Da Tomas Gunnarsson gik i skole, klædte han sig ofte ud som drag, når han skulle holde oplæg i klassen. Da han var nitten, skrev han en reportage for en svensk lokalavis om forskellen på biologisk og konstrueret køn. Den 31-årige fotograf har med andre ord altid været interesseret i køn og repræsentationer, men det var først, da han begyndte at arbejde som fotograf, at det gik op for ham, hvor forskelligt mænd og kvinder fremstilles i medierne.
“Jeg indså, at en stor del af vores forestillinger om køn reproduceres i billeder. Ikke bare i stillbilleder, men i hele vores visuelle kultur. Maskulinitet og femininitet bliver i høj grad defineret visuelt – det er utroligt vidtgående. Min idé med bloggen var at udforske og analysere det,” fortæller Tomas Gunnarsson over telefonen fra Stockholm. Netop som den økonomiske krise lagde det skandinaviske jobmarked ned, sagde han sit job op som fotograf, begyndte at læse kønsstudier og startede bloggen Genusfotografen.se.
Her gransker Gunnarsson mediernes fremstilling af mænd og kvinder og gør opmærksom på, hvordan vi, ofte ganske ubevidst, accepterer de stereotype afbildninger af kønnene og inkorporerer dem i vores opfattelse af mænd og kvinder. Hans argumentation består af eksempler, som ved første øjekast måske ikke umiddelbart virker kønsstereotype, men som via Gunnarssons analyse kommer til at fremstå helt groteske.

Det angår alle

Som da han med sit eget ironiske fotoprojekt ‘Støt mandligt iværksætteri’ viste en serie billeder af mandlige entreprenører, fotograferet sådan som kvinder ofte ses afbilledet – oppefra, grinende, med hovedet på skrå, eller med deres arbejdsredskaber som fjollede rekvisitter eller pynt.
Et af dem viser den 35-årige maler Daniel Lindgren, som poserer sidevendt foran kameraet med hånden i taljen og et hengivent udtryk i ansigtet. Billederne er suppleret med interviewspørgsmål som:
“Hvordan er det at være mandlig iværksætter?” Hertil svarer Lindgren: “Jaa, det går vel fint. Hvad betyder det, det spørgsmål?”. Eller: “Hvordan får du hverdagen til at hænge sammen?” Spørgsmål, som ingen ville rynke på brynene af, hvis de blev stillet til en kvinde, men hvis kønsstereotype præmis bliver tydelig, når de stilles til mænd.

“Jeg ville vise, at det at være mand bliver opfattet som normen. Du ville aldrig bruge formuleringen ‘mandlig iværksætter’, fordi manden er det umarkerede tegn, den gennemsigtige maling, som man sammenligner alt med,” siger Gunnarsson.
Og det er lykkedes. Via sine analyser viser Gunnarsson, hvor absurd det egentlig er, at vi afbilleder kønnene så forskelligt. Måske derfor har genusfotografen nydt stor opmærksomhed i de svenske medier – så meget, at bloggen er blevet lidt af en institution. Han modtager dagligt billeder fra folk, som har set en reklame eller en billedserie med en skæv kønsfremstilling, og opfordrer ham til at analysere det på bloggen.
“Det er noget, alle kan relatere til. Vi spejler os alle i de mediebilleder, der omgiver os, og som er med til at skabe vores identitet. Og det er meget nemt at vise med billeder, hvordan mænd og kvinder portrætteres forskelligt i medierne,” lyder det fra Gunnarsson.
Senest har kønsbloggeren skabt opmærksomhed med indstiftelsen af prisen ‘Årets Sexist 2013’, som skal uddeles til en organisation, en virksomhed eller person, der har markedsført sig med sexistiske billeder eller budskaber. Blandt de nominerede er den amerikanske tøjkæde American Apparel, Nordens førende nyhedsbureau TT Nyhetsbyrån, en svensk restauratør og danske enfant terrible Thomas Blachman – sidstnævnte kandiderer med DR2-programmet Blachman. Vinderen får en forgyldt kop formet som et kvindebryst – man kan efter sigende vælge at drikke direkte af brystvorten. Indtil videre har 17.000 svenskere afgivet deres stemme.

Ny pige og ny død fisk

I december sidste år udråbte den svenske avis Dagens Nyheter Genusfotografen som en af de bloggere, der i årets løb havde haft størst indflydelse på den svenske debat. Avisen fremhævede, hvordan Tomas Gunnarsson fik hele Sverige til at måbe, da han skrev et indlæg om det danske lystfiskermagasin Fisk & Fri’s ugentlige ‘fiskepige’ – en nøgen ung kvinde, der poserer med en død, friskfanget fisk. Hver uge en ny pige og en ny død fisk.
“Det er en af de mest bizarre billedserier i år. Bloggeren Genusfotografen fandt ud af, at et dansk fiskerimagasin brugte nøgne kvinder, som poserede med døde fisk for at være … sexede,” skriver Dagens Nyheter.
Blogindlægget, som ikke har fået den store opmærksomhed herhjemme – bortset fra, at Fisk & Fri gik ind i en ophavsretsmæssig strid med Genusfotografen om billederne – skabte enorm debat i Sverige. Tomas Gunnarsson er rystet over, hvad man kan slippe af sted med i annoncer og kampagner i Danmark.

“En nøgen kvinde med en død fisk – hver uge i fem år! Det er fuldkomment utænkeligt, at et fiskerimagasin ville bringe det i Sverige. Det er desuden et glimrende eksempel på den kontrast, jeg prøver at få frem på bloggen – sådan ville du jo aldrig fremstille en mand,” siger Gunnarsson, der tilføjer, at billedernes budskab til kvindelige læsere er, at du kun er velkommen som sexobjekt, ikke som fiskende subjekt.
I det hele taget har Genusfotografen set fremstillinger af kvinder i Danmark, som ville være uhørte i Sverige.
“Der var en kvinderøv på en bus – et offentligt transportmiddel – i en reklame for karnevallet i København. Det ville aldrig gå i Sverige. Vi har lovgivning mod billeder i det offentlige rum, der kan virke ydmygende eller nedværdigende.”

Kastrationsangst Blachman

Et andet eksempel, Tomas Gunnarsson hæfter sig ved, er Tomas Blachmans program Blachman med de nøgne kvinder, som i foråret 2013 løb over skærmen på DR2.
“Det er utroligt. At den idé kunne realiseres i prime time på public service-fjernsyn. Det ville heller aldrig ske i Sverige. Folk her reagerede meget negativt på det.”
I forbindelse med lanceringen af programmet sagde Thomas Blachman, at han var bekymret for feminiseringen af den danske mand og for mandens status i det, han kaldte det ‘pikløse samfund’. Han udtalte desuden: “Kvindekroppen tørster efter ord. En mands ord.”
Gunnarsson har kun afsky til overs for Blachmans udtalelser:
“For det første: NEJ. Jeg er ganske sikker på, at kvindekroppen tørster efter at slippe for at høre mænds ord, konstant at blive bedømt af mænd, at slippe for mænd, som mener, at de har ret til kvinders kroppe – fysisk eller verbalt. For det andet: FAIL. For det er ikke det, Blachman lykkedes med at illustrere. Hvad han derimod lykkes med at illustrere er, hvordan det mandlige ego tørster efter en orden, hvor kvinden er et passivt objekt, hvis fremmeste opgave er et behage, bekræfte og fremhæve manden.”
Gunnarsson er ikke i tvivl om, at Blachmans bekymring udspringer af en frygt for, at manden er ved at miste sin privilegerede status i samfundet.
“Hele programmet blev sat i verden for at etablere en forskel mellem mænd og kvinder. Kvinder som passive objekter, der skal overlade det til mændene at beskrive dem og verden. Det udspringer af forestillingen om, at manden er ved at miste sin maskulinitet og sin naturlige dominans, så jeg gætter på, at det er frygt, der ligger bag,” siger Gunnarsson og tilføjer:
“Blachman er bange for, at mænd er ved at blive kvinder. Hans løsning: At vise, hvem der virkelig er kvinden. At indprente det på vores nethinder, så vi ikke glemmer, hvem der er pikløse og derfor bør forblive afmægtige. Hans skjulte ideologiske agenda er præcis den samme, som patriarkatet har praktiseret igennem hele kunsthistorien: Visuelt at smelte den biologiske kvindekrop sammen med den feminiserede situation, det er at blive betragtet og bedømt – et tavst objekt.”

Sprøjter sig selv i munden

Men selvom man i Sverige er langt mere opmærksom på, hvordan man fremstiller kønnene i det offentlige rum end herhjemme, vrimler det alligevel med stereotype fremstillinger af mænd og kvinder i vores skandinaviske naboland. Da Tomas Gunnarsson startede genusfotografen.se, lagde han ud med at analysere billeder af mandlige og kvindelige kokke. Og han bemærkede, at mændene havde samme udtryk i ansigtet og næsten altid indtog samme position:
“De er altid meget macho, og de står ofte i en militant stilling med armene foldet henover brystet. Eller også skærer de kød i stykker,” forklarer Gunnarsson.
“Mænd må ikke vise nogen form for følelser på billeder – og det gælder alt fra direktører til undertøjsmodeller. Jeg er kommet frem til, at mænd helst skal ligne mordere.”
Mens billederne af de mandlige kokke er mørke og ofte i sort-hvid, er billederne af kvinderne fulde af farver:
“De kvindelige kokke er pjattede, sexede og poserer med maden eller ligger henover køkkenbordet.”
Et eksempel er en billedserie med kokken Louise Johansson, der i magasinet Xpress – i stil med danske Ud&Se – poserer på måder, som en mand næppe ville blive bedt om. På et af billederne læner hun sig smilende ind over en køkkenvask, mens hun sprøjter sig selv i munden med en vandslange. På et andet står hun og hiver ud i sin kjole, mens hun tager et fast greb i vandslangen.
“Da jeg først kiggede på billederne, var jeg ikke synderligt chokeret. Men da jeg satte mig ned for at skrive om det, gik det op for mig, hvor helt og aldeles bizarre, de var,” siger Gunnarsson. Indlægget fik markedschefen for Xpress Camilla Laaksonen til at undskylde, mens kokken Louise Johansson erkendte, at hun havde fortrudt billederne.
Fotografen Stefan Jellheden forsvarede sig med, at han slet ikke havde tænkt i seksuelle baner, da han iscenesatte billederne af Louise Johansson. Og han tilføjer, at hvis Genusfotografens udgangspunkt er præmissen for alle billeder, så er hvert eneste modefotografi og modemagasin sexistisk over for deres egen målgruppe.
Og der er netop pointen, mener Tomas Gunnarsson:
“Vi er blevet så vant til det her billedsprog – at mænd og kvinder skildres på forskellig vis, og at kvinder seksualiseres – at vi opfatter det som en selvfølgelighed. Fordi vi ser det reproduceret hele tiden, har vi det med at acceptere det som noget naturskabt. Og derfor reagerer vi først, når det dukker op i så ekstremt et eksempel som her. Dem, som anvender det her billedsprog, kobler det ikke til, hvad det virkelig betyder. Man tænker bare æstetisk,” skriver han på bloggen.
Han uddyber over telefonen:
“Som kvinde er din værdi bestemt ud fra din krop og dit udseende. Og hvis du ser dig selv sådan, kommer du nemt til at føle dig magtesløs. Din værdi afgøres af, hvordan andre ser dig. Dermed ligger magten hos beskueren og ikke hos dig selv.”