I anledning af Ligestillingsministeriets kampagne Aktion Fars Orlov har KVINFO samlet et overblik over den nyeste viden og forskning om fædres barsel i Danmark – med udblik til de andre nordiske lande.

 

Fakta om fædres barsel i Danmark

 

Danske mødre tager barslen

I Danmark tager kvinderne langt størstedelen af barselsorloven. Danske fædre tog i 2014 i gennemsnit 29,5 dages orlov, hvorimod mødrene i gennemsnit tog 296,3 dages orlov. Det svarer til, at danske kvinder i gennemsnit tager 91 % af barslen modsat mænds 9 %.  Selv om der er sket en lille stigning siden 2003 (Fædre i 2014 holdt i gennemsnit 11 dages længere orlov end fædrene gjorde i 2003), er danske mænds andel af barslen altså stadig meget lav.
Kilde: Danmarks Statistik i pjecen ”Fædres brug af orlov” fra marts 2017, som er udarbejdet for Ligestillingsafdelingen.

 

Social slagside ved fædrebarsel

I Danmarks store byer er det i dag ikke et særsyn at se unge mænd på barsel, der triller afsted med barnevognen i den ene hånd og kaffelatten i den anden. Men færdrebarsel i Danmark er stadigværk et storbyfænomen. Fædre i hovedstadsområdet med en lang videregående uddannelse holder ifølge tal fra Danmarks Statistik med 51,5 dage længst orlov af alle. Tallene tegner altså et klart  billede af en social slagside ved fædrebarsel i forhold til uddannelsesniveau, indkomstniveau, branche og geografisk placering i landet. Fædre der er bosat i de større byer, fædre med høj uddannelse eller høj indkomst og fædre ansat i det offentlige udbnytter orlovsmulighederne bedst og holder mest barsel.

Blandt hovedkonklusionerne i pjecen ”Fædres brug af orlov” er således, at:

  • Fædre med høj uddannelse eller høj indkomst holder længst orlov.
  • Fædre bosiddende i de fire største byer holder længere orlov end i resten af landet.
  • Fædre i offentlige stillinger holder med 50 dage længst orlov i 2014.
  • Fædre, der arbejder i mandedominerede brancher, holder 5 dages mindre orlov end gennemsnittet.

Også i den nordiske arbejdsmarkeds- og kønsforskning har man drøftet denne klasseskævhed i fædres barselspraksisser. Professor Tine Rostgaard (AAU): "En af diskussionerne har været, om vi laver politik i forhold til middelklassens præferencer", siger Tine Rostgaard. Hun peger samtidig på de rent praktiske forhold og muligheder. Er man ansat i funktionærjob med fleksible arbejdsforhold, kan man i langt højere grad tilpasse sit arbejdsliv, så fædreorlov og forældreorlov ikke nødvendigvis griber forstyrrende ind arbejdslivet. Det kan være et langt sværere projekt for far at skulle tage en del af forældreorloven, hvis man er selvstændig, ikke har fleksible arbejdstider, eller måske ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor man bliver anset for at være uundværlig, forklarer Tine Rostgaard i et interview i KVINFOs Webmagasin.

 

Barlselsreglerne for danske fædre

Der er i dag kun øremærket 2 ugers orlov til far, som skal tages inden for de første 14 uger efter fødslen.  Derudover kan far og mor dele de 32 ugers forældreorlov, som ligger i forlængelse af den del af orloven som er øremærket til mor: Det er fire ugers graviditetsorlov før fødslen og derefter 14 ugers barselsorlov. For begge forældre gælder, at de modtager barselsdagpenge under barsel og forældreorlov. 

Der er også mulighed for at enten moren eller faren kan forlænge forældreorloven herudover med yderligere 14 uger, men uden barselsdagpenge. 

Se mere hos Beskæftigelsesministeriet

 

Barselsrettigheder i overenskomster

Det er afhængigt af ens overenskomst på arbejdspladsen, hvorvidt man kan få fuld løn i en del af forældreorlovsperioden. Den offentlige har traditionelt haft aftaler og overenskomster, der tilgodeser familiernes behov herunder barselsaftaler. På grund af det meget kønsopdelte arbejdsmarked, med overvægt af mænd på det private arbejdsmarked, mens der er flest kvinder på de offentlige arbejdspladser, er det primært kvinderne, der har haft gavn af de familievenlige overenskomster.

Men i de senere år er barselsrettigheder blevet mere almindelige i overenskomsterne, også i traditionelle mandefag. Flere overenskomster øremærker en del af forældreorloven, så fædre har økonomisk mulighed for at tage forældreorlov i en kortere eller længere periode med løn. En ny tre-årig overenskomst på Industriens område fra februar 2017 betød fx, at fædre i industrien kan få fuld løn i op til 13 uger, hvis de vælger at tage forældreorlov i den periode, som forældrene har mulighed for at dele mellem sig.

 

Øget fædrebarsel som murbrækker for ligestilling

Der er udbredt enighed blandt arbejdsmarkeds- og kønsforskere om, at en stigning i mænds  barsel er helt centralt i forhold til en øget ligestilling mellem mænd og kvinder i Danmark – både  i forhold til at forbedre mænds rettigheder i relation til deres børn men også i forhold til at udligne løngabet mellem mænd og kvinder og i forhold til en opblødning af kønssteoretype forventninger til både mødre og fædre.

 

Fars barsel mindsker uligeløn

Ifølge professor ved Aalborg Universitet Anette Borchorst er det: ”den bedste murbrækker for at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet(…) at få fordelt barsels- og forældreorloven mere ligeligt mellem mænd og kvinder” (Ugebrevet A4, 2013).  Borchorst peger på, at mænds manglende barsel er med til at fastholde løngabet mellem mænd og kvinder -  og at det har betydning for kvinders karrieremuligheder. Læs mere her: ”Krisen tvinger fædre væk fra barsel”

Få desuden overblik over tal og fakta om løngabet mellem mænd og kvinder, der i Danmark er på ca. 14 %. Ud over det kønsopdelte arbejdsmarked peges der i artiklen "Uligeløn - en langtidsholdbar arv" på kvinfo.dk også på den ulige fordeling af barsel, som et vigtigt element ved uligelønnen.

Rockwool Fondens spritnye analyse fra marts 2017 peger på den samme tendens til, at fædres barsel mindsker løngabet mellem mænd og kvinder. Undersøgelsen peger på, at i familier, hvor far tager en større del af barslen, reduceres lønforskellen mellem far og mor i to til fire år efter barnets fødsel. Desuden Da fars barsel har en mindre betydning for hans egen indtjening, betyder denne reduktion i lønforskellen at også den samlede indkomst i husholdningen stiger, hvis far tager mere barsel.
Læs mere om undersøgelsen her: ”Fars barsel mindsker løngabet mellem mænd og kvinder, og øger husholdningens samlede indkomst”

Link til hele analysen: Paternity leave and the gender wage gap: new casual evidence

 

Erfaringer fra de andre Nordiske lande

 

Danmark er nordens bagtrop

Danmark ligger bagerst i det nordiske felt på området fædres barsel. Som det fremgår af grafen fra Nordisk Ministerråds ligestillingsindikatorer holder mænd i de øvrige nordiske lande, pånær Finland, mere barsel end i Danmark. Højdespringeren er Island, hvor mænd tager knap 30 % af den samlede barsel mod Danmarks 9 %. Kigger man på udviklingen i de nordiske lande over en 20-årig periode lå samtlige nordiske lande mere ensartet lavt i 1995, men især Island, Sverige og Norge har øget andelen af fædrebarsel gevaldigt i løbet af de 20 år.
 

 

Øremærkning som effektivt policyinstrument i de andre nordiske lande

Ifølge professor Tine Rostgaard, der bl.a. har redigeret den mest omfattende forskningsantologi, der er lavet om faderskabet i norden i nyere tid (Fatherhood in the Nordic Welfare States - Comparing Care Policies and Practice fra 2013) er hovedforklaringen er, at der i alle de nordiske lande på nær Danmark er barselslovgivning, som øremærker orlov til fædrene: "Det, der kendetegner alle fem lande, er, at de har forsøgt at facilitere den "aktive far" i familielivet. Danmark og Sverige repræsenterer yderpolerne i det nordiske billede. I nogle af landene - især i Danmark - er faciliteringen af ligestillingen mere symbolsk end konkret politik, mens Sverige i mange år har lagt stor vægt på at udforme en politik, som sikrer større ligestilling mellem mænd og kvinder, og som derfor også sikrer mulighed for den aktive far".

Tine Rostgaard peger på øremærkning til fædre som det mest effektive policyinstrument til at øge andelen af fædrebarsel: "Hvis man vil have mænd til at tage en større andel af forældreorloven, er en øremærket fædrekvote det mest succesfulde policyinstrument. En kvote institutionaliserer nogle rettigheder og påvirker alle niveauer, også helt ud på arbejdspladsen og i familien."

Læs hele interviewet med Tine Rostgaard i KVINFOs Webmagasin: Ny forskning: Øremærket barselsorlov til far er vejen frem

 

Fakta om øremærket barsel til mænd i Norden

I Sverige, Norge, Island og Finland er en del af orlovsperioden reserveret til fædrene. Det betyder, at retten ikke kan overdrages til moderen, og at fædrenes orlovsperiode bortfalder, hvis faderen ikke ønsker at udnytte perioden.

  • Island: 3 måneders øremærket barsel til mænd (indført 2001)
  • Sverige: 2 måneders øremærket barsel til mænd  (indført i 2002)
  • Norge: Reduceret fra 14 til 10 ugers øremærket barsel til mænd (2014)
  • Finland: 3 + 6 ugers øremærket barsel til mænd (indført i 2010)
  • Danmark: 2 ugers øremærket barsel til mænd (indført i 1984)

Kilder:
SFI: Øremærkning af barsel til fædre. Et litteraturstudie 
Institut for Menneskerettigheder: Blog: Er mænds barsel en død sild? 

Især den islandske ordning har vakt opsigt. Læs mere om den i KVINFOs Webmagasin: Islands barsels-revolution
 

Oversigt over ny viden og forskning om fædres barsel

Her er en oversigt over de kilder og artikler, der er omtalt herover, og anden relevant litteratur.

Fædres brug af orlov
Danmarks Statistik udarbejdet for Ligestillingsafdelingen, marts 2017

Paternity leave and the Gender Wage Gap: New Causal Evidence
The ROCKWOOL Foundation Research Unit, marts 2017

Nordiske ligestillingsindikatorer
Nordisk Ministerråd

Fædre og barsel
Institut for Menneskerettigheder, 2014

Fatherhood in the Nordic Welfare States - Comparing Care Policies and Practice
Bristol : Policy Press, 2013
Redigeret af Guðný Björk Eydal and Tine Rostgaard
- lån den på KVINFOs bibliotek (frem til 31/12 2017)

Øremærkning af barsel til fædre. Et litteraturstudie
SFI. Jacobsen, Sara Jul m.fl. 2013

Krisen tvinger fædre væk fra barsel
Ugebrevet A4, 8.3.2013. 

Mænd, barselsrettigheder og brug af barsel – en interviewundersøgelse blandt mandlige medlemmer i 3F
Lotte Bloksgaard (2011)
FREIA Working Paper Series. No. 76.

Artikler fra KVINFOs webmagasin:

Om øremærket barsel:
Ny forskning: Øremærket barselsorlov til far er vejen frem 
Forskere mener øremærket barsel til far er en win-win-situation 
Øremærkning dødsdømt på forhånd
Islands barselsrevolution 

Om arbejdsmarked, barsel og ligeløn:
Uligeløn - en langtidsholdbar arv
En central barselsfond erobrer den politiske dagsorden 

Fædreroller:
Hele familien trives bedre når far er på banen 
Nærvær giver fædre autoritet 
Skaffedyret er en parentes i historien