Den 18. – 20. september afholdes der for første gang FLAB Festival i København. Den spritnye feministiske festival byder hen over tre dage på et tætpakket og ambitiøst program med mange forskellige indslag. KVINFO deltager med en workshop søndag d. 20. september fra kl. 14-16:
DET FEMINISTISKE DRØMMEBIBLIOTEK
Hvad er dine drømme for et feministisk bibliotek? Hvordan ser det ud, og hvad kan det tilbyde? Kom og vær med, når KVINFOs bibliotek inviterer til leg og workshop over temaet “Det feministiske drømmebibliotek”.
I KVINFO har vi rammerne og historien, men vi vil gerne inddrage jer og lade jeres drømme præge udviklingen af et feministisk bibliotek for alle. Alle bidrag og idéer er velkomne, og man behøver ikke nogen særlig forhåndsviden for at være med.
FLAB FESTIVAL
FLAB står for ’feministisk laboratorium”. Bag festivalen står 4 ambitiøse personer, der ønsker at samle kræfter og aktører på tværs af forskellige skel. Man behøver ikke have et feministisk grundlag for at deltage eller være med, men fælles er opmærksomheden på strukturel ulighed.
Festivalen starter fredag d. 18. september kl. 18.00 og slutter søndag d.  20. september kl. 18.00. 

  • VerdensKulturCentret
    Nørre Alle 7
    2200 København

Læs meget mere om FLAB her, og se også festivalens program (der hele tiden er under udvikling):
Læs mere på FLABs FB-side.
Læs mere på FLABs hjemmeside.

Følg begivenheden på Facebook her.