Kvindelige normbrydere har været inspirationskilde for Kate Bluhme, Lene Frøslev og Jytte Hilden, der sammen har skrevet en bog om 99 lyserøde elefanter. Danske kvinder var blandt de første i verden, der for alvor trådte ind på arbejdsmarkedet. Og de har haft stor indflydelse på opbygningen af det danske samfund. Bogen kaster lys over, hvordan danske kvinders engagement, vilje og flid i mange henseender har ændret historien for alle.

Bogen beskriver 99 markante danske kvinder, der med inspiration og nytænkning har været med til at forme Danmark siden den allerførste grundlov fra 1849. Fælles for de 99 kvinder er, at de er gået nye veje. Projektet består af en bog, der ikke kan købes, men downloades her fra kvinfo.dk, en turné rundt i Danmark i efteråret 2014 og til sidst, i foråret 2015, udpegning af elefant nummer 100 op til festen den 5. juni 2015 for 100 året med den grundlov, der gav kvinder stemmeret.

Bogen blev lanceret d. 23. april 2014, 90 årsdagen for Nina Bangs tiltrædelse som Danmarks - og også verdens - første kvindelige minister i et demokratisk land.
 

             

Om de få, de første og de mange

Ingenting kommer af ingenting, undtagen lommeuld. Det gælder sandelig ligestilling i magtens korridorer mellem mænd og kvinder. Det har været en lang, sej og sjov kamp, siden Mathilde Fibiger skrev sin bog ‘Clara Raphael. Tolv breve’, lige efter at vi her til lands i 1849 gik fra enevælde til demokrati – dog uden stemmeret til kvinder i første runde.
 
Kvinder skulle først lære at stille egne krav til samfundet, kvinder skulle først lære at sætte sig selv i spil og bryde koden til den politiske debat. Det kommer ikke af sig selv som lommeulden. Nøglen er uddannelse, uddannelse og atter uddannelse.
 
Derfor var de første pionerer skolefrøkener med vilje til magt. De byggede deres egne imperier op og vandt. 
 
Kvinder skulle også lære at samles, lave dagsordener og foreninger. Det er altid fint med enkelte og enestående debattører, der sætter samfundet og dets indretning på spidsen. Men det rykker først for alvor, når mange står sammen og går i samme retning.
 
Det fik kvinder øvet sig på i idrættens verden, i læseforeninger, og da debatten om valgret for alvor tog fart. De samlede penge sammen og byggede egne bygninger med kollegier til kvinder. Det var så vigtigt at stå på egne ben og bo mellem egne mursten.
 
Nina Bang
"Det danske folks moder fylder 60". Blæksprutten 1926 (Tegning: Alfred Schmidt/Bladtegnermuseet)
 
Vi var ikke det første land med stemmeret til kvinder. Det blev New Zealand i 1893. Men vi var de første med en kvindelig minister i en demokratisk funderet regering. Nina Bang satte sig på taburetten i 1924 og skrev historie. Hun var forresten også historiker. Hun er blevet et ikon. Nogle hævder ind imellem, at Alexandra Kollontai i 1919 blev den første kvindelige minister, men ligefrem demokratisk kunne man vist ikke kalde Sovjetunionen.
 
Kvinder kom ind i den politiske verden og ændrede spillereglerne for, hvad der tales om. Først om det nære med familie, så om den sociale indignation. Siden blev tonen mere dristig, rødstrømperne ændrede opfattelsen af, hvad der er op og ned i samfundsdebatten. Det private blev politisk og det politiske privat. 
 
De store årgange, krigsdøtrene, blandede sig lysteligt, sagde nej tak til A-kraft, diskuterede menneskerettigheder og den tredje verden. Kvinder for Fred satte koldkrigerne stolen for døren. Alle dagsordener var åbne, mændenes lukkede rum og dominans, også på de udenrigspolitiske temaer, blev udfordret. 
 
Udviklingen er naturligvis ikke blot dansk. Eksempler bliver let en opremsning, men Indien har haft Indira Gandhi som politisk leder, Israel en Golda Meir, Pakistan Benazir Bhutto. Listen bliver længere og længere på det globale plan. I dag er en kvinde, Dilma Rousseff, Brasiliens præsident.
 
Kvinder kan, og der er kvinder overalt. Dagens stærkeste europæiske leder er fra Tyskland og hedder Angela Merkel. I Norden valgte Island den første kvindelige præsident, Vigdis Finnbogadottir, mens Norge stillede med den første kvindelige statsminister, Gro Harlem Brundtland. Også Danmark har nu kvinder i spidsen for regeringen.
 
Kvinder kan selv
Under overskriften "Kvinder kan selv" gik måske op til 20.000 kvinder grundlovsdag 5. juni 1915 i optog gennem Københavns gader til Amalienborg og Rigsdagen i Bredgade for at kvittere for valgret til kvinder (foto: ABA)
 
Sjovt nok er udviklingen mere træg, kald det træls, i videnskabens hellige haller på universiteterne og på direktionsgangene i de private virksomheder. Mændenes monopoler er svære at flytte på. Masser af kvinder vælges til topposter, men når det gælder udpegning af professorer og bestyrelsesformænd, går det langsommere. Det er en magtkamp – hvem sætter retning på fremtiden? Umiddelbart virker det bare tosset ikke at udnytte alle talenter, både mændenes og kvindernes. 
 
Bogen her er en fortælling om 99 meget synlige og umiddelbart mærkværdige lyserøde elefanters vej mod magt og ære. Den er tænkt som inspiration til næste generation. Historiens hjul drejer og drejer og drejer, kampen slutter aldrig. 
 
Inspirationen til bogen er 90 året for udnævnelse af Nina Bang 23. april 1924 og fejringen af de 100 år med Grundloven af 5. juni 1915. Den grundlov gav kvinder stemmeret til parlamentet. Ikke mere lommeuld.
 
Jytte Hilden
Marts 2014