, som hun hjælper i strafferetslige sager.

Filmen Motleys Law er instrueret af den danske instruktør Nicole Horanyi. Hun har fulgt Kimberley Motley i to år i både Afghanistan, hvor hun forsvarer sine klienter i de afghanske retssale, samt i USA, hvor hun er gift og mor til tre børn. Filmen har premiere 27. januar i Danmark. Den 26. januar er der gallapremiere i Grand Teatret i København. Billetter kan købes via Grandteatret 

Den 27. januar er der premiere og debat med Kimberley Motley, Nagieb Khaja og Martin Lidegaard i samarbejde med Politiken. Billetter købes via Politiken

Filmen kan desuden ses i udvalgte biografer landet over fra den 27. januar.

Læs mere om Kimberly Motleys advokatfirma her

Læs mere om dokumentarfilmen Motleys Law her 


-Hvis jeg skal være helt ærlig, var der ikke noget særligt, der fik mig til at blive advokat.
Som barn var jeg interesseret i mange af de tv-transmitterede retssager, vi har i USA,
men jeg var langt fra sikker på, at det var advokat, jeg skulle være. Faktisk ville jeg hellere være DJ, siger Kimberley med et lille grin og fortsætter:
– Men det var altså ikke sådan, at jeg blev advokat for at skaffe retfærdighed til folket. Juraen fandt mig, og sådan tror jeg, det er for de fleste: Tingene finder dig.
Kimberley Motley er lige nu i Danmark for at sætte ansigt på filmen om hende, Motleys Law, som er instrueret af danske Nicola Horanyi med premiere 26. januar.
I filmen ser man, hvordan Kimberley Motley kæmper en daglig kamp for blandt andet Afghanistans undertrykte kvinder. Samtidig burde hun leve i en evig frygt for selv at blive offer i det undertrykkende voldelige samfund, hvor nogle ikke kan acceptere en tørklædeløs amerikansk kvinde med meninger.

En god forretning

Da Kimberley Motley, i 2008, efterlod sin mand og deres, dengang, tre små børn i USA, var det pengene, der trak. Ikke en glorværdig drøm om at redde afghanske kvinder fra at blive fængslet fordi de bliver udsat for voldtægt.
– Jeg blev tilbudt at være en del af et amerikansk program, hvor jeg i et år skulle være med til at opbygge det juridiske system i Afghanistan, blandt andet ved at uddanne advokater.
Jeg havde studielån, husleje og tre børn at forsøge i USA, men jeg blev tilbudt et job til tre gange så meget, som jeg kunne tjene i USA, så det tog jeg.
Men et år efter havde Kimberley Motley startet sin egen virksomhed som forsvarsadvokat i Kabul.
– I starten var det kun udlændinge, jeg hjalp og kun pro bono. Jeg ville være sikker på, at jeg rent faktisk var i stand til at hjælpe folk, inden jeg tog deres penge. Men to år efter jeg var ankommet til Afghanistan, kunne jeg se, at det kunne lade sig gøre.
Men hvor skete skiftet mellem det velgørende arbejde til en forretning?
– Det var i mødet med mennesker. Det var mødet med afghanerne, der ændrede mig, siger den i dag 40-årige forsvarsadvokat, der kun er hjemme i USA få måneder om året.

En kernefamilie i betonbyggeri

Hun kommer fra det, som alle med et minimalt indblik i amerikansk hiphop kender som ”the Projects” [ghetto; red.] – altså socialt boligbyggeri. I Kimberleys nabolag var hendes familie den eneste med både en mor og en far.
– Der var simpelthen ikke fædre i de andre lejligheder. Det var enlige mødre. Men det var også meget ægte. Det var ægte problemer, ægte fattigdom og ægte vold. Ikke det fedeste nabolag, men alligevel ville jeg ikke bytte for noget andet.
Kimberley og hendes tre søskende havde en koreansk mor og en amerikansk far, som var i militæret. Forældrene havde en fælles mission, og det var at give deres børn den bedste uddannelse, de overhovedet kunne.
– Vi gik på privatskole og havde også privatundervisning hjemme. Alle mine forældres penge blev investeret i vores uddannelse.

Træt af Taj Mahammad

Interviewet, som foregår over Skype fra Kimberleys kontor i Kabul, afbrydes, fordi det banker på hendes dør. Kimberley går ind i en diskussion om en pige, som ikke har været i skole denne uge, fordi hendes far ikke gider køre hende.
– Jeg har fået nok af ham, siger hun til sin afghanske assistent i døren.
– Fortæl ham, det er sidste chance. Hvis han ikke gider køre sine børn i skole, så får jeg nogen andre til det, siger Kimberley Motley med en stemme, der får den afghanske mand i døren til at nikke, bukke og gå igen.
At pigen overhovedet har en skole at starte i, er Kimberleys fortjeneste, som man ser i filmen Motleys Law. Sagen er at pigens far, Taj Mahammad, skylder en anden mand, hvad der svarer til 2500$ [ca. 17.000 kr.; red.]. Men da han ikke har pengene, bliver det besluttet, at han skal betale med sin seksårige datter, som skal giftes med kreditorens 18-årige søn.
Da Kimberley Motley hører om denne sag, rejser hun pengene til at betale gælden.
Samtidig indgår hun en skriftlig aftale med Taj Mahammad om, at han aldrig må forsøge at sælge en af sine døtre igen, og at samtlige af hans børn skal have adgang til at gå i skole.
Selv om Kimberley Motleys klienter strækker sig fra at være udlændinge, som sidder i fængsel for narkosmugling på baggrund af falske tilståelser, til kvinder, som er stukket af fra deres voldelige ægtemænd, er det en gruppe, som har hendes hjerte. Børnene. I Afghanistan har hun både oplevet småpiger blive solgt som hustruer til voksne mænd, drenge der bliver voldtaget og senere selv tiltalt for at være skyld i det. Børn med downs syndrom som tiltales for at ville være selvmordsbombere.

– Sager, der involverer børn, er dem, som går ind under min hud. Det er de slemme sager, og det værste er, at børnene ikke selv kan forsvare sig, og ingen andre gør det.
Et af de andre områder, Kimberley Motley arbejder inden for er det, som man ofte omtaler som børneægteskaber.
– Hvorfor er det vi kalder det det? Hvorfor kalder vi det ikke, hvad det er. Det er pædofili.

En undertrykkende kultur

Hun påstår selv, at hun endnu ikke har tabt en sag i det afghanske retssystem, eller der ikke
er nogen af hendes klienter, hun har måtte sende væk uden hjælp. Alligevel er det ikke uden frustrationer at være advokat i Afghanistan.
– Det værste er faktisk, når sagerne er afsluttet. Jura er én ting. Men at få en pige til at gå i skole er en helt anden ting. Faren ved godt, han burde sende sin datter i skole, men dovenskaben forhindrer ham ofte i det. De forstår simpelthen ikke værdien af en uddannelse, fordi der er så få i landet, der har en. Ligeledes kan jeg få en kvinde ud af fængslet, og jeg kan hjælpe hende med at blive skilt. Men dagen efter vender hun tilbage til et undertrykkende samfund, og det kan jeg ikke lave om på. Jeg kan ikke få dem til at kæmpe mod en kultur, som accepteres bredt i samfundet. Jeg kan vinde i retten, men jeg kan ikke slå kulturen.
I Afghanistan oplever halvdelen af de kvinder, som går til politiet og anmelder vold i hjemmet, at de mødes med følgende spørgsmål: ’Jamen hvad havde du gjort?’
– Jeg har lige hørt om en ung kvinde, hvis mand havde slået hende i hovedet med en økse. Han blev ikke engang tiltalt. Politiet tog ham bare ind til et mindre forhør, siger Kimberley Motley og ryster på hovedet.
Alligevel er det et lille slag for kvindefrigørelsen, at Kimberley Motley bevæger sig rundt i Kabul uden tørklæde på syvende år.
– Det er ikke et problem, fordi jeg ikke gør det til et problem, forklarer hun.
– De få gange, det har været et problem, har det været andre udlændinge, der har gjort det til et problem. Jeg har for nyligt haft en diskussion med en gruppe udenlandske kvinder, som syntes, det var mere respektfuldt, hvis jeg gik med tørklæde. De kritiserer mig for ikke at gå med tørklæde, og det gør de i et land, hvor 90% af alle kvinder udsættes for vold i hjemmet. Og med vold i hjemmet mener jeg ikke en lussing i ny og næ. Jeg mener bank. Og så kommer folk og taler om respekt. Men nej, sjovt nok er det ikke de afghanske mænd, der har et problem med, at jeg ikke går med tørklæde. Det er udenlandske kvinder.

Exit USA, enter Taliban

I slutningen af filmen ser man, hvordan Kimberley Motley stiger på et fly. Det er efterhånden blevet så farligt for hende i Afghanistan. Både på grund af hendes personlige sikkerhed, men også fordi, at med den amerikanske tilbagetrækning er der igen frit spil for Taliban.
De vil næppe se på milde øjne på en afroamerikansk/asiatisk kvinde, som tordner i retssalene uden tørklæde på hovedet. Kimberley Motley har allerede haft besøg af en håndgranat i sit hjem, og dødstruslerne i mailboksen er ved at være hverdagskost for hende.
Er du ved at forlade Afghanistan?
– Nej, lige nu lever jeg på et fly. Mit mål er at blive international advokat, og Afghanistan er en stor del af det, men efterhånden har jeg klienter i hele verden. Faktisk repræsenterer jeg mennesker på samtlige kontinenter undtagen Antarktis.
Mit andet mål er at fortælle hele verden, hvad deres juridiske rettigheder er. Størstedelen af alle mennesker i verden har ikke adgang til en advokat. De ved ikke, at de har ret til at bede om en advokat, og ofte når de får en advokat, er det en, der arbejder imod dem i stedet for at arbejde for dem. Men jura er fundamentet for enhver civiliseret samfund, og jeg vil gerne være med til at lære næste generation, at loven ikke er noget, man skal frygte. Loven er din ven.
 

Kom til årets første Vækstlagsarrangement

Foreningen for Kønsforskning og KVINFO inviterer endnu engang til en eftermiddag hvor du kan høre nyudklækkede kandidater fortælle om deres forskning.
Denne gang kan du bl.a. møde Bodil Lundsgaard Josephsen og Morten Mølgaard Vanderskrog, der fortælle hvad unge mænd tænker om ligestilling og køn. Om vi ser et opbrud med tidligere tiders kønshierarkier, eller om vi forsat ser tegn på fastholdelse af traditionelle kønsroller.

Baggrunden er deres speciale: “Unge mænd om ligestilling og køn – En undersøgelse af unge mænds holdninger til ligestilling og deres konstruktion af kønsidentiteter”.
Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
Tid og sted:

  • 5. februar kl. 16-19
  • KVINFOs bibliotek, Christians Brygge 3

OBS! Hold øje med hele programmet:

Læs mere om specialet “Unge mænd om ligestilling og køn – En undersøgelse af unge mænds holdninger til ligestilling og deres konstruktion af kønsidentiteter” HER

 

Kunstudstillinger vil knuse glasloftet

Kvinder rammer stadig et glasloft i kunstverdenen.
’’Selvom et større antal kvinder får deres værker udstillet i nutidig kunst, er der stadig et glasloft over udviklingen’’, siger Nigel Hurst, direktør hos Saatchi Gallery i London.
Det sætter Saatchi Gallery og Rubell Family Collection i Miami fokus på med to nye udstillinger.
Saatchi Gallery har tidligere promoveret de store stjerner, feministerne Cindy Sherman og Tracy Emin. Denne gang samler de fjorten meget forskellige kvindelige kunstnere i alle aldre. Selvom kvinderne udstiller som en ren kvindegruppe, handler værkerne mindre om køn. Stephanie Quayle, en af kunstnerne, beskriver i stedet sit værk som udtryk for en ’kvindelige energi’.
Udstillingens titel ’Champagne life’ lægger op til kunstverdenens ry med boblende drinkglas og kendisferniseringer. Det er en ironisk titel, ifølge Saatchis Nigel Hurst. Et liv, der især for kvinder, er næsten umuligt at opnå. Ubalancen ses også i kunstverdenens auktionspriser. Det højeste bud for en nulevende kvindelig kunstner, Yayoi Kusama, er på 7.1 mio $ sammenlignet med 58.4 mio $ for en skulptur af Jeff Koons. 
Rubells udstilling i Miami, ’No Man’s Land’, med 100 forskellige kvindelige kunstnere, indeholder flere værker koncentreret om køn. Udstillingen udtrykker først og fremmest en stor kulturel diversitet. Selvom de to galleriers udstillede værker ikke udforsker feminisme, sætter de begge fokus på promovering af kunst af kvinder.
 

Tilbageblik:

Kvinder og kunst i en dansk kontekst:

Kvindelig musikpioner, Else Marie Pade, er død

Else Marie Pade, som af Politiken bliver kaldt ”dansk elektronikas bedstemor”, er død i en alder af 91 år. Pade var en pioner og startede med at lave elektronisk musik i 1950’erne. Det var lang tid før, at elektronisk musik overhovedet blev betragtet som en genre, og hun mødte en del modstand i sin samtid.
Hendes banebrydende musik bestod bl.a. af lyde fra hverdagen. Det kunne være lyden af et vækkeur, tandbørstning eller fuglesang. Anerkendelsen af hendes store talent og banebrydende værker kom sent i livet. Det var bl.a. unge musikere som Thomas Knak, Tue Track og Bjørn Svin, der endelig fik øjnene op for Pades kæmpe bidrag til dansk elektronisk musik, og dermed medvirkede til, at hun også blev bredere kendt.
Den danske komponist har haft ikke haft et kedeligt liv. Hun blev født i 1924 og var med i modstandsbevægelsen under 2. verdenskrig. I 1944 blev hun taget til fange af Gestapo og sat i Frøslevlejren. Efter krigen blev hun ansat ved DR som producer.
Læs Dansk Kvindebiografisk leksikons opslag om Else Marie Pade her
Læs nekrolog over Else Marie Pade i Politiken her
Læs artikel i Information i anledning af Else Marie Pades værkers genudgivelse i 2015 
Læs om dokumentaren “Lyd på liv” (2006), der er en visuel rejse i Else Marie Pades musik- og lyd-univers

Ugens bog: HAWWA – Journal of Women of the Middle East and the Islamic World

Temanummeret af tidsskriftet HAWWA stiller skarpt på muslimske kvinders brug af internettet og sociale medier. Bl.a. hvordan de bruger dem til at skabe platforme for sig selv, og til at finde deres egne stemmer i nye online fællesskaber.

I artiklen ‘Becoming Visible, beskæftiger Heather Akou sig med den voksende muslimske modeindustri, og hendes egen udvikling. Fra at have en personlig religiøsitet til at blive en synlig muslim.  Hun ser på mulighederne for kvindelige konvertitter og muslimer i den vestlige verden. Blandt andet via anvendelsen af internettet til at tackle de dilemmaer der opstår, som ny muslim i vesten. Hun ser også på, hvordan internettet kan spille en rolle i Nordamerikanske muslimers valg af påklædning.

  • Lån tidsskriftet Hawwa i KVINFOs bibliotek HER
  • Vil du læse mere? Find Emma Tarlos “Visibly Muslim” i KVINFOs bibliotek HER

Om “Hawwa – Journal of Women of the Middle East and the Islamic World”:
Hawwa udgiver artikler fra forskellige komparative perspektiver, der vedrører kvinder og kønsspørgsmål i Mellemøsten og den muslimske verden. Tidsskriftet beskæftiger sig med både muslimske og ikke-muslimske samfund inden for hele MENA regionen, samt med muslimske og mellemøstlige samfund andre steder i verden. Læs mere om om Hawwa HER
Om Hijabi:
En muslimsk kvinde der bærer hijab – navnet på hovedbeklædningen. Der er indenfor de seneste år kommet flere muslimske-bloggere, både i USA, UK og i ander dele af Europa, der deler billeder af deres tøj/’outfit-of-the-day’ (OOTD). Mange der er bekendte med tendensen har måske allerede hørt om Dina Torkia fra UK og ZIZI fra Danmark. Begge er musliske modeblogger, med over 100.000 følger på blandt andet Instagram.
 

  • Find Zizis Instagram-profil HER
  • Find Dina Torkias Instagram-profil HER

Resultater gennem 10 år

”Sharaaka” betyder partnerskab på arabisk. Det er også titlen på en ny bog med fem eksempler på resultaterne af KVINFOs partnerskaber i Mellemøsten og Nordafrika.
Bogen er udgivet i anledning af, at det er 10 år siden, KVINFO startede sit arbejde i den arabiske verden.  To år før, i 2004, havde Marokko vedtaget en ny familielov, som gav flere rettigheder til kvinder. Derfor blev KVINFOs allerførste opgave at arbejde for, at loven blev kendt af befolkningen og brugt i retssystemet. ”Sharaaka” lægger ud med at fortælle historien om, hvordan dommere som en del af det arbejde er blevet trænet i mægling i skilsmissesager, så parterne får nye redskaber til at komme videre.
Bogen fortæller også om udviklingen af den række af Who is She-databaser, som nu i fem arabiske lande er med til at gøre kvindelige eksperter mere synlige, styrke dem som rollemodeller og øge brugen af deres viden blandt beslutningstagere.
En anden historie kommer fra Jordan, hvor KVINFO arbejder på at forandre de uskrevne regler, der er med til at holde kvinder ude af arbejdsmarkedet. Ledere fra en række af landets største virksomheder har engageret sig i et forløb om inklusion og ligestilling på arbejdspladsen, og flere store danske virksomheder som Mærsk, Grundfos og Arla har bidraget med inspiration.
I den anden ende af både samfundsskalaen og den arabiske verden har KVINFO og Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole haft et langt samarbejde med et kollektiv af kvindelige marokkanske kunsthåndværkere. Ikke alene har de fået skabt et bæredygtigt grundlag for både deres individuelle virksomheder og for deres fællesorganisation, men i processen er kvinderne også blevet langt mere ressourcestærke og giver nu deres erfaringer videre til andre kvinder rundt om i Marokko og i Tunesien.
Sidst men ikke mindst er der en beretning fra Egypten, hvor den internationale opbakning er blevet en livline for de kvinderettighedsforkæmpere, som fastholder deres kamp for rettigheder og ligestilling på trods af tilbageslag og et stadigt stigende pres mod dem og deres organisationer.
Til sammen giver historierne i ”Sharaaka” et billede af både de forskellige temaer og vidt forskellige målgrupper, som KVINFO arbejder med under Det Arabiske Initiativ. Og så trækker den ikke mindst de langsigtede tråde op ud over de enkelte projektperioder. Over årene er der skabt resultater, som i sidste ende skaber forandringer i kulturen og i samfundet. Til gavn for ligestillingen og dermed hele den demokratiske udvikling af de arabiske samfund. 

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Man kan hente et gratis eksemplar på KVINFOs bibliotek så længe lager haves, og ellers kan den lånes eller downloades. 

David Bowie, en banebrydende kønsperformer

Det britiske rockikon David Bowie er død, 69 år gammel. Bowie var en banebrydende kunstner, der inspirerede flere generationer også i forhold til køn.
Allerede fra begyndelsen af sin karriere optræder Bowie med forskellige alter-egoer på scenen. Bowies performance af køn i 70erne var en afsøgning af nye rum.
I sin androgyne fremtoning var han forud for sin tid. For eksempel i de to tvetydige skikkelser Ziggy Stardust og the Thin White Duke, der tilførte nye måder at forstå køn på i mainstreamkulturen. Judith Butlers bog Gender Trouble (1990) beskriver den vedvarende proces, hvor kønnet bliver performet, imiteret og re-performet. En proces, som Bowie udlevede gennem næsten hele sin karriere. Eller som den amerikanske kønsforsker Jack Halberstam skriver: Bowie var queer før queer, punk før punk og cool lang tid efter Presley.
Bowie døde lige efter udgivelsen af sit seneste album Blackstar – en titel, som Halberstam ser som Bowies store bevidsthed om betydningen af race – og det netop er det, der gør ham til en stjerne. 
Læs mere om David Bowie og hans indflydelse på køn og seksualitet:

Voldtægt og overgreb er aldrig offerets skyld

Voldtægt og overgreb kan aldrig være offerets skyld. Uanset om det er Danmark, i Köln eller andre steder på kloden.
Vold og overgreb mod kvinder er et kulturelt problem i hele verdenen, som altid bør italesættes.
Læs mere om den aktuelle debat:

Artikler fra KVINFOs Webmagasin:

Dialog med indhold

Nyhedsbrevet om Det Arabiske Initiativ har bedt KVINFO om at finde årets største succeshistorie til deres nytårsnummer.
Årets største begivenhed i KVINFO i 2015, nemlig fejringen af 100-året for kvindernes valgret i Danmark og vores arabiske partneres deltagelse i den, satte streg under de langsigtede resultater, som samarbejdet med vores partnere gennem op mod 10 år, har vist.
Det handler ikke mindst om den dialog og erfaringsudveksling, både professionelt og personligt, som er med til at skabe resultater på et dybere og langt mere holdbart plan, end afrapporteringen fra de enkelte projekter lader ane. 
Læs artiklen om partnerskab, dialog og ligestilling i Det Arabiske Initiativs nyhedsbrev

Langt til ligestilling i juleforberedelserne

Julen har mange traditioner. Det gælder tilsyneladende også kønsrollerne, for mænd og kvinder er meget lidt ligestillede, når det kommer til udførelse af julens opgaver. Det viser den norske kønsforsker Kristine Warhuus Smebys forskning. Hun konkluderer at udover, at mænd gerne hjælper til med at skaffe juletræet, så er det kvinder, der står for alle andre opgaver, der inkluderer alt lige fra julebag til køb af julegaver, pyntning af hjemmet og skrivning af julekort.
En af årsagerne til, at kvinder ofte ender med at stå med ansvaret for blandt andet julegaveindkøb – også til mændenes venner og familie – er, at mænd mener, at kvinder er mere kompetente til den slags arbejde. I forbindelse med sin forskning har Smeby oplevet, at mænd tror, at kvinder er ’dygtigere’ til at foretage julegaveindkøb, og derfor bliver det for mændene selvfølgeligt, at kvinderne varetager den pligt.
Smebys forskning peger på, at selv i de familier, hvor det fremstår som om, der er en ligelig fordeling af arbejdet i julen, så er det tit ikke tilfældet. I visse familier deler mænd og kvinder eksempelvis opgaven med at købe kalendergaver til børnene. Men i sidste ende er det kvinden, der står for at pakke alle gaverne ind og sørger for, at de bliver lagt i julesokken rettidigt. I visse tilfælde har det vist sig, at kvinden også må minde manden om, at gaverne til sokken faktisk skal købes.
En af de ting, som Smeby gerne vil understrege med sin forskning, er den dobbelte mængde af arbejde, som kvinder står med i julen, når man sammenligner med mænd. Ofte er det kvinder, der tager ansvaret for at vælge den gode gave til familien og for at få samlet venner og bekendte til hyggelige, sociale arrangementer. Den slags usynligt tankearbejde udmønter sig dog sjældent i direkte resultater, og derfor bliver det ikke anerkendt og respekteret som ressourcekrævende planlægning.
Sidst i Smebys forskning fremgår det, at der er områder, hvor kvinder aktivt ekskluderer mænd fra juleplanlægningen, og derfor skal vi være varsomme med at skamme mændene alt for meget. I Smebys forskning ses det, at i nogle tilfælde har mænd forsøgt at byde ind med ideer til blandt andet julepynt, men mændenes ideer har ikke været velkomne blandt kvinderne, der gerne vil stå for julepyntningen af hjemmet uden mænds indblanding.
Se artikel om Kristine Waarhuus Smebys forskning på Kildens hjemmeside
Billede fra Colourbox

Pres for reform af Marokkos sociallove

Når sociale goder som pension og sygeforsikring er hængt op på en socialfond, som kun lønmodtagere er medlem af, så lader det en stor gruppe af især kvinder i stikken.
Fordi så mange af kvinderne i et land som Marokko arbejder som landarbejdere eller på andre måder står uden for det formelle arbejdsmarked, så har 94 procent af de ældre kvinder ikke nogen egen pension, og 83,7 procent er uden sundhedsforsikring. Både i deres arbejdsliv og som ældre er de fuldstændig afhængige af deres fædres, mænds eller sønners indkomster – et system hvor for eksempel en skilsmisse let bliver en social katastrofe for kvinderne.
Det er blot et af eksemplerne på, hvordan indretningen af det sociale system rammer kønsmæssigt skævt, og konsekvenserne af kvindernes lave deltagelse på det formelle arbejdsmarked var også et af de helt centrale temaer i det seminar som den marokkanske kvindeorganisation ADFM (Association Démocratique des Femmes du Maroc – den demokratiske organization af marokkanske kvinder) afholdt i sidste uge. 
Ud over at gennemgå problemerne, så fremlagde ADFM en plan for reform af det sociale system, og ikke mindst blev strategien for, hvordan man kan få indflydelse på lovgivningen, diskuteret.
Seminaret i Marokko er en del af KVINFO’s regionale projekt “Mainstreaming women’s economic and social rights in transition processes in selected Arab countries”, som på tværs af fire arabiske lande arbejder med at klæde forskellige civilsamfundsorganisationer på til at være fortalere for kvinders sociale rettigheder og forbedringer i deres sociale vilkår. Tidligere seminarer er blevet afholdt i Libanon, Egypten og Jordan, og på seminaret i Rabat blev eksempler på best practice fra flere af de andre lande inddraget i diskussionerne.
Det regionale projekt er koordineret af organisationen Collective for Research and Training on Development – Action (CRTC.A) i Beirut, Libanon, og trækker på CRTD.A’s omfattende erfaring med regionalt arbejde for ligestilling og social refærdighed.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Næste aktivitet i projektet løber af stabelen allerede i denne uge, hvor repræsentanter for alle de regionale partnere mødes i Beirut for at udveksle erfaringer, gøre status over situationen i de enkelte lande og lægge en arbejdsplan for 2016.
Læs mere om projektet med CRTD.A

Debat om nedskæringer

Nedskæringerne på Det Arabiske Initiativ og på midler til ligestilling og kvinders rettigheder generelt virker kortsigtet og uforståeligt.  Sådan lyder konklusionen fra KVINFOs direktør Nina Groes i sit indlæg i debatrækken om Det Arabiske Initiativ, som det politiske netmedie Altinget for tiden kører.
”Støtten til ligestilling og kvinders rettigheder er en støtte til de kræfter, der bygger op og er med til at forebygge, at kaos breder sig yderligere i regionen. Det er langsigtet og bæredygtig udenrigspolitik,” skriver hun blandt andet i indlægget
Det er KVINFOs andet indlæg i debatrækken.
Læs hele indlægget her

20 kvinder valgt i Saudi Arabien

For første gang nogen sinde afgav de saudiarabiske kvinder deres stemme i weekenden – og de første kvinder nogen sinde blev valgt.
I alt blev 20 kvinder valgt ind i de lokale råd, som der var valg til lørdag, ud af de 2100 pladser, som var på valg. Desuden bliver 1050 pladser udnævnt af kongen, og det vides ikke om der bliver nogen kvinder blandt dem. 
Stemme- og valgretten til kvinderne bliver af mange set som en milepæl, men valgets vilkår har også rejst meget kritik.
Det var ikke alle de kvinder, der havde forsøgt at registrere sig som kandidater, der fik lov at stille op. Både kvindeaktivisten Loujain Hathloul, der tidligere på året blev fængslet for at trodse forbuddet mod at kvinder kører bil, og menneskerettighedsaktivisten Nassima al-Sadah blev nægtet opstilling.
De 900 kvinder, som fik lov at stille op kunne heller ikke føre valgkamp på lige fod med mændene, da de ikke havde lov til at mødes med mandlige vælgere ansigt til ansigt. Et problem, som blev forværret af at der er langt flere mandlige vælgere, da færre kvinder end mænd havde registreret sig til at stemme.
Til gengæld mødte de fleste af de registrerede kvinder op – modsat mændene, hvor over halvdelen af de registrerede vælgere blev hjemme. I sidste ende udgjorde kvinderne dog alligevel kun 106.000 af de omkring 700.000, der stemte.
Der er stadig meget lang vej til ligestilling i Saudi Arabien, men kvindernes mulighed for at stemme og stille op for første gang falder sammen med en række andre mindre liberaliseringer. Den vigtigste er, at enker og fraskilte nu får fuld myndighed og ikke længere er underlagt deres eksmænd eller tidligere svigerfamilier.
Og trods overvægten af mandlige vælgere og trods de ulige muligheder for at føre valgkamp, så lykkedes det altså alligevel for 20 kvinder at erobre en plads, inklusive i konservative højborge som hovedstaden Riyadh og i og omkring de hellige byer Mekka og Medina. Og i Saudi Arabien bliver det set som en klar sejr i kampen for større ligestilling mellem kønnene.
Hør arabiske stemmer om kvindernes valg i Saudi Arabien
 

Kvinderne glemmes i klimaaftalen

Kvinders rettigheder er næsten ikke-eksisterende i den nye klimaaftale fra COP21. Tidligere versioner af aftalen har ellers vist gode intentioner om at støtte kvinder bosat i fattige landdistrikter og i det hele taget anerkende kønsperspektivet i klimaforandringerne. Artikel 2 i Paris-aftalen fra i lørdags, der handler om aftalens mål, havde tidligere på ugen en helt klar dagsorden om ’empowerment’ af kvinder og beskyttelse af deres rettigheder.
Men som ugen skred frem, gled de klare ord over i vage formuleringer om gode hensigter, der ikke kommer til at være juridisk bindende. Der står fx i artikel 2, at aftalen ‘…  aims to strengthen the global response to the threat of climate change, in the context of sustainable development and efforts to eradicate poverty…’. Aftalen indeholder ingen konkrete tiltag på kønsområdet, men ‘sigter’ kun efter at ‘styrke’ globale tiltag i overordnede vendinger. 
Klimaforandringerne påvirker verdens fattigste befolkningsgrupper mest, og blandt dem er kvinderne de mest udsatte. Fx anslås det, at ud af de ca. 26 millioner mennesker, som er drevet på flugt som følge af klimaforandringerne, er 20 millioner kvinder.
Sidste gang kønsperspektivet blev tydeligt i klimadebatten, var under COP15 i 2009. Her viste en rapport fra UNFPA (United Nations Population Fund), at en indsats for at hjælpe de sårbare kvinder til uddannelse, økonomisk uafhængighed og bedre sundhed faktisk kan betale sig på den lange bane. Den økonomiske udvikling vil have en gavnlig effekt på klimaet og udledningen af CO2. Fx føder kvinder med adgang til prævention og oplysning om familieplanlægning, langt færre børn, end kvinder der ikke gør. Uddannede kvinder har generelt en tendens til at have mindre familier. Udledningen CO2 er meget afhængig af befolkningstilvæksten, og hvis den mindskes, vil CO2-udledningen følge med.                                                                                                                                                                      
I forbindelse med COP15 i 2009 bragte KVINFOs Webmagasin en artikel om kønsperspektivet på klimaforandringerne
Læs EcoWatch-artikel om hvorfor kvinder den mest udsatte befolkningsgruppe ift. klimaforandringerne
Læs klimaaftalen fra COP21 her
 

Mandag kl. 9.00: live streaming af symposium i Landstingsalen

Mandag d. 14. december afholder KVINFO og Folketingets Ligestillingsudvalg symposium i anledning af 100-året for kvinders stemmeret. Hvis du var en af de uheldige, der ikke nåede at sikre sig en plads, er der hjælp at hente! For det hele live streames, så alle kan være med. 

  • Du kan live streame “Stemmeret i 100 år: Perspektiver på ligestilling, demokrati og velfærd” fra Landstingsalen HER
  • Læs mere om arrangementet HER

 

Rekordmange kvinder i Egyptens parlament

Når det nye egyptiske parlament træder sammen, så bliver det med flere kvinder end nogen sinde før. Ved valgene i november og december fik hele 87 kvinder sæde i parlamentet, svarende til 14,5 procent af medlemmerne. Det er et pænt stykke over rekorden fra 2010, hvor 64 kvinder blev valgt (12 procent). Ved det mellemliggende valg i 2012 blev bare 12 kvinder valgt ind, eller blot 1,2 procent af de valgte.
Grunden til udsvingene hedder kvoter. De kvoter, der ellers sikrede kvinderne en vis repræsentation, blev nemlig droppet i 2012. Da Egypten har valg i enkeltmandskredse efter britisk model, betyder det, at det ofte er den lokale stærke mand, der bliver valgt. I år er et kvotesystem genindført, og med det var 56 pladser sikret til kvinder. Oven i bliver 14 af den del af medlemmerne, som præsidenten udnævner, også kvinder.
Alligevel er der også en reel fremgang for de kvinder, der er blevet valgt uden om kvotesystemet. I alt har 17 kvinder sat sig på en af enkeltmandskredsene, og det er altså 5 flere end for tre år siden.

Kvinder til valg for første gang i Saudi Arabien

Der er også garanti for fremgang til kvinderne ved lokalvalgene i Saudi Arabien, som finder sted i morgen, lørdag. Det er nemlig første gang i landets historie, at kvinderne overhovedet har lov til at stemme og stille op til et valg i det ultrakonservative land.
Omkring 900 kvinder har registreret sig som kandidater sammen med 6000 mænd, men kvinderne har ikke kunnet føre valgkamp på linje med mændene. De har hverken måttet vise deres ansigter på valgplakater eller deltage i valgmøder, hvor der også var mænd til stede. De kommunale råd, som der er valg til, blev oprettet i 2005, men har kun begrænset magt.
 
———————–
Billede fra valgoplysningsvideo produceret af KVINFOs partner CEWLA (Center for Egyptian Women’s Legal Assistance). Se videoerne her.

Ny rapport: Beskeden fremgang for ligestilling

En ny rapport fra EIGE, European Institute for Gender Equality påviser små skridt i den rigtige retning for ligestilling mellem kønnene. Instituttet har undersøgt repræsentation og magtfordeling inden for politik og økonomi med tal fra tre år: 2005, 2010 og 2012. I Danmark peaker kurven i 2010 med flest kvinder på ministerposter, i folketinget og i byrådene, og i 2012 er den igen nedadgående.
Der er dog sket en lille fremgang fra 2005 til 2012. I 2005 var 28 % af ministrene kvinder, og det tal steg 11 procentpoint til 39 % frem til 2012. Der er altså sket en lille stigning, selvom fordeling ikke er 50/50 endnu. Det kan skyldes, at der under Helle Thorning Schmidts regering (2011-2015) blæste lidt lunere vinde for kvinder i politik
EIGE, med kontor i Vilniuis, er et selvstændigt organ under EU, der er oprettet til at styrke ligestilling og integrere ligestillingsaspektet i alle EU-politikker. Instituttet ønsker at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn og samtidig øge EU-borgernes bevidsthed om ligestilling.
Læs mere om EIGE her
Læs hele rapporten “Gender Equality in Power and Decision-Making” HER

Konference om konflikter, køn og humanitære operationer

Konflikterne i Mellemøsten og Nordafrika og flygtningestrømmene fra dem har udløst en række humanitære kriser med mere eller mindre utilstrækkelige humanitære indsatser som svar.
Med udgangspunkt i situationen i Yemen, hvor næsten 80 % af landets befolkning nu er afhængige af nødhjælp og 1,4 millioner lever som internt fordrevne, åbner KVINFO og Al-Quds Center for Political Studies i Amman i Jordan i dag en konference om kønsaspekter i nødhjælpsarbejdet.
“Gender mainstreaming and women’s rights in humanitarian action – politicizing aid or seizing the opportunity?” er konferencens officielle titel. Her mødes en række forskere, nødhjælpsarbejdere fra internationale og lokale organisationer, donorrepræsentanter, journalister og civilsamfundsaktivister for at diskutere ligestilling og arbejdet med køn i lyset af både den aktuelle krise og nødhjælpsarbejdet for at afbøde den. Der er blandt andet bidrag fra kvinde- og civilsamfundsaktivister i Yemen, som lederen af KVINFOs samarbejdspartner AWAM Foundation Bilqis Abu-Osba, der som konsekvens af krigen har inkluderet humanitær bistand i deres arbejde.
Denne sammenblanding af nødhjælp og udvikling rummer både muligheder og problemer. Distributionen af nødhjælp giver mulighed for at påvirke ligestillingen mellem kønnene. Men skal nødhjælpsarbejde i forbindelse med disse kriser bruges som en chance for at rette op på sociale hierarkier og skævheder, så som ulighed mellem mænd og kvinder? Og hvad kan man i givet fald gøre for at undgå at koblingen mellem nødhjælp og udviklingsmål bliver anset for at være utidig politisk indblanding?
Problematikkerne omkring situationen i Yemen kan overføres direkte til hjælpearbejdet blandt ofre for andre konflikter i regionen: Syrien, Libyen eller Irak. Og konferencen vil drage linier til erfaringer fra både Afghanistan og Palæstina.
Se programmet for konferencen her

Ressourceguider igen online

To ressourceguider om køn og udvikling, som de nu nedlagte netværk Kønsnet og FORDI (Forum for Rettigheder og Diversitet) fik udarbejdet er nu igen tilgængelige via KVINFOs hjemmeside.
De to guider er til brug for udviklingsorganisationer, som arbejder med køn, ligestilling og kvinders rettigheder eller som ønsker at integrere det i deres øvrige arbejde.
Den ene guide – Gender and Rights – a Ressource Guide – giver en indføring i at arbejde rettighedsbaseret med køn for udviklingsorganisationer. Guiden introducerer en række redskaber til at bringe køn og rettigheder ind i forskellige temaer og udfordringer i udviklingsarbejdet.
Den anden – Facilitators Guide for Gender Training – er rettet mod facilitatorer og deres arbejde med at træne andre i deres organisationer i arbejdet med køn og rettigheder.
Links til begge guiderne kan findes på KVINFOs hjemmeside under ”ressourcer”
Guiderne blev i sin tid udarbejdet i samarbejde med Royal Tropical Institute i Amsterdam til netværksorganisationerne Kønsnet, der samlede en række danske organisationer, som arbejdede med køn og udvikling, og FORDI som afløste Kønsnet, og havde et bredere rettighedsbaseret fokus.
Både Kønsnet og FORDI er siden nedlagt, og hjemmesiderne er ikke længere aktive, men nu kan guiderne altså nås via KVINFOs hjemmeside.
KVINFO bidrog til indholdet af ressourceguiderne, og har overtaget dem efter netværkernes nedlæggelse for at bevare det værdifulde indhold. Versionerne herover er dog arkivversioner, der ikke længere bliver opdateret, ligesom enkelte funktioner så som eksterne link muligvis ikke længere er aktive. Guiderne er på engelsk.

DR2 sender program om drab på kvinder

Siden 2005 er mindst 92 kvinder blevet dræbt af en partner eller ekspartner. I to programmer undersøger Michael Jeppesen og DR2, hvad der ligger bag det høje tal. Hvem er disse gerningspersoner, hvorfor er drab den sidste udvej og hvorfor er det næsten kun mænd, der slår ihjel? 
HVOR OG HVORNÅR:

  • DR 2 den 7. december kl. 21.30 og 14. december kl. 21.30
     
  • Se trailer til ‘Mænd, der dræber kvinder’ HER

FAKTA:

  • 92 kvinder er det tal redaktionen bag programmet har fundet frem til gennem nærlæsning af aviser. Politiet fører ingen statistik over mord på kvinder i nære relationer, hvorfor der ikke er en samlet viden om problemet og dets udbredelse. 
  • Ifølge programmet bliver gennemsnitligt 9 kvinder om året slået ihjel af en partner eller ekspartner. Når man justerer for befolkningens størrelse er det på linje med antallet af dræbte kvinder i Spanien i 2012. I Spanien er det et problem, der anses som strukturelt, og adresseres på politisk niveau. Siden 2003 har man registrereret antallet af kvinder, der bliver slået ihjel af en partner/ekspartner. 
  • I 2014 var der en del debat i forskellige danske medier, da 24 kvinder blev slået ihjel af en partner, ekspartner eller et nærtstående familiemedlem. Læs mere i Berlingske HER.
  • European Cooperation in Science and Technology (COST) har etableret et europæisk netværk, der skal indsamle data og viden om mord på kvinder på tværs af 30 lande.

Danmark svigter kvinder i Mellemøsten

Verden over mister kvinder og piger rettigheder hver dag. Alligevel vælger Danmark nu at fjerne en stor del af sin støtte til kvinders rettigheder i den region i verden, der har den ringeste ligestilling. Med dagens udmelding om samlede besparelser på 60 millioner kroner i Danmarks udviklingsprojekt Det Arabiske Initiativ rammes næsten 10 års arbejde med at styrke kvinders rettigheder i Mellemøsten og Nordafrika.
”Støtten til ligestilling og kvinders rettigheder er en støtte til de kræfter, der bygger op og er med til at forebygge, at kaos breder sig yderligere i regionen. Ligestilling er blandt de stærkeste faktorer i at fremme både en stabil, demokratisk udvikling og økonomisk vækst. Mellemøsten og Nordafrika har desperat brug for begge dele,” siger KVINFOs direktør Nina Groes.
Med forslaget til finansloven, der kraftigt øger de allerede voldsomme besparelser på udviklingsstøtten med yderligerer 1,8 mia. bliver Det Arabiske Initiativ nu halveret og er nede på 140 millioner kroner. KVINFOs arbejde med kvinders og pigers vilkår og rettigheder i regionen er blevet skåret med næsten en fjerdedel (23%).
Forebyggelse af børneægteskaber, træning af kvinder i politisk deltagelse og arbejde for bedre muligheder for kvinder på arbejdsmarkedet er alle blandt KVINFOs indsatsområder. Nu skal en del af de indsatser vælges fra.
Status i regionen er lige nu at andelen af ægteskaber, hvor pigen er mindreårig, på to år er tæt på at være fordoblet blandt syriske flygtninge i Jordan. Næsten hver tredje brud er nu et barn. I det egyptiske parlament er kun to procent af medlemmerne kvinder. I Jordan er antallet af kvinder på arbejdsmarkedet og dermed uafhængige af at blive forsørget 13 procent.
”De partnere vi arbejder med er blandt de progressive og demokratiske kræfter i den arabiske verden. Det er kræfter, som i forvejen er trængt, og som har brug for vores opbakning,” siger Nina Groes.
Regeringen har flere gange været ude og fremhæve ligestilling og kvinders rettigheder som et centralt indsatsområde for dansk udenrigspolitik. Også Det Arabiske Initiativ får pæne ord med på vejen fra regeringspartiet. Alligevel har man altså valgt at skære dybt i ligestillingsarbejdet i Mellemøsten.
—————-
Billede fra Fra KVINFOs samarbejde med Det Kongelige Kunstakademis Designskole og et kollektivet RFA af kunsthåndværkere i Marrakech i Marokko. Projektet har resulteret i et bedre livsgrundlag for kvinderne, vigtig international erfaring for de designstuderende og nære personlige kontakter.

KVINFOs julekalender: Kvindestemmer

I anledning af julen – og som afslutning på 100-året for kvinders stemmeret – fejrer vi i løbet af december 24 spændende kvinder i 24 forskellige film.
Hver især deler de deres erfaringer, glæder, sorger og udfordringer. Om alt fra at springe ud som lesbisk, partnervold, hjemløshed, livet som kvindelig soldat, rødstrømpernes kvindelejre – eller om hvor barskt det var at få en lillegal abort i 1950’ernes Danmark.
Følg med HER, og blive både rørt, underholdt og klogere.
Du kan også abonnere på KVINFOs julekalender – så får du tilsendt et link til den film, der gemmer sig bag dagens låge. 
”Kvindestemmer” er produceret for dk4 af Copenhagen Film & Tv ApS med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.

Kom til symposium om perspektiver på kvinders stemmeret.

I anledningen af 100 års jubilæet for kvinders stemmeret inviterer KVINFO og Folketingets Ligestillingsudvalg til symposium. Temaet er ”Stemmeret i 100 år: Perspektiver på ligestilling, demokrati og velfærd”, og dagen byder på både faglige input og debat. Ellen Trane Nørby byder velkommen og derudover deltager bl.a. Drude Dahlerup, Jytte Larsen, Anette Borchorst, Khaterah Parwani, Lotte Hansen og Nina Groes. Pia Fris Laneth er ordstyrer. Læs mere om dagens program HER.
Symposiet er åbent for ALLE og finder sted den 14. december 2015 kl. 9.00-12.30 i Landstingssalen på Christiansborg. Det er dog nødvendigt med tilmelding, der skal ske senest onsdag den 9. december 2015 kl.12. Ønsker du at tilmelde dig, skal du sende en e-mail med angivelse af navn(e) og organisation til tilmelding@ft.dk. Vigtigt: Angiv symposie i emnefeltet. Pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet, og tilmeldingen er derfor ikke gyldig, før du har modtaget en bekræftelse pr. mail.
Da arrangementet foregår på Christiansborg bedes alle komme i god tid.
Se program mv. på Stemmeret i 100 år: Perspektiver på ligestilling, demokrati og velfærd eller find begivenheden på Facebook.

Alliance mod børneægteskaber i Marokko

Der var både en dommer, en politiker, en børnepsykolog, en sociolog og ikke mindst en imam på scenen. Diskussionen var livlig, men i grunden var de ikke særlig uenige. Ægteskaber er ikke for mindreårige.
Mødet i Casablanca var en del af et nyt projekt, som KVINFO har i partnerskab med menneskerettighedsorganisationen Droit & Justice (Lov og retfærdighed), og som skal udvikle en strategi til at bekæmpe børneægteskaber, og som i en senere fase kan bruges i en større skala.
I Marokko er ægteskabsalderen i landets familieretslov fastsat til 18 år. Men der er en undtagelse i loven, hvor en dommer kan give tilladelse til ægteskab mellem parter under 18 år, og det sker i stigende omfang. Opgørelser viser, at tilladelsen bliver givet til næsten 90 procent af ansøgerne, og hvert år bliver der registreret mere end 40.000 ægteskaber, hvor den ene eller begge parter er under 18. Langt de fleste af ægteskaberne er mindreårige piger, der ofte bliver gift med mænd, der er meget ældre end dem selv. Enkelte piger har blot været 13 år gamle.
I panelet kaldte politikeren Hicham Amadi fra partiet RNI (Rassemblement national des indépendants- den nationale samling af uafhængige), som indgår i den nuværende regeringskoalition, den praksis for disrespekt for loven. Han mente, at børneægteskaberne kun kan stoppes, hvis loven er klar, og at smuthuller som det nuværende kun opmuntrer til at finde en vej uden om lovens ånd.
Men lovændringer kan både tage lang tid og virker bedst, hvis der følger en holdningsændring med. I det arbejde er imamerne nøglespillere, og den deltagende imam, Hmidane Alghorfi, lovede efter mødet, at han så vidt muligt gerne vil deltage i det oplysningsarbejde i et landdistrikt i det centrale Marokko, som er en stor del af projektet.
Her indgår oplysning både om pigernes rettigheder og de sundhedsmæssige konsekvenser af for tidlige ægteskaber i en dialog med pigerne selv, deres forældre og lokale autoriteter, som for eksempel imamer.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Projektet i Marokko er det ene af KVINFOs foreløbig to projekter til bekæmpelse af børneægteskaber. Det andet arbejder i Yemen blandt internt fordrevne i borgerkrigen i landet, hvor det omfattende sociale sammenbrud i landet har betydet, at antallet af børneægteskaber er stigende.

Læs mere om begge projekterne

Ugens bog: Sygdomsbyrden i Danmark, Sundhedsstyrelsen

I Danmark er der næsten lige mange dødsfald blandt kvinder og mænd, men kønsforskellene inden for de enkelte sygdomme er markante.  Dobbelt så mange kvinder dør af Alzheimers og andre demenssygdomme i forhold til mænd, og tre gange så mange mænd dør på grund af misbrug.
Det er en af konklusionerne i Sundhedsstyrelsens rapport ” Sygdomsbyrden i Danmark” (2015).
I rapporten er der en oversigt over 21 sygdomme, som både er opdelt på køn og byrdemål.  Byrdemål er fx. dødsfald, tabte leveår og indlæggelser men også social ulighed, uddannelsesniveau og omkostninger i forhold til fravær på arbejdsmarkedet, som fx førtidspensioner og sygedage.   
Rapporten indeholder en sundhedsøkønomisk beregning for alle 21 sygdomme.  Fx lever 52.000 mænd med angst hvor tallet for kvinder er 84.000. Det koster hvert år samfundet 8.610 mio. kr. på grund af tabt arbejdsfortjeneste.    
Læs Sundhedsstyrelsens rapport ” Sygdomsbyrden i Danmark” online HER
Du kan også låne rapporten i KVINFOs bibliotek HER 
Læs mere om rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside HER

KVINFO i debat om Det Arabiske Initiativ

”Det nødvendige Initaitiv” er overskriften på det debatindlæg, som lederen af KVINFOs internationale afdeling Katarina Blomqvist i dag har skrevet til det politiske internetmedie Altinget.dk
Indlægget er en del af en debat om Det Arabiske Initiativ, som Altinget har inviteret til. De øvrige debattører er Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne, Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti, Michael Aastrup Jensen fra Venstre, seniorforsker på DIIS, Rasmus Boserup, økonomen Martin Paldam, Bjørn Førde fra Institut for Flerpartisamarbejde og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, Signe Bo.
Mens Claus Kvist Hansen som den første af politikerne, der har fået ordet, slår direkte til lyd for at droppe Initaitivet, så er Rasmus Boserup uenig og kalder det uansvarligt at skære i initiativet.
På KVINFOs vegne peger Katarina Blomqvist på, at en frisk evaluering af Det Arabiske Initiativ faktisk viser en række konkrete resultater, og at der med den ustabile situation i flere af de arabiske lande er mere brug for initiativet end nogen sinde.
Læs hendes indlæg på Altinget her
Se de andre debattørers indlæg i debatten her.

Kun 24 % af verdens nyhedskilder er kvinder

24 % af verdens nyhedskilder er kvinder – og kun 10 % af nyhedshistorierne har kvinder som hovedfokus. Det viser den netop offentliggjorte undersøgelse ‘Who Makes the News 2015’, som undersøger mænd og kvinders repræsentation i nyhedsmedier i 114 lande. Det betyder, at antallet af kvindelige kilder ligger på samme niveau i dag som i 2010. I Danmark er det endda gået tilbage. I 2015 har 25 % af danske nyhedshistorier kvindelige kilder, hvorimod vi i 2010 havde 31 % kvindelige kilder i nyhedsmedierne. 13 % af danske nyhedshistorier har i 2015 kvinder som bærere af nyhedshistorien. Det viser den danske del af undersøgelsen, som Roskilde Universitet står for. De er lige nu ved at lægge sidste hånd på landerapporten.
Målingen er udført i 114 lande over hele verden den 25. marts 2015, og den bliver foretaget hvert femte år. Historien om German Wings flyet fylder meget i år. Den indeholder mange mandlige kilder, men den er langt fra den eneste årsag til tilbagegangen af kvindelige kilder i Danmark. For på trods af at der på undersøgelsesdagen sidder en kvindelig statsminister og mange magtfulde kvindelige partiledere i Danmark, er der sket en yderligere tilbagegang i andelen af kvindelige kilder inden for politik fra 28 % i 2010 til 23 % i 2015. Ligeledes er kvindelige journalister næsten fraværende indenfor politik og økonomi som stofområde. 
Tallene for internetnyheder forstærker blot indtrykket af, at nyheder i langt overvejende grad er nyheder om mænd lavet af mænd. Følg løbende med her på kvinfo.dk, hvor vi informerer løbende, når der kommer mere om både den globale og nationale rapport.
Læs pressemeddelelsen om de nye tal fra Who Makes the News 2015
Læs rapporten med de nye tal fra Who Makes the News 2015 
Se BBCs grafiske video over den globale undersøgelse i 2015 
Få et hurtigt overblik over de danske tal i 2010 
Lån rapporten Who Makes the News 2014 på KVINFOs bibliotek 

Feministisk Initiativ stifter nationalt parti i Norge

I marts stillede Feministisk Initiativ op til kommunalvalg i henholdsvis Oslo og Bergen. I weekenden mødtes de to lokalafdelinger, og besluttede at stifte et nationalt parti. Planen er at stille op til Stortingsvalget i 2017.

Cathrine Linn Kristiansen, der er talsperson for Fi Oslo siger: “Dette er en historisk begivenhed i norsk politik, som kommer til at skabe ringe i vandet udenfor landets grænser.’ 

Feministisk Initiativ Norge er en udløber af det svenske søsterparti af samme navn.
Læs mere om Feministisk Initiativs opstilling til kommunalvalget HER og HER
Find Feministisk Initiativ Norge på Facebook HER
Læs om Feministisk Initiativ Bergen HER
Læs om Feministisk Initiativ Oslo HER

Find kvinderne i Tunesien

Den femte Who is She database er nu i luften i Tunesien.  Who is She er en ekspertdatabase med det formål at synliggøre kvindelige eksperter og kapaciteter inden for en række forskellige felter.
Både den tunesiske minister for kvinder, Samira Merai og KVINFOs direktør Nina Groes var med til lanceringen af Who is She i Tunesien.
”I dag fejrer vi åbningen af den tunesiske ”Who is She”, og skaber dermed endnu et redskab til at støtte reformprocessen og udviklingen af et nyt og demokratisk Tunesien,” sagde Nina Groes ved åbningsceremonien, og var dermed helt på linje med Samira Merai. 
“Who is she har en stor betydning i forhold til at gøre tunesiske kvinder synlige i det offentlige liv. Tunesiske kvinder er ikke nogen, der stiller sig op og råber fra tagene. Men de har store kompetancer, der kan bruges både i medierne og i Tunesiens reformproces,” sagde hun, og så satte hun ellers behovet for databasen ind i den modstand hun selv har mødt som kvindelig minister:
“Da jeg blev udnævnt var der mange, der sagde :hvem er hun og hvad er hendes baggrund?. Der gik 9 måneder før jeg mærkede anerkendelse til trods for at jeg har været aktivist og arbejdet meget med både kvinders rettigheder og familieforhold. Nu mærker jeg anerkendelse og respekt for det jeg kan,” sagde hun.
Der er tidligere oprettet Who is She databaser i Jordan, Libanon, Palæstina og Egypten, alle med inspiration fra Ekspertdatabasen, som KVINFO har stillet til rådighed i Danmark siden 1990’erne.
Fra starten indeholder den tunesiske database profiler på omkring 80 kvindelige eksperter inden for naturvidenskab, jura, økonomi og andre samfundsvidenskaber, teknik, informatik og medier, litteratur og administration. Også kapaciteter inden for cyberaktivisme og andre samfundsaktivister er der blevet plads til. Databasen vil løbende blive udbygget med flere profiler. For kvindeminister Samira Merai er databasen en del af meget større vision med hele samfundet. 
“Min ambition er at vi i 2030 har et tunesisk samfund med en egalitær struktur, så alle har lige muligheder, og at kvinder møde samme anerkendelse som mænd,” sagde hun. 
I det konkrete arbejde i Tunesien er erfaringerne fra både den danske database og de øvrige Who is She-databaser er inddraget. Partnerskaberne omkring Who is She er støttet af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.
Formålet med Who is She i Tunesien er ligesom for de andre databaser at øge kvindelige eksperters synlighed i samfundet, både i medierne og i forhold til at få brugt deres kompetencer i beslutningsprocesser, bestyrelser og lignende. 
En del af baggrunden finder man i den internationale undersøgelse af mediernes kilder ”Who makes the news”, som i 2010 viste, at på verdensplan er kun 22 procent af ekspertkilderne i medierne kvinder. Danmark ligger lidt bedre med omkring 30 procent, mens Mellemøsten som helhed ligger helt nede på 16 procent. Konceptet fra Ekspertdatabasen og Who is She blev i 2013 anerkendt som Best Practice af the European Institute for Gender Equality (EIGE) som et middel med en bevist effekt til at promovere kvindelige eksperter i medierne.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


Se Who is She Tunisia
Læs mere om Who is She-projekterne