Så send din ansøgning til KVINFOs Mentornetværk.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt studiejob, hvor du får et stort ansvar og mange udfordringer. Sammen med mentor-teamet, som består af 3 koordinatorer, skal du være med til at løfte Mentornetværkets service.
  • Du bliver en del af en organisation som er under udvikling og får indsigt i det generelle arbejde KVINFO laver samt kendskab til vores store netværk af samarbejdspartnere.
  • Du får mulighed at tilrettelægge din arbejdstid i samarbejde med mentor-teamet.

Din profil

  • Du har afsluttet din bachelor og har mere end ½ år tilbage af din kandidat.
  • Du er god til at kommunikere, skriftligt og mundtligt, både på dansk og engelsk.
  • Du har interkulturelle kompetencer og er serviceminded.
  • Du har erfaring med at arbejde i forskellige typer software og tør kaste dig ud i tekniske udfordringer.
  • Du har erfaring eller interesse for at planlægge og afholde arrangementer.
  • Du har erfaring eller interesse for at lave evalueringer og anvende surveys.
  • Du har let ved at indgå i et team og tage aktivt del i møder og beslutninger.

Kerneopgaverne

Du kommer primært til at arbejde med screening af mentorer og mentees, matching og opfølgning på mentorforløbene. Derudover vil der være opgaver med at planlægge og afholde forskellige arrangementer og med at lave evalueringer af mentorforløbene. Alle opgaverne sker i tæt samarbejde med koordinatorerne, som har det overordnede ansvar. Du deltager i møder, både i Mentornetværket og i KVINFO generelt.

Om Mentornetværket

Mentornetværket er KVINFOs integrationstilbud og vi har eksisteret siden 2002. Vi matcher nytilkomne kvinder og mænd med frivillige mentorer, der allerede er etablerede i det danske samfund. Mentorforløbene handler primært om udveksling af sprog, kultur og arbejdsrelaterede emner. Mentornetværket er i gang med en større moderniseringsproces, som betyder at vi tilbyder forskellige digitale services og nye metoder, som et supplement til vores kerneservices og koordinering.

Om KVINFO

KVINFO er Danmarks videns- og udviklingscenter for køn, ligestilling og mangfoldighed. Vi er omdrejningspunkt for den moderne ligestillingsdebat, og lægger hus til mange spændende arrangementer og debatter året rundt. Udover vores Mentornetværk, driver vi et bibliotek og videnscenter. Internationalt arbejder vi i Mellemøsten og Nordafrika-regionen med ligestilling og kvinders deltagelse i samfundet.

Det praktiske

Vi søger 2 studentermedhjælpere. Ansættelse pr. 21. august 2017 eller hurtigst muligt derefter. Arbejdstiden er 20 timer om ugen. Aflønning i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK). Stillingen er tidsbegrænset til 2017, men med mulighed for forlængelse.

Ansøgningen sendes til kvinfo@kvinfo.dk att: Mentornetværket

Ansøgningsfristen er d.8. august kl.12

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Netværkskoordinator Christian Larsen på christian.larsen@kvinfo.dk eller 50763363 d.7/8 og 8/8 til kl.12 hvor fristen udløber.