#Metoo har givet genlyd i det politiske miljø. I kølvandet på bevægelsen har der været sat fokus på huller og urimeligheder i flere love.

Konkret bliver der arbejdet på eller debatteret mindst tre lovændringer, som i hvert fald delvist er udløbere af #metoo:

Et år med #metoo

15. oktober er det et år siden #metoo-debatten begyndte at rulle.

Artiklen her er en del af KVINFOs status over betydningen af #metoo-debatten i Danmark. Læs de andre artikler her.

  • Ligebehandlingslovens bestemmelser om godtgørelser for seksuel chikane.
  • Et tillæg til straffeloven, der vil kriminalisere psykisk vold og en handlingsplan på området.
  • Debat om man skal ændre straffelovens definition af voldtægt til at være baseret på samtykke.

Seksuel chikane:

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og daværende ligestillingsminster Karen Ellemann bebudede i januar 2018, at erstatningerne for seksuel chikane på arbejdspladsen skulle hæves.

Beskæftigelsesministeriet har på det grundlag udarbejdet et konkret forslag til ændring af Ligebehandlingsloven, som vil hæve erstatningerne fra det nuværende niveau på ca. 25.000 kr. med en tredjedel. Lovforslaget har været i høring og forventes fremsat i den nuværende folketingssamling.

Som en del af deres fokus på området sendte de to ministre i februar et brev til danske virksomheder, hvor de opfordrede dem til at sætte #metoo på dagsordenen.

Psykisk vold og partnervold:

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen har op til det nye folketingsår i oktober 2018 lanceret en voldshandlingsplan til 47 millioner kroner, som oplæg til årets satspuljeforhandlinger.  Handlingsplanen skal især skal sætte fokus på vold i nære relationer og omfatter også psykisk vold. Handlingsplanen skal følges op af en lovændring, som definerer psykisk vold klart og skriver det ind i Straffeloven. Forslaget forventes fremsat i den nuværende folketingssamling.

Voldtægt:

Der er meget debat om man skal ændre Straffeloven, så den definerer voldtægt som samleje uden samtykke, i stedet for som nu, hvor det afgørende er, om ofret har sat sig tilstrækkeligt til modværge. Et forslag fra Enhedslisten fik i 2017 støtte fra Socialdemokratiet, de Radikale og SF, men blev stemt ned af regeringen, DF og Alternativet. Men på baggrund af både #metoo-debatten og flere omdiskuterede frifindelser og afviste sager er forslaget er tilbage på den politiske dagsorden, og det ser det ud som om, der muligvis tegner sig et flertal for det. I oktober bebudede justitsminister Søren Pape, at han vil få undersøgt erfaringerne fra de 10 andre lande i Europa, som allerede har en samtykkelovgivning, og erklærede sig åben for en ændring.

Der er dog også meget modstand mod en lovændring. Krav om samtykke bliver ofte udlagt som omvendt bevisbyrde af kritikerne.

I Sverige har #metoo direkte betydet, at man har ændret definitionen af voldtægt til at handle om samtykke, og det fik mange barske kommentarer i den danske debat. Flere meningsmålinger viser modstand mod lignende lovgivning i Danmark fx: ”Danskerne siger nej tak til svensk sex-samtykke