27-årige Joy fra Lejre har gennem snart et halvt år haft Pernille som mentor gennem PIFT! – det mentorprojekt for unge, sårbare piger og kvinder, som KVINFO og Foreningen Nydansker lancerede tidligere i år.
Det har været med til at få hende tilbage på sporet, så hun er kommet i gang med en uddannelse, efter hun har fået styr på sin angst.
Magasinet Danske Kommuner, som er Kommunernes Landsforenings blad, har i deres seneste nummer taget fat i PIFT! og fortæller Joys historie.
PIFT! er et socialt tilbud, som foreløbig kører som et pilotprojekt i seks kommuner på Sjælland. KVINFO er i øjeblikket ved at sikre funding til at projektet kan køre videre, når den første periode udløber til nytår, og samtidig kan blive udvidet til flere kommuner landet over.
Læs artiklen fra Danske Kommuner