www.bupl.dk
Mens Danmark strejker for mande-løn for kvindearbejde, anbefaler en norsk ligelønskommission tre milliarder til lønløft af kvindefagene. Norges ligestillingsminister vil samtidig ændre på forestillingen om, at kvinders arbejdskraft er billigere end mænds.I Danmark derimod står politikerne ikke i kø for at diskutere en kommende ligelønskommission. FORUM har set nærmere på de norske erfaringer.

Læs mere

 

Den norske ligelønskommisions anbefalinger:

 

  1. Ligestillingsloven og Ligestillings- og diskrimineringsombudet styrkes. 
  2. Lønløft på 3 milliarder kroner til kvindedominerede fag i den offentlige sektor. 
  3. Arbejdslivets parter i den private sektor, anbefales at sætte penge af til kombinerede lavtløns- og kvindepotter. 
  4. Den nuværende forældreorlov deles lige mellem far og mor. 
  5. Forældre som går på forældreorlov skal sikres ret til løntillæg. 
  6. Økonomisk støtte til virksomheder, som øger kvindeandelen blandt ledere. 

 

 

Ligelønskommissionens rapport fra februar 2008 kan downloades fra Barne- og Likestillings-departementet: Kjønn og lønn. Fakta, analyser og virkemidler for likelønn

 

 

Ordet "Ligelønskommission" er pludselig blevet en del af det danske vokabolarium. Aviser, radio og tv-stationer har de sidste par uger beskæftiget sig indgående med begrebet, og strejkende sygeplejersker har udtrykt, at de vil gå i arbejde igen, hvis de får mere i løn, samtidig med at regeringen nedsætter en ligelønskommission. 

I Norge har regeringen allerede nedsat en "Likelønnskommisjon". I februar i år udkom kommissionens længe ventede rapport, som blandt andet anbefaler, at staten giver et lønløft på tre milliarder norske kroner til udvalgte kvindefag i den offentlige sektor.

 

Forskels behandling når det er nødvendigt 

For knap tre år siden offentliggør den nye norske regering, med statsminister Jens Stoltenberg i spidsen, et dokument, der slår fast, at regeringen vil bekæmpe al diskrimination. Alle skal have de samme muligheder, uafhængigt af køn, står der i dokumentet, som skal danne platform for flertalsregeringens samarbejde frem til 2009. 

Soria Moria-dokumentet får navn efter det konferencehotel, hvor den nye regering holder sin første pressekonference den 13. oktober 2005. Her står statsminister Jens Stoltenberg flankeret af to af Norges mest markante politikere, kommunalminister og leder af Senterpartiet, Åslag Haga og finansminister og leder af socialistpartiet SV, Kristin Halvorsen. 

Sammen udgør dette trekløver den nye stærke rød-grønne flertalsregering i norsk politik. Det er samtidig især dem, der står bag Soria Moria-dokumentet, hvori der bl.a. står: 

"Vi vil forskelsbehandle køn, når det er nødvendigt, for at skabe fuld ligestilling". 

 

Ligelønskommissionen 

Norges nye regering vil altså som et af sine mål fjerne al diskrimination pga. køn. Den nedsætter derfor i 2005 en ligelønskommission med det formål at analysere og vurdere de faktiske forhold omkring uligeløn i det norske samfund. 

- Der var store forventninger til Ligelønskommissionens arbejde og til dens initiativer i forhold til ligeløn, fortæller børne- og ligestillingsminister, socialdemokraten Anniken Huitfeldt, til FORUM: 

- Et af kommissionens mandater var, at den skulle bidrage til den offentlige debat og skabe fælles mødepladser for diskussion og kommunikation. Disse mål er nået, siger hun og tilføjer, at det er en værdi i sig selv, at der bliver skabt opmærksomhed omkring ligelønsproblematikken. 

Og opmærksomhed har der været masser af, siden kommissionen fremlagde sine seks forslag til, hvordan man kan opnå ligeløn. Forslagene er netop nu ude i politisk høring, og det ventes, at regeringen tager endelig stilling til kommissionens anbefalinger til efteråret.

 

Traditionelle forhandlinger duer ikke 

I det forslag, som har skabt størst opmærksomhed i Norge, anbefaler kommissionen, at staten finder tre milliarder kroner på Finansloven og øremærker pengene til de lavtlønnede kvinder i den offentlige sektor. De offentligt ansattes fagforeninger har taget godt imod forslaget. For som lederen i Norsk Sykeplejerforbund, Lisbeth Normann har sagt, løses lønforskellen mellem mænd og kvinder ikke gennem traditionelle lønforhandlinger. Der skal tværtimod ekstraordinære lønløft-planer for de lavtlønnede i kommuner, stat og amter. 

Og netop de traditionelle lønforhandlingsmodeller mener man er en af årsagerne til, at norske kvinder stadig halter lønmæssigt bagefter mændene. Lønkommissionen pointerer, at selvom de norske forhandlingsmodeller ikke kan beskyldes for at diskriminere de kvindelige medlemmer, så er modellerne og systemerne ikke i stand til at ændre relative lønforskelle. 

Forhandlingsmodellen vedligeholder og viderefører altså de lønforskelle, som ligger der fra starten. Hvis en enkeltgruppe forsøger at forbedre sine lønforhold, så fører det lynhurtigt til tilsvarende lønkrav fra andre grupper. En faggruppe, der opfatter sig selv som underbetalt, vil have vanskeligt ved at ændre sit lønniveau. 

Derfor forudsætter ligelønskommissionen, at der etableres en aftale mellem parterne om, at tilførelsen af øremærkede midler til lavtlønnede kvinder ikke automatisk udløser kompensationskrav fra andre faggrupper. 

Der har i Norge, ligesom i Danmark, altid været bred enighed om, at den offentlige sektor ikke bør være lønførende. Men nu anbefaler kommissionen, at lønvæksten i den offentlige sektor i Norge godt kan være højere end i den private sektor. 

Endelig fremhæver kommissionen det faktum, at "kvindearbejde", altså typisk pleje- og omsorgsarbejde, tidligere var opgaver, som kvinderne udførte ulønnet. Og når lønnen for dette arbejde i dag er så ringe, skyldes det muligvis, at det samme arbejde fortsat gøres gratis af kvinder derhjemme. Den erfaring, viden og ekspertise, som sygeplejersker, lærere, pædagoger og rengøringsfolk har, anses ikke for at være lige så værdifuld som politibetjentens, ingeniørens eller skraldemandens arbejde.

 

Særlige kvindepuljer på det private arbejdsmarked 

Den norske ligelønskommission foreslår også, at kvinder og andre lavtlønnede i det private erhvervsliv skal have et særligt lønløft. Det skal ske ved, at arbejdslivets parter i den private sektor øremærker penge til særlige lavtløns- og kvindepuljer. Dette forslag har i modsætning til indsatsen på det offentlige område ikke givet de reaktioner, som ligelønskommissionen havde forventet. 

Her har arbejdsgiverorganisationer udtalt, at det offentlige skal blande sig uden om det private område. Men ellers har der været stilhed omkring forslaget. Sekretariatslederen i ligelønskommissionen, Jorun Hjertø, forklarer til FORUM, at de få reaktioner kan skyldes, at forslaget kun har karakter af en anbefaling til parterne. 

Det samme siger børne- og ligestillingsministeren, Anniken Huitfeldt: 
- Forslaget var udformet som en anbefaling, og derfor ligger ansvaret eller initiativet for at gå videre med dette hos fag- og arbejdsgiverorganisationerne. 

Hvordan hun selv forholder sig til forslaget, vil hun ikke uddybe.

 

Forældre skal deles om orlov 

Lønforskellen opstår frem for alt, når folk får børn, mener kommissionen. Den har analyseret sig frem til, at i det øjeblik unge kvinder vælger at tage hele den tilladte forældreorlov på 44 uger, cementeres løngabet mellem kvinden og manden. Mødrene bliver hængende økonomisk efter fædrene og de har vanskeligt ved at indhente mændene, når barselsorloven er slut. 

Derfor foreslår kommissionen, at man indfører en tre-deling af forældreorloven efter islandsk model. Det vil betyde, at både fædre og mødre er garanteret godt 15 ugers barsel med fuld løn. Den sidste tredjedel kan forældrene derefter fordele frit mellem sig. På den måde stilles manden og kvinden lige på arbejdsmarkedet, selv om de får børn. 

Forslaget har skabt både begejstring og vrede. Unge norske mødre siger, at de ikke vil afgive noget af deres hårdt tilkæmpede forældreorlov til fædrene. Mænd og ældre kvinder har derimod klappet begejstret i hænderne over forslaget. Men såvel statsministeren som børne- og ligestillingsministeren har været imod forslaget. Begge mener, at en tre-deling af orloven vil ramme de små børn, blandt andet fordi ammetiden dermed forkortes. 

Seniorrådgiver i det norske ligestillings- og diskrimineringsombud, Ylva Lohne, mener derimod ikke, at man kan se bort fra fordelingen af arbejdet med hjem og børn, når det handler om at opnå ligeløn. Derfor påpeger hun, at en ligelønspulje på 3 milliarder kroner ikke er nok:

- Selv om forslaget om ligelønspuljen skulle blive vedtaget, vil det over tid ikke være nok til at fjerne lønforskellene. Det vil naturligvis hjælpe og være effektivt til at fjerne nogle af de direkte lønforskelle mellem kvinde- og mandefag. Men samtidig er det afgørende at ændre de strukturer, som er med til at opretholde lønforskelle mellem kvinder og mænd, det er særlig udpræget ved forskel i arbejdstid samt et kønsopdelt arbejdsmarked, siger Ylva Lohne til FORUM. 

- Kvinder har ofte deltidsarbejde, enten ufrivilligt eller frivilligt, og de har et stort fravær, når børnene er små og tager hovedparten af omsorgs- og husarbejdet, mens småbørnsfædre er dem, der arbejder mest. Det er centrale faktorer i forhold til uligelønnen, som kvindepuljen ikke kan gøre noget ved, fastslår ligestillings- og diskrimineringsombuddet.

 

Ligeløn - et offentligt ansvar 

I Danmark har man hidtil valgt at lade arbejdsmarkedets parter selv blive enige om lønudviklingen hos såvel private som offentligt ansatte. 

- Men i årene efter regeringsskiftet i 1982, hvor bla. iinflation truede med at sende Danmark ud over afgrundens rand, forsøgte regeringen at påvirke lønforhandlingerne, forklarer lektor Mette Verner fra Handelshøjskolen ved Århus Universitet. 

- Dengang opfordrede regeringen arbejdsmarkedets parter til at udvise løntilbageholdenhed. Hvad de gjorde i den private sektor, det kunne regeringen ikke direkte blande sig i. Men i den offentlige sektor er det jo i sidste ende regeringen, der er arbejdsgiveren, og derfor har man kunnet kontrollere væksten i lønnen i den offentlige sektor. Og siden 1982 er forskellen på lønnen i den private og den offentlige sektor så vokset og vokset, fortæller Mette Verner. 

Og eftersom det typisk er kvinder, der er ansat i den offentlige sektor og mænd som får arbejde i den private, så betyder denne forskel i lønudviklingen, at kvinderne bliver de økonomiske tabere. 

- Statistikkerne viser, at de typiske kvindefag befinder sig på bunden af lønskalaen, siger lektor Mette Verner. 

Uligelønnen mellem mænd og kvinder er stort set ens i Danmark og Norge. I den norske debat opererer man med, at en norsk kvinde tjener 85 procent af, hvad en mand får for arbejde af samme værdi. Men forskellen på de to lande er, at norske politikere har besluttet, at det er et offentligt ansvar, at kvinder lønnes dårligere end mænd. 

Børne- og ligestillingsminister Anniken Huitfeldt forklarer: 
- Ligeløn er et offentligt anliggende. Vi må arbejde for, at kvinders arbejde og uddannelse bliver lige så værdsat som mænds. Jeg mener, at lønforskellene i dag hænger meget sammen med, at kvinders arbejde fortsat værdisættes lavere på arbejdsmarkedet, siger Anniken Huitfeldt og fortsætter: 

- Vi må ændre forestillingen om, at kvinders arbejdskraft er billigere end mænds arbejdskraft. Den moderne økonomi er baseret på, at både kvinder og mænd bidrager til værdiskabelsen, og langt de fleste familier har i dag to forsørgere. Kravet om ligeløn er centralt i sådan en samfundsmodel. 

Præcis hvordan børne- og ligestillingsministeren selv stiller sig til de konkrete forslag, vil hun ikke svare på, så længe der foregår en høring.

 

En dansk kommission? 

Danske politikere står ikke i kø, når man beder dem kommentere den norske ligelønskommission. Tidligere har såvel Dansk Folkeparti som Socialdemokraterne ellers talt for, at Danmark skal have en ligelønskommission efter norsk model. Men nu vil Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti ikke udtale sig, så længe der er en arbejdskonflikt i Danmark, hvor en ligelønskommission kan blive et centralt element.

Socialdemokraternes ligestillingsordfører Anne-Marie Meldgaard siger til FORUM, at hun fortsat mener, at en ligelønskommission er en god ide, men også hun foretrækker at tage diskussionen på et senere tidspunkt. 

Og Venstres ligestillingsordfører, Ellen Trane Nørby siger: 
- Vi blander os ikke politisk i verserende konfliktspørgsmål - men vi følger debatten og sagen i Norge.

Anderledes lyder det fra SF. Partiet har fremsat et lovforslag om en dansk ligelønskommission efter norsk forbillede, og SF'eren Ole Sohn siger til FORUM: 
- Det er åbenlyst, at der er uligheder i mænd og kvinders løn i Danmark. Vi har brug for en kommission, som kan analysere forholdene og komme med forslag til, hvor der skal sættes ind for at løse ulighederne, siger Ole Sohn. I partiets forslag er der indbygget en deadline og en sum penge: Kommissionen skal arbejde frem til sommeren 2009, og derefter skal der hvert år afsættes to milliarder kroner til ekstraordinære ligelønsforbedringer i den offentlige sektor. - Derved undgår vi også, at kommissionen bare bliver en syltekrukke, siger SF'eren.