Langt flere kvinder end mænd oplever chikane på arbejdspladsen.

Ny undersøgelse, foretaget af  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, viser, at kvinder oplever langt mere chikane på arbejdspladsen end mænd. Både når det gælder vold, trusler, mobning og sexchikane. 

Inden for det sidste år har hver 4. kvinde oplevet en eller anden form for chikane. For mændenes vedkommende er det 16%. Når det gælder sexchikane og vold/trusler om vold er kvindernes andel mere end dobbelt å høj som mændenes. Men særligt sexchikane er svært at snakke om og bliver ofte ikke taget alvorligt, og derfor anmelder meget få kvinder de krænkelser de oplever:

"Omfanget af chikanen over for kvinder viser, at vi som samfund ikke anerkender alvoren af sexchikane og mobberi. »Vi ser det simpelthen ikke«, lyder det fra Nina Groes​, direktør for Kvinfo, »Danske kvinder skal finde sig i mere end mænd på jobbet. De her tal viser, at der er en anden sexistisk virkelighed dér end det, vi går rundt og bilder os selv ind. Og der er langt fra den virkelighed til, at man rent faktisk starter en sag.« siger hun."

Læs mere om undersøgelsen i Berlingske.

Læs Arbejderbevægelsens Erhvervsråds undersøgelse.