I Jordan er der fløjtet op for en historisk og storslået begivenhed ”FIFA’s verdensmesterskab for kvinder under 17 år”, som afholdes for første gang i Mellemøsten. Fire stadioner i tre forskellige byer er blevet sat i stand : I Zarqa, Amman og Irbid står de nu klar til at modtage fodboldsentusiaster, journalister og publikum fra hele verden, som vil følge med i mesterskabet.
Rand og Lana, er to piger fra landsholdet i Jordan, som går kampene i møde med stor entusiasme, spænding og bankende hjerte. Mens den britiske træner, Robbie Johnson, fløjter træningskampen i gang, gennemfører pigerne de hårde øvelser fem gange ugentligt under den bagende sol. De er alle, på trods af alt den modstand og kulturelle barrierer, de har mødt undervejs, fast besluttet om at give den gas på banen og hæve ”Jordans fane højt”, som Rand beskriver det.
”Det er en vigtig dag for os, som vi har set frem til i flere år. Vi var i starten lidt bekymrede omkring det her mesterskab, og hvordan folk vil tage imod det. Men jeg synes vores frygt er blevet forvandlet til noget positivt, fordi folk virkelig har taget godt imod os”, siger Rand Al Bostanji på 16 år.
Rand kommer oprindeligt fra Amman, hvor hun sammen med resten af holdet stod klar på banen til at drible, kæmpe og beskytte målnettet imod de rivaliserende spillere ved mesterskabets åbningskamp fredag den 30 september.
Under nedtællingsperioden har de jordanske fodboldpionerer trænet ihærdigt på det oplyste stadium med fuld styrke og entusiasme. Nogle med bundet hår og korte shorts, andre med lange strømper under fodboldshortsene og slør, et billede der indikerer pigernes forskellighed. Man mærker alligevel et fælles ”holdsammenhold” over, at de har det tilfælles, at de er Mellemøstens frontløbere, som kommer til at skubbe gang i kvindefodbold.

Mod, sved og tårer

Rand er blandt de registrerede 720 piger i Jordan, som spiller bold enten i en fodboldsklub eller på landsholdet. Interessen for fodbolden har været stigende i Jordan de seneste ti år, siden det jordanske fodboldsforbund (JFA) officielt oprettede det første kvindelige landshold i 2005. Et skridt som var det første i Mellemøsten og for alvor fik sparket gang i kvindefodbolden i regionen.
”I Jordan er det er stadig ikke helt almindeligt, at piger spiller fodbold og løber rundt efter en bold på banen, mens publikum følger med. Som målmand har jeg mødt skæve blik og folk, som generelt undrer sig, og i takt med, at jeg er blevet bedre, synes jeg, modstanden langsomt bliver forvandlet til noget virkeligt positivt” – lyder det fra Rand.
Hun spiller bold med tørklæde og anerkendt fodbolduniform og gør sine forældre stolte. Rand og de andre spillere fra landsholdet bliver ofte rost i officielle reklamer og kampagner, som ”Nashmeyat”, hvilket i overført betydning betyder ‘tapper’ – og skal give national opbakning til spillerne under mesterskabet.
På trods af, at mesterskabet har fået stor folkelig opbakning på nationalt plan og lanceringen af kampagner som ”du er spiller nr. 12” og stor har stor støtte på sociale medier, så bryder Rand og de andre piger fra holdet sociale og kulturelle normer med årets mesterskab.  Det kommer ind i mellem til udtryk gennem fordomsfulde kommentarer og modstand.
Som mange andre piger på landsholdet var Rand nervøs for, hvordan folk vil tage imod mesterskabet. Hun har løbende som holdets målmand og dedikeret fodboldentusiast gennem mange år, eller som hun beskriver det ”så langt tilbage hun kan huske”, mødt lidt af hvert. Nogle har spurgt nysgerrigt til hendes ellers traditionelt maskuline interesse, mens andre har prøvet at stoppe hende. 
”Mine brødre var lidt imod det, da jeg startede med at spille fodbold for 7 år siden. Men faktisk var jeg blandt de heldige, der fik opbakning fra min far, som man kan kalde for mere ”åbensindet” end flertallet af de jordanske forældre. Han har heppet på mig siden jeg var lille, indtil jeg i dag er begyndt at spille på mere professionelt plan”, forklarer Rand, som beskriver, hvordan hendes families og omgangskreds’ tillid og opbakning er vokset i takt med, at hun er blevet bedre.

”Folk kan se, at jeg er kommet langt, og, at jeg ikke gør noget forket, men at jeg tværtimod repræsenterer Jordan i udlandet og gør jordanerne stolte. Jeg håber med tiden at det vil være med til at inspirere andre piger, og få deres familier til at løsne grebet og sige ”hvis Al Bostaji’s datter kan spille, kan vores døtre også?”, siger en smilende Rand.

‘Hårde sportsgrene’ er også for piger

De sociale og kulturelle barrierer udgør store udfordringer for kvinder i den arabiske verden, som ønsker at spille fodbold. Selvom piger som Rand har været heldige at overtale deres brødre og har haft en far, som bakker hende op, ved hun, at der i den arabiske verden er tusindvis af andre piger, som ikke må spille på grund af den herskende mentalitet.
I dag er hun overbevist om, at der er behov for en mentalitetsændring og friere tøjler for, at flere piger kan bryde nogle af de traditioner, som ikke støtter pigerne i at dyrke en mere maskulin sport.
Lana har på samme måde spillet fodbold så langt tilbage, hun husker. For hendes vedkommende er det også vigtigt, at andre piger bliver inspireret til at spille.
”Ude på gaden var det kun drengene, man så spille fodbold. Men da jeg først prøvede at spille det, kunne jeg ikke lade være med at blive betaget af det. Jeg overtalte derefter min familie, og i dag kan jeg ikke forstille mig mit liv uden”, fortæller Lana.
Lana kommer fra Zarqa, som ligger i den nordlige del af Jordan og er den tredjestørste by. Her hersker der traditionelle syn på, at det ikke er almindeligt, at en pige sparker til bolden.

Om forfatteren

Souha Al-Mersal er uddannet journalist med base i Amman. 

Hun arbejder som kommunikationsmedarbejder for ActionAid og som freelancejournalist.

Du kan læse flere af hendes artikler på hendes blog.

Hun håber virkeligt, at andre piger vil blive inspirerede til at prøve sporten og ignorere samfundets normer om, at det kun er drenge, som spiller. Hun peger endvidere på, at den sociale opbakning kommer i takt med succes, og i takt med, at man som spiller gør det godt og overbeviser omgangskredsen om, at der ikke er noget negativt i at spille.
”I starten syntes jeg, at det var virkeligt hårdt at møde kritik fra omverdenen. Mine brødre stillede så mange spørgsmålstegn og spurgte, hvad jeg skulle bruge det til. Men det er alt sammen vendt til noget positivt efter at jeg har fået fremgang. Nu er min familie stolte af mig og glade, fordi jeg kan repræsentere Jordan til FIFA’s verdensmesterskab”, lyder det fra den smilende pige.
Lina Ghazrawi, som er kvinderettighedsaktivist og forkæmper for kvinders selvbestemmelse i Mellemøsten, mener, at der skal en holdningsændring til, og at de ’æresrelaterede’ normer skal nedbrydes. I stedet skal der være plads til kvinders selvbestemmelse og frihed.
“I den arabiske verden hersker en æresbetonet tankegang, som resulterer i at mange forældre i forsøg på at beskytte deres døtre ikke giver dem lov til at gå til hårde sportsgrene som boksning, fodbold eller ridning,”, forklarer Lina. Men det er endnu færre kvinder, som får mulighed for at vælge, hvad de vil.
”Hvis en kvinde i det arabiske samfund dyrker en maskulin sport, konfronteres hun med et dømmende samfundssyn. Det gælder også andre former for masklin sport, hvor der hersker en æresrelateret norm omkring, at der er visse ’hårde’ sportsgrene, piger ikke kan dyrke. Derfor er der et stigende antal forældre, der opfordrer deres piger til ikke at dyrke disse sportsgrene”, påpeger hun.
”Pigerne er frontløbere. De er modige, for de går forrest i en vanskelig samfundsmæssig forandring. Det er ikke let, og det, at pigerne tager opgaven på sig, fortjener et stort skulderklap. Den sociale adfærdsændring er den sværeste form for ændring, som kan tage lang tid. Men pigerne kæmper godt på den front”, understreger hun.

Historisk milepæl i kvindefodboldens historie
Ifølge Manal Bazadough, som er medlem af kvindeforbundet i den jordanske fodboldsunion, udgør FIFA’s verdensmesterskab ”en historisk milepæl”  i kvindefodboldens historie i Jordan, eftersom det er det første mesterskab arrangeret af FIFA i Mellemøsten.
”Verdensmesterskabet kommer til at nedbryde alle de kulturelle barrierer, som hindrer kvinder i at indtage fodboldarenaen i regionen. Gennem mesterskabet vil de jordanske kvinder sende et budskab til samfundet omkring kønsligestilling. Det budskab håber vi vil komme ud i hele verden. I 11 år har Jordan kæmpet en hår kamp for at vi kan nå hertil og jeg tror vi står i fronten for denne positive udvikling”, fortæller Manal.

”Det er ikke længere siden end i 2005, at der for alvor blev gjort noget ved kvindefodbold i Jordan. Jordan var det første land i Mellemøsten som officielt registrerede kvindelige fodboldspillere i fodboldklubberne og begyndte at afholde tuneringer for dem”, lyder det fra Manal.

Ifølge Manal bør det jordanske fodboldforbund gå i front for at styrke og udbrede fodbold for de kvindelige fodboldsspillere: ”Pigerne må få lige så meget plads til at udvikle sig og dyrke fodbold. Men der er desværre mange kulturelle barrierer, der står i vejen, som pigerne møder. Pigerne kan møde restriktioner om, at pigerne ikke kan gå ud om aftenen, rejse eller gå til træning”
I Jordan er det ikke ligefrem kvinderne, som sætter sig på de jordanske nyhedsmedier med deres kampe og succeser. Kvindefodbolden er kun omkring 10 år gammel, og landsholdet spillede sin første kamp i 2008.

Jordan er en frontløber i regionen

Om Zain

Zain er Jordans største mobilselskab og hovedsponsor for U-17 verdensmesterskabet.

Firmaet har en konsekvent ligestillingspolitik både udadtil og indadtil. I flere år har firmaet deltaget i et projekt, som KVINFO har sammen med lokale Business Development Centre, der skal sikre ligestilling og inklusion i virksomhedens ansættelses og personalepolitik. 

Under det projekt er Zain blevet udvalgt til at danne grundlag for en business case, som kan bruges af andre virksomheder. Business casen er under udarbejdelse.

Ahmad Hanandeh er administrerende direktør hos Jordans størstes mobilselskab, Zain, der er hovedsponsor for U17-mesterskabet. Ifølge ham Jordan fra start været frontløber i at udbrede kvindefodbold i regionen, ikke kun ved at være første land, som afholder et internationalt mesterskab, men også ved at oprette de første kvindelandshold og spille en ledende rolle for ophævelse af tørklædeforbuddet.

Det var i 2012, at den jordanske prins og tidligere vicepræsident i FIFA, Ali Bin Al-Hussein, slog en streg i sandet, og fik FIFA til at give efter og ophæve tørklædeforbuddet i landskampe. Et forbud som tidligere hen afholdt tusindvis af piger fra at dyrke sport, men som i dag ikke længere blokerer for, at de muslimske piger kan være med.

Desuden peger Zain’s administrerende direktør I Jordan, Ahmed Al-Hanandeh, på, at det er afgørende for mobilselskabet Zain at markere sin støtte til en så storslået sportsbegivenhed. Den er med til at give regionen international medieopmærksomhed og samtidig styrke kvinders rolle i regionen. Hanandeh mener, at det er vigtigt at støtte kvinder på alle platforme og positioner i samfundet, særligt i sport. Alle i den private sektor burde støtte op om sådanne events og mesterskaber og rose kvindernes indsats, mener han.

Tørklæder er et symbol på mangfoldighed
Piger som Rand og Lana kan i dag spille fodbold og kæmpe side om side med jævnaldrende piger, uden at det volder nogen problemer. For Rand er det slør, hun bærer på hovedet, ikke med til at begrænse hende – tværtimod. Hun bliver motiveret til at bryde alle de stereotyper, folk kunne have om tørklædepiger.
Til mesterskabet kommer Rand og de 20 andre piger fra holdet til at drible og løbe efter bolden både med og uden tørklæde og derigennem sende et vigtigt signal til andre piger og forældre om, at kvinderne godt kan.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Rand er klar over, at fodbold stadig er en mere anerkendt mandesport de fleste steder i verden, som hun oplever, det også er i de konservative områder i Jordan. Men hun peger på, at der er flere forældre, som vil høre positiv omtale om mesterskabet, og ændre synet på fodbold og give deres døtre lov til det, de har lyst til:  ”Man kan hvad man vil, og piger er ikke mindre kvalificerede til at spille bold på et højere plan. Jeg vil gerne vise folk, især dem, som tænker negativt om fodbold, at piger sagtens kan spille med slør eller ej, for man kan gøre lige hvad man vil” – lyder det fra Rand.