Den er der, lige for næsen af os. Og det er vores børn, der skaber den. Den digitale kønskløft, som vi troede, vi havde lukket, fordi begge køn bruger computeren og internettet lige meget, har alligevel set sit snit til at åbne sig under vores fødder, mens vi sidder ved tasterne.

 – Det er en udbredt holdning, at det ikke længere er relevant at tale om kønsforskelle i brugen af computere. Men de statistiske forskelle mellem mænd og kvinder er robuste. Og det er absolut ikke indlysende, at kløften vil lukke sig af sig selv, især fordi den er særligt bred i aldersgruppen under 25 år, konstater den norske forsker Vivian Lagesen fra Norges Tekniske og Videnskabelige Universitet ved OECD-konferencen Return to Gender: Gender, ICT and Education, der blev afholdt i Oslo i juni 2008.

Konferencen var et led i det internationale forskningsprojekt New Millenium Learners under OECD’s Centre for Educational Research and Innovation (CERI). New Millenium Learners blev lanceret i januar 2007, som en del af programmet Education in the Future, og projektet undersøger it-adfærd i – og uden for klasseværelset hos de børn og unge, som er født ind i informationstidsalderen. New Millenium Learners seneste konference Return to Gender: Gender, ICT and Education, har haft særlig fokus på de udfordringer, lærere og skoler vil få i fremtiden.

 – Den seneste forskning viser, at kønskløften bliver bredere, understreger dr. art. Cathrine Tømte, specialist i it og køn og rådgiver for det norske undervisningsministeriums akademiske netværk for it og undervisning. Hun er ansvarlig for OECD-projektet om de unge it-brugeres kønsspecifikke forhold til informationsteknologien og har udformet baggrundsartiklen for konferencen i Oslo.

 – Der er empirisk belæg for, at mandedominansen fortsætter inden for informationsteknologien. Mændene har større computerkompetence, udtaler sig mere positivt om teknologien og viser større motivation for at lære teknologien at kende. Og i de fleste vestlige lande er andelen af kvinder i computervidenskab og i it-relaterede jobs stagnerende eller direkte faldende, påpeger Cathrine Tømte.

Det er for eksempel tilfældet i Østrig, hvor kun fem procent af de ansatte i it-branchen er kvinder mod 20 procent i 1998. Også Italien har oplevet et betydeligt fald fra 23 til 14 procent, og i mindre udstrækning er antallet af kvindelige ansatte i branchen gået tilbage i lande som Finland, Grækenland, Tyskland, Belgien og Holland. Kun i Irland, som på alle områder er tættest på den informationsteknologiske ligestilling, når andelen af kvinder lige akkurat at overskride de 25 procent. Og kun Spanien og Danmark har oplevet en vækst, i Danmarks tilfælde fra 14 til 22 procent. 


Digital kønskløft er stor i Norden 

Mens der er lige mange mandlige og kvindelige studerende eller endog flest kvindelige, i tidligere mandestudier som jura og bioteknologi, udgør de en minoritet på data- og it-studierne. Ligesom på fysik og ingeniørstudierne.

Denne udvikling er et udtryk for, at kvinderne, og særdeles de unge kvinder og teenagepiger, i stigende grad lægger afstand til informationsteknologien, viser en række samstemmende forskningsresultater.

En hollandsk undersøgelse præsenteret på Return to Gender-konferencen viser, at der stort set ikke er forskel på drenge og pigers brug af internet og informationsteknologi og heller ikke på deres kompetencer så længe de går i grundskolen. Det samme konstaterer en britisk undersøgelse af 104 11-12-årige. Ser man istedet på teenagerne, vender billedet pludselig.

PISA-undersøgelserne af OECD-skoleeleverne har interesseret sig for elevernes it-vaner. Svarene viser for det første, at der blandt 15-årige er stor forskel på, hvordan drenge og piger bruger informationsteknologien. Drengene spiller spil og downloader software. Pigerne søger informationer, hvilket harmonerer med det almene billede af piger som de dygtige elever, der laver deres lektier. Og så kommunikerer de. Pigerne chat’er, deler fotos og musik og er ivrige bloggere.

I Danmark, som har nogle af de mest markante kønsforskelle sammen med Sverige, Island, Finland og Tyskland, er det under 20 procent af pigerne, der downloader software mod 55 procent af drengene. Drengene forsøger sig også med programmering, hvorimod under 20 procent af pigerne i OECD som helhed gør det. Også her skiller Danmark sig ud med en dyb kønskløft med tre gange flere drenge, der programmerer.


Pigerne underspiller

Resultatet er, at drengene bliver bedre inden for it. 47 procent af de unge mænd mellem 16 og 24 år i OECD-landene, men kun 29 procent af de unge kvinder, behersker fem eller seks ud af ialt seks it-kompetencer, som for eksempel komprimering af filer og udfærdigelse af et computerprogram med brug af fagudtryk, viser norske Vivian Lagesens bidrag til konferencen.

Men hvorfor er det sådan? Hvorfor sakker pigerne i stigende grad agterud på it-området. Det afspejler sig i pigernes studievalg, men hvorfor vælger stadig færre piger uddannelser til fremtidens jobs som it-designere?

Svaret er, at kønsidentiteten stadig smedes over traditionelle stereotyper. Og i informationssamfundet er det informationsteknologien som udskiller og definerer kønsidentiteten.

Forskningen viser, at de unge benytter it-redskaberne til at udvikle sig og positionere sig som køn. Det dokumenteres blandt andet af en norsk antropologisk undersøgelse foretaget af førsteemanuensis ved Institut for nordisk og mediefag ved universitetet i Agder, Elise Seip Tønnesen, som også deltog i konferencen i Oslo.

I undersøgelsen møder Seip Tønnesen for eksempel pigen Liv, som i de første skoleår er bidt af computere, benytter kompliceret software til opgavepræsentation og får en pris for den bedste hjemmeside om et skoleprojekt. Da Elise Seip Tønnesen senere møder 15- årige Liv, underspiller hun pludselig sine evner og siger, at hun ikke er særlig god til at bruge computere.

Helt omvendt med Kåre. Han vil hellere læse bøger end spille computerspil, mens han er lille. Som teenager begynder han at læse færre bøger og bruge mere tid ved pc’en og præsenterer stolt Seip Tønnesen for en masse udstyr. Senere indrømmer han, at han faktisk ikke havde særlig meget forstand på alt sit gear, men det var ikke det indtryk, han gav i første omgang.

 – Kåres computerevner bidrager til at konsolidere hans maskuline identitet. Omvendt er det for Liv. Hendes feminine identitet trues tilsyneladende, hvis hun udstiller sin it-kompetence. Piger praler ikke med deres computerevner, konkluderer Elise Seip Tønnesen.

Piger benytter et helt andet sprog end drenge, når de taler om it. Hvor drengene vil benytte de korrekte, tekniske udtryk, vil piger tale om dimser og dippedutter, viser en svensk undersøgelse, der også blev præsenteret på konferencen.

 – Det er ikke feminint at være it-nørd, og derfor gør pigerne alt for at virke så lidt nørdede som muligt. Også selv om de godt ved, hvordan teknikken fungerer. Det er heller ikke feminint at spille spil. Det er noget drenge gør. Hvis man spørger pigerne, svarer de nej til spørgsmålet, hvorimod de svarer ja, hvis man spørger om de har Sim’s på PC’en, påpeger Cathrine Tømte.


Pigernes it-kompetencer overset

 – Der er en risiko for, at lærerne overser pigernes kompetencer og kun oplever drengene som it-kompetente, hvorved de bidrager til at fasttømre og uddybe kønsforskellene, forklarer Cathrine Tømte.

Samtidig bekræfter lærerne den forestilling, at det er drengenes måde at forholde sig til teknologien på, som er den eneste rigtige. Og det er en faldgruppe, som flere eksperter på konferencen Return to Gender har peget på. En af dem er Caroline Pelletier fra Knowledge Lab ved University of London:

 – Jeg siger ikke, at kønskløften ikke eksisterer, eller at den ikke er et problem. Men hvorfor skulle det være et problem, at piger ikke spiller spil? Der er intet videnskabeligt belæg for, at det giver drengene nogle kompetencer, som piger ikke får, fordi de ikke spiller. Og i de typer software, pigerne bruger, foretager de faktisk de samme operationer som i spil. Det hedder bare noget andet.

 – Kønskløften kan også dække over sociale mekanismer. For eksempel har playstations længe været billigere end PC’ere, og derfor var det den type udstyr, der blev investeret i i mindre bemidlede familier. Og måske skal vi også spørge os selv, om ligestilling kan reduceres til lige mange mænd og kvinder i alle fag og lige mange piger og drenge, der opfører sig ens, siger Caroline Pelletier.

Det betyder ikke, at vi ikke skal udfordre de kønsstereotyper, der har invaderet mønstret i it-forbruget, understreger hun.

 – Markedsføringen af software er ualmindelig kønsopdelt. Spil markedsføres specielt til drenge, kommunikationsværktøjer og “omsorgsspil” som Sim’s specielt til piger. Skolerne burde begynde at analysere form og indhold i computerspil og anden software, så de unge bliver opmærksomme på de virkemidler, som fastholder stereotyperne, siger Caroline Pelletier.

Tone Brattesteig er specialist i design af informationssystemer ved universitetet i Oslo. Hun peger på, at netop de nordiske lande synes at have et særligt dybt kønssvælg blandt de helt unge.

 – Netop i de nordiske lande, hvor vi er nået langt med ligestillingen sammenlignet med andre lande, er der måske blevet sat lighedstegn mellem ligestilling og “enshed”. Det skaber tilsyneladende en modreaktion, hvor drenge og piger tværtimod vil differentieres. Ser man fx på de nye vækstlande som Indien, Kina og Malaysia, er it-sektoren langt mindre mandsdomineret, fordi det er her, den fremvoksende middelklasses børn kan få social opstigning, mener hun.


Ingen kender morgendagens behov

Tone Bratteteig peger også på, at selv om diagnosen er korrekt og kønskløften en realitet, skal den ikke nødvendigvis behandles ved at fastholde drengenes indgang til it som normen:

 – Det er vigtigt at få flere kvinder ind i it-jobbene, ikke blot ud fra et ligestillingssynspunkt, men også fordi demografien og den aldrende befolkning betyder, at mændene alene ikke kan levere it-professionelle nok til fremtidens videnssamfund. Men der kan være mange veje til disse stillinger. Man kan godt ende med at blive en god it-designer, selv om man kom til teknologien via humaniora og designanalyse.

 – Og i virkeligheden er det lidt gammeldags at tænke på it som noget med bankcentraler. Tænk bare på mobiltelefoner. De kompentancer, som pigerne gerne vil krediteres for, er jo i virkeligheden kompetencer som er vældigt nyttige i en informationsteknologisk sammenhæng, siger Tone Bratteteig

 – Det er vigigt, at vi er opmærksomme på kønskløften, for den modarbejder ligestillingsidealet, uddyber Cathrine Tømte og fortsætter: 

 – Men det er også vigtigt at holde sig for øje, at den digitale kønskløft er et “moving target”, en målskive som hele tiden flytter sig. Engang handlede det om at sikre, at alle fik lige adgang til teknologien. Idag handler det om, hvordan vi bruger den. Og i morgen ….