5 kvindelige europaparlamentarikere ud af 13 blev det til ved det danske europaparlamentsvalg den 25. maj. Det er én færre end ved valget i 2009, og det betyder, at kvinderepræsentationen faldt med knap 8 procentpoint fra 46,2 % til 38,5 % for Danmarks vedkommende. Helt i modsætning til vores nordiske naboer, der ligger over 50 %.

Med 38,5 % er kvinderepræsentationen tilbage i det leje, hvor den har ligget siden det første valg i 1979, nemlig mellem 33-38 %. Og dermed ligger kvinderepræsentationen i EU-parlamentet for Danmarks vedkommende igen på linje med kvinderepræsentationen i Folketinget.

Anderledes ser det ud hos vores nordiske naboer, hvor der blev valgt flere kvindelige europaparlamentarikere end mandlige. I Sverige blev kvinderepræsentationen 55 %, i Finland 54 %. Sådan var det også ved valget i 2009, hvor Sverige havde en kvinderepræsentation på 56 %, Finland 62 %.

 

Det danske valgresultat

Hovedforklaringerne på faldet i kvinderepræsentationen er, at partierne stillede færre kvinder på listerne end ved sidste valg, kvindernes placering på listerne og valgresultatet.

De 5 valgte kvinder er:

Margrethe Auken, Socialistisk Folkeparti

Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

Rikke Karlsson, Dansk Folkeparti

Christel Schaldemose, Socialdemokraterne

Ulla Tørnæs, Venstre

 

Færre kvindelige kandidater

Partierne opstillede i alt 100 kandidater til valget, hvoraf lidt over en tredjedel, 36 %, var kvinder. Det var lidt færre end i 2009, hvor der var opstillet 38,7 % kvinder på stemmesedlen. Opstillingsprocenten i 2009 var den højeste siden det første valg i 1979.

De partier, som stillede med flest kvindelige kandidater var Det radikale Venstre, hvor over halvdelen af kandidaterne var kvinder og Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, som havde lige mange kvindelige og mandlige kandidater på listerne. Socialistisk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU og Venstre opstillede alle færre kvinder end gennemsnittet på 36 %.

Opstillede kandidater på listerne:

Det radikale venstre 57 %

Det konservative Folkeparti 50 %

Dansk Folkeparti 50 %

Liberal Alliance 44 %

Socialdemokratiet 38 %

Socialistisk Folkeparti 35 %

Folkebevægelsen mod EU 25 %

Venstre 19 %

Det er et lidt andet billede end ved valget i 2009. Dengang var det Socialistisk Folkeparti, der stillede med flest kvindelige kandidater (54 %) efterfulgt af Dansk Folkeparti (50 %) og Folkebevægelsen mod EU (40 %). I bunden lå Liberal Alliance med ingen kvindelige kandidater efterfulgt af Venstre (28 %) og Det konservative Folkeparti (36 %). Det radikale Venstre, som ved dette valg slog rekorden i flest opstillede kandidater (57 %), opstillede i 2009 38 %.

 

Kvindernes placering på listerne:

4 af de 8 opstillede partier og lister havde en kvindelig spidskandidat. Det var Socialistisk Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU, Venstre og Liberal Alliance. De 3 første med stor sikkerhed for at blive valgt, mens Liberal Alliance i meningsmålingerne inden valget ikke blev spået nogen chance for at blive repræsenteret i parlamentet.

For de andre partiers vedkommende havde Det konservative Folkeparti første kvindelige kandidat som nr. 2 på listen, Socialdemokraterne, Det radikale Venstre og Dansk Folkeparti første kvindelige kandidat som nr. 3 på listen. Alle partier og lister på nær Venstre stillede med prioriterede kandidatlister, dvs. at partiernes medlemmer havde besluttet rangordenen. Kun Venstre havde valgt at stille med en sideordnet liste i alfabetisk rækkefølge. Og her kom den næste kvinde efter spidskandidaten Ulla Tørnæs helt nede på en 14. plads.

De 3 største partier Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, der som de eneste kunne gøre sig håb om at få mere end 1 mandat, havde kun 1 kvinde i top 4 på listerne, hvilket betød, at de 3 partier kun fik valgt en kvinde hver.