Foreningen for Kønsforskning uddeler hvert år KRAKA-prisen til dem, der har ydet en særlig indsats indenfor kønsforskningen i Danmark. Sidste år var det Bente Rosenbeck, der løb med prisen for bogen ”Har videnskab køn?”. I år var det Tidsskriftet Kvinder, Køn og Forsknings (KKF) tur til at blive belønnet.  Begrundelsen for lød, at tidsskriftet har dannet ramme for den danske kønsforskning i snart 25 år og derfor belønnes for ”den kollektive indsats og inddragelsen af de mange unge forskere”. Udover at være rammeskabende for kønsforskningskulturen, høster tidsskriftets vovede temavalg og det æstetiske udtryk roser.

Læs hele begrundelsen her:

Begrundelse for tildeling af KRAKA-prisen 2016 til tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning/v. Hilda Rømer Christensen
 Priskomiteen for Kraka-prisen ved Inge Henningsen, Anette Fauerskov Bruss Jørgensen, Bodil Olesen og Karen Sjørup skal hermed tildele Kraka-prisen for 2016 til tidsskriftet Kvinder, Køn og Forskning (KKF).
KKF har fra sin start haft den ubeskedne ambition at dække et helt forskningsfelt og har gennem årene skabt en referenceramme for danske kønsforskere og andre kønsinteresserede på tværs af faggrænser og ansættelsessteder. Det gælder både nyere kønsforskningsteori, men også vigtige artikler, som man har kunnet henvise til i mange år. Det har samtidig været en betydningsfuld publiceringsmulighed for kønsforskere, der har behandlet utraditionelle emner eller fagligt har været placeret i periferien i forhold til de dominerende kønsforskningsmiljøer, hvad der har været med til at give både bladet og dansk kønsforskning en faglig bredde.
Tidsskriftet har gennem sine 25 år formået at præsentere og diskutere mange forskellige positioner og teoretiske landvindinger inden for de samme overordnede rammer og fortsat med nye æstetiske udtryk i et tidsskrift, der trods den elektroniske tidsalders signaler om at gå ‘digitalt’ stadig udkommer i håndgribelig og farverig form. KKF vidner også om at uanset at gruppen af kønsforskere ved universiteterne i Danmark er lille, så er der er stor mangfoldighed i de emner, der er blevet taget op.
KKF fylder 25 år i 2017, og det er derfor det rette tidspunkt. Det er vigtigt for Dansk Kønsforskning at have en publiceringskanal, men ikke kun det. KKF har igennem 25 år været en levende inspirator for kønsforskere og bidraget til at formidle kønsforskning til samfundet. Tidsskriftet hat stået for teoretiske og metodologiske nyudviklinger og har løbende introduceret nye temaer
Der har været afholdt seminarer, som er blevet til eller har præsenteret temanumre eksempelvis. Intersektionalitet og Queer-teori. Der har været så vel danske som internationale konferencer, som er blevet til temanumre som Feminist Materialisms, Transkøn etc. Også mere traditionelle emner som transport og ligeløn er blevet taget op på nye måder.
Mange har stillet spørgsmålstegn ved, om man behøver et dansk kønsforskningstidsskrift, særlig i en tid, hvor forskningssystemet præmierer publicering i udenlandske tidsskrifter. Men her er svaret et klart ja. Der er brug for en kanal, hvor man kan formidle og diskutere dansk feminisme og dansk kønsforskning. Der er brug for et forum for den fortsatte diskussion om meningen med køn i en dansk sammenhæng uden at skulle forklare alt, hvad der er usædvanligt i vores samfund.
Især i de senere år, er det dog lykkedes også at internationalisere tidsskriftet med engelsksprogede temanumre (f.eks. Klimanummer og Kinanummer) samtidig med, at det danske er blevet fastholdt. Og det er vigtigt at fastholde et dansk fagsprog samtidig med at dansk kønsforskning internationaliseres.
Mange yngre forskere har gennem årene haft mulighed for at deltage i redaktionen, kontinuerligt eller mere sporadisk i temanumre, og har dermed  lært redaktionsarbejde, en vigtig egenskab at tage med sig i den videre karriere. Det er også gennem den vedvarende inddragelse af yngre kræfter, at tidsskriftet over så mange år har kunnet fastholde sin position som værende spydspids i udviklingen af dansk kønsforskning.
Tidsskriftet er optaget i Studies on Women and Gender Studies. Undervisere har løbende benyttet temanumre og enkeltartikler i deres undervisning, hvilket gør, at man lettere kan præsentere den nationale og internationale udvikling i kønsforskning for studerende. Efter at tidsskriftet er blevet en ’open journal’ fungerer det endnu bedre i undervisningen.
At tildele KKF krakaprisen kan forhåbentlig bidrage til, at den store og imponerende teoretiske og empiriske variation og nysgerrighed, der har kendetegnet tidsskriftet, varer ved. Mange numre er det blevet til, således at vi i dag har ca. 80 numre og flere meter Kvinder, Køn og Forskning. Tidsskriftet har været med til at styrke dansk kvinde/kønsforskning. Infrastruktur er vigtig.
Derfor tildeler vi hermed KKF og Hilda Rømer Christensen Krakaprisen, idet vi understreger vigtigheden af  den kollektive indsats og inddragelsen af de mange unge forskere, som hovedredaktøren har stået for. 
Kraka-pris komitéen d. 25. april 2016