Omvendt bevisbyrde betyder, at det er den tiltalte selv, der skal bevise sin uskyld. Bekymringen over en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er, at den tiltalte i en voldtægtssag ikke kan bevise, at der forelå samtykke. Som oftest er samtykket jo mundtligt eller måske ikke en gang verbalt.

Om bevisbyrde

  • Det er et hovedprincip i straffesager, at anklagemyndigheden har bevisbyrden for, at den tiltalte er skyldig.
  • Det vil sige, at den tiltalte skal frifindes, hvis retten vurderer, at anklagemyndigheden ikke har bevist, at han/hun er skyldig – også kaldet “ligefrem bevisbyrde”.
  • Det udtrykkes i almindelighed på den måde, at enhver rimelig tvivl om, at tiltalte er skyldig, skal komme den tiltalte til gode.

Overfor ligefrem bevisbyrde står “omvendt bevisbyrde”. Omvendt bevisbyrde indebærer, at det er den tiltalte, der skal løfte bevisbyrden for, at han/hun ikke har begået den påståede strafbare handling. Omvendt eller delt bevisbyrde kender vi i dag blandt andet fra arbejdsretten.

Det er imidlertid meget vigtigt at få understreget, at indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse ikke indebærer, at man ændrer på bevisbyrdereglerne. I stedet er der alene tale om, at gerningsindholdet (og hvordan voldtægt forstås) i straffelovens § 216, udvides.

Det vil således fortsat være anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at den tiltalte er skyldig. Det er anklagemyndigheden, der skal bevise, at der ikke forelå samtykke – ikke den anklagede, som skal bevise, at der gjorde.

Ved at indføre samtykke i voldtægtsbestemmelsen tilføjer man et ekstra element (samtykke og frivillighed) til vurderingen af, hvornår voldtægt rent objektivt har fundet sted – altså et ekstra element i vurderingen af om gerningsindholdet er realiseret.

Gerningsindholdet i en samtykkebestemmelse

Straffelovens voldtægtsparagraf (§ 216) i dag

En person straffes for voldtægt, når denne:

  • “tiltvinger sig til samleje ved vold eller trussel om vold eller skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang”

eller

  • “skaffer sig samleje med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, hvor den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen” (dvs. en hjælpeløs tilstand).

Juridisk set betegnes dette som gerningsindholdet i straffelovens § 216. For at en tiltalt skal kunne straffes for voldtægt, skal vedkommende rent objektivt have begået voldtægt på den måde, som det forstås i § 216.

En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil således betyde, at anklagemyndigheden ikke kun vil kunne løfte bevisbyrden for, at voldtægt har fundet sted, ved at bevise at samlejet blev gennemført via tvang, vold, trusler, mv. eller at ofret var i en hjælpeløs tilstand.

Anklagemyndigheden vil også kunne løfte denne bevisbyrde, hvis der kan påvises omstændigheder der objektivt taler for, at samlejet var ufrivilligt og foregik uden en af parternes samtykke. Fremfor alene at kigge på momenter der taler for vold, tvang eller at ofret befandt sig i en hjælpeløs tilstand, vil man med en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse også skulle kigge på, hvad der i forløbet fik den tiltalte til at tro, at samlejet var ønsket – frivillighed bliver således omdrejningspunktet i vurderingen af voldtægtssager.

Et spørgsmål om retssikkerhed og frihed i seksuelle relationer

En indførelse af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil derfor ikke ændre på retssikkerheden for den tiltalte, idet det grundlæggende princip om, at den tiltalte er uskyldig indtil det modsatte er bevist, fortsat gælder uændret.

Derimod vil et samtykke i voldtægtssager med sandsynlighed have betydning for voldtægtsofrenes retssikkerhed, idet omdrejningspunktet for bedømmelsen af realiseringen af voldtægten vil være frivillighed.

I voldtægtssager kan det i dag være vanskeligt at bevise, at en voldtægt reelt har fundet sted. Dette skyldes blandt andet, at en person tiltalt for voldtægt alene kendes skyldig, når anklagemyndigheden har kunnet løfte bevisbyrde for, at samlejet var gennemtvunget ved vold, trusler, mv. eller at ofret befandt sig i en hjælpeløs tilstand.

Læs mere

Læs mere om voldtægt, antal dømte, retspraksis mm på KVINFOs faktaside om voldtægt.

I dag ved vi, at mange voldtægtsofre fryser i øjeblikket og derfor ikke er i stand til at gøre modstand, ligesom mange voldtægtsofre i situationen ikke er i stand til at sige tydeligt “nej” eller på anden vis tydeliggøre, at det foranstående samleje er ufrivilligt. Dette indebærer, at tvang, trusler, vold, mv. i disse tilfælde bliver unødvendigt for gerningsmanden – og at han derfor ikke kan dømmes for voldtægt, som det er defineret i straffeloven.

Endvidere vil indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i høj grad kunne påvirke den måde, hvorpå vi i dag opfatter voldtægt og seksuelle overgreb. Bevidstheden om, at der er en straf forbundet med ikke at sikre sig, at et samleje er frivilligt, vil i høj grad have betydning for, hvordan vi indgår i seksuelle relationer. På den lange bane vil dette være et vigtigt skridt i forhold til at stadfæste den reelle frihed og kropslige selvbestemmelse, således at vi sikrer tryghed og sikkerhed i alle seksuelle relationer.