Tidsskriftet "Kvinder, Køn og Forskning" (eller ”Women, Gender & Research”) undersøger, i det seneste nummer, de pædagogiske udfordringer for undervisere i kønsstudier, nationalt, og på tværs af lande.

Ifølge redaktørerne har der, i kønsforskningen, været for lidt fokus på hvad der egentlig foregår i auditoriet, og hvilke former for pædagogik der anvendes.

Det drejer sig, blandt andet, om hvordan køn italesættes og spiller sammen med andre intersektionelle kategorier, og underviserens egne blinde pletter i forhold til selv både at have et køn, og være indskrevet i en særlig akademisk, kønnet kontekst. Og ikke mindst eventuel modstand, eller kritiske indvendinger fra de studerende i forhold til at inddrage et kønnet perspektiv i undervisningen.

Temanummeret giver en række eksempler på blandt andet danske, finske, norske og brasilianske underviseres refleksioner og erfaringer fra deres undervisningspraksis i fagene internationale studier og socialvidenskab.

Bestil tidsskriftet på KVINFOs bibliotek