I efteråret 2014 relancerede tegneseriegiganten Marvel deres superhelt Thor. Det er der ikke noget usædvanligt i. Mange af figurerne i Marvels tegneserieunivers er skabt helt tilbage i 60’erne, og både superhelte og -skurke opdateres med jævne mellemrum og får nye former og nye historier, der passer til tiden. Denne relancering af Thor var dog særligt opsigtsvækkende. Marvel annoncerede, at når den nye tegneserie kom på gaden, ville superhelten Thor være en kvinde.
Nyheden vakte en del debat på internettet. Selv i et univers drevet af fantasien og fyldt med parallelle virkeligheder og magiske, flyvende hamre med vejrmanipulerende egenskaber, syntes det grænseoverskridende, at Thor – en superhelt baseret på en af de mest maskuline guder i den nordiske mytologi – pludselig skulle være en kvinde. Nogle fans blev vrede og anklagede Marvel for, at det var et ”politisk korrekt” tiltag. Hvorfor lige rykke ved Thor, der sammen med Captain America og Iron Man er en af de mest populære figurer fra Marvel-universet?

Den nye Thor sælger 30 % mere

Den nye Thor blev dog en øjeblikkelig succes – med 30 % bedre salgstal end sin forgænger. Det er ikke usædvanligt for det første hæfte i en nylanceret serie at løfte salget, men de gode salgstal varede ved. 
”Det er altid spændende, når der kommer en ny vinkling på en gammelkendt historie,” siger Cav Bøgelund, filminstruktør, tidligere tegneserietegner og selverklæret supernørd, og fortsætter:
”Både dedikerede fans og de, der har en perifer interesse for Thor, vil gerne lige snuse til det første album. Men så har det heldigvis vist sig at være en virkelig god og fængende historie”.

En saltvandsindsprøjtning

Historien er skabt af amerikanske Jason Aaron, der har været forfatter på Thor-serien i 25 hæfter forud for relanceringen. Både han og forlaget understreger, at relanceringen – der naturligvis fungerer som en saltvandsindsprøjtning til serien – på ingen måde handler om at opfylde en bestemt kvote.
Jason Aaron griner, når han beskriver, hvordan han i debatter på internettet er blevet anklaget for at være talerør for en feministisk sammensværgelse.
”Det var jo ikke sådan, at vi kastede en dartpil mod en skive og sagde ’okay, så tager vi den her tilfældige figur og gør den til en kvinde’. Det er en helt naturlig udvikling af den historie, jeg allerede var i gang med at fortælle, og som er blevet opbygget igennem hele serien i årtier”, siger Jason Aaron til Time Magazine.

Hvem kan løfte Mjølner?

Historien i de nye Thor-hæfter udspringer af, at den ”gamle” Thor ikke længere kan løfte hammeren Mjølner – af årsager, der endnu ikke er afsløret. En kvinde med en ukendt identitet dukker op og viser sig værdig til at løfte hammeren – og overtager dermed de kræfter, der hører til den. Igennem adskillige hæfter er det et mysterium, hvem hun er – selvom det antydes, at hun har en forbindelse til Marvel-universet i forvejen. I maj blev det så endelig afsløret, hvem hun er: Jane Foster, der var kæreste med Thor helt tilbage fra de første hæfter i 60erne. Dengang var hun sygeplejerske. Siden blev hun læge. I filmene Thor og Thor: The Dark World fra hhv. 2011 og 2013, er hun astrofysiker og spilles af Natalie Portman.
Ifølge superhelteforsker og professor på Aarhus Universitet, Carsten Fogh Nielsen, kan relanceringer af velkendte karakterer netop åbne op for nye måder at repræsentere bl.a. køn på. Det er den kvindelige Thor ikke mindst et eksempel på:
”Ved at tage nogle karakterer, der er med i universet i forvejen, og så vende og dreje den eksisterende mytologi, kan man fortælle nogle nye, interessante historier og finde nye måder at repræsentere køn, kvindelighed og race på.  Jane Foster er blevet helten, hvor hun i gamle dage typisk var den, der blev reddet. På nogle områder er hun faktisk en større helt end den tidligere Thor, fordi hun er superhelt med livet som indsats. Hun er syg af kræft, og hver gang hun påtager sig gudeskikkelsen, tærer det på hende”, forklarer Carsten Fogh Nielsen.
Thors køn er dog ikke det eneste interessante aspekt ved den nye karakter, mener superhelteforskeren.

”Lige nu er noget af det mest interessante ved den kvindelige Thor faktisk, at hun ikke er vant til at have guddommelige kræfter. Når hun taler, er det på samme ophøjede, lidt gammeldags måde som Thor taler i Avengers-filmene, men når hun tænker, er det som et almindeligt menneske. Hun er i gang med at opdage eller lære, hvordan det er at være helt, og det er interessant at følge med i. Det er en god måde at give historien et nyt spin på”, uddyber Carsten Fogh Nielsen.
Samtidig gør serien ikke noget særligt stort nummer ud af, at Thor nu er en kvinde, hvilket filminstruktør Cav Bøgelund ser som en stor kvalitet.
”Superhelte står virkelig for nogle værdier, fordi de har superkræfter til at gøre noget ved tingene. Nu kan serien udforske, om der er forskel på, hvad en mand og en kvinde vil bruge de her kræfter til. Hvad vil hun kæmpe for og ændre? Det er heldigvis nøjagtigt det samme som den gamle Thor. Nogle af skurkene i serien har dog nogle forventninger til, at hun nok har nogle særlige agendaer, når hun er kvinde. Men hun er bare en handlekraftig helt, som kæmper for det samme som den mandige”, siger Cav Bøgelund.

Det nye publikum

Den nye, kvindelige superhelt ligger i fin forlængelse af den tradition for superhelte med menneskelige fejl, som blev grundlagt hos Marvel i 60’erne med deres mest populære figur, Spider-Man, i førertrøjen. Denne nye, lidt mere komplekse superheltefigur, som skulle fjumre rundt med helt almindelige dagligdags teenageproblemer, samtidig med at han skulle redde verden, fik grundigt fat i et helt nyt teenagepublikum og førte til nye salgsrekorder for Marvel.
Marvel lægger da heller ikke skjul på, at satsningen på en kvindelig superhelt også handler om at nå ud til et nyt publikum: De kvindelige fans, der i løbet af den sidste håndfuld år er blevet meget synlige på tegneseriekonferencer, i biografsalene og på de sociale medier.
Til Guardians of the Galaxy, Marvels største biografhit i 2014, var 44 % af publikum kvinder. Ifølge comicsbeat.com, der månedligt følger og analyserer salgstal på tegneseriemarkedet, er næsten halvdelen af de facebookbrugere, der er selverklærede tegneseriefans, kvinder. Og til den største årlige konference for tegneseriefans i USA, Comic-Con, er kønsfordelingen blandt deltagerne nu næsten lige.

Ms. Marvel, den nye superhelt

Den kvindelige Thor er da heller ikke den eneste kvindelige superheltesucces i Marvel-universet. Den nyeste salgssucces er tegneserien Ms. Marvel – en ny superhelt, hvis menneskelige identitet er Khamala Khan, en muslimsk teenager fra New Jersey. 
En pakistansk-amerikansk teenagepige i superheltehovedrollen kan måske ved første øjekast lyde som en noget søgt konstruktion, designet til at stoppe klagerne over, at tegneseriegenren er domineret af hvide mænd. Men hæfterne sælger så godt, at de er røget ind på New York Times’ bestsellerliste over graphic novels. Også kritikerne er vilde med serien. Ms Marvel var således blandt de nominerede som Bedste Internationale Tegneserie til den årlige tegneserieprisuddeling Pingprisen i København, lørdag den 6. juni.
”Ms. Marvel er virkelig velskrevet og morsom og går i kødet på de problemer, som en ung, pakistansk pige kan have i New Jersey, på en overraskende frisk og nuanceret måde. Og den rammer teenagerne klokkerent, ligesom Spider-Man gjorde det i 60’erne”, siger Cav Bøgelund.

Vælg din helt

Også i de computerspil, der foregår i Marvel-universet, gør man sig umage med at introducere flere kvindelige spilfigurer. I hvert fald i onlinespillet Marvel Heroes 2015, hvor man kan vælge mellem mere end 100 forskellige figurer fra Marvels brogede persongalleri.
Og netop repræsentationen af kvinder og mænd i computerspil er noget, som Marvel Heroes-spildudvikler og direktør, David Brevik, understreger vigtigheden af.
”Jeg har fire døtre, som alle spiller computerspil. Det samme gør min hustru. Min hustru er faktisk en mere hardcore gamer end jeg er. Så det er noget, vi taler meget om derhjemme: At begge køn skal være lige repræsenteret i spilverdenen”, fortæller David Brevik og uddyber:
”Jeg er en hvid mand, så det var ikke noget, jeg var tvunget til at tænke meget over før i tiden. Men gennem mine døtres opvækst har jeg kunnet se, at de har skullet opleve, at langt de fleste historier har en helt, som er en dreng, mens piger er nogen, der bliver reddet. Jeg vil selvfølgelig gerne have, at mine døtre vokser op i en verden, hvor de selv kan vælge at være helten. Derfor skal det være en helt naturlig mulighed i de spil, jeg laver. Vi udgiver cirka en ny spilfigur om måneden, og vi sørger så vidt muligt for, at i hvert fald en tredjedel af dem er kvinder. Vi skaber også alternative kostumer til mange af figurerne, så der for eksempel også er en kvindelig udgave af et mandligt superheltekostume. Og omvendt”.

Ikke kun en drengeklub

Der sker også noget på filmfronten. I 2018 får Captain Marvel, Marvels første film med en kvindelig superhelt i hovedrollen, premiere. En film med Wonder Woman (fra den konkurrerende tegneseriegigant DC Comics) i front rammer biograferne i 2017.
Hvis udviklingen fra tegneserierne fortsætter, kommer der mere af den slags.
”Tegneserierne er en meget billig måde at producere historier på i forhold til filmene. De er idélaboratoriet. Her kan man afprøve, hvilke historier der er mest effektive, og hvilke ideer fansene tager bedst imod, før de prøver det i filmene”, forklarer Cav Bøgelund og fortsætter:
”Over halvdelen af de tegneserier, som jeg synes er allerbedst i øjeblikket, har enten en kvindelig hovedrolle eller en kvindelig tegner. Thor, Ms. Marvel, Captain Marvel, She-Hulk og Spiderwoman. Det er der, man finder den største kvalitet lige nu. Det er de bedst fortalte historier med de dyreste tegnere og de bedste forfattere, som har bevist deres værd, men som stadig er unge og sultne”.
Det er dog ikke den eneste ændring, der er sket inden for tegneserierne – de er nemlig også blevet mere tilgængelige for et større publikum.
”Der er i det hele taget sket et skift, hvor tegneserierne er blevet en reel underholdningskultur med fokus på de gode historier frem for en frimærkesamleragtig hobby. Derfor er der også kommet nye læsere til. Det er ikke længere en lukket drengeklub, hvor man skal have en universitetsgrad i Marvels kronologi for at kunne følge med. Det er blevet meget mere imødekommende”, konkluderer Cav Bøgelund.