Fakta om Madawi Al-Rasheed

Madawi Al-Rasheed er født i 1962 i Saudi Arabien i en indflydelsesrig saudisk familie. I dag er hun professor i antropologi ved institut for teologi og religiøse studier på Kings College i London. Hun er en af de førende forskere indenfor Saudi Arabiens historie og har især bidraget med en lang række artikler og bøger om den sociale, religiøse og politiske situation i Saudi Arabien efter d. 11. september. 
 

Den 11. september 2001 begynder en ny epoke. Og det handler ikke om international politik, konflikt- og terrordiskurs, selvom angrebene på World Trade Center og Pentagon har klar tilknytning hertil. Men 11.september 2001 er også startdatoen for den nye, saudiske kvindelige litteratur. Det fortæller Madawi Al-Rasheed, professor i religionsantropologi ved Kings College, London Universitet, saudiaraber og forsker og i øjeblikket beskæftiget med udviklingen af den politisk-religiøse diskurs i Saudi Arabien efter 11. september. 
Presset efter 11. september fik det saudiske styre til at promovere den moderne, selvstændige kvinde og lempe restriktionerne på ytringsfriheden med mindst ét utilsigtet resultat: Ud sprang den kvindelige ’sexroman.’ 

Forestillinger om ’kvinder i Mellemøsten’ har især de kulørte blade skrevet meget om de sidste par hundrede år. Det nye er imidlertid, at universitetsverdenen også inden for de sidste to-tre årtier har kastet sig over emnet. Og med det videnskabelige værktøj, som især er hentet fra antropologien, sociologien og kønsstudier, afdækkes der nu områder, som man tidligere havde overset eller antaget for kun at have en betydning for kvinder. – Disse områder har imidlertid vist sig at være afgørende for såvel mænd som kvinder. Det er denne akademiske tradition, som Madawi Al-Rasheed er en del af, og som gør hende værd et lytte til. Hun var inviteret af Pen i Danmark for at tale om baggrunden for den nye, saudiske litteratur, og det var ved denne lejlighed, at WoMen Dialogue mødte hende. Samtlige af professorens bøger er censureret i Saudi-Arabien.

Den kosmopolitiske saudiske kvinde

Litteratur

  • Madawi Al-Rasheed: “How stable is Saudi Arabia” 27.03.2011.
  • Madawi Al-Rasheed: “Yes, It Could Happen Here” 03.03. 2011
  • Madawi Al-Rasheed: “Saudi Chick Lit – The Girls are doing It.”  Le Monde diplomatique (5/2011)
  • Madawi Al-Rasheed: “Economies of Desire, Fictive Sexual Uprising” Le Monde diplomatique-English edition. May 2011. 
  • Yegenoglu, Meyda: Colonial fantasies. Towards a feminist reading of Orientalism. Cambridge 1998. 
  • Voices of Change: Short Stories by Saudi Arabian Women Writers. (Eds.) Abubaker Bagader, Ava M. Heinrichsdorff, Deborah S. Akers. Three Continents Press 1997
  • Women and Words in Saudi Arabia: Politics of Literary Discourse. Saddeka Arebi. New York, Columbia University Press, 1994
  • Pigerne fra Riyadh  Rajaa Al Sanea. Borgen 2009
  • The Others Siba Al-Herz/Saba Hirz. New York, Seven Stories Press 2009
 

Presset efter 11. september fik det saudiske styre til at promovere den moderne, selvstændige kvinde og lempe restriktionerne på ytringsfriheden med mindst ét utilsigtet resultat: Ud sprang den kvindelige ’sexroman.’ 
Det var nemlig afgørende at fremstå som et moderne land for at imødegå billedet af det fundamentalistiske styre, et arnested for potentielle terrorister, som Bin Laden havde været med til at hæfte på landet. Og en af styrets metoder hertil var således at lancere den ’moderne saudiske kvinde’, som blev en vigtig markør i en international politisk værdikamp. Nu kunne man pludselig dagligt læse artikler i de statsstyrede aviser om for eksempel den første kvindelige professor i biokemi, den første kvindelige professor i astronomi eller den første kvindelige professor i medicin. Madawi Al-Rasheed understreger imidlertid, at der netop var tale om promovering af et nyt image.
 ”Der var mange kvindelige professorer før 11. september, dengang hørte man bare ikke om dem,”  siger hun. 
Den første kvindelige pilot er et andet eksempel, der øjensynligt skulle skabe et modbillede til det berygtede saudiske forbud imod kvindelige bilister. For hvem ville også tage bilen, når man kan tage helikopteren ned i shoppingcentret?
”Der var mange kvindelige professorer før 11. september, dengang hørte man bare ikke om dem,” 

De kosmopolitiske forfatterinder og deres heltinder 

Den nye kvinderoman er skrevet af unge forfatterinder, hvis heltinder drikker champagne i London, ryger vandpiber i Beirut, mødes med en ukendt elsker på cafeer i Paris, og hvis gyldne bure udstilles uden omsvøb. 
På dansk foreligger romanen Pigerne fra Riyadh fra 2005. Forfatterinden, den dengang kun 23 år gamle Rajaa Al Saneaa har i form af en samling mails skrevet en roman om fire veninder og deres liv. Romanens hovedperson er en kvinde i 20´erne, der anonymt sender mails ud til en stigende skare af læsere om sit eget og sine veninders liv. Meget af handlingen er centreret omkring forholdet til mænd.
’’Det kosmopolitiske skal vises, men må endelig ikke spises.’’
For tyve år siden var der kun lidt kontakt mellem mænd og kvinder i Saudi-Arabien, men moderne teknologi som mobiltelefonen har ændret på det. Senest har internettet gjort det umuligt at holde kvinder og deres tanker bag lås og slå. Rajaa Al Saneaas heltinder er rige, veluddannede og smukke kvinder, der er ’connected’ virtuelt såvel som fysisk til det internationale samfund – og det på arabisk såvel som på engelsk. Denne ’connection’, afspejles i romanerne, der er spækket med saudi-arabisk talesprog, engelske fraser og udtryk samt facebook-slang.
Bogen blev oprindeligt forbudt i Saudi Arabien og måtte udgives i Libanon. Herfra blev kopier fra det sorte marked smuglet ind i Saudi Arabien. Så selv om det kosmopolitiske opmuntres af statsmagten, er det kun tilsyneladende, for, som Madawi siger:
 ’’Det kosmopolitiske skal vises, men må endelig ikke spises.’’
 ”For mig er det underordnet, om det er god eller dårlig litteratur. Det interessante er den antropologiske side af bøgerne. Den er en kilde til forståelse af de bevægelser, der er undervejs i Saudi Arabien.” 
Den nye, unge kvindelitteratur fra Saudi-Arabien er blevet kaldt underlødig triviallitteratur, lige som den er blevet kritiseret af den kuwaitiske, anerkendte forfatter Layla Uthman for at overdrive sexscenerne og tabubrudene, ene og alene for at skabe sensation og vinde berømmelse. Hun tilføjer, at forlagene er meget opsatte på at udgive kvindelige forfattere. Så meget at mænd er begyndt at skrive under kvindeligt pseudonym for på den måde at få en fordel.
”Det kan godt være, hun har ret med hensyn til kvaliteten af denne litteratur, men jeg er ikke interesseret i litteraturen som litteratur i denne sammenhæng,” siger Madawi Al-Rasheed som kommentar til kritikken og tilføjer: ”For mig er det underordnet, om det er god eller dårlig litteratur. Det interessante er den antropologiske side af bøgerne. Den er en kilde til forståelse af de bevægelser, der er undervejs i Saudi Arabien.” 
En slags sex and the city- roman? Spørger vi. ”Ja, bestemt,” svarer Madawi Al-Rasheed, ”Historien om den velhavende og smukke heltinde på hendes uendelige shopping- og sexeventyr.”
Men der er mere end Sex and the City på spil her. Det handler også om undertrykkelse af kvinder, religiøse minoriteter og etniske mindretal. Efter Pigerne fra Riyadh kom en hel stribe romaner skrevet af yngre kvinder, som er blevet umådeligt populære i hele Mellemøsten. Disse bøger ville aldrig komme igennem den statslige censur i Saudi-Arabien, så de bliver udgivet enten i Beirut eller i Cairo og herefter sendt tilbage uden de store problemer. Forlagene i Mellemøsten er godt klar over, at Saudi-Arabien sælger. Rajaa Al Saneaas Pigerne fra Riyadh har på en måde i 2003 startet, hvad nogen kalder en hel tsunami.  
Men der er mere end Sex and the City på spil her. Det handler også om undertrykkelse af kvinder, religiøse minoriteter og etniske mindretal
Ud af denne bølge kom også i 2007 Seba Hirz’ roman The Others (De andre), en roman, der tydeligvis også har som mål at bryde tabuer. Her er det lesbisk kærlighed og det shiitiske mindretal i Saudi-Arabien, der er på programmet. Romanen handler om en teenagepige på en pigeskole i Saudi-Arabiens shiitiske, østlige provins. Hun har, som alle pigerne i sin klasse, ingen kontakt med mænd uden for den nærmeste familie, og da den smarte Dai forsøger at forføre hende, overvældes hun af lyst til erotisk intimitet. Hun bliver introduceret til en lesbisk klike, hvor hun nu kastes frem og tilbage mellem erotisk besættelse og dyb skamfølelse. 
Et andet godt eksempel på en forfatter, som forsøger at bryde et tabu, er Samar Al-Meqren. I sin lille roman The Women of Abomination fra 2008 (ikke oversat fra arabisk) beskriver hun en saudisk kvindes lidelser, da hun bliver arresteret af politiet for at mødes med en mand på en restaurant. Det er historien om en kvinde, der igennem otte år forgæves forsøger at blive skilt efter et ulykkeligt tvangsægteskab. Bogen er igen mere end en blot og bar skildring af ulykkelig kærlighed, idet den også er et studium af saudiske kvindefængsler. Romanen blev en bestseller i hele den arabiske verden, da den udkom. 

Lediggang og konsum 

Ligesom demografien i de fleste andre arabiske lande og Iran, er den saudiske demografi bemærkelsesværdig, idet to tredjedele af befolkningen er under 30 år. I Saudi Arabien er de unge generelt højtuddannede; ofte fra universiteter i Europa og USA. Alligevel er næsten 40 procent af de unge arbejdsløse. De saudiske arbejdsgivere undgår mange gange saudiaraberne, fordi de er dyre at ansætte, og foretrækker i stedet at hyre den langt billigere udenlandske arbejdskraft. For især kvinder er det svært at finde et arbejde. Det betyder, at mange af dem, der har fået en universitetsuddannelse, ikke kan bruge den. Over 75 procent af alle arbejdsløse kvinder i Saudi-Arabien er akademikere. 
(…) ud over chokolade har den veluddannede saudiske ungdom også fået smag for demokrati, frihed og rettigheder.
Et ejendommeligt samfund er dermed opstået, som først og fremmest har en ungdomsbefolkning med uanede mængder af tid til rådighed, og som for manges vedkommende samtidig har næsten lige så uanede mængder af lommepenge. Ordet ’lommepenge’ er brugt helt bevidst i denne sammenhæng, idet det har været en del af styrets strategi at tilfredsstille og mætte saudiaraberne med økonomiske gaver. Senest skete det den 23. februar i år, da Kong Abdullah, efter et længerevarende sygeophold i USA, vendte hjem med en velfærdspakke på 36 milliarder dollar, i håb om på den måde at kunne udskyde det arabiske forår i det uvisse. 

En ulmende revolution på lap tops 

I 1970’erne gav olierigdommene den saudiarabiske befolkning smag for biler, aircondition og mærkevarer, men siden da har befolkningen fået skærpet smagsløgene. ”Sidst jeg var i Saudi”, fortæller Madawi Al-Rasheed, ”kørte en veninde mig rundt i hele byen for at finde chokolade. Man kan købe lækker chokolade alle vegne, men det var vigtigt for min veninde, netop at finde den butik med en særligt udsøgt chokolade, som den-og-den saudiske prinsesse efter sigende også skulle nyde.”
Så saudierne er altså at finde i shoppingcentrene på jagt efter luksus. Men ud over chokolade har den veluddannede saudiske ungdom også fået smag for demokrati, frihed og rettigheder. Siden Saddam Husseins styre i Irak blev omstyrtet i 2003, har der gentagne gange været stillet krav om politiske reformer i Saudi Arabien. Disse krav er efterfølgende blevet mødt med arrestationer, som det saudiske styre siden 11. september har haft frie hænder til at effektuere som et led i ’terrorbekæmpelsen.’ Det er derfor vanskeligt for oppositionen at agere lige nu. 
De er (…)velartikulerede og frustrerede, og de kan ikke mere spises af med Gucci-tasker og Chanel-tørklæder. De vil have et politisk system, der kan matche deres høje uddannelser og ambitioner, og som ikke står tilbage for det, man kan få andre steder.
Alligevel er der oprør og meget spektakel i det konservative, saudiske samfund, men ikke i den traditionelle politiske sfære. Det er ikke i de trykte aviser, i parlamentet eller på gaden, der er uro. For ifølge Madawi Al-Rasheed foregår revolutionen under overfladen, i det virtuelle rum og i den fiktive roman. Aktivisterne i denne sfære er også ofte unge kvinder. 
De byder læseren velkommen inde bag facaderne i et nyt og ukendt Saudi Arabien, hvor de gang på gang punkterer myten om det fromme og gudfrygtige land. De gør oprør imod den religiøse nationalisme, som har været fremherskende i Kongeriget de sidste 100 år og udnytter så at sige det saudiske kongeriges nye, påtagede kosmopolit-image til at udstille samfundet. 
I dag er mange unge meget velorienterede via deres lap tops og globale nyhedsmedier på nettet, såsom Al-Jazeera, BBC og CNN og lokale nyhedsbureauer fra oprørerne i de omkringliggende lande. De er ifølge Madawi Al-Rasheed velartikulerede og frustrerede, og de kan ikke mere spises af med Gucci-tasker og Chanel-tørklæder. De vil have et politisk system, der kan matche deres høje uddannelser og ambitioner, og som ikke står tilbage for det, man kan få andre steder.

Vesten som spejlbillede

”Når Vesten nu på det politiske plan spiller så stor en stor rolle i Saudi Arabien, gælder det så også inden for den nye saudiske kvindelitteratur?”
”Afgjort”, svarer Madawi Al-Rasheed.”  Vesten er absolut en vigtig faktor for den nye kvindelitteratur, fordi der jo finder en konstant sammenligning sted mellem Vesten og os.”
”De fortæller mig at mænd fra Vesten altid hjælper til med husarbejdet, at de betragter kvinder som ligeværdige, og at de respekterer højtuddannede kvinder. I sengen er de pragtfulde, de er opmærksomme, kærlige og nærværende, lige modsat de saudiske mænd, der bare glor fjernsyn og tænker på mor”.
For Vestens århundredelange interesse for den muslimske kvinde, der ofte har dvælet ved harem, sex og undertrykkelse, er stadig aktuel og øjensynligt en vigtig faktor for, at de unge, saudiske forfatterinder er slået internationalt igennem. De leverer nu endelig den vare – bag sløret – der så længe har været efterspurgt – uanset om det er gru eller fryd, man forventer. 

Omvendt, fortæller Madawi Al-Rasheed, har flere af de saudiske forfatterinder, som hun har talt med, en urealistisk og rosenrød forestilling om Vesten og dens mænd. ”De fortæller mig”, siger Madawi, ”at mænd fra Vesten altid hjælper til med husarbejdet, at de betragter kvinder som ligeværdige, og at de respekterer højtuddannede kvinder. I sengen er de pragtfulde, de er opmærksomme, kærlige og nærværende, lige modsat de saudiske mænd, der bare glor fjernsyn og tænker på mor”. Madawi ler sarkastisk. 

Olie skaber køn

Olieindkomsterne har ifølge Madawi al-Rasheed haft og har stadig en stor indflydelse på kønsrelationerne i Saudi Arabien. For det første er olieindustrien mandsdomineret, hvad angår arbejdsstyrken, sådan forstået at meget få kvinder overhovedet deltager i nogen som helst dele af produktionen. For det andet har det kun i kraft af olieindustriens milliardindtægter været muligt at skabe et samfund, hvor mænd og kvinder er så opdelte, som det er tilfældet i Saudi-Arabien. For segregering er dyr.
Det koster at bygge shoppingcentre og shoppingstrøg, der er opdelt i to, og endnu dyrere er det at have et helt uddannelsessystem med universiteter, der ikke kun har kønsadskilte afdelinger for mænd og kvinder, men simpelthen består af to separate universiteter. Endelig er der oprettet og finansieret et allestedsnærværende og altseende sædelighedspoliti, der vogter over cafeer og restauranter i jagten på mænd og kvinder, der mødes alene, uden at være i nær familie med hinanden. Men kønsadskilt eller ej, i Saudi Arabien er det store emne blandt unge mænd og kvinder i dag sex.
Det koster at bygge shoppingcentre og shoppingstrøg, der er opdelt i to, og endnu dyrere er det at have et helt uddannelsessystem med universiteter, der ikke kun har kønsadskilte afdelinger for mænd og kvinder, men simpelthen består af to separate universiteter. 

”Sex is everywhere”

Sex er kodeordet, siger Madawi Al-Rasheed. – Det gennemsyrer det saudiske samfund. 
Der tales om sex i fjernsynet, hvor lærde ulama’er for eksempel svarer på så frimodige spørgsmål fra kvinder som hvordan, man bør behage sin mand i sengen, eller hvordan man skelner mellem forskellige kropsvæsker. For nylig blev der også stillet spørgsmål vedrørende kosmetisk vaginalkirurgi, og om det er halal eller haram (forbudt eller tilladt, red.) ifølge islam, og om hvorvidt vaginalkirurgi beriger og forlænger seksuallivet. De religiøse specialister, der seriøst og alvorsfuldt svarer på spørgsmålene på TV, har i dag fået titlen som ’Ulama’er i menstruation og fødsler.’ 
Gifte kvinder kan tillade sig at tale om de mest detaljerede intime emner. Fordi de har et praktisk, ægteskabeligt formål med at få indsigt, mens ugifte kvinder ikke har nogen grund til at kende til denne del af livet.
Man kunne få den ide, at noget ikke hænger sammen i det saudiske samfund, når der på den ene side findes overraskende bramfri diskussioner af seksualitet og på den anden side hersker stærk fordømmelse og censur af erotiske beskrivelser i ungpige-litteraturen. 
Nøglen til forståelsen af det, der kan ligne en selvmodsigelse, er at gifte kvinder kan tillade sig at tale om de mest detaljerede intime emner. Fordi de har et praktisk, ægteskabeligt formål med at få indsigt, mens ugifte kvinder ikke har nogen grund til at kende til denne del af livet.

Ægteskaber i nye versioner

Ligeledes praktiseres ægteskabet nu på adskillige nye måder: Et utal af forskellige slags ægteskaber, der nu findes belæg for i de hellige skrifter, og som imødekommer kortere og længerevarende seksuelle partnere bliver sanktioneret. Det er lige fra ”boyfriend-ægteskabet”, ”rejse-ægteskabet” og ”besøgs-ægteskabet” til de mere traditionelle, livslange ægteskaber. Misyar-ægteskabet eller ”besøgs-ægteskabet,” der altid har været en udskældt ægteskabsform, fordi den udelukkende tilgodeser mandens seksuelle behov uden at sikre kvinden eller eventuelle børn økonomisk, bliver nu også med glæde brugt af kvinder; der er tale om rige kvinder der søger at få deres seksuelle behov opfyldt, men som ikke har brug for forsørgelse eller ønsker at blive boende hvor de bor, uden at skulle åbne et fælles hjem.
”Sex tales der om alle vegne – også blandt unge piger. Og det er til at leve med for saudierne, så længe pigerne bare taler. Problemet er, når de begynder at skrive det ned. Så er det skandaløst”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Anderledes livsmønstre og personlige behov, der ifølge Madawi Al-Rasheed er et resultat af nye økonomiske, sociale og demografiske forhold, har nødvendiggjort disse midlertidige ægteskaber. 
”Sex tales der om alle vegne – også blandt unge piger. Og det er til at leve med for saudierne, så længe pigerne bare taler. Problemet er, når de begynder at skrive det ned. Så er det skandaløst,” siger Madawi.
Det er derfor nærliggende at forestille sig, at sex er blevet et symbol for de unge i Saudi Arabien. Et slags frihedssymbol, der repræsenterer Vesten, modernitet og dynamik. En stereotyp, der står i modsætning til den lige så store forsimpling om de bornerte, stagnerede og undertrykte lande de kommer fra.