Ved efterårssemestret 2013s start glimrer de kvindelige studerende ved deres fravær på en lang række uddannelser, som fx de forskellige ingeniør- og tekniske uddannelser, engelsk litteratur, økonomi, fysik, landbrug, dyrlæge og kemi på de Iranske universiteter. Samtidig står lokalerne på fakultetet for Kvindestudier tomme. Parlamentet har nemlig nedlagt Kvindestudiet og besluttet, at kvinder fremover ikke skal have adgang til hele 77 uddannelser på 36 universiteter fordelt over hele landet. En lovgivning, som regeringen længe har villet gennemføre, men som tidligere ikke har kunnet lade sig gøre. Af praktiske grunde.
Lovgivningen kommer på en tid, hvor der er ved at ske ændringer i den iranske familiestruktur. Der fødes færre børn, antallet af indgåede ægteskaber er faldet med ca. 10 pct. på et år, og den gennemsnitlige ægteskabsalder for kvinder er steget fra 15 til 24 år. Samtidig er antallet af de kvindelige studerende på de videregående uddannelser øget markant, mens andelen af mandlige studerende derimod er faldet. Samtidig viser undersøgelserne, at 21 pct. af de ugifte kvinder nævner uddannelse som primær årsag til, at de ikke ønsker at blive gift. Og når uddannelsen endeligt er slut, og kvinderne er gifteklare, vil de helst gifte sig med en højtuddannet partner. Omvendt har mænd, der måske har fravalgt uddannelse for at arbejde og forsørge familien, svært ved at acceptere en højtuddannet og ambitiøs hustru, der ikke vil finde sig i mandens dominans i familien.

Ayatollah Khomeyni arbejdede for kvinders deltagelse

Ekskluderingen af kvinder i uddannelsessystemet ses af mange kvindeaktivister som et tilbageskridt for kvindernes rettigheder, der tvinger kvinder tilbage til traditionelle roller som husmødre/hustruer.
Kvinders uddannelsesmuligheder i Iran er nemlig blevet forbedret efter revolutionen i 1979, hvor bl.a. islamisering af samfundet og universiteterne tillod døtre fra de konservative og religiøse familier at tage en uddannelse. Dette var et led i den afdøde religiøse leder Ayatollah Khomeinis strategi, idet kvinders deltagelse i samfundet og dermed forsørgelse af familien var vigtig, mens deres fædre, mænd og brødre deltog i den 8årige Iran-Irak krig, som kostede ca. 500.000 mennesker livet.

Tilbageslag begyndte allerede i 2005

En af de fremtrædende iranske kvindeaktivister, Haleh Esfandiari, direktør for Mellemøst Program på Wilson Center i Washington DC, der i 105 dage har været isolationsfængslet i Teherans berygtede Evin-fængsel mener, at frøet til ændringen allerede blev lagt i Mahmoud Ahmadinejads præsidentperiode (juni 2005 til juni 2013), hvor flere af de reformvenlige kvindelige og mandlige professorer blev afskediget, og diskussionen om kønsadskilte universiteter blussede op.
Ekspræsident Mahmoud Ahmadinejad har også flere gange opfordret de unge iranere til at gifte sig tidligere, end de gør nu, og til at få flere børn. Og som Irans religiøse leder Ayatollah Sayyid Ali Khamenei, der efterfulgte Ayatollah Rohollah Khomeini i 1989, har bakket op. Samtidig er det et opgør med det ellers effektive familieplanlægningsprogram fra 1979, der fik befolkningsvæksten bremset.

Regeringen har kastet bolden over til universiteterne

Regeringen er selv tavs omkring den pludselige lovændring i forhold til ekskludering af kvinder fra de 77 uddannelser, og det er op de enkelte universiteter at implementere loven og forklare lovgivningen.
“Ministeriet for videnskab, forskning og teknologi har ikke været indblandet i beslutningen. Det har været helt op til det enkelte universitet ud fra markedets behov og universitetets kapacitet at optage de ønskede studerende”, har generaldirektørerne for Ministeriet for videnskab, forskning og teknologi Abolfazel Hassani udtalt til pressen, og dermed kastet bolden over til universiteterne. Bolden er blevet grebet af de forskellige mere konservative dekaner, der har forsøgt at retfærdiggøre restriktionen. Ifølge dekanen for Isfahan Universitet, Muhammad Hossain Rameshts, skyldes begrænsningen, at 98 % af de kvinder, der har gennemført en uddannelse i olie- og gasteknologi, efterfølgende ikke har fået arbejde inden for feltet, og at det derfor ikke kan betale sig for staten at uddanne kvinder til ingeniører.
Dekan for Universitetet i Loresten, Hassan Zamanian, mener ligeledes, at mange af de forbudte uddannelser og de efterfølgende jobfunktioner er uforenelige med kvindernes evner og kunnen. Fx kræver jobbet som dyrlæge, at man kan tilkaldes på arbejde ude på landet når som helst på døgnet, og det evner kvinder ikke, mener han.

Knuste studiedrømme

Iran er en ung nation. Hver tredje iraner er mellem 15 og 30 år gammel, og flere af de unge iranske kvinder ønsker at tage en lang videregående uddannelse. I 2013 deltog ca. 1 million og 224 tusinde unge iranere i optagelsesprøven til de videregående uddannelser på et af landets universiteter.
Kvinderne udgjorde godt 60 pct. af deltagerne. Men uanset hvor godt de kvindelige studerende klarede optagelsesprøven, kunne de ikke komme ind på drømmestudiet, hvis studiet stod på regeringens liste over “77 for kvinder forbudte uddannelser”. Fx søgte 284.000 unge ind på matematikuddannelsen i 2012. Kvinderne udgjorde 42 pct. af ansøgerne. I samme år søgte 72.241 unge ind på landbrugsuddannelsen. Af disse var 69 pct. kvinder.
Årsagen til kvinders interesse for netop disse uddannelser er højere løn og gode jobmuligheder i den private sektor. Men interessen kan også ses som et tegn på og opløsning af traditionelle kønsrollemønstre. Kvinder er nemlig gået fra at bestride jobs som f.eks. kontorassistenter eller sekretærer til ingeniører og arkitekter. På den måde er de iranske kvinder begyndt at spille en større rolle på det ellers mandsdominerede iranske arbejdsmarked. En ny tendens, som hverken de mere konservative gejstlige som fx storayatollah Hossein Nouri Hamadani eller regeringen bryder sig om.
Dermed ser det ud til, at den iranske regering, der tidligere selv har banet vejen for, at pigerne kan tage en høj uddannelse og forsørge familien, er fanget i sit eget politiske spil.

Aktivister kræver en forklaring

13 studerende bestående af studenteraktivister og kvindeaktivister fra forskellige iranske universiteter har indsendt to klager over Ministeriet for videnskab, forskning og teknologi til Den Iranske Domstol, hvor de har klaget over ekskludering af kvinder fra 77 uddannelser og har ønsket, at loven bliver ophævet.
Et kig på de iranske weblogs og Facebook-sider, hvor mange iranere uden frygt for regeringen kan udtrykke deres holdninger, viser også en stor utilfredshed med lovgivningen.
“Det er svært, når man ikke engang ved, hvorfor man ikke kan søge ind på disse uddannelser. Jeg har altid ønsket mig at læse til ingeniør, ligesom min mor. Men den drøm skal jeg se langt efter nu, hvor jeg ikke kan søge ind på mit drømmestudie. Det mindste, regeringen kan gøre i denne situation, er at komme med en tilfredsstillende forklaring. Men jeg overvejer at rejse til et andet land for at realisere drømmen,” fortæller den 20-årige Salomeh Dabakhi i et telefonisk interview. Hun kommer fra en velhavende familie og kan selv dække udgifterne til et studie i udlandet. Lige nu læser 57.000 studerende fra Iran på et udenlandsk universitet, mens 150.000 hvert år emigrerer fra Iran.

Kvinder tvinges tilbage til hjemmet

Kvindeaktivisten Haleh Esfandiari mener, at loven har det formål at skubbe de oplyste og veluddannede middelklassekvinder, der bl.a. spillede en nøglerolle i protesterne i 2009 mod genvalget af Ahmadinejad, uden for indflydelse. Ifølge Esfandiari afspejler lovgivningen regeringens frygt for veluddannede og oplyste kvinder, der er bevidste om deres rettigheder og ikke finder sig i kønsdiskrimination.
Samtidig advarer Esfandiari regimet mod restriktionen på uddannelsesområdet og mener, at ekskluderingen vil få endnu flere kvinder til at deltage i protesterne mod regimet.
Ligesom Haleh Esfandiari kritiserer Shirin Ebadi, advokat, menneskerettighedsaktivist og vinder af Nobels fredspris i 2003, lovgivningen. Ebadi har i et brev, som hun allerede sendte i august 2012 til FN, udtrykt sin bekymring for ekskluderingen af kvinder.
“Den iranske regering vil ved hjælp af forskellige initiativer og love begrænse kvindernes adgang til uddannelse og dermed til samfundet for dermed at sende dem tilbage til hjemmet og forhindre dem i at kæmpe for deres retmæssige rettigheder. Lykkes det, kan regeringen fortsætte sin forkerte politik over for kvinderne”, skriver Ebadi i sit brev til FN.
Ifølge Ebadi vil antallet af kvindelige ansøgere reduceres fra 65 pct. til ca. 50 pct. med den ny lov.
Til trods for at mange unge kvinder har fået deres uddannelsesdrømme knust, håber de nu, at den nyvalgte moderate præsident Hassan Rohani, som er blevet hyldet som “håbets sheik”, vil rulle loven tilbage, så kvinderne selv igen frit kan vælge, hvad de vil læse til.