Vi har gjort oprør i det private, før vi gjorde det politisk.
Vi står op og taler kvindeundertrykkelsen imod.
På gaden. På skrift. På Christiansborg.
Vi kæmper den nydanske kvindekamp. På hver vores måde.

Programerklæringen kommer fra Geeti Amiri, Khatera Parwani, Natasha Al-Hariri og Halime Oguz. De er hver for sig markante debattører om køn og ligestilling. Med deres fælles optræden ved udsolgte shows landet over er de i den grad trængt igennem lydmuren og er godt i gang med at redefinere samtalen om etniske minoritetskvinder.

”Ligesom vi står på skuldrene af fortidens modige kvinder, som har kæmpet bravt for kvindekampen, vil vi, for fremtidens skyld, slå et fælles slag for den nydanske kvindekamp. For den nydanske kvindekamp er ikke kun Natasha, Halime, Khaterah eller Geeti. Den nydanske kvindekamp er os alle sammen.”

Mød Den Nydanske Kvindekamp på scenen i VEGA 8. marts!