Det er egentlig ganske imponerende, hvordan kvinders overgangsalder kan blive ved med at inspirere til nye bøger, behandlinger og skrækindjagende historier om verdens ende med indtørrede slimhinder, et udslukt sexliv for altid oven i købet tilsat fede, uklædelige lår.
Et liv – sat på spidsen – som en skingrende, uskøn, humørsvingende hystade med sveden fossende ud fra alle porer. Ja, med mindre da historien er den alternative mod-myte, hvor kvinder i overgangen bliver genfødt som en slags visdommens Sophia, og nu med stor glæde kun dyrker indre og skønne værdier i stor harmoni.
For forholder man sig til fakta og data i stedet for forestillinger, så har undersøgelser igen og igen vist, at overgangsalderen rent faktisk kun skaber større problemer for de få. Der er ikke tale om en sygdom, og de fleste kvinder i fasen har det rigtig fint.

Efter års tavshed på udgivelsesfronten ruller der så i disse måneder alligevel nye bøger og dermed fortællinger om overgangsalderen ud fra forlagene. Denne gang under paraplyen “sundhedsoptimering”. De færreste af titlerne nævner dog ordet overgangsalder på forsiden. I stedet serveres fasen nænsomt pakket ind i gode råd om sund kost – “Kvindekuren – slank uden rynker”, “Sund på halvvejen – energi til hele livet” og “Hormoner i balance”.

Nye fortællinger til tiden – hvad kan kvinder bruge dem til?

Praktiserende læge og dr. med. Lotte Hvas har som én af de eneste i Danmark forsket i fortællinger om overgangsalderen. Med sin doktordisputats fra 2007 “Medicin til raske – en syg ide?” fik hun ret opsigtsvækkende fastslået via kvalitative og kvantitative undersøgelser, at de fleste danske kvinder i overgangsalderen føler sig rigtig godt tilpas.
I årevis var kvinder ellers automatisk blevet tilbudt hormonbehandling for overgangsalderen af deres praktiserende læge. Tilstanden krævede medicinsk behandling alene pga. risiko for gener. Overgangsalderen blev set som en mangeltilstand, og denne biomedicinske fortælling om fasen gjorde lægen til eksperten og kvinden til patient. Det var blot en af de syv fortællinger eller diskurser om overgangsalderen, som Lotte Hvas kunne identificere i sit arbejde. De andre var bl.a. “projekt evigt ung” (bekæmp alle symptomer på aldring) og “sundheds-fremme”, der pålægger alle kvinder at tage ansvar for at være i god form.
Men da en stor international undersøgelse i 2002 viste, at hormoner øgede risikoen for visse kræfttyper, så holdt kvinder op med at komme til læge med symptomer på overgangsalder. Nærmest fra den ene dag til den anden. En lille gruppe kvinder får svære symptomer og her tilbydes stadig behandling, men der er ikke længere noget, der hedder “klimakteriesyndrom” i den store lægemiddelhåndbog.
De kropslige forandringer i overgangsalderen eksisterer selvfølgelig, omend de ud over menstruationens ophør kommer meget forskelligt til udtryk hos den enkelte kvinde. I forhold til de nye bøger ser Lotte Hvas det i udgangspunktet som positivt, at kvinder er nysgerrige på forandringer i deres krop.
-Generelt er de gode til at lytte til kroppens signaler. Langt bedre end mændene, der stadig ikke er så gode til at lytte til signalerne og gå til læge i tide; opvokset med forestillinger om, at det ikke er så mandigt at være syg.
Men hun savner og efterlyser stadig de bøger, der tør tage fat i diskussionen om, hvad det vil sige at blive ældre i forbindelse med overgangsalder – altså en mere eksistentiel fortælling, hvor der ikke er skam forbundet med det at blive ældre.
-Umiddelbart ser bøgerne ud til at være inden for den acceptable “Feelgood” genre primært med fokus på kost og motion, som er anerkendt i forlags- og magasin verdenen som salgsvenlige tilgange. Jeg synes, det er mere interessant at se på, hvad det egentlig betyder at blive ældre set i et eksistentielt perspektiv.

-Hvis man ikke før har haft alvorlige udfordringer på sin vej i livet, fx mistet en partner, et barn eller andre dramatiske hændelser, så bliver overgangsalderen et spejl, man holder op foran sig selv og sit liv. For nogle er 50 års alderen for alvor også her, de for første gang bliver konfronteret med egen dødelighed. Tiden kan blive en kærkommen lejlighed til at stoppe op og reflektere over sit liv, og hvor man er på vej hen. Det er en fin mulighed for at udvikle sig, mener Lotte Hvas.
-Jeg går ikke ud og siger, at kvinder nødvendigvis bliver vise af at komme i overgangsalderen, men de har en masse livserfaringer, og det tæller. Det gælder i øvrigt for både mænd og kvinder og er værd at sætte pris på.

Lille død og dybe orgasmer

Men det kan være svært at komme hen til lige netop den snak, når overgangsalderen stadig i det store fællesskab er behæftet med så mange negative associationer. Ifølge Lotte Hvas blev den engang benævnt “den lille død”, og det er bestemt ikke opmuntrende. Et forsøg på at bryde tabuisering og negative billeder i populærkulturen er (måske) overraskende nok kommet fra Hollywoods filmproduktion. 
I filmen Sex and the City 2 fra 2010, er der ingen i tvivl om, at den sex-elskende Samantha er i overgangsalderen. Bunker af hendes hormonelle præparater bliver konfiskeret i lufthavnen på venindeturen til Abu Dhabi. Hedeture og manglende sexlyst følger, og ordet overgangsalder vælter helt ucensureret og uden diskretion ud fra lærredet iført stiletter og dyre håndtasker. Stor er den (solidariske? Lettede?) jubel i biografsalen hos det fortrinsvis yngre kvindelige publikum, da det lykkes Samantha at få sin erotiske mojo tilbage igen med en stjerneorgasme. Blockbuster filmen kan kritiseres for mangt og meget fra både materialisme og orientalisme. Men billedet af Samantha, der tager utilsløret livtag med en af de mest sejlivede fortællinger knyttet til fasen – manglende sexlyst og “visne” kvinder, er populær- kulturelt noget af en milepæl. Hun vil ikke finde sig i at være et offer for biologien, og overgangsalderen bliver ikke forbigået i tavshed.
Lysten til sex var også noget Lotte Hvas undersøgte i sin disputats med svar fra over 1000 kvinder.
-Seksualitet og seksualdrift er svært at undersøge, for hvordan måler man seksuel tilfredsstillelse: Er det antal orgasmer, antal samlejer eller intimitet?
-Men alt peger på, at kvinder ikke har mindre lyst pga. overgangsalder. Blandt de kvinder, jeg interviewede, var de fleste rigtig tilfredse med deres sexliv. Måske havde de ikke sex så tit som før, men de turde noget mere, og der var ofte en oplevelse af større intimitet med deres partner.Lokale gener, som fx tørre slimhinder, kan som regel klares med en creme. Jeg tror faktisk, at det i højere grad er mændene, der har problemer med deres seksualitet, bl.a. fordi der er et større pres på dem om at præstere.
De kvinder, der ikke havde en partner var mere nervøse for, hvordan de så ville klare sig ude på markedet.

Sundhedsnarcissime hos en selvfed generation?

En artikel i Berlingske Tidende 12. maj præsenterede et udvalg af de nævnte bøger under overskriften “Kvinde kend din overgang” med underrubrikken: “Det sprøjter ud med bøger om overgangsalderen til en generation af kvinder, der ikke vil finde sig i at have det dårligt. De er løsningsorienterede og forholder sig konstruktivt til klimakteriet. Men samtidig bliver de kritiseret for, at livet mest handler om dem selv og deres egen succes”.
Det er reklamedirektøren Frederik Preisler, der i artiklen lægger navn til kritikken af en generation af kvinder, der nu også uforfærdet går i gang med at gøre noget ved skavanker i overgangsalderen: “Bliver de stillet over for en biologisk begrænsning i deres udfoldelse, er det et spørgsmål om at optimere løbetræning eller ændre på diæten, så østrogenbalancen kan blive lidt bedre”. Et i sidste ende narcissistisk projekt, mener han, og generationens massive succes kan være en provokation for det omgivende samfund.
Hermed knytter der sig endnu en ny og generationsspecifik fortælling til det i forvejen tykke katalog om tolkninger af overgangsalderen. Hvis du også blæser lige igennem overgangsalderen, er de ganske enkelt for magtfuldkomne. Og hvis ikke kvinder gør noget ved deres krop og udseende, er de slappe, og hvis de gør, er de selvfede og egoistiske?
Lotte Hvas afviser Preislers påstand om narcissisme som noget vrøvl: “De tider er forlængst forbi, hvor kvinder bare så tavse til og var ofre for deres biologi”.
Men dyrket i det ekstreme kan man også se typen af nye bøger om overgangsalderen som delvist udtryk for det, Lotte Hvas kalder “sundhedismen” – en generel og stor optagethed af sundhed – både blandt mænd og kvinder:

“Sundhedismen”

-Vores tids nye religion er “Sundhedismen”, der dyrker et ekstremt fokus på den enkeltes ansvar for at sørge for sin egen sundhed. Det individuelle fokus skygger for mange andre større sundhedsfarer som fx klimaforandringer og sociale problemer, som så ryger i baggrunden til fordel for projektet med kroppen i fokus. Kroppen som bliver dyrket i fitnesscentre og mange andre steder.”Sundhedismen” er en hård religion, som udstøder alle de syndige, der ikke lever efter forskrifterne. 
I forvejen er diskursen om sundhed og fitness en af de syv dominerende fortællinger, som Lotte Hvas fandt i sin afhandling. Den gør det til den enkelte kvindes ansvar fx at motionere for at modvirke knogleskørhed og foretage sig andre livsstilsændringer med et nyt kostprogram.
Hun rådgiver ikke selv om kost i forhold til overgangsalder.
-Læger er ikke diætister og kan ikke hjælpe specifikt med en individuel kostplan, udover almene råd om en sund kost, som er lige så vigtig i overgangsalderen som i barn – og alderdommen. Generelt har læger ikke specifik viden om kost og overgangsalder. Nogle kvinder kan måske afhjælpe enkelte gener ved at lægge deres kost om til en kost med fx flere phytoøstrogener, som fx findes i soya produkter – men det hører typisk under alternativ behandling.
Gennem tiderne er både depression og hysteri blevet sat i forbindelse med overgangsalderen, men som flere undersøgelser har fastslået, er der ganske enkelt ikke nogen sammenhænge.
Det betyder ikke, at overvejelser om liv og død ikke kan føre til en periodisk ked-af-det-hed. Som har svært ved at få tid og rum i 2012.
-Der er behov for at kunne snakke om, at ting kan være svære i perioder i livet, uden at det straks bliver til en diagnose. Vi har brug for at have pauser i livet og ikke altid drøne derudad med en fyldt kalender. Men det er svært, når omgivelserne hele tiden stiller krav om, at man altid er glad og travl.
Set i det lys er hun heller ikke entydigt begejstret for en typisk tilgang til overgangsalder fra alternativ medicin, der ofte har harmoni og balance i fokus.
-Fra den alternative skole bliver der talt meget om harmoni og balance, men jeg mener ikke altid, at dette er en ønskværdig tilstand hele tiden. Nogle gang SKAL der et brag til – der skal måske både siges fra og sættes grænser. Kvinder i overgangsalderen er ofte blevet kaldt hysteriske. Men for de kvinder jeg interviewede, som nu er omkring 60-65 år, var tiden kommet til at sige fra over for flinkeskolen, som de var vokset op med. De kvinder, der i dag er 30-35 er ikke indhyllet af flinkeskolen, men vil have andre ting at forholde sig til og måske gøre op med.
Hver generation bringer nye problemstillinger og udfordringer fra deres særlige kulturelle livslandskab, som er med til at skabe fortællingerne. Som igen definerer, hvordan der i fællesskab kan tales om overgangsalder, og hvordan fasen påvirker den enkelte kvinde.
-Forfatteren Svend Åge Madsen har sagt: “Min identitet afgøres af, hvilke historier jeg har taget til mig, hvilke historier jeg indgår i, hvilke historier, jeg vælger at føre videre. Derfor har valget af fortælling så afgørende betydning: Vil man se sig selv om en kvinde med muligheder og som i kraft af sine erfaringer er i stand til at tage livet på sig på godt eller ondt, eller ser man sig selv som en kvinde i en fase, der af nogle biomedicinsk orienterede læger karakteriseres som et “mangelsyndrom”? spørger Lotte Hvas.

http://www.youtube.com/watch?v=tnKvwJ08D0E