Når vi i Danmark bliver bedt om at pege på et land, hvor feminisme og ligestillingspolitik er noget man tager alvorligt og kønsmainstreaming er noget, der arbejdes seriøst med, henviser vi altid til Sverige. I Sverige har man nemlig i over 20 år haft en storstilet indsats med at integrere køn i alle politikområder og den nuværende regering har slået sig op på at være verdens første feministiske regering. 
 
Men nu har forskerne Kerstin Alnebratt og Malin Rönnblom, som begge på forskellig vis har været involveret i implementeringen af arbejdet med kønsmainstreamingen i Sverige, kigget nærmere på, hvordan det egentlig er gået. Er Sverige i de 20 år blevet mere ligestillet eller er de mange millioner, som skiftende regeringer har afsat til ligestillingsområdet, i stedet blevet brugt på udvikling af redskaber og uddannelse af medarbejdere til at løfte opgaven med at kønsmainstreame? 
 
Resultatet kan læses i bogen ”Feminism som byråkrati” (2016), der retter en barsk kritik af den eksisterende strategi. Ifølge forfatterne er de feministiske ideer om et mere ligestillet samfund, som oprindeligt skabte hele den svenske ligestillingspolitik i dag erstattet af administration og et helt korps af projektmedarbejdere og eksterne konsulenter, som alle befinder sig langt ude i periferien af det politiske maskinrum. Og undervejs har det, det egentlig skulle handle om, nemlig et mere ligestillet samfund stille og roligt fortonet sig. I stedet for flere projekter efterlyser forfatterne derfor mere politisk handling, strammere styring og flere konkrete ligestillingspolitiske delmål. 
 
Og regeringen har allerede reageret – i december 2016 blev det besluttet at oprette en ny ligestillingsmyndighed fra 1. januar 2018 med 75 ansatte, som skal stå for en effektiv gennemførelse af den svenske ligestillingspolitik.
 
Læs den svenske regerings ligestillingspolitik