I den arabiske verden er der tradition for, at mænd støtter kvinders kamp for rettigheder. Tre mænd fra Mellemøsten og Nordafrika fortæller her, hvorfor de involverer sig i den arabiske ligestillingskamp. Og hvorfor det er vigtigere end nogensinde netop nu, hvor ekstremismen sætter dagsordenen. Foto: Jens Juul.

Al Quds Center for Political Studies

Al Quds Center for Political Studies er en uafhængig tænketank i Amman, Jordan. Den blev grundlagt i 1999 og arbejder for at analysere og forstå de udfordringer, som den demokratiske udvikling står overfor i den arabiske verden. Al Quds arbejder for ytringsfrihed og en udvidet politisk deltagelse i befolkningen. Kvinders ligestilling i samfundet og i det politiske liv er en del af Al Quds arbejde.

Oraib Al Rantawi er grundlægger og leder af tænketanken. Han har en baggrund som journalist og politisk redaktør ved en lang række medier i Jordan. Han er desuden forfatter til flere bøger om Israel-Palæstina-konflikten og demokratisk transformation i Mellemøsten.

- I Jordan udgør kvinderne 52% af vælgerne, men uden et kvotesystem vil det aldrig lykkes dem at få så meget som en enkelt repræsentant i parlamentet. Selv med vores kvotesystem er kvinder kun repræsenteret med 12%. På uddannelserne udgør kvinder også 50-52% af de studerende, men kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ligger på under 13%. Hvordan skal vi kunne skabe vækst i samfundet, hvis halvdelen af befolkningen står på sidelinjen? Hvordan skal vi kunne skabe fremskridt i samfundet med det her problem?, spørger Oraib Al Rantawi en smule opgivende.

Oraib Al Rantawi er politisk analytiker i Jordan, hvor han også er grundlægger af den uafhængige politiske tænketank Al Quds Center for Political Studies. Al Quds arbejder for at fremme den analytiske forståelse af de udfordringer, som demokratiprocesserne og de politiske reformprocesser står overfor i Jordan og de omkringliggende arabiske lande. Et af centerets hovedprogrammer fokuserer på kvinders politiske deltagelse. De har netop afsluttet et stort træningsprogram for kvinder i de politiske partier, og til juli starter de et træningsprogram for 120 kvinder, der er engageret på lokalpolitisk plan. Derudover arbejder centeret for gender mainstreaming i valgloven og familielovgivningen.

-  Vores mål er en moderne stat og et moderne politisk system. Ligestilling er en essentiel del af det mål. Hvis du vil have et parameter at måle udviklingen i et land ud fra, skal man se på niveauet af ligestilling. Det handler om vores reformproces. Vi kan ikke overgå til demokrati uden at have kvinder med, tilføjer han.

Oraib Al Rantawi har aldrig oplevet negative reaktioner på, at han som mand støtter kvinders øgede deltagelse i samfundet.

- Det handler ikke om at være mand eller kvinde. Enten er man for vores arbejde, eller også er man imod. Jeg oplever støtte fra både mænd og kvinder, og jeg oplever modstand fra begge køn, siger han.

Til gengæld oplever Oraib Al Rantawi den tiltagende ekstremistiske islamisme som den største trussel mod demokratiet og dermed også kvinders ligestilling i Jordan. Via sociale netværk og opkøb af medieflader har den islamistiske propaganda spredt sig fra Golfstaterne og ud i hele MENA-regionen. Det har skabt en holdningsændring i befolkningen, som Al Rantawi slet ikke genkender fra sin opvækst i Jordan, hvor de kvinder, han læste på universitetet med, gik uden tørklæde og bevægede sig frit.

- Lige nu står vi overfor en ekstrem udfordring i forhold til den ekstremisme, der vokser omkring Jordan. Hvordan skal vi kunne konfrontere den ekstremisme uden at empower kvinder, så den næste generation er immun overfor de her ideer?
Den ekstremistiske bølge af islamisme har sat kvinderne seriøst tilbage. Kvinder bliver presset til at klæde sig på en bestemt måde, de kan ikke gå ud efter kl. 22, og de møder mange sociale begrænsninger. Det påvirker deres deltagelse i det politiske liv og på arbejdsmarkedet, og det værste er, at det retfærdiggøres af religionen. Hvis bare det handlede om politik, kunne vi lettere reparere på det, siger Oraib Al Rantawi.

Kvinders rettigheder er lig med menneskerettigheder i Marokko

Centre des Droits des Gens

Centre des Droits des Gens (CDG) er en national menneskerettighedsorganisation, grundlagt i 1999 i Fez, Marokko. CDG arbejder i dag i det meste af Marokko og har bl.a. to rådgivningscentre for voldsudsatte kvinder og børn, yder juridisk bistand og oplysning i spørgsmål om menneskerettigheder og leder et træningsprogram for kvinder i politik.

Jamal Chadi er præsident for CDG og præsident for det arabiske netværk af menneskerettighedscentre, der hedder La Féderation des Centres des Droits Humains dans le Monde Arabe. Jamal Chadi har en baggrund som universitetslærer, men arbejder i dag med at oplyse marokkanerne om menneskerettigheder. Han er ligeledes koordinator for NGO-netværkene The Forum for Democracy and modernity og The National Alliance to fight against Poverty.

Jamal Chadi, der er leder af menneskerettighedscenteret Centre des Droits des Gens (CDG) i Marokko, deler Oraib Al Rantawis bekymring over den tiltagende ekstremistiske islamisme.

- Vi har gjort store fremskridt på ligestillingsområdet i Marokko, ikke mindst gennem moderniseringen af vores familielovgivning. Men med det Arabiske Forår kom også islamisterne. De tror ikke på kvinders rettigheder. De tror ikke på menneskerettigheder. De er for dødsstraf og mod fri abort, og de tror, at Gud har dikteret, at mænd er kvinder overlegne. Så vi er rullet 40 år tilbage. Lige nu må vi derfor fokusere på at genvinde det tabte terræn, inden vi som samfund igen kan bevæge os fremad, siger Jamal Chadi.

Alligevel arbejder Jamal Chadi engageret videre i sit arbejde som aktivist for menneskerettigheder og kvinderettigheder. Han ser ingen forskel mellem de to.

- Menneskerettigheder er også kvinders rettigheder. Vold mod kvinder, som er et stort problem i Marokko, er en overtrædelse af menneskerettighederne. Det er det også, når halvdelen af befolkningen ikke kan arbejde, er uden rettigheder og ikke kan deltage i udviklingen i Marokko, fortæller Jamal Chadi.

Hos CDG har de indført paritet i administrationen. Det vil sige, at der er en fifty-fifty kønsfordeling på alle organisationens kontorer og i alle instanser, for som Jamal Chadi siger, så består samfundet jo af 50% mænd og 50% kvinder. Det skal organisationens arbejde afspejle.
-
Det er dog langt fra alle i det marokkanske samfund, der tænker som ham, og han oplever ofte modstand. Ikke mindst fordi han er en mand, der arbejder for at fremme kvinders rettigheder.

- I vores samfund er de fleste imod kvinders rettigheder. De synes, at det er mærkeligt, at jeg er en mand, der arbejder for kvinders rettigheder, og de stiller mange spørgsmål. På grund af de stereotyper, der eksisterer i vores kultur samt nogle udlægninger af vores religion, er de overbeviste om, at manden er kvinden overlegen socioøkonomisk, kulturelt og politisk. Men vi kan ikke have, at det kun er kvinder, der kæmper for kvinders rettigheder, mens mænd kæmper for mænds rettigheder. Alle, der går ind for en moderne retsstat, må stå sammen mod dem, der er ekstremister og mod kvinders rettigheder, siger Jamal Chadi.

En gang om ugen er Jamal Chadi i radioen i et program, hvor folk kan ringe ind og stille spørgsmål til eller kommentere på ligestillingsproblematikker. Det er ikke alle, der ringer ind, der er lige konstruktive, men de får altid svar på det, de spørger om. Stille, roligt og tålmodigt. For borgeroplysning er ifølge Jamal Chadi en uundværlig del af organisationens arbejde. Især fordi det er vigtigt at få de marokkanske mænd involveret i en dialog.

- I vores samarbejde med KVINFO arbejder vi lige nu på en oplysningskampagne, der er målrettet mændene i vores land. Vi arbejder også med kvinderne i form af bl.a. kapacitetstræning, men vi kan ikke arbejde for kvinders rettigheder uden også at inddrage mændene. Simpelthen fordi det er mændene, der overtræder kvinders rettigheder, og vi er nødt til at prøve at forstå, hvorfor de gør det, siger Jamal Chadi, der ville ønske, at ligestillingsspørgsmålet kom på skoleskemaet i de marokkanske skoler.

Hele det egyptiske samfund skal med

Center for Egyptian Women's Legal Assistance.

CEWLA er en egyptisk NGO grundlagt i 1995 med det formål at forsvare kvinders menneskerettigheder i det egyptiske samfund. CEWLA yder juridisk rådgivning til kvinder og organiserer oplysningsarbejde om kvinders rettigheder. Samtidig arbejder CEWLA for ligestilling på et politisk plan med hovedvægt på juridisk ligeret og anti-diskrimination.

Sherif Gamal er leder af CEWLAs program for at fremme kvinders politiske deltagelse.

Sherif Gamal beskriver sig selv som en af de mænd, der ikke altid har forstået, hvorfor kvinders rettigheder skulle på dagsordenen. I dag er han leder af programmet for kvinders politiske deltagelse i NGO-en Center For Egyptian Women’s Legal Assistance (CEWLA) i Kairo i Egypten. Og han har været igennem en radikal holdningsændring.

- Tidligere virkede det mærkeligt for mig, at der var mænd, der arbejdede for kvinders rettigheder. Jeg tænkte, at det ikke vedkom dem. Men da jeg begyndte at arbejde for CEWLA og derigennem oplevede de problemer, som kvinder i Egypten står overfor, og hvor meget de lider under dem, skete der et paradigmeskifte. Det ændrede hele min måde at tænke på, og fik mig til at se, at kvinders rettigheder er et socialt problem, der berører hele samfundet. Og hele samfundet skal arbejde for at løse de problemer, simpelthen fordi det vil komme hele samfundet til gode at få dem løst, fortæller Sherif Gamal.

Så længe kvinders rettigheder i Egypten hviler på så spinkelt et grundlag, eller på mange områder er ikke-eksisterende, har kvinderne brug for, at der også er mænd på deres side, mener Sherif Gamal.

- Kvinder kan kun være den ene halvdel af løsningen. Mændene er den anden. I Egypten ser du mænd, der chikanerer kvinder på gaden, mænd der overskrider kvinders rettigheder. Så det er vigtigt for mig at være den ANDEN type mand, ham der går ind for kvinders rettigheder. Ham, der hjælper og støtter kvinder til at gøre krav på deres rettigheder, fortæller Sherif Gamal om sit eget engagement.

Lige som sine to kønsfæller i Jordan og Marokko vil han gerne have endnu flere mænd ind i kampen for kvinders rettigheder.

- Vi oplyser ofte kvinder om deres rettigheder, men i sidste ende er de her kvinder omgivet af mænd i deres liv; fædre, sønner og ægtemænd, som ikke støtter dem i at opnå de rettigheder. Derfor er det vigtigt at trænge igennem til mændene, så de forstår, at kvinderne også har rettigheder. Vi forsøger at komme i dialog med mændene. Spørger dem, hvorfor de er imod kvinders rettigheder og prøver at forklare, at det at være for kvinders rettigheder ikke er at være imod mænds ditto. Det forringer ikke mænds rettigheder, at kvinder får rettigheder.

Han ser et stort ansvar ligge hos medierne og deres fremstilling af kvinder. Især egyptiske soap operas, der er meget populære, understøtter ifølge Sherif Gamal en negativ fortælling om, at kvinders rettigheder forringer mænds rettigheder.

Det Arabiske Initiativ

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.

 

De sidste fire års politiske tumult og konstante stramninger overfor NGO-ers arbejde i Egypten har ikke gjort CEWLAs arbejde lettere. Alligevel sætter Sherif Gamal sin lid til fremtiden og ikke mindst de yngre og mere ligestillingsorienterede generationer, som han tror på kommer til at overkomme det backlash, landet oplever i disse år.

- Vi er meget anderledes end Europa og Danmark, hvor mange kvinderettigheder er konsoliderede. Vi kæmper stadig, og det er vigtigt at mændene tager del i den kamp, slutter han.