Flere har efter KVINFOs 8. marts haft vældig travlt med at kritisere, at to af talerne var praktiserende muslimer – nemlig imam Sherin Khankan og jordanske Ruba Ahmad.

Fælles for dem alle har været, at ingen af dem var til stede på aftenen og hørte, hvad de to faktisk sagde.

Således også Weekendavisens redaktør Martin Krasnik på lederplads i sidste uge, der mener, at Islam som sådan er hovedproblemet i ligestillingen i Danmark i dag og at ”Frem til næste kampdag burde arrangørerne bruge lidt tid til at minde sig selv om kvindekampens egen historie og prioriteter”.

KVINFOs direktør (konst.) Suzanne Moll har skrevet det her svar, som Weekendavisen bringer i dag:

 

Med og uden slør
 

”Martin Krasnik har ikke fattet et arrangement han ikke var til”. Det havde været en bedre overskrift på hans leder ”Kvindemennesker” i sidste uges Weekendavis. Desværre afholder det ham ikke fra at skrabe nogle færdige meninger om KVINFOs 8. marts af fra nogle facebooksider fra nogle andre, som heller ikke deltog i arrangementet. Er vi ude på omkring 4. hånd her?

Især er det faldet ham for brystet, at Danmarks første kvindelige imam, Sherin Khankan og en tørklædeklædt og i øvrigt for ham ukendt jordaner, Ruba Ahmad, talte på festaftenen.

KVINFOs formål med at tage de to kvinder med er fordi, de er helt nødvendige stemmer i debatten, hvis man faktisk skal flytte noget for fx minoritetsetniske kvinder. Fordi de har modet og positionen til at tale patriarkalske mørkemænd midt imod på deres egen banehalvdel og derfor er meget sværere for dem at afvise.

Hvis vi skal se historisk på for eksempel den danske Folkekirke, så har frigørelsen fra et religiøst patriarkat været en vekselvirkning mellem pres udefra og kræfter – både kvinder og mænd – som indefra kirken har krævet en nytolkning af kvinders rolle. Her er indførelsen af kvindelige præster i Danmark en milepæl, netop fordi, de markerede en afgørende landvinding i at give kvinderne en stemme i den religiøse fortolkning.

Sherin Khankan henviste da også selv til de første kvindelige præster i sin tale, og havde KVINFO holdt 8. marts i 1948, så skal vi love for, at Danmarks første kvindelige præst Johanne Andersen havde været inviteret til at tale. Ud over sin rolle som imam er Sherin Khankan så oven i købet initiativtager til Exitcirklen, som netop støtter kvinder udsat for vold og social kontrol.

Når det gælder Ruba Ahmad, der er regional policy og advocady advisor for Action Aid/Mellemfolkeligt Samvirke i Jordan, så var hun på ingen måde valgt på grund af sit tørklæde. Ligesom de øvrige talere, hvad end det var ligestillingsminister Karen Ellemann, sociologerne bag magteliten.dk, Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard, eller imam Sherin Khankan, heller ikke var valgt på grund af deres tørklædeløshed eller øvrige klædedragt (den eneste som tilnærmelsesvis tilfalder den ære var queer-performancekunstneren Miss Fish, som gik på scenen umiddelbart efter Ruba Ahmad). Ruba Ahmad var derimod, som de øvrige deltagere, valgt for det hun havde at sige – og så fordi hun gjorde det med perspektiv i Mellemøsten, hvor KVINFO er dybt engageret med vores arbejde, og fordi det netop har paralleller til vilkårene for mange minoritetsetniske kvinder i Danmark.

Hvis Martin Krasnik ellers gad gå ind og høre Ruba Ahmads tale (den ligger online på kvinfo.dk) inden han gav sig til at kaste op på hendes tørklæde, så ville han have hørt en fantastisk tale. Den høstede fortjent aftenens største bifald, netop for sin insisteren på kvinders ret til at definere sig selv uden at hverken religion, samfund, patriarkalske normer, andre kvinder eller nogen som helst andre skal putte kvinder i en ”kvindekasse”, som de konformt skal passe ind i. Hvis han var kommet til efterfesten på Idealbar kunne han såmænd også have slået sig løs på dansegulvet med hende.

Men hvorfor det, når man kan sidde på sit redaktørkontor og være sur og læse sure facebookopslag fra andre, der heller ikke var til stede, og skrive sure ledere ud fra det? Det er så åbenbart det kvalitetsniveau Weekendavisen med sin nye redaktør lægger sig efter.