• Dato: 14. december 2017
  • Tid: 17.00 - 18.30
  • Sted: Rainmaking Loft

Siden 2002 har KVINFO's mentornetværk hjulpet over 4.000 indvandrerkvinder med at komme videre i deres professionelle liv. Hver og en af dem fik en mentor og dermed hjælp til at få det bedste ud af de evner, de havde med hjemmefra og havde tilegnet sig her i Danmark. Mere vigtigt er måske, at de fik rum til at øge deres selvtillid, få opbakning og udvikle deres  fremtidsdrømme. For nogle var drømmen at blive iværksætter. Iblandt dem var Mayra, der på catwalken præsenterer en kollektion af enkle, bæredygtige jakker, sjaler og trøjer i alpaca kaldet Imarit, skabt specielt til danske kvinder og dansk vejr.

Catwalken finder sted på Rainmaking Loft på Holmen, et sted der bakker op om teknologi-startups, men som gerne stiller sine smukke lokaler til rådighed for andre startups også. 

Den danske start-up dronning Natasha Friis Saxberg kommer og giver en peptalk til alle, der går rundt med en selvstændig i maven.

Gå ikke glip af denne særlige begivenhed, hvor nuværende mentees fra hele kloden går catwalk i en tidligere mentees kreationer. Der er selvfølgelig også skøn musik og lidt til ganen.
 

De første 50 gæster får en Imarit nøglering med hjem.

 

Tilmelding

Der er naturligvis gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Skriv til beatriz.hernandez@kvinfo.dk

Kommende arrangementer Sted Dato
Hvad nu #metoo? København V
11. dec
Tillmeld