Amerikanske universiteter har mange rekorder. En af de kedelige er, at hver femte kvindelige studerende udsættes for seksuelle overgreb. Universiteterne selv har længe forsøgt at ignorere det, nogle prøver endda at forhindre kvinderne i at anmeldele sexovergreb, da det jo skader universitetets anseelse. Årsagerne til overgrebene er mange, men en af de afgørende faktorer er den mandekultur, der findes i de prestigefyldte ”fraternities” - mandelige studenterforeninger.

Her i begyndelsen af september starter millioner af unge amerikanere på college eller universitet. Forud er for de fleste unge gået en lang proces med at udvælge netop det universitet, der har de bedste fag, de bedste lærere, det bedste sociale liv (og en pris, som forældrenes opsparing og evt. diverse legater kan betale).

Men en af de faktorer, der spiller en stigende rolle i udvælgelsen, er ikke kun, hvor man får den bedste akademiske uddannelse. Det er for de kvindelige studerende afgørende at finde det universitet, hvor der er mindst sandsynlighed for at blive udsat for seksuelle overgreb eller ligefrem voldtægt.

En række spektakulære og meget medieomtalte sager har de seneste par år sat fokus på netop dette problem. Men det sker ikke med universiteternes gode vilje.

Mange ansøgere = højere overskud

De største og mest prestigefyldte  amerikanske universiteter er privatejede, og de er i skarp konkurrence med hinanden. Jo flere ansøgere, jo bedre – ikke kun fordi, universitetet så kan udvælge de bedste studerende, men også fordi mange ansøgere kan skrue det årlige studiegebyr op, hvilket igen er lig med større overskud.

For det koster på bundlinjen, hvis et universitet får ry for at have mange sexovergreb. Far og mor vil ikke betale op til 500.000 kr. årligt for datterens akademisk uddannelse, hvis der med i prisen følger høj risiko for sexovergreb.

Universiteter undertrykker anmeldelser af sexovergreb

Læs mere

En undersøgelse, som Association of American Universities har fået udarbejdet, har vist, at hver femte universitetsstuderende oplever en eller anden form for sexovergreb. En ud af ti er blevet voldtaget, men det er de færreste, der anmelder overgrebene.

En meget stor andel af alle sexovergreb på amerikanske universiteter forgår i forbindelse med fester i mandlige studenterforeninger, på de såkaldte  fraternities, skriver bladet The Atlantic.

En ung kvindelig studerende har i Time Magazine beskrevet, hvordan fester i fraternities er næsten uløseligt forbundet med sexovergreb.   

En ung kvinde, der halvt bevidstløs af druk blev voldtaget ved en fraternity-fest på Stanford University, gav ved den efterfølgende retssag en meget gribende beretning om, hvordan voldtægten har ændret hendes liv.

Derfor var sexovergreb på universiteterne i mange år noget, man ikke talte om. Universiteternes ledelser gjorde i hvert fald ikke. Der er adskillige eksempler på, at rektorer og dekaner har gjort hvad de kunne for at forhindre kvindelige studerende i at anmelde sexovergreb. Metoderne rangerer fra: ”du husker nok forkert”, ”nej, nu overdriver du vist”, ”det er nok din egen skyld”, ”du sagde ikke nej tydeligt nok”, ”sådan en retssag er slem, så lad hellere være med at anmelde det”.

Metoden lader til at virke. En stor undersøgelse gennemført sidste år af Association of American Universities med 150.000 studerende fra 27 universiteter viste, at halvdelen af alle kvindelige studerende oplevede seksuel chikane, hver femte kvindelige studerende havde været udsat for en eller anden form for sexovergreb, en ud af ti var blevet voldtaget. Alligevel var det kun hver fjerde voldtægtsoffer, der anmeldte overgrebet.

Få anmelder overgreb af frygt for smædekampagner

Der kan være mange grunde til, at en unge kvinde vælger ikke at anmelde en voldtægt. En af dem er, at hun risikerer, at blive offer en gang til, nemlig offer for en smædekampagne.

Kamilah Willingham var i 2011 jurastuderende på Havard University, et af de mest prestigefyldte jurastudier i hele USA. Hun og en veninde blev til en fest på universitet så fulde, at de næsten var bevidstløse. Kamilah husker dog, at de begge blev overgramset, og veninden fik tøjet flået af.

Det fortalte hun i en tv-dokumentarfilm, der blev vist i november sidste år. Filmen ville med konkrete eksempler gå bag om mørketallene om sexovergreb på universiteter.

Reaktionen var en smædekampagne mod Kamilah: Mandlige studerende på Harvard forfulgte hende på sociale medier. Men der kom også en reaktion, hun ikke havde ventet: 19 juraprofessorer fra Harvard offentliggjorde et brev, hvor de beskyldte Kamilah for at lyve om overgrebet, ligesom de betvivlede, at problemet med sexovergreb overhovedet var så stort, som dokumentarfilmen hævdede.

Store mørketal i statistikker

De amerikanske universiteter er forpligtet til at indberette alle sexovergreb til forbundsmyndighederne. Men det har holdt hårdt. I 2014 meldte 91 pct. af alle universiteter, at der ikke havde været et eneste sexovergreb hos dem.  Det tal kaldte American Association of University Women (AAUW)  for ”totalt urealistisk”.

”Det duer ikke at undertrykke sandheden. Når et universitet indberetter nul sexovergreb, så kan man ligeså godt hejse det røde flag, for her må der være problemer”, udtalte AAUWs vicepræsident Anne Hedgepeth.

Den megen presseomtale har hjulpet. Flere og flere universiteter har især de seneste år enten indført regler for eller strammet op på, hvordan universitetet skal prøve at forhindre sexovergreb, og hvilke procedurer der skal følges ved anmeldelser om sexovergreb.

Elitesvømmer voldtog halvt bevidstløs kvinde

En meget omtalt voldtægtssag fra Stanford University satte ekstra fokus på problemet. Det startede da 21årige NN en lørdag  i januar 2015 sammen med sin lillesøster besluttede at deltage i en fest på Stanford. NN blev meget fuld og husker ikke meget.

Men det gjorde de to svenske studerende, der sent på aftenen cyklede hjem gennem universitetscampus. Bag en affaldsspand fik de øje på en ung mand, der lå oven på den halvnøgne, bevidstløse NN. Den ene unge svensker hjalp NN og tilkaldte politiet, mens den anden holdt fast på voldtægtsmanden, den 19årige Brock Turner, en af universitetets elitesvømmere med olympiske drømme.

Mild dom

Om forfatteren

Vivian Jordansen er freelancejournalist med base i Washington DC.

Hun har gennem en årrække skrevet om amerikansk ligestilling og -debat til KVINFOs Webmagasin.

Under retssagen hævdede Turners forsvarer, at NN selt ikke var bevidstløs, men selv opsøgte Turner og helt frivilligt deltog i de seksuelle aktiviteter. Det troede juryen ikke på, og i marts i år dømte juryen Brock Turner skyldig i seksuelt overgreb mod NN. Straf op til 14 år i lukket statsfængsel.

Men sådan går det ikke. Turner idømmes 6 måneder i et åbent fængsel. For som dommeren i sagen, der selv har gået på Stanford og selv har været topatlet, udtaler: ”En årelang fængselsstraf vil have alvorlige konsekvenser for den unge mand”.

Offerets gribende beretning

Den dom rejste et ramaskrig og en mediestorm over hele USA og især gjorde det meget stort indtryk, da flere medier refererede, hvordan NN under den afsluttende del af retssagen kom med et meget detaljeret og gribende udsagn om, hvilke alvorlige konsekvenser, det har haft for hende, og hvordan hun stadig er dybt påvirket af hele forløbet, fra selve den aften, hvor hun fik at vide, at hun var blevet voldtaget af en vildt fremmed mand til selve retssagen, hvor hun blev beskyldt for at lyve om forløbet.

Turner blev løsladt fra fængslet lige inden Labor Day den 5. september, der i USA er lig med starten på det nye universitetsår.

Han kommer ikke til at gå på Stanford mere, og hans svømmekarriere er også slut. Men den milde dom er af mange medier blevet kaldt et udtryk for, at der på Stanford og på de fleste andre amerikanske universiteter, er en særbehandlingen af og dyrkelsen af elitesportsfolk, som fxTurner. Hvis man er god til sport, får man gratis adgang til og legater til universiteterne. For de amerikanske universiteter er der lige så stor prestige og omtale ved at klare sig godt i sport som at nå toppen på det akademiske område.

Fraternities er en del af problemet

Om billedet

Billedet er fra en fest i fraternityet Delta Kappa Epsilons hus ved universitetet i Berkeley, Californien. Delta Kappa Epsilon er et af de store fraternities med afdelinger ved 71 universiteter, og flere af dem har haft kontroversielle sager.

Universitetet i Berkeley trak sin anerkendelse af fraternityet tilbage efter flere disciplinærproblemer i 2008, men det fortsatte uden.

I 2012, som billedet er fra, fik universitetet rapporter om, at fem festdeltagere var blevet udsat for seksuelle overgreb, efter der var blevet puttet stoffer i deres drinks, men ofrene indgav aldrig en formel anmeldelse.

Privatfoto af Daniel Parks

En andet meget vigtig del af amerikansk universitetsliv, som både NN's sag og mange andre sager om sexovergreb har sat fokus på, er de helt særlige mandelige studenterforeninger: fraternities (ordret: Broderskaber, red). Det er her, universiteternes mest populære unge mænd bor, det er her, de bedste fester foregår, det er desværre også her de fleste sexovergreb sker.

Fraternities stammer helt tilbage fra starten af 1800-tallet, hvor de blev dannet på universiteterne som en slags modstykke til de frimurerloger, som de fleste unge studenters fædre var medlemmer af. De har navne efter græske bogstaver som fx Alpha Delta Phi og Beta Theta Pi. Alle fraternities ejer store palæagtige huse med  som oftest et par store fællesrum og ellers mange soveværelser.

Der findes også klubber for kvindelige studerende (sororities), ligesom der findes  studenterforeninger baseret på enten race, religion eller politiske partier.

Når unge, hvide overklassemænd fester

Men det er de gamle fraternities, der styrer det sociale liv på universiteterne. Medlemmerne er nøje udvalgt og skal gennem en række mere eller mindre morbide og besynderlige optagelsesritualer. Men når man er medlem, så ved man, at man tilhører den herskende klasse. Medlemmerne er  stort set alle altovervejende unge, hvide og fra overklassen. Hvis man ikke er fra overklassen og ikke er hvid, så er det altovervejende sandsynligt, at man er en af universitetets topsportsfolk.

De unge mænd i en fraternity er stort set sikre på en god karriere. Det er ”old boys club”, hvor man får særbehandling, når der søges job hos andre gamle klubmedlemmer. Det gælder for advokater, politikere, bankfolk og politikere.  Fx har 85 pct af USA højesteretsdommere siden 1910 været medlem af en fraternity. 

Masser af alkohol

Fællesskabet betyder altså en del, men det gør festerne også.  I USA skal man være over 21 år for lovligt at kunne drikke alkohol i en bar . Men den regel gælder ikke for private fester – og en fraternity er en privat klub, som universitets ledelse eller universitetspolitiet ikke har nogen magt over. Derfor er det i de forskellige fraternities, at alle de bedste fester foregår, men det er også her de unge kvindelige studerende skal passe på. En ung kvinde beskrev for nylig sin univertsitetstid sådan her i en artikel i bladet ”Rolling Stone”:

”Fester uden for universitetscampus var kedelige. De bedste fester var hos fraternities. De kunne skaffe alkohol, og dermed kontrollerede de også universitetets sociale liv. Derfor valfartede jeg og alle de andre unge kvinder troligt afsted til deres fester uge efter uge”, skriver Jessica Bennett og fortsætter:

”Hot”-skala på 1-10 for kvinder, der vil med til fest

”Vi lærte hurtigt, hvilke regler der gælder for kvindelige deltagere til en fraternity-fest. Du skal finde dig i at blive bedømt efter en ”hot”skala fra 1-10. Du skal se godt ud, og du skal ikke have alt for meget tøj på, ellers kommer du ikke ind.”

”Vi lærte også de to måske vigtigste regler: Hold altid øje med din drink, så ingen kan dutte noget i den, og gå aldrig op på etagerne med soveværelser uden at have en veninde med, der kan holde øje med dig” skriver Jessica Bennett.

Fraternity-fester er farlige for unge kvinder

De regler har en meget konkret og alvorlig baggrund, mener John Foubert, der er professor på Oklahoma University og leder af  studenterarbejdet:

”Forskning har vist, at unge mænd fra især de gamle farternities begår seksuelle overgreb tre gange så ofte som andre unge mandlige studerende”, siger Foubert til New York Times.

”Universiteterne har alt for ofte slet ikke styr på, hvad der forgår i fraternity-husene. Og i et hus, hvor der drikkes store mængder alkohol, hvor en flok unge mænd har kontrollen så bliver det meget nemt til et farligt miljø for unge kvinder”, siger professoren, som bl.a. anbefaler, at universiteterne indfører skrappere regler for alkohol ved fraternity-fester.

Nyt alkoholforbud ved Stanfordfester

En del universiteter har erkendt, at blandingen af fraternities og alkohol er en stor del af problemet med sexovergreb på universiteterne.

Med virkning fra dette universitetsår må der på Stanford fx ikke serveres hård alkohol ved fester for studerende under 21 år. På andre universiteter er man begyndt at slå hårdt ned på, og ligefrem lukke fraternity-huse, der ikke overholder universitetets regler.

”Old boys club” slår til

Men det er en hård kamp mod ”the old boys club”. Ledelsen af Dartmouth College i New Hampshire lukkede sidste år farternity-huset Alpha Delta, efter klager over, at medlemmerne tissede på forbipasserende kvinder oppe fra balkonen. En anden klage gik på et af husets optagelsesritualer: nemlig at brændemærke nye medlemmer på den ene endeballe.

Men lukningen af huset har fået ingen ringere end delstatens måske kommende guvernør, demokraten Mark Connolly til at opfordre universitetet til at genåbne Alpha Delta-huset. For som Connolly siger: ”Det er forfærdeligt at se mit gamle fraternity-hus stå tomt”.
Hvem, der vinder den kamp, vides endnu ikke.