Jordan

Jordan er som et af KVINFOs tidligste og største programlande et af de mere stabile lande i den arabiske region, der kaldes levanten. En del politiske og økonomiske reformer er dog blevet gennemført i monarkiet, der kunne erklære sig uafhængigt fra Storbritannien i 1946.

Under de folkelige opstande i regionen i 2011 gik nogle tusinde jordanere på gaden for at demonstrere for politiske og sociale forandringer. Det skete i hovedstaden Amman og et par andre større byer. Kong Abdallahs svar på det relativt beskedne oprør var at udskifte sin premierminister samt at nedsætte to kommissioner, der skulle foreslå forskellige politiske reformer og grundlovsændringer. Men hverken demonstrationer, reaktioner eller faktiske følger heraf har i Jordan været set i samme målestok som i andre lande, der blev ramt af det såkaldt arabiske forår.

Politisk deltagelse

I 2012 undergik det jordanske kabinet endnu en rokade, og i 2013 afholdt jordanerne valg – denne gang med en kvindekvote for 15 ud af de 150 pladser i parlamentet. Dette var en stigning i forhold til den tidligere kvote på 12 sæder.

Men på trods af kvoterne på nationalt såvel som lokalt niveau og at kvinder og mænd formelt set har lige rettigheder til at stemme og stille op til valg, er kvinder fortsat underrepræsenterede på den politiske scene, navnlig som ledere og på topposter. De største hindringer for kvinders videre fremmarch på dette område synes derfor at være traditionelle og kulturelle normer og sædvaner.

Økonomisk deltagelse

I forhold til ligestilling på det økonomiske område er et særkende for Jordan, at en markant lavere andel af kvinder deltagere på arbejdsmarkedet end i andre arabiske lande som f.e.ks. Marokko, Tunesien og Egypten. Dette er til trods for, at der i længere tid har været en langt højere andel af kvinder end på de højere uddannelser og læreanstalter.

Jordan har en relativ progressiv lovgivning om arbejdsmarkedet, der langt hen ad vejen tilgodeser kvinder, generelt med hensyn til arbejdsforhold og på områder som barselsorlov. Sexchikane på arbejdspladsen er forbudt ved lov, mens kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet stadig ikke er forbudt. Men selvom lovgivningen i sig selv altså er relativt progressiv, har den fået den utilsigtede virkning, at en del arbejdsgivere er tilbageholdende med at ansætte kvinder på grund af omkostningerne ved at overholde disse love. Kvinder er svagt repræsenteret i den private sektor – ikke mindst i lederstillinger. Desuden er kvinder i de fleste tilfælde forment arbejde om natten, undtagen i særlige tilfælde, defineret af Arbejdsministeriet, og gifte kvinder skal have deres ægtemænds tilladelse til at arbejde.

Juridisk status

Kvinders juridiske status er i princippet garanteret ved grundloven, hvori kvinders og mænds lighed for loven et stadfæstet og kønsdiskrimination forbudt. Men derudover rummer meget anden lovgivning direkte forskelsbehandling af mænd og kvinder – det gælder for eksempel familieloven, den sociale sikkerhedslov, pensionsloven og lovgivning om arbejdsmarkedet.

Det muslimske flertal er underlagt familielovgivning baseret på Shari’a, og familiespørgsmål bliver afgjort ved Shari’a-domstole.

Ugifte kvinder under 40 år er at betragte som umyndige og er under formynderskab af en mandlig slægtning. Ikke-muslimer administrerer deres egen familielovgivning, og deres sager på dette område afgøres ved religiøse domstole for den aktuelle trosretning. Flerkoneri er tilladt under visse omstændigheder. Fædre er alene værger for deres børn, og hvis en fraskilt kvinde gifter sig på ny, mister hun forældreretten til sine børn. Kvinder tildeles kun skilsmisse under meget særlige omstændigheder, eller de må give afkald på deres medgift og har desuden ingen ret til økonomisk underhold. Kvinder kan ikke videregive statsborgerskab til deres børn, hvis faderen er udlænding. Arvespørgsmål afgøres i henhold til Shari’a under hvilken kvinder tildeles en mindre andel end mænd.

En lov mod vold i hjemmet har eksisteret siden 2008, dog med en meget smal definition af denne forbrydelse og med forskrifter, der snarere opfordrer til forsoning mellem parter end yder beskyttelse af offerets rettigheder. Voldtægt betragtes som en forbrydelse, men i henhold til en meget omdiskuteret paragraf 308 af straffeloven kan tiltalen mod en voldtægtsforbryder frafaldes, hvis gerningsmanden gifter sig med sit offer. Såkaldt æresrelaterede forbrydelser bliver straffet mildere. Sexchikane er strafbart, men først efter nedsættelsen af et særligt tribunal, er strafudmålingen denne type lovbrud gradvist optrappet.

Lovgivning mod menneskehandel har været vedtaget siden 2009, og husarbejdere er under beskyttelse af arbejdsmarkedslovgivningen.

KVINFOs aktiviteter i Jordan

KVINFO gennemførte for første gang et projekt i Jordan i 2006 under emnet politisk deltagelse.

Tematiske områder

KVINFO arbejder i øjeblikket i Jordan inden for de følgende tematiske områder:

Partnere

KVINFO partnere i Jordan er: