KLIMA OG KØN

Klima og køn

Vidensside (2)
Konsekvenserne af klimaforandringerne rammer kønnene forskelligt, der er forskel på, hvordan mænd og kvinders vaner og forbrug belaster klimaet, og der er ikke ligelig repræsentation i de fora, hvor de vigtige beslutninger om den grønne omstilling bliver taget. HER FÅR DU OVERBLIK klimakrisens mange kønssperspektiver, internationalt og i Danmark.

Det er efterhånden alment kendt, at vores forbrug belaster klimaet. Det vil sige, at eksempelvis vores spisevaner og transportmønstre kan have et mindre eller større klimaaftryk.

Det er til gengæld mindre kendt, at klimakrisen også rummer vigtige kønsperspektiver. Klimakrisens årsager og konsekvenser er ikke de samme for alle køn. En lang række af aktører på, at det er afgørende at tænke køn ind i løsninger på klimakrisen.

Denne tekst beskriver forskellige typer af kønsforskelle i klimaforandringernes konsekvenser og deres årsager og mulige løsninger i et globalt perspektiv.

Klimakrisen forstærker eksisterende uligheder

Klimakrisen påvirker alle områder af verden, men den påvirker ikke alle befolkningsgrupper på samme måde. Dens konsekvenser rammer skævt i forlængelse af eksisterende uligheder. Det gælder både globale uligheder mellem høj- og lavindkomst lande og uligheder mellem køn.

På globalt plan er det verdens fattigste, som rammes hårdest af oversvømmelser, tørke og ekstremt vejr. Ifølge FN er det kvinder i den fattigste del af verden, som særligt påvirkes af klimakrisen.

CARE Danmark peger på traditionelle kønsroller og mænds kontrol over ressourcer som nogle af de vigtigste årsager til, at kvinder i højere grad end mænd påvirkes af klimaforandringer og -katastrofer.

FN understreger, at klimakrisen påvirker alle typer af marginaliserede grupper. Klimakrisens konsekvenser har forbindelse med mange former for diskrimination og eksisterende uligheder, som ofte forstærker hinanden. Derfor vil klimakrisens konsekvenser mærkes særligt intenst af grupper som piger og kvinder med fra oprindelige folk, ældre kvinder, LGBT+-personer, piger og kvinder med handicap, kvinder på flugt og kvinder, som lever i konfliktprægede områder.

Nye, kønnede udfordringer på globalt plan

Ifølge FN skaber klimakrisen også nye, unikke trusler for piger og kvinders sundhed. Moderskab og børnesundhed påvirkes eksempelvis af ekstrem varme, som ifølge forskning øger antallet af dødsfødsler. Ulige adgang til information og ringere mobilitet medvirker derudover blandt andet til, at kvinder er i større risiko for at komme til skade eller dø ved klimakatastrofer.

Klimakrisen går også særligt hårdt ud over piger og kvinders adgang til uddannelse, job og sundhedsydelser. Det skyldes, at kvinder i lavindkomstlande primært arbejder i landbrug. Samtidig bærer de det største ansvar for at sikre mad og vand til deres familie. Når klimakatastrofer rammer, skal kvinder arbejde ekstra hårdt i landbrug, og piger kan være nødt til at forlade skolen for at hjælpe deres mødre med den voksende byrde, som er at forsørge familien.

Ifølge FN kan klimakrisen forstås som en trussel-forstærker. Med det menes, at sociale, politiske og økonomiske spændinger og konflikter risikerer at eskalere på grund af klimaforandringer. I disse situationer står piger og kvinder over for øget sårbarhed i forhold til kønsbaseret vold såsom konfliktrelateret seksuel vold, menneskehandel, tvangs- og børneægteskaber for børn og andre former for vold.

Ligestilling og klima i FN’s Kvindekommission

Klimaforandringerne var det overordnede tema for FN’s Kvindekommission samling i 2022. Her vedtog FN’s medlemslande en historisk aftale, som satte retning for, hvordan verdens lande skal arbejde for ligestilling i lyset af klimakrisen og den grønne omstilling.

Det var første gang, at FN vedtog en aftale, som har sammenhængen mellem ligestilling og klimakrise i centrum, og som sætter standarder for medlemslandenes arbejde med ligestilling i klima- og miljøpolitikker.

Ligestillingsvurdering af den grønne omstilling

FN’s Kvindekommission understregede blandt andet, at ligestilling skal tænkes systematisk ind i klima- og miljøpolitikker ved hjælp af ligestillingsvurdering (gender mainstreaming). Det vil sige, at medlemslandene skal analysere, hvordan klimaforandringer og politikker påvirker mænd og kvinder forskelligt og dermed bidrager til at skabe ligestilling eller det modsatte.

Det gælder også i Danmark, hvor det trods officielle strategier for ligestillingsvurdering ikke er lykkedes at få kønsperspektiver integreret systematisk i klima- og miljøpolitikker. Det viser forskning, som undersøger sammenhængen mellem køn og klimapolitikker i blandt andet de nordiske lande.

KVINFO har analyseret dansk praksis for ligestillingsvurdering af lovforslag. Analysen viser, at danske ministeriers arbejde med ligestillingsvurdering generelt har plads til forbedringer. I forhold til klimapolitik viser KVINFOs notat om ligestilling og grøn omstilling vigtigheden af at sikre, at de to samtænkes netop ved at foretage ligestillingsvurdering af politikker, der påvirker den grønne omstilling.

Kønnede normer i forbrug og jobs

Ligestillingsvurderinger afdækker kønsforskelle i lovgivning i andre sektorer end dem, som ligestillingspolitiker typisk fokuserer på.

En undersøgelse fra Nordisk Ministerråd viser for eksempel, at kønnede normer og mønstre påvirker vores forbrug, livsstil, beskæftigelse, beslutningstagning og mere til. Undersøgelsens kønsopdelte data viser, at mænd generelt har et større klimaaftryk end kvinder i en nordisk kontekst. Og selvom mænds udgiftsniveauer også er to procent højere end kvinders, skyldes forskellen primært kulturelt skabte forbrugsmønstre og -vaner.

Transport med bil og kødforbrug er forbundet med maskuline normer, mens kvinder i højere grad går, tager offentlig transport og spise plantebaseret. Samtidig ser vi dog, at mænd er mere positive end kvinder over for grøn teknologi som solceller og elbiler.

Undersøgelsen fra Nordisk Ministerråd viser også, at mænd er i overtal på de såkaldte STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Dermed har de en tilsvarende større indflydelse i sektorer som energi, transport, landbrug og byggeri. Det betyder, at fremtidens jobs, løsninger og investeringer risikerer at favorisere mænd og gå glip af vigtige perspektiver og kompetencer.

Kvinder er underrepræsenterede i beslutninger om klima

Kvinder er underrepræsenterede i politiske beslutningsprocesser, der har betydning for udvikling og implementering af politikker og indsatser i den grønne omstilling. Og der er grund til at tro, at en mere ligelig repræsentation af mænd og kvinder i beslutninger vil kunne bidrage positivt til den grønne omstilling. Eksempelvis er kvinder mere bekymrede for klimaforandringer end mænd og bakker mere op om strukturelle forandringer for at løse klimakrisen. Måske er det derfor, at virksomheders forbrug af vedvarende energi påvirkes positivt af procentdelen (og antallet) af kvindelige bestyrelsesmedlemmer og ledere.

På klimatopmødet COP26 i 2021 blev det besluttet, at anerkendelsen af kvinders fulde og lige deltagelse i alle aspekter af processerne i FN’s Klimakonvention (UNFCCC) samt i lokal og national klimapolitik er afgørende for at opnå langsigtede klimamål. FN peger i denne sammenhæng på, at beslutningsprocesser, der inkluderer kvinder, giver mere effektive og bæredygtige klimaløsninger.