About the Visit

Siden 2008 har KVINFO samarbejdet med en række lokale partnere i Jordan med det mål at øge andelen af kvinder i både den offentlige og den private sektor. I de sidste fem år har KVINFO samarbejdet med The Business Development Center i Amman med fokus på at udvikle arbejdsmiljøet i den private sektor til at inkludere flere kvinder.

18.-22. maj 2015 besøgte en gruppe jordanske HR-medarbejdere en række virksomheder i Danmark, der arbejder med inklusion og diversitet.

Besøget og det øvirge samarbejde er finansieret af Det Arabiske Initiativunder Udenrigsministeriet.

Foto fra besøg hos Arlas mejeri i Bislev: Jeannette Knudsen.

Dima Barqawi er en statistisk undtagelse i Jordan. Den 44-årige områdechef for HR-området for Hyatt Hotels i Amman og Cairo kan se tilbage på en snart 25-årig karriere indenfor personaleledelse i både FN og hotelbranchen. Undervejs i karrieren har hun fået to børn, er blevet skilt og gift igen og er kontinuerligt steget i graderne indenfor sit professionelle felt. På intet tidspunkt har hun givet slip på sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er ellers en af de helt store ligestillingsudfordringer på det jordanske arbejdsmarked. Jordanske kvinder er generelt veluddannede, men efter endt uddannelse arbejder de ofte kun et par år, inden de bliver gift, stifter familie og glider ud af arbejdsmarkedet igen.
Kun 14 % af landets kvinder er derfor ude på arbejdsmarkedet. I øjeblikket er det tal muligvis faldende pga. mange veluddannede, syriske flygtninge, der er parate til at underbyde de jordanske kvinders lønniveau. Men det er ikke kvalifikationer, det skorter på blandt Jordans kvinder, ofte forhindrer sociale og kulturelle konventioner derimod, at kvinderne bliver på arbejdsmarkedet.
Selv dem, der ønsker at fastholde deres position efter, de har stiftet familie, må ofte kaste håndklædet i ringen på grund af ufleksible arbejdstider og barselsordninger, manglende pasningsmuligheder og noget så lavpraktisk som dårlige offentlige transportmuligheder.
Det er en virkelighed Dima Barqawi selv kender alt for godt, men som hun siger:
– Det er mit arbejde, der har gjort mig til en stærk og selvstændig kvinde. Det er mit liv. Selvom jeg godt ved, at det ikke er den mest udbredte mentalitet blandt kvinder i Jordan.


Barrierer for kvinders arbejdsliv

Siden 2008 har KVINFO samarbejdet med The Business Development Center (BDC) i den jordanske hovedstad Amman om at forbedre jordanske kvinders arbejdsvilkår og deres tilknytning til arbejdsmarkedet. En af aktiviteterne i projektet har været at afholde workshops med fokus på inklusion og diversitet for HR-ledere fra en række større private virksomheder i landet. Som et led i det arbejde har 12 jordanske HR-ledere netop afsluttet en studietur til Danmark, hvor de har besøgt virksomheder, der arbejder ud fra en inklusionstankegang.
Maha Shawareb, vicepræsident og medstifter af BDC, erkender, at der stadig er mange ligestillingsudfordringer på det jordanske arbejdsmarked.
– Det handler ikke kun om, at der eksisterer nogle bestemte forestillinger om, hvorvidt kvinder skal arbejde eller ej, og hvad de kan og bør arbejde med. Det handler også om, at det at arbejde kulturelt set er relateret til behov. Du arbejder kun, hvis du har behov for at forsørge din familie. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet bliver ikke set som noget, der giver kvinder med- og selvbestemmelse eller økonomisk sikkerhed og privilegier. Vi er nødt til at skabe en mentalitetsændring i vores kultur, hvis kvinderne skal ud på arbejdsmarkedet. Det nytter ikke, at 50 % af befolkningen står på sidelinjen, siger hun.
Nogle af de strategier, BDC arbejder med for at facilitere en mentalitetsændring, er workshops for familierne til de unge kvinder, der selv ønsker at arbejde. Her forklarer Maha Shawareb, at BDC lægger vægt på at formidle, hvilke styrker og kompetencer, de unge kvinder får: De unge opnår økonomisk selvstændighed og bliver en mere ligeværdig del af familiens beslutningsprocesser, og samtidig bliver familiens generelle levestandard løftet.
BDC tilbyder også mentorordninger til de unge kvinder, der bliver matchet med en ældre kvindelig mentor, som selv har fået balancen mellem familie og karriere til at lykkes, ligesom BDC laver workshops omkring capacity traning og personlige kommunikationsstrategier.
– Men der er også den anden side. Arbejdsmiljøet i de virksomheder, der ansætter kvinderne, understøtter ikke kvindernes valg. Vi har f.eks. ikke flex-tid i Jordan, og selvom lovgivningen påkræver, at virksomheder skal stille pasningsordninger for medarbejdernes børn til rådighed, er det kun implementeret ganske få steder, forklarer Maha Shawareb.


Diversitet er godt for bundlinjen

Et helt lavpraktisk problem i forhold til, at de jordanske kvinder kan komme i arbejde, er, at de kan komme arbejde. Det er dyrt og ildeset for kvinder at tage taxa alene, og det offentlige transportsystem er dårligt fungerende. En del virksomheder er i følge Maha Shawareb begyndt at tilbyde deres egne løsninger i form af privat busservice for medarbejderne. Sammen med kravet om vuggestuepladser, der stilles til rådighed af virksomheden, betyder det dog, at det fra virksomhedernes perspektiv kan virke både dyrt og besværligt at have kvinder i medarbejderstaben.
Maha Shawareb er dog ikke i tvivl om, at det i sidste ende vil være gavnligt for virksomhedernes bundlinje. Det har besøget i Danmark kun yderligere bekræftet. Næste skridt bliver at få den besked kommunikeret ud til de store jordanske virksomheder.
– Selv de mere progressive virksomheder har ikke til fulde forstået fordelene ved at have kvinder på arbejdspladsen. At diversitet genererer innovation og dermed højere effektivitet og produktivitet. Men det vi har set hos virksomhederne Mærsk, Arla og IBM her i Danmark, er, at det rent faktisk er tilfældet. Virksomhederne skal indse, at ved at inkludere kvinder, får de et andet perspektiv, som kan generere økonomiske muligheder. Vi har brug for diversitet på vores arbejdsmarked, men der skal en bevidst, strategisk beslutning til for at nå dertil. Det er ikke noget, der kommer til at ske af sig selv, fastslår Maha Shawareb.
Hun hæfter sig dog ved, at der i øjeblikket er en politisk velvilje i Jordan for inklusion af kvinder på arbejdsmarkedet.

Om kvinder i Jordan

Jordan er trods det høje uddannelsesniveau blandt kvinder at finde i bunden af The Global Gender Gap Index, der hvert år udarbejdes af World Economic Forum.

Jordan ligger på 134. pladsen ud af 142 lande.

Toppen af indekset udgøres af de fem skandinaviske lande med Island som nr. 1 og Danmark som nr. 5.

Ser man isoleret på Jordans uddannelsesniveau fordelt på køn, placerer landet sig dog over middel i indekset, nemlig som nr. 70.

Behov for mentalitetsændring

For Dima Baqawi har rundturen til de danske virksomheder også været en øjenåbner. Hendes egen sektor, hotelsektoren, er en af de vanskeligste sektorer for kvinder at komme ind i, fordi den er omgærdet af fordomme. Generelt bliver hotelsektoren set ned på, fordi den associeres med løsagtighed, ikke mindst fordi der ofte serveres alkohol på de store hoteller som Hyatt, hvor Dima Baqawi arbejder. Hertil er der de kønsbaserede fordomme, der styrer ledelsesbeslutningerne.
– Når jeg kommer tilbage til Amman, vil jeg arrangere møder med hver af mine kvindelige medarbejdere for at høre deres bud på, hvorfor der er så få kvinder i hotelsektoren. Jeg vil høre, hvilke udfordringer de møder, og hvordan de evt. ser dem løst. Hvis jeg kan tage deres vidnesbyrd med til ledelsen, kan de fungere som et udgangspunkt for den mentalitetsændring, vi har brug for, forklarer hun.


Virksomhederne skal selv tage ansvar

Tiden er gunstig for ændringer på ligestillingsområdet i Jordan. Den nuværende minister på arbejdsmarkedsområdet, Prof. Nidal Alkatamine, fører en progressiv linje i forhold til at implementere en række strategier, der skal få kvinder i arbejde.
Eman Okour leder afdelingen for kvinders økonomiske ligestilling på arbejdsmarkedet (The Economic Empowerment Section). Hun peger på en række konkrete tiltag, der er blevet realiseret indenfor de seneste par år, som alle er med til at gøre det muligt for kvinder både at komme i arbejde og at bibeholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Arbejdsministeriet har grundlagt en arbejdsgiverfinansieret barselfond, der gør det lettere for private virksomheder at tilbyde barsel til deres ansatte, samtidig med at den styrker kvindernes ligestilling ved, at arbejdsgiverens tilskud er det samme for både deres mandlige og kvindelige medarbejdere.
Derudover har Arbejdsministeriet støttet en omfattende omstrukturering af tekstilindustrien, der typisk har mange kvinder ansat. Her har transportproblemet længe været den største hæmsko for de kvindelige ansatte, men med etableringen af 12 satellitarbejdspladser tættere ved de større byer, og en forbedret infrastruktur til og fra satellitterne, der giver kvinderne mindre transporttid, er det blevet muligt for de kvindelige medarbejdere at blive på arbejdspladsen.
– Jo mere arbejde vi laver på det her felt, des bedre forstår vi de udfordringer, som kvinder møder. Vi arbejder i øjeblikket på en langsigtet, strategisk plan, der fokuserer på ligeløn og etableringen af pasningsordninger af børn i de større virksomheder. Vi har netop lanceret en national strategi for Jordan for 2015-2025, og målsætningerne for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet er skrevet ind i den også, forklarer Eman Okour.
Hun er generelt optimistisk efter sit besøg i Danmark, selvom hun beskriver den jordanske proces som en fast forward-proces i forhold til den proces, det danske samfund har været igennem på ligestillingsområdet.

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).


– Det arbejde for ligestilling, som I gjorde i 1970-erne, er det, vi er i gang med nu. Men vi skal videre til at arbejde med diversitet og inklusion. Det, der har været rart at se i Danmark, er, at virksomhederne selv er klar over vigtigheden af kønsdiverstitet på arbejdspladsen. De ved godt, at det optimerer deres produktivitet, og derfor arbejder de selv for det. Det er ikke kun regeringen, der tager ansvar, siger hun.