Etniske minoriteter, muslimer og kvinder rammes hårdt af hadefulde kommentarer på Facebook. Kvinder afholder sig i højere grad end mænd fra at debattere på Facebook, fordi tonen er hadefuld. Og det er mænd, der står for størstedelen af de hadefulde kommentarer.

Sådan skriver Institut for Menneskerettigheder (IMR) i en ny rapport. Rapporten er dykket ned i nyhedsmedierne DR Nyheder og TV2 Nyhedernes facebooksider. Rapporten ser på hvordan de jonglerer ytringsfrihed og ytringsansvar i kommentarsporene på deres Facebook-sider, og der lader til at være plads til forbedringer.

”Det er stort demokratisk problem, når kvinder og etniske og religiøse minoriteter afholder sig fra at blande sig i debatten fordi de bliver mobbet og mødt med racistiske og sexistiske kommentarer” siger Rebekka Mahler, vidensmedarbejder på KVINFO.

”Vi har igennem i de seneste år oplevet er køns- og ligestillingsdebatten i Danmark blevet mere aggressiv og hadefuld og samtidig har vi undersøgelser som Who Makes the News, der viser, at kvinder generelt er underrepræsenterede i medierne. IMRs undersøgelse bekræfter den problematiske repræsentation og dens konsekvenser.”

Hadet går udover muslimer og kvinder

Hadefulde ytringer

Rapportens definition af hadefulde ytringer:

Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.

Blandt de knap 3.000 kommentarer på TV2s og DRs facebooksider, som rapporten kigger på, er hver syvende hadefuld.

Der er en tendens til, at mænd står for størstedelen af hadet (76% overfor kvindernes 23%). Og hvis en persons køn er mål for hadefulde ytringer, så rammer de oftest kvinder (58% overfor 39% mod mænd).

Langt de fleste hadefulde kommentarer er rettet mod en gruppe (64%). Når de er rettet mod en persons religion, som det gælder 21% af de hadefulde kommentarerne, så går langt de fleste ud over muslimer (86% er rettet mod muslimer overfor 4% mod kristne). Når kommentarerne er rettet mod en persons etnicitet, rammer hadet oftest ikke-vestlige personer (76%).

I forbindelse med IMRs rapport blev der foretaget en Megafon-måling af danske Facebook-brugere, hvor det fremgår, at kvinder oftere oplever nedsættende, krænkende og chikanerende kommentarer end mænd. Og at kvinder generelt oftere afholder sig fra at være med i debatten pga. den hårde tone (48% overfor 37% af mænd).

Kvinder, muslimer og personer med anden etnisk baggrund er dog meget brede og internt meget forskellige grupper. Men desværre får rapporten ikke set på hvordan de ramte grupper overlapper.

”Det vil være interessant at kigge nærmere på. Ud over at kvinder og mænd, som det fremgår ovenfor, rammes af hadytringer og sexisme på forskellige måder, er der en række andre faktorer, der formentlig har betydning, fx at man er mere udsat, hvis man er kvinde og har minoritetsetnisk baggrund.” siger Rebekka Mahler.

Konsekvenserne af had på nettet

Hadefulde ytringer har ifølge en norsk undersøgelse, der nævnes i rapporten, skadelige virkninger for deltagerne i den offentlige debat. Skadevirkningerne er værst for personer med etnisk minoritetsbaggrund i forhold til personer med etnisk majoritetsbaggrund, da minoriteterne oftere modtager ubehagelige kommentarer om deres religiøse og etniske identitet. Personer med majoritetsbaggrund modtager langt oftere negative kommentarer i henhold til en konkret sag og ikke deres personlige identitet som sådan.

Det er dog ikke blot den person, kommentaren henvendes til, som rammes. Kommentarerne rammer også de, der læser med. Det kan være personer fra den ramte gruppe, der så føler sig uønskede, dehumaniserede og bange. Men der kan også være et publikum, hvis frygt og angst for gruppen enten vækkes eller øges. 

I det hele taget skaber og forstærker hadefulde kommentarer mistillid og polarisering i samfundet, og kan føre til ikke blot accept af voldelige handlinger, men også radikalisering og voldelig ekstremisme, ifølge forskning fra Politihøgskolen i Norge, der også nævnes i rapporten.

Hvem må være med i debatten?

Når 15% af kommentarerne, som efter redigering stadig står på DR Nyheders og TV 2 Nyhedernes facebooksider, stadig er hadefulde, så er det et problem. Og selvom 15% måske ikke lyder som så meget, så afholdes en hel masse mennesker fra at debattere.

”Tonen går ud over netop de personer, der i forvejen udsættes for diskrimination, nemlig kvinder, muslimer og etniske minoriteter. Når så mange hadefulde kommentarer bliver stående, afholder det en hel masse underrepræsenterede stemmer fra at deltage i debatten” siger Rebekka Mahler.

”Det handler i bund og grund om, hvorvidt man som medier er interesseret i en bred og mangfoldig skare af befolkningen deltager i debatten. Had avler had, eksklusion og polarisering. Hvis man vil være med til at nedbryde denne tendens, handler det om at være bevidst om hvordan det sker – helt nede i den enkelte Facebook-kommentar.”

Find rapporten og læs mere på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside