"Stem på viden" er bogtips fra KVINFOs forsknings- og specialbibliotek med valgkampslæsning med et kønsperspektiv. 

 

Køn under lup i den politiske sfære

I bogen Køn i politik. Køn, magt og politiseringer fra 2012 sætter kønsforsker Susanne V. Knudsen kønnet under lup i den politiske sfære. Knudsen peger på, at det til stadighed er svært for andre end dem, der tilhører normen at komme ind i – og gøre sig gældende – i politik. Disse barrierer gælder ikke kun danskere med minoritetsbaggrund, men derimod også kvinder.

I bogen analyserer Susanne V. Knudsen bl.a. køn ift. den demokratiske proces, velfærdsstaten, feminismen, den private sfære, sprog, sygdom og sundhed, idrætspolitik og humor. Knudsen ser på, hvad det er, der holder kvinder og minoriteter tilbage i dansk politik, hvordan de bliver omtalt og behandlet, og hvorfor køn eller minoritetsbaggrund typisk underspilles i stedet for at blive fremhævet som en styrke.

 

Dyk ned i dansk ligestillingshistorie fra 1915 til 1953

Selvom mænd stadig er overrepræsenterede i den politiske sfære, er det i dag en selvfølge, at kvinder såvel som mænd på valgdagen i morgen kan gå ned og sætte deres kryds i stemmeboksen – og dermed udøve deres grundlovssikrede ret til at stemme. Men kvinders valgret var ikke en selvfølge for 100 år siden. I andet bind af Jytte Larsens tobindsværk Også andre hensyn: Dansk ligestillingshistorie fra 2015 får vi den første gennemresearchede fremstilling af kvindernes grundlovstog og ligestillingens historie i perioden 1915 til 1953. Bogen dykker ned i fire spændende årtier, hvor den første generation af kvindelige politikere – trods deres ringe antal – fik stor betydning for udviklingen af ligestillingspolitikken i Danmark.

Senere i dag inviterer KVINFO til bogreception i anledning af, at andet bind af Dansk ligestillingshistorie er udkommet. Arrangementet er fra kl. 15-17 i KVINFOs Bibliotek, hvor Jytte Larsen vil holde et foredrag og præsentere bogens hovedkonklusioner.

 

Ligeløn i Danmark?

Debatten om ligeløn og kønnede strukturer på det danske arbejdsmarked er - ligesom mange andre ligestillingspolitiske udfordringer - fraværende i valgkampen 2015. Kvinder, Køn & Forsknings temaudgivelse Arbejdsmarked og ligeløn fra 2010 stiller skarpt på de ligestillingspolitiske udfordringer, der til stadighed knytter sig til spørgsmålet om ligeløn.

I et af bidragene argumenterer Kenneth Reinicke fx for, at ligeløn er et tema, som har svære kår i den danske politiske debat. Og i et andet bidrag stiller Hanne Marlene Dahl skarpt på et af de traditionelle ’kvindefag’, nemlig hjemmehjælp. Ifølge Dahl handlede sosu’ernes protester i sommeren 2007 ikke blot om at opnå bedre lønvilkår, men også om en basal anerkendelse af omsorgsarbejde. Ved at belyse denne sammenhæng mellem løn og graden af anerkendelse sætter Dahl fokus på et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor arbejde, der er sammenligneligt, hvad angår uddannelsesniveau, ikke lønnes ens. Temanummeret bidrager med forskellige perspektiver på de ligestillingspolitiske udfordringer, som stadig gør sig gældende på det danske arbejdsmarked – også i 2015.

 

Kønskvoter som ligestillingspolitisk redskab?

Er kvoter et virkningsfuldt politisk redskab til at rette op på kvinders underrepræsentation i det politiske liv? Dette ambitiøse spørgsmål tager bogen The Impact of Gender Quotas fra 2012 under kærlig behandling.

Antologien, der er redigeret af Susan Franceschet, Mona Lena Krook og Jennifer M. Piscopo, bidrager med omfattende casestudier af kønskvotering i 12 forskellige lande. Selvom bogens konklusioner langt fra er entydige, står en ting klart: Hvis kønskvoter skal være politisk virkningsfulde, skal kvoterne understøttes af en bred politisk og samfundsmæssig vilje til at udjævne de kønnede skævheder i politik. 

 

Verdens magtfulde kvinder

Jernlady eller landsmoder? De kønnede stereotyper står i kø, når en kvinde kommer til magten som præsident eller statsminister. Bogen Maktens kvinner. Verdens kvinnelige presidenter og statsministre 1960-2010 fra 2012 er en historisk tour de force, der stiller skarpt på samtlige kvinder, der har indtaget et præsidentembede eller en statsministerpost på globalt plan i perioden 1960-2010.

I bogen giver Torild Skard os 73 historiske portrætter af kvinders vej til toppen i politik. Læs blandt andet om indiske Indira Gandhi, britiske Margaret Thatcher og nicaraguanske Violeta Chamorro, der alle er kommet til tops i politik.

 

Kønsopfattelser i Folketinget modvirker nye ligestillingsreformer 

SRSF-regeringen og oppositionen har helt forskellige grundlæggende opfattelser af køn og ligestilling, og det hæmmer det ligestillingspolitiske reformarbejde. Det konkluderer Vibe Thorndal Stafseth i specialet Køn og ligestilling i teori og politisk praksis fra 2013.

Mens regeringspartierne italesætter uligestilling som et resultat af forældede kønsroller og strukturer i samfundet, ser oppositionspartierne uligestillingen som et resultat af naturlige biologiske kønsforskelle og præferencer. Og den manglende fælles enighed om udfordringer der er på ligestillingsområdet, er, ifølge specialet, en stærk medvirkende årsag til, at regeringen tøver med at gennemføre deres politik på området.

 

Ligestillingspolitik der styrker mænds barselsrettigheder

Et af de helt store ligestillingspolitiske emner under valgkampen i 2011 var øremærket barsel til mænd. Men som bekendt valgte SRSF-regeringen efter valget at droppe deres planer om at reformere barselsreglerne.

Antologien ” Fatherhood in the Nordic Welfare States” fra 2013 konkluderer, at øremærkning af barsel er et virkningsfuldt politisk redskab til at øge ligestilling. I bogen, der er redigeret af Tine Rostgaard og Guðný Björk Eydal, kortlægges de nordiske landes forskellige ligestillingspolitikker på barselsområdet. Bogen illustrerer, at Danmark ligger bagerst i det nordiske felt og peger omvendt på de positive ligestillingsresultater øremærkninger af barsel til mænd har haft i nogle af vores nabolande.

 

Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling 

Hvor langt er kvinderne nået på 100 år? I anledningen af grundlovsjubilæet har Danmarks Statistik udgivet en rapport, der i tekst og tal dykker ned i en lang række aspekter af udviklingen for og mellem kvinder og mænd fra 1915 til nu.

Bliv klogere på udviklingen inden for områder som valgret, den demografiske udvikling, arbejdsforhold og barsel for mænd og kvinder igennem de sidste 100 år.

Som rapporten blandt andet viser, går det – 100 år efter kvinderne fik stemmeret – stadig trægt med at få plads på rådhusene. Her sidder en kvinde i i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget.

 

Tæt på de kvindelige folketingskandidater

Hvordan er det at være kvinde i dansk politik? I tre portrætter fortæller Helle Thorning-Schmidt, Pia Kjærsgaard og Özlem Cekic om deres forskellige veje ind i dansk politik.

Portrætbogen ”Helle – i samtaler med Ninka” fra 2011 går tæt på Helle Thorning-Schmidt, umiddelbart inden hun blev Danmarks første kvindelige statsminister. I Pia Kjærsgaards selvbiografi ”Fordi jeg var nødt til det” fra 2013 får vi historien om det livsforløb, der har formet Kjærsgaards stærke værdipolitiske holdninger - og både gjort hende hadet og elsket i dansk politik. Og i selvportrættet ”Fra Føtex til Folketinget” fra 2009 giver Özlem Cekic os et unikt indblik i, hvordan man som ung kvinde med indvandrebaggrund og en opvækst i et socialt belastet boligområde - trods alle ods - finder vej ind i dansk politik.

Sladderbladsjournalistik eller vigtige fortællinger om forskellige kvinders vej ind i politik? Lån bøgerne i KVINFOs bibliotek og bedøm selv.

 

Kvinders vej ind i politik

Breaking Male Dominance in Old Democracies, redigeret af Drude Dahlerup og Monique Leyenaar, undersøger, hvorfor politik til stadighed domineres af mænd. Kvinders gennemsnitlige repræsentation i parlamenter er på globalt plan 20 %. I bogen fortælles historien om kvinders langsomme vej ind i politik i syv demokratier – bl.a. Danmark, England og Tyskland.

 

Kvindelige politikere i de danske aviser

I specialet Miss Perfect, Moster Skrap og Comeback Queen - En analyse af danske dagsblades fremstilling af fem kvindelige politikere undersøger Maja Sølvstrøm Jensen, hvordan kvindelige politikere bliver portrætteret i dagspressen.

Specialet ser på, hvordan køn spiller ind i portrætartikler om bl.a. Helle Thorning-Schmidt og Lene Espersen. Og konklusionen lyder, at de kvindelige politikere stadig fremstilles ud fra en traditionel kønsopfattelse med fokus på udseende og familieliv. For at blive taget alvorlig, skal hun balancere mellem at være feminin nok og at holde sig inden for en traditionel maskulin politikerskabelon.