Udsnit af menneskemængde fra demonstration i Spanien 2013
Den spanske regerings lovforslag om et næsten totalt forbud imod abort ses både af tilhængere og modstandere som symptomet på en ny ultrakonservativ kønstrend i Europa. Konservative og religiøse organisationer har indledt en offensiv både i enkeltlande og i Europa Parlamentet, hvor abort, familie og køn er blevet den nye værdipolitiske skillelinie mellem højre og venstre.

Læs mere

Faktaboks:

Her vil man indskrænke retten til abort:

Spanien: December 2013: Regeringen fremsætter forslag om at forbyde abort undtagen i tilfælde af voldtægt og risiko for kvindens liv

Litauen: Maj 2013: Vedtagelse ved førstebehandling af lov, der forbyder abort undtagen i tilfælde af voldtægt, risiko for kvindens liv eller alvorlige forsterskader

Norge: Forslag om at begrænse muligheden for sene aborter til 21 uger og seks dage mod de nuværende 23 uger

Her er abort forbudt i Europa:

Malta, Irland

Her er abort forbudt, med mindre kvindens liv er i fare:

Polen

Det spanske lovforslag om abort:

Totalforbud undtagen i tilfælde af voldtægt eller risiko for kvindens liv, som skal bekræftes af to uafhængige læger. Ingen abort i tilfælde af forsterskader.Kvindernes straffes ikke i tilfælde af overtrædelse af loven, men læger risikerer op til tre års fængsel

Links:

Edite Estrelas rapport og resolution om reproduktiv sundhed, som blev forkastet i Europa Parlamentet.

Èn ting kan de spanske kvindeorganisationer blive enige med justitsminister Alberto Ruiz-Gallardon om: Den spanske regerings beslutning om et mere eller mindre de facto-forbud mod abort er begyndelsen til et angreb på abort og kvinders rettigheder i hele Europa.

"Jeg er overbevist om, at dette initiativ vil blive taget op i andre europæiske parlamenter," har Ruiz-Gallardon udtalt, og han har lovet at tage til Bruxelles for at promovere den spanske lov.

"Det spanske regerings angreb er led i en europæisk offensiv mod kvindernes rettigheder", lød det næsten synkront fra de spanske kvindeorganisationer, der stod bag den første store demonstration mod loven i Madrid den 1. februar. Andre demonstrationer fandt sted samtidig i London og Paris samt i en række andre store byer i Frankrig. I Bruxelles demonstrerede European Women's Lobby tre dage før foran den spanske ambassade.

Den konservative spanske regering under premierminister Mariano Rajoy havde allerede i sit valgoplæg bebudet en reform af den abortlov, som blev indført af den socialistiske Zapatero-regering i 2010. Men ingen havde forventet, at stramningen blev så markant. Hvor den eksisterende lov tillader abort frem til 14. uge uden restriktioner og til 22. uge i tilfælde af fosterskader, vil regeringens lovforslag betyde et forbud mod abort, undtagen i de tilfælde, hvor der er risiko for moderens liv. Selv i tilfælde af alvorlige forsterskader vil abort være forbudt, og læger kan straffes med op til tre års fængsel, hvis de alligevel udfører indgrebet.

 

Tilbage til Franco-tiden

Loven vil føre de spanske kvinder tilbage til Franco-tiden og perioden før 1985, hvor abort var forbudt, siger den spanske kvindebevægelse.

"Dengang døde mellem 200 og 400 kvinder hvert år efter illegale aborter. Det forslag, der er fremsat, sætter så mange forhindringer op, at abort bliver næsten umuligt. Risikoen for moderens liv skal attesteres af to læger, uafhængigt af hinanden, og som ikke er tilknyttet det hospital, hvor aborten i givet fald skal foretages. Sidste år aborterede 100.000 spanske kvinder. De vil fremover være henvist til at tage til udlandet eller til illegale kvaksalvere i Spanien," siger Yolanda Besteira, forkvinde for Federacion de Mujeres Progressistas i Madrid.

Den næsten totale afskaffelse af abort er en indrømmelse til Spaniens katolske kirke og den ultrakonservative fløj. Men ifølge en meningsmåling offentliggjort i dagbladet El Pais er 80 procent af den spanske befolkning imod stramningen af abortloven. Og modstanden rækker langt ind i det konservative Partido Popular's egne rækker, hvor 60 procent mener, at loven går for vidt.

Det kan derfor, mener iagttagere, ende med en mere moderat stramning, for eksempel så mindreårige piger ikke længere kan abortere anonymt og uden forældrenes accept.

Men det vides endnu ikke i skrivende stund, og samtidig er Spanien ikke det eneste land i Europa, hvor retten til abort er under pres.

 

Litauen, Italien, Ungarn og ....

I Litauen har parlamentet ved førstebehandling vedtaget et lovforslag, der kun tillader abort i tilfælde af incest, voldtægt, risiko for fosterskader eller for moderens helbred. I Italien er over 70 procent af landets gynækologer registreret hos sundhedsmyndighederne som "samvittighedsnægtere", der benytter sig af retten til at nægte at foretage abort. Det resulterer i flere og flere illegale aborter, 20.000 i 2008 ifølge Sundhedsministeriet, og som er det seneste offentliggjorte tal.

I Ungarn åbner en ny forfatning, der beskytter livet fra undfangelsen, op for et forbud, og Storbritannien overvejer, ligesom Norge, at forkorte perioden for legal abort. Andre lande har undgået forsøg på stramninger, som fx Letland, hvor regeringen har opgivet et krav om tvungen rådgivning i alternativer til abort forud for indgrebet. Og i Schweiz har anti-abortorganisationer opnået en folkeafstemning om 100 procent brugerbetaling på abort, som søndag den 9. februar blev forkastet af et massivt flertal på 69,8 procent af befolkningen.

"Spanien har fungeret som et wake up-call for rigtig mange mennesker. Der er en generel offensiv i Europa ikke kun mod abort men mod kvinders rettigheder og ligestilling generelt. Offensiven bæres af politiske og religiøse, overvejende katolske kræfter, som nok er i mindretal i de europæiske samfund, men som i stigende grad forstår at gøre sig synlige. Det foruroligende er deres politiske gennemslagskraft i de politiske partier," siger Caroline Fourest, fransk feminist, debattør og forfatter til bøger om blandt andet det yderste højre.

Gennemslagskraften har også vist sig i Europa Parlamentet, hvor det i december lykkedes et meget snævert flertal på syv stemmer at blokere den rapport om Seksuel og Reproduktiv Sundhed, som blev præsenteret af det portugisiske medlem af Europa Parlamentets socialistiske gruppe, Edite Estrela.

 

Intens lobbyvirksomhed fra Østeuropa og USA

Rapporten understregede nødvendigheden af at sikre kvinders sundhed og styrke ligestilling via seksualundervisning, adgang til prævention, sikre abort samt bekæmpelse af kønsbetinget vold. Den peger på en række forhold, der begrænser adgangen til abort selv i lande, hvor det er legalt, blandt andet på grund af udbredt brug af samvittighedsklausuler. Samtidig opfordrer rapporten medlemslandene til at sikre reel adgang til abort, hvor det er lovligt.

Rapporten blev først sendt tilbage til udvalgsarbejde ved en første afstemning i oktober. I december blev den fejet af bordet af en alternativ tekst, der fastslår, at abort og sundhed er nationale kompetancer, som EU ikke skal blande sig i.

"Europa Parlamentet har sendt et helt forkert signal, netop som Spanien er i færd med at stramme abortloven. For ti år siden vedtog Europa Parlamentet en næsten enslydende rapport nærmest uden sværdslag. I 2013 er det ikke længere muligt. Parlamentarikerne fra det konservative parti, European People's Party, PPE, blev fx bombarderet med e-mails fra lobbyorganisationer med det budskab, at det ville koste stemmer ved valget til Europa Parlamentet i juni. Mange parlamentarikere er bange for ikke at blive genvalgt, ", siger Edite Estrela.

EU-parlamentarikerne blev bombarderet med mellem 80.000 og 100.000 e-mails i en særdeles velorganiseret kampagne.

"Modstanden mod rapporten blev organiseret af især østeuropæiske og katolske lobbyorganisationer, men også af amerikanske evangelikale organisationer," siger Edite Estrela.

Det er også tilfældet i Spanien, hvor den amerikanske pro-life-organisation Center for Bio-Ethical Reform med hovedsæde i Lake Forest, Illinois, bryster sig af at have finansieret en anti-abortkampagne på busserne i Madrid.

En anden spydspids er European Center for Law and Justice, en konservativ og overvejende katolsk lobbyorganisation med sæde i Strasbourg, som har konsultativ status i FN og blandt andet producerer høringssvar til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som part i sager, der vedrørerer spørgsmål som fosterstatus, dødshjælp, familie og religion i det offentlige rum.

 

Backlash mod ligestillingssejre

ECLJ er en udløber af American Center for Law and Justice, som blev oprettet af teleprædikanten Pat Robertson. ECLJ står bag borgerinitiativet En af os, der kræver stop for EU-finansiering af forskning, der indebærer destruktion af forstre, hvilket er første skridt imod et forbud mod abort. 1,8 millioner har skrevet under på initiativet, som dermed tvinger EU Kommissionen til at behandle spørgsmålet, organisere en høring og svare initiativtagerne.

"Der er ikke den mindste risiko for, at initiativet munder ud i et direktivforslag," beroliger medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokratiet, Britta Thomsen.

"Men ligestilling og kvinders rettigheder er i stigende grad et polariserende emne i EU. Der er en modreaktioner på de landvindinger, der blev opnået i 00'erne, som Spanien men også Frankrig er et eksempel på," siger Britta Thomsen.

Den socialistiske premierminister José Luis Zapatero, Spanien, gjorde Spanien til et foregangsland i Europa med en række markante tiltag mod vold mod kvinder, kvinders repræsentation i virksomhedsbestyrelser, abort og desuden legalisering af ægteskab for homoseksuelle.

Også Frankrig har haft en markant ligestillingsagenda i de seneste år, for eksempel med kvoter for kvinder i virksomhedsbestyrelser, og nu har Hollande-regeringens kønspolitiske tiltag bragt det konservative og katolske Frankrig i oprør. Den såkaldte Manif pour Tous og dens mere radikale og populistiske udløber Le Printemps Francais gennemførte sidste år massedemonstrationer mod indførelsen af ægteskab for par af samme køn.

De har nu indledt et nyt korstog mod et undervisningseksperiment i kønsligestilling, hvor eleverne fra børnehave til gymnasieniveau opfordres til at se kritisk på kønsstereotyper. Over 100.000 mennesker demonstrerede den 2. februar i Paris og Lyon mod La théorie du genre [teorien om køn, red.] og dermed alene med parolen fordrejer begrebet "kønsstudier", som ifølge de overvejende katolske organisationers propaganda går ud på at opfordre børn til at skifte køn eller seksuel orientering.

 

Køn er den nye ideologiske kampplads

"Der er et generelt klima med voksende modstand mod alt, der går imod en påstået "naturlig orden", og som støtter den tradtionelle familiemodel med traditionelle kønsroller. Traditionelle livsformer og værdier forekommer trygge i en krisetid, og vi hører i stigende grad det synspunkt, at ligestillingen er gået for langt. Flere og flere politikere er lydhøre over for denne argumentation", konstaterer lederen af Frankrigs Ligestillingsråd, Haut Conseil à l'Égalité entre les Femmes et les Hommes, Danielle Bousquet, som har opfordret præsident François Hollande til at tage kampen op mod en generel europæisk offensiv mod ligestilling.

Også Edite Estrela understreger, at køn og ligestilling i stigende grad ikke er spørgsmål, vi kan opnå enighed omkring, selv om kønsligestilling nævnes i alle tekster som en af EU's grundlæggende værdier.

"I økonomiske spørgsmål kan vi næsten altid nå frem til en bred aftale mellem Socialisterne og den konservative partisammenslutning EPP i Europa Parlamentet. Men det er i stigende grad svært, når det gælder ligestilling og kønspolitik," konstaterer Edite Estrela.

Senest har en rapport om bekæmpelse af diskrimination af homoseksuelle været genstand for samme homeriske strid med e-mailkampagner og demonstrationer fra katolske lobbyorganisationer. Men denne gang stod parlamentarikerne fast og stemte rapporten igennem.

"Køn er Europas nye politiske kampplads. Det har været tilfældet i flere år i Østeuropa, og det breder sig nu til vesteuropæiske lande som Spanien og Frankrig," vurderer også Andrea Peto, Ph.d. i historie og sammenlignende kønsforskning ved Det Centraleuropæiske Universitet i Budapest.

 

En antimodernistisk agenda i fremmarch

Hun har fulgt denne tendens over de seneste ti år og analyseret ligestillingsdiskursen i den højrepopulisme, som sidder på regeringsmagten i Ungarn, og som også har fremgang i mange andre lande. Europæiske kommentatorer forventer enstemmigt en fremgang for de EU-skeptiske og højrepopulistiske partier ved valget til Europa Parlamentet i juni, i stil med Marine le Pen og Front National, der i meningsmålingerne spås en valgtriumf med 24 procent af stemmerne.

"En anti-modernistisk agenda opleves i stigende grad som et muligt alternativ med en tilbagevenden til traditionelle familieværdier og kønsroller med kvinden som den omsorgsgivende figur. Ledighed og fleksibilitet har mere eller mindre afskaffet det faste arbejde i visse sektorer, og det kommer ikke igen. Velfærdsstaten er under pres, og i en økonomisk krise kan et traditionelt familiemønster forekomme betryggende, ikke blot for kvinder men også for mænd," siger Andrea Peto.

"Samtidig har det eksisterende ligestillingsparadigme i nogen grad spillet fallit. Vi har jo ikke fået afskaffet hverken løngabet mellem mænd og kvinder eller glasloftet til topposterne i erhvervslivet og i politik. Og med den nuværende hastighed sker det ikke før i 2050. Mange kvinder melder sig ind i de højrepopulistiske partier, fordi det er lettere at komme til tops. Til trods for en diskurs om traditionelle kønsroller er der færre mandlige gatekeepere i disse partier. Og samtidig har Europa ikke længere monopol på definitionerne af demokrati, lighed og ligestilling. De nye vækstlande kan skilte med økonomisk fremgang, selv om deres styreformer er autoritære, og kvinder har faktisk mulighed for at komme til tops i økonomien. Det skaber troværdighed omkring en alternativ, anti-modernistisk utopi i Europa. Risikoen er, at det demokratiske højre bliver highjacked af de populistiske partier og lobbyer i ligestillings- og kønsdebatten," advarer Andrea Peto.

 

De spanske kvinders kamp er alle kvinders kamp

Det er netop, hvad der synes at ske i Spanien, hvor Alberto Ruiz-Gallardon i sin tid som borgmester i Madrid blev betragtet som en politisk liberal politiker, men nu som justitsminister pleaser den katolske højrefløj. Og i Frankrig har gaullistpartiet UMP's kønpolitiske diskurs lige så stille nærmet sig Le Printemps Français, både i debatten om abort og om ligestillingsundervisning i skolen.

"De spanske kvinders kamp mod stramningen af abortloven er alle europæiske kvinders kamp," konkluderer Britta Thomsen.

"Vi vil ikke have et Europa, hvor kvinder ligger og dør på køkkenborde, fordi de har aborteret med en strikkepind. Eller hvor kvinder dør, fordi de får afslag på abort, selv om deres liv er i fare, som det skete i Irland sidste år. Ja, der er klart en offensiv igang i Europa, hvor konservative, religiøse kræfter forsøger at sætte kvinders rettigheder og ligestilling under pres. På trods af den økonomiske krise, er det værdispørgsmål og ikke økonomien, der afgør et valg. Og ligestilling og kvindepolitik er ved at overhale indvandring som den store værdipolitiske debat i Europa," konstaterer Britta Thomsen.