Carol er en intens fortælling om et møde mellem to vidt forskellige kvinder, der udvikler et romantisk kærlighedsforhold i 1950'ernes New York. Det er en film om at finde kærligheden og sig selv i mellemtiden. Om at lære at sige nej, for at kunne at sige ja, når det gælder. Det er en film om livets salt, og prisen for at insistere på at ville smage på det igen og igen og igen.

Om 'Carol'

’Carol’ blev ikke nomineret til en Oscar for ”Årets Bedste Film”, måske fordi filmindustrien stadig ikke belønner en historie, hvor to kvinder kan finde lykken sammen uden mænd. Læs mere i dette indlæg på afterellen.com

Filminstruktør Todd Haynes fortæller, at han nægtede at fokusere på en traditionel maskulin filmoplevelse i arbejdet med ’Carol’. For eksempel undlod han en scene, hvor Therese giver Richard et ’hand job’, i en beslutning om at udelukke al mandlig tilfredstillelse fra filmen. Læs mere om den manglende Oscar-nominering for bedste film her.

’Carol’ har dansk premiere d. 10. marts 2016   

Find biografer og spilletider på kino.dk

 

En ung mand kommer ind på en bar. Køber en drink. Udveksler et par ord med bartenderen. Ser sig omkring. Så langt så godt. Vi har set scenen i tusindvis af variationer. Den udgør den perfekte start på en film, hvor vi følger den mandlige hovedperson bevæge sig. Vi skal lære ham at kende. Vi skal følge hans vej gennem verden, se ham kæmpe i enten konkret eller symbolsk betydning, og opleve ham overkomme livets udfordringer inden.... hov, vent!

Vi befinder os på ingen måde i en ordinær film. Vores mand, som følger os ind i filmens plot, er nemlig komplet ligegyldig for handlingen. Hans funktion er blot den, at han følger seeren hen til det bord, hvor de to kvinder - Therese og Carol - sidder. Det er det bord, filmen  handler om. Hvad der sker rundt om det bord. Mellem de to kvinder. I de to kvinder. Og derfor er filmens åbningsscene særlig. Den leger ikke alene med seerens forventninger til hvem, der sædvanligvis er omdrejningspunkt i de fleste film. Den bryder med det.

I selskab med en dame

Den unge mand går uhindret, og med den særlige berettigelse som kun mennesker, der allerede forestiller sig selv i hovedrollen, kan gøre det - hen til de to kvinder, der sidder helt opslugt af hinanden ved bordet. Han afbryder dem med den største selvfølgelighed.

Scenen er en på én gang grum og fantastisk, og skildrer kompromisløst den usynlighed, som romantisk kærlighed mellem to kvinder er omgærdet med i en verden, hvor alle kvinder i udgangspunktet bliver læst som heteroseksuelle. Det er svært at forestille sig, at den unge mands opførsel og attitude ville have været den samme, havde han nærmet sig et bord, hvor Therese havde siddet med en mand.

En kvinde i selskab med en mand afkræver respekt. Afstand. En kvinde i selskab med en mand læses umiddelbart som et par. Et par som tjeneren regner med vil betale samlet og ikke hver for sig. Et par, der kan have en intim relation af romantisk og seksuel karakter. Filmen foregår ganske vist i 1950'erne, men det er stadigt almindeligt i dag at læse kvinders forhold til andre kvinder, som venskabeligt, ufarligt og ikke seksuelt.

Da manden henvender sig til Therese, får vi fornemmelsen af, at han er trampet lige ind i en samtale mellem de to kvinder, der er præget af en særlig intensitet. Et eksklusivt rum. De er midt i noget.
Han er en hund i et spil kegler, han er summen af alle de ordsprog, der beskriver én som forstyrrer og slet ikke passer ind i sammenhængen.

Ved bordet møder vi filmens egentlige hovedpersoner, Therese Belivet og Carol Aird, fordybet i samtale. De forstyrres, de bryder op og filmen spoler tilbage i tiden.

Alting begynder i stormagasinets dukkeafdeling

Unge Therese Belivet arbejder i stormagasinet Frankenberg's. Her har hun taget et midlertidigt job i legetøjsafdelingen, hvor hun sælger dukker. En dag kommer en smuk, blond kvinde ind i stormagasinet på jagt efter en julegave til sin datter. Hun er eksklusivt klædt og slår nonchalant sine lange grå læderhandsker mod sin håndflade.

Hendes udstråling er stærk og Therese er betaget. Kvinden leder efter en særlig dukke, men den er udsolgt. Hun spørger i stedet Therese, hvad hun ønskede sig til jul, da hun var barn.
De taler sammen og kvinden, Carol, ender med at købe en elektrisk togbane, der skal leveres inden jul. Hun forlader Frankenbergs, men glemmer sine handsker, som Therese finder efterladt på disken. Det bliver begyndelsen på en vild og romantisk relation mellem de to kvinder.

Den seksuelt utilgængelige kvinde som 'marriage material'

Centralt i filmen er den særlige seksuelle energi mellem de to kvinder. På sidelinjen står Carols afmægtige ægtemand Harge, der truer med at fratage hende retten til at se sin datter.
Det gør han med hjemmel i ”umoralsk adfærd”, som lesbiske forhold lovmæssigt falder ind under i 1950'ernes New York.

Therese, på den anden side, er kæreste med Richard, som hun seksuelt er påfaldende uinteresseret i. Hun føjer modstræbende Richard med søndagsbesøg hos hans familie – hans mor vil jo så gerne have flere kvinder i familien! I Richards fremtidsplaner er der både ægteskab og en fælles tur til Europa. Therese er  - ironisk nok - den (hetero)seksuelt tilbageholdende kvinde, som Richard opfatter som en der 'spiller kostbar' og derfor betragter som 'marriage material' (da.’ægteskabs-potentiale’, red.).

Prisen for livets salt

Filmen er baseret på den prisbelønnede forfatter Patricia Highsmiths roman fra 1952 med titlen ’The Price of Salt’. En roman, som manuskriptforfatteren, Phyllis Nagy, vellykket, og med stor loyalitet overfor bogen, har omdannet til en film. Titlens dobbeltydighed etablerer kærlighedsforholdet mellem Carol og Therese som en eksistentiel, tvingende og lystfuld nødvendighed, selve livets salt, men den indikerer samtidig, at samfundet afkræver dem en pris for denne kærlighed.

Bogen blev forsigtigt udgivet under pseudonymet Claire Morgan. Highsmiths forlag mente nemlig ikke, at det var passende at udgive en sådan bog, som kunne smadre en lovende forfatterindes karriere! I stedet udgav Highsmith den på et andet forlag, og først langt senere i sin karriere vedkendte hun sig forfatterskabet til den banebrydende roman. En roman, der ved sin udgivelse vakte stor opmærksomhed på grund af det lesbiske grundtema og bogens usædvanlige lykkelige slutning.

Ingen Oscar-statuetter uden mænd

Carol blev Oscarnomineret i seks kategorier, men mange har med god grund undret sig over den manglende nominering i kategorien ”Bedste Film”. Folkene bag Carol måtte gå tomhændede hjem fra uddelingen, og måske er det ikke så underligt endda.

Omdrejningspunktet for filmen er ganske vist to smukke, slanke, hvide kvinder, men derudover lefles der ikke for det mandlige publikum. Ikke engang mændene i filmen spiller roller udover det perifere, selvom man fornemmer Harge og Richards stærke ønske om at kalde Carol og Therese tilbage på deres 'rette' plads som kone og kæreste. Man fornemmer den vilje, der ikke (længere) efterkommes, men filmen handler helt grundlæggende om Carol og Thereses kærlighed.
Og det er måske én af de mest provokerende ting ved filmen. Den handler ikke om mænd.

’Carol’ handler om en intens og lækker seksuel energi mellem to kvinder, og hvad det kræver at realisere og insistere på en sådan relation, der historisk set har været affejet som kriminel, usynlig eller sygeliggjort. Den handler om prisen for en sådan kærlighed. Men først og fremmest om fornøjelsen ved den. Og at resten egentlig kan være noget så ligegyldigt.