Hvad skete der i byrådet i Simrishamn, da det nye svenske parti, Feministisk Initiation, efter kommunevalget i 2010 kom i byrådet med 4 mandater? Fik partiet indflydelse på lokalpolitikken? Lykkedes det at føre en feministisk politik? Og hvordan blev partiets byrådsmedlemmer modtaget? Det er nogle af de spørgsmål, som den svenske politolog Maud Eduards forsøger at få svar på i bogen "Feminism som partipolitik" (2016)

Her undersøger hun kommunalbestyrelsens arbejde i perioden 2010-2014, både konkrete politiske sager og det politiske arbejdsklima. Hendes hovedkonklusioner er, at Feministisk Initiativ gjorde en forskel dels på nogle politiske sagsområder - fx lykkedes det at få indført ret til fuldtidsarbejde på kommunens arbejdspladser - og dels ved at påtage sig rollen som demokratiets vogter og ved igen og igen at italesætte diskriminerende strukturer og sprogbrug. Feministisk Initiativ påtog sig dermed rollen, som dem, der hele tiden udfordrede den politiske konsensus og ifølge nogle af de interviewede kommunale byrødder fra de andre partier, ødelagde den gode stemning. 

Lån bogen på KVINFOs bibliotek