Ordet feminisme er blevet et buzzword. I hvert fald i dele af den vestlige verden, hvor kvindelige musikstjerner og skuespillere, mandlige politikere og andre berømtheder aktivt bruger ordet som en del af deres image. 

Men er der grænser for, hvor langt feminismen rækker, når det kommer til stykket? Fører det til reelle kollektive forandringer for kvinder eller bliver det blot en diskussion om retten til det frie valg?

Det diskuterer en række australske, engelske og amerikanske forskere i antologien ”Freedom Fallacy: The limit of Liberal Feminism (2015). Her griber de fat i komplekse ligestillingspolitiske emner som fx prostitution, vold, omskæring mv. for at undersøge om mainstreamfeminismen påvirker tilgangen til og løsningen på disse udfordringer.

Bestil bogen i KVINFOs bibliotek

Læs den tale Dr. Meagan Tyler holdt i forbindelse med udgivelsen i marts 2015