Danmark

I 2015 er det 100 år siden, at danske kvinder fik stemmeret i. Men denne milepæl blev først opnået efter årtiers heftig debat og kamp for rettigheder. Den ældste kvindeorganisation i Danmark, Dansk Kvindesamfund, er således tæt på 150 år gammel.
Danmark bliver ofte betragtet som et foregangsland i forhold til ligestilling og har da også opnået et vist niveau på området, for en stor dels vedkommende takket være den danske velfærdsmodel. Men ej heller i Danmark vokser træerne ind I himlen, og der er stadig adskillige punkter, hvor den danske ligestilling halter, og hvor der stadig kæmpes for at opnå forbedringer.

Efter et par årtier med heftig offentlig opmærksomhed og tilslutning omkring kvindefrigørelsen i 1960’erne og 70’erne, hvor kvinderne strømmede ud på arbejdsmarkedet og opnåede grundlæggende reproduktive rettigheder og seksuel frigørelse med legaliseringen af abort og lettere adgang til et udvalg af præventionsmidler, så ser det ud som om, at ligestillingssagen er løbet ind i nogen modvind. Mens alle politiske partier officielt set går ind for ligestilling, bliver forkæmpere alligevel ofte mødt med modstand og påstanden om, at der reelt ikke er ligestillingsproblemer i Danmark, endsige behov for yderligere lovgivning og regulering på området. Således har forslag om kvoter for kvinder i politiske organer eller erhvervslivets bestyrelser mødt massiv kritik og afvisning.

Politisk repræsentation

Efter folketingsvalget i 2011 udgør kvinderne 39,1 % af Folketingets medlemmer. Selv om der stadig er et stykke til de 50 % er dette dog en relativt høj andel set med en international målestok, og tallet har været langsomt men støt stigende indtil nu. Flere partier har kvindelige ledere, og med Helle Thorning-Schmidt fik Danmark sin første kvindelige statsminister. På det kommunalpolitiske niveau er udviklingen dog gået anderledes langsomt. Ved det seneste kommunalvalg i 2013 faldt andelen af kvindelige borgmestre fra 17 til 13 procent og andelen af kvinder i byråd faldt til 29,7 %

Juridisk status

Generelt set er kvinder og mænd juridisk ligestillede på alle lovområder, og kønsdiskrimination er forbudt ved lov. Det har dog vist sig vanskeligt at løfte bevisbyrden i sager om diskrimination og kun få sager har ført til egentlige domme. Desuden bliver andre tiltag såsom det lovpligtige krav om kønsmainstreaming af alle lovforslag ofte omgået.

På familielovsområdet er det i de senere år mændene, der har opnået en styrkelse af deres rettigheder, med loven om, at forældre som udgangspunkt tilkendes delt forældremyndighed over børn i tilfælde af skilsmisse. Tidligere var praksis, at moderen i langt de fleste tilfælde fik tilkendt forældremyndigheden.

Økonomisk deltagelse

Danske kvinder har en af verdens højeste andele af deltagelse på arbejdsmarkedet meget tæt på danske mænds. 77 % af de danske kvinder er erhvervsaktive, hvor det samme gælder 83 % af mændene.

Arbejdsmarkedet er dog præget af en kraftig kønsopdeling, hvor kvinder overvejende er beskæftigede i omsorgsjobs såsom børnepasning og ældrepleje og i den offentlige sektor, mens mænd hovedsagligt er beskæftigede i byggeri, inden for produktion og i den private sektor. Kvinder er markant underrepræsenterede på højere akademiske poster og i toplederstillinger i den private sektor, hvorimod den offentlige sektor har vist en fremgang i de senere år i forhold til at øge antallet af kvinder i lederstillinger. Der er lovfæstet krav om ligeløn til mænd og kvinder, men af mange årsager – herunder det kønsopdelte arbejdsmarked – tjener danske kvinder i gennemsnit 15-20 % mindre end danske mænd.

Blandt de yngre generationer er der en klar tendens til, at kvinder er bedre uddannede end mænd – en forandring i forhold til tidligere.

Forældre har ret til at dele 52 ugers betalt barselsorlov, heraf de første 18 uger reserveret til moderen og to uger umiddelbart efter fødslen til faderen. De resterende 32 uger kan frit deles mellem forældrene.

KVINFOs aktiviteter

KVINFO er baseret og forankret I Danmark med forskningsbibliotek, videns- og dokumentationscenter, sekretariat og som hjemsted for en mængde aktiviteter og arrangementer. KVINFOs programarbejde I Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Udenrigsministeriets Det Arabiske Initiativ med KVINFO som en ud 11 strategiske partnerorganisationer.

Tematiske områder

Læs om de tematiske fokusområder for KVINFOs arbejde i Mellemøsten og Nordafrika:

Projekter

KVINFOs projekter kan groft sagt opdeles i to hovedkategorier. Partnerskabsprojekter, som KVINFO selv udfører en del af, og projekter, hvor KVINFOs rolle er mere faciliterende omkring partnerskaber mellem en dansk og en MENA-baseret partner – herunder projekter støttet af KVINFOs Minipool for dialog og samarbejde om køn og kvinders rettigheder.