Niels Bak Henriksen

 

#Metoo blev et hashtag, før der egentlig var noget, der hed et hashtag. Det var Tarana Burke, amerikansk borgerrettighedsaktivist, der lancerede #metoo-begrebet i 2006 for at have et samlende begreb, hvorunder man kunne diskutere seksuelle overgreb.

Den 15. oktober 2017 kom så Alyssa Milanos tweet, der blev startskuddet til den verdensomspændende #metoo-bevægelse.  Hendes tweet kom som en reaktion på New York Times’ afsløringer af, at Harvey Weinstein, en af Hollywoods allermest indflydelsesrige producenter, havde stået bag omfattende sexovergreb i årtier og havde forsøgt at betale sig fra det ved gentagne lejligheder.

Politiske reaktioner og lovgivning

#Metoo har også givet genlyd i det politiske miljø, og der er ændringer på vej af både Ligebehandlingsloven og Straffeloven. Læs mere her.

I Danmark var afsenderen på det allerførste tweet med hashtagget – et retweet – Dansk Kvindesamfund.

Organisationernes reaktion på #metoo

Det blev hurtigt klart, at #metoo ikke kun vedrørte den kreative klasse.

Vi har beskrevet et udsnit af organisationernes reaktioner her.

Derefter eksploderede det, som det kan ses af grafen herunder, der dækker næsten et helt års brug af hashtagget på tværs af alle elektroniske medier i Danmark. (Kilde Overskrift.dk)

Som det ses af grafen, har det ofte været modreaktioner mod #metoo-bevægelsen, der har fået gang i medieomtalen.

Om #metoo herhjemme og i udlandet

Forskning og uddannelsesinstitutioner

Læs om reaktioner på #metoo i forskning og på uddannelsesinstitutionerne

Det er faktisk det amerikansk-ejede medie Vice, der har stået for de bedste opsummerende artikler, vi har læst herhjemme. I anledning af afsløringen af Asia Argentos mulige misbrug af en ung mand, bragte de denne artikel, der er en grundig gennemgang af de sager, der har været, hvor misbruget er gået ”den anden vej”. Konklusionen på artiklen er, at #metoo handler meget mere om magt end om køn.

Vice har også taget temperaturen på den danske debat, hvor mange fremtrædende personer har været ude og anklage #metoo-bevægelsen for heksejagt.

Politiken har lavet en #metoo timeline. Den indeholder kun links til deres egne artikler, men den giver stadig et godt billede af debattens forløb gennem året.

Museumsinspektør på Nationalmuseet Jeanette Varberg tog et kig på #metoo med den meget store historiske kikkert for øjet.

Og endelig skrev KVINFOs direktør Henriette Laursen et indlæg i Politiken i januar, hvor hun både påpeger de vigtigste effekter af #metoo-bevægelsen og imødegår nogle af kritikernes synspunkter.