Det begyndte som en gruppe kvinder, der satte spørgsmålstegn ved dogmet om mænds overherredømme i Islam, og har nu i den malaysiske organisation ”Sisters in Islam” udviklet sig til et vidensprojekt, der søger efter den egalitære ånd i Koranen. Zainah Anwar er en af de otte kvinder, som grundlagde ”Sisters in Islam” i 1988 og i dag leder hun en enestående organisation med global rækkevidde, som hedder Musawah, ”lighed” på arabisk.

Zainah Anwar besøger KVINFO på det hun synes er meget kold novemberdag. Hun kommer direkte fra Musawahs nye hovedsæde i Marokkos hovedstad Rabat.

”Jeg voksede op i en patriarkalsk familie i Malaysia, men religionen blev aldrig brugt til at retfærdiggøre mænds overhøjhed. Jeg accepterede den aldrig og stillede altid spørgsmål ved den. Min mor sagde, at det var kulturen. Så jeg forstod det altid som kultur og ikke religion. Jeg fatter den dag i dag ikke misbruget (af religionen, red.), og jeg er oprørt over det. Jeg tror på, at Gud og Islam er retfærdig, og at Islam handler om at være et godt, respektfuldt og omsorgsfuldt menneske. Al den politik eksisterede ikke i min religiøse opdragelse.”

”Musawah – global movement for equality and justice in the Muslim Family” er det fulde navn for organisationen, som kører “et vidensprojekt” med det mål at genetablere Koranens budskab om lighed, og dermed sætte kvinder i stand til at konfrontere diskriminerende love og restriktioner i muslimske samfund.

For Zainah Anwar er det også et personligt kald. Hun er opvokset i en religiøs familie og gik i koranskole som barn. Først som voksen kvinde blev hun konfronteret med de diskriminerende påstande om, at mænd har ret til at slå deres koner, til at være deres vogtere og til at have fire koner. I 1988 spurgte hun og syv andre kvinder i Malaysia sig selv: Hvor kommer alt det her fra? Er det virkelig fra religionen? Derfor begyndte de at læse Koranen, eller for de flestes vedkommende at genlæse den, nu med en ny motivation om at forstå.

Sisters in Islam

Gruppen på de otte kvinder kaldte sig selv ”Sisters in Islam”. Tre af dem var journalister som Zainah selv, og det var formentlig grunden til, at de fra et meget tidligt tidspunkt besluttede sig for en strategi om at formidle resultaterne af deres studier til medierne. To gange er der blevet udstedt en fatwa mod ”Sisters in Islam”, der dømmer dem som ”religiøse afvigere”.

Om muslimsk feminisme

Muslimsk feminisme er betegnelsen for en bølge inden for kvindebevægelsen i muslimske lande, der med udgangspunkt i koranen og muslimsk tradition argumenterer for kvinders rettigheder.

KVINFO samarbejder ikke direkte med Musawah, men har tidligere støttet en konference og en bogudgivelse om muslimsk feminisme, og samarbejde med muslimske feminister indgår i flere af KVINFOs projekter. 

 

Om oversættelsen

Artiklen er oversat fra engelsk af Niels Bak Henriksen. Korancitatet stammer fra den engelske oversættelse i Musawahs udgivelse ”Men in Charge?”. Den danske version er oversat herfra.

Hver gang har svaret fra Sisters in Islam været at holde en pressekonference og skabe så meget publicity og debat som muligt. I Malaysia er der både et islamisk domstolssystem og parallelt hermed en forfatningsdomstol. Den sidste har i begge tilfælde støttet Sisters in Islam’s ytringsfrihed. Men hvorfor overhovedet bruge religiøse argumenter til at starte med?

”Islam er ikke forsvundet. Den fortsætter med at præge vores liv. Derfor er det er vigtigt at blande sig og spørge: Hvad er Islam? Hvis Islam? I Sisters in Islam fandt vi, at vi med fundamentalismen og den måde Islam bliver brugt til at legitimere uretfærdige love, i realiteten ikke havde noget valg. Vi var nødt til at bruge religionen til at konfrontere diskrimination mod kvinder. At genlæse Koranen som voksen var fantastisk. Vi spurgte os selv om, hvorfor alle de vers i Koranen, som taler om lighed, ikke er kilderne til de love, der regulerer forholdet mellem mænd og kvinder. Hvordan blev det her besidder-ægteskab til Islamisk lov?

For troende muslimer er Koranen den højeste autoritet i enhver diskussion om hvad, der er Islamisk eller hallal, altså tilladt, og i overensstemmelse med Islamiske værdier. Som en central del af Musawah’s vidensprojekt udgav foreningen tidligere i år bogen ”Men in Charge?”. Bogen er en redigeret samling af bidrag fra både muslimske og ikke-muslimske forskere, hvor de dekonstruerer og diskuterer to centrale begreber i muslimske familielovgivninger – quiwamah og wilaya.

Bogen er resultatet af en række seminarer, hvor grundlæggende terminologi og forståelser af muslimske famlielove har været debatteret af både forskere og aktivister. På trods af, at familielovene er meget forskellige i den muslimske verden, så refererer begrebet quiwamah generelt til mænds autoritet over deres koner, mens wilaya i stedet refererer til mænds forpligtelser til at optræde som beskyttere for kvinderne i familien, inklusive deres koner. I Koranen finder man i virkeligheden kun det ene af begreberne, wilaya. Og ingen af dem refererer faktisk direkte til regulering af forholdet mellem mænd og kvinder. Alligevel er de to begreber blevet etableret med specifikke betydninger, der har banet vejen for mænds overherredømme i de muslimske samfund.

Bryder vidensmonopolet

Siden sin stiftelse i 2005 har Musawah haft til huse hos Sisters in Islam, men som en del af strategien om at blive en sand global bevægelse, blev Musawah for nyligt flyttet til et andet kontinent, nemlig til Marokko. Organisationen har som målsætning helt bogstaveligt at være global på den måde, at dens budskab og aktiviteter når ud til muslimske kvinder på alle verdens kontinenter:

”Selv i Marokko så arbejder vi ikke på det nationale plan, og vi udsender ikke erklæringer om noget. Vi ser os selv som en bevægelse som stiller viden til rådighed for lokale grupper. De citerer ikke os. De citerer forskerne og deres viden og har modet til at stå frem i det offentlige rum. Det er vigtigt at bryde vidensmonopolet. Det er ikke kun religiøse autoriteter, som har viden om Islam.”

Især et bestemt vers i Koranen, vers 4.34, er generelt accepteret som det vers, der bekræfter mænds autoritet i Islam. Verset lyder: ” Mænd er kvinders beskyttere og forsørgere, for Allah har givet den ene mere (styrke) end den anden…” – og fortsætter med at fastslå, at kvinder, der handler ret, er lydige og hvis ikke, må de slås med måde. Musawah accepterer ikke at dette vers overtrumfer adskillige andre vers i Koranen, som i stedet refererer til forholdet mellem mænd og kvinder som ligestillet.

”Vi lægger vægten på mange af de andre vers og principper i Koranen, som taler om kvinder og mænd som venner og om medfølelse. Det er værdier, som eksisterer, og som kan fremme ligestillingen for kvinder. Så hvorfor ikke bruge disse principper som rammer for ægteskabskontrakten? Hvorfor skal det ene vers være den eneste kilde?”

At konfrontere de generelle fortolkninger af religionen er i sig selv en enorm opgave. Kan det muligvis vise sig at være et endnu mere vanskeligt skridt at få en ny fortolkning til faktisk at have en betydning for det liv moderne kvinder lever? Zainah Anwar:

”Det næste og vanskelige skridt er at rekonstruere og forstå familielivets nye virkelighed i en juridisk kontekst. Her må den retspraksis konfronteres, som de muslimske samfund fortsat er baseret på, og som retfærdiggør mænds autoritet. Teori alene er aldrig nok. På det teoretiske plan kan man finde mange progressive fortolkninger, som kan danne grundlag for forandringer og reformer. Dem er magthaverne selvfølgelig ikke interesserede i.

Derfor er det vigtigt at beskæftige sig med teorien. Det er ikke nok at appellere til retfærdighed. I de fleste lande er der forfatninger, som fastslår at borgerne er lige. Det har helt klart vist sig ikke at være nok, og menneskerettighederne alene er heller ikke nok. Vi må tage flere veje og tilgange til at konfrontere diskrimination og uretfærdighed. Både viden og overbevisning er vigtige elementer for, at reformer kan finde sted.

I slutningen af 2015 var Musawah i Marokko vært for kurset ”Islam, ligestilling og retfærdighed” med 25 deltagere fra Mellemøsten. På linje med tidligere kurser, som Musawah har afviklet, beskæftiger kurset sig med manglen på viden om Islam og kvinders rettigheder. De fleste muslimske kvinder, som ikke er trænet i Islam, har tendens til at have det videnshul. Musawahs strategi til vidensopbygning er at sætte muslimske kvinder i stand til at præsentere et andet billede af kvinders rettigheder i Islam og på det grundlag være i stand til at være fortalere for retfærdighed for kvinder i deres egne samfund.

”Kurset er for deltagere, som ofte har vendt ryggen til Islam. Men når Islam stadig er en del af din identitet, er det utilfredsstillende. I vores træning bruger vi de fremmeste aktuelle forskere så som Ziba Mir-Hosseini og Wadud Amin, som er i stand til at vise, hvordan kønsdiskriminerende love er blevet konstrueret. Mange kvindeaktivister kender menneskerettighederne og de feministiske perspektiver, men de kender ikke Islam, så det er en livsforandrende træning for dem.”

Behovet for en genfortolkning af centrale begreber, som er relevante for familielovene i muslimske lande, er i sig selv en stor en opgave. Men det kan vise sig som en endnu større opgave at overbevise muslimske kvinder, der er beskyttet af civile rettigheder i europæiske eller amerikanske samfund, om relevansen af denne genfortolkning.

”Vi er på besøg her i Danmark for at finde partnere. Det er lokale grupper, der afvikler programmet, ikke os. Jeg har ofte bidt mærke i, hvor slående det er, at det stort set er den samme diskrimination, som muslimske kvinder står over for i USA og Europa. I Storbritannien har vi rejst rundt i landet og fundet en meget lignende diskrimination. Faktisk er der tendens til, at muslimer i lande med muslimsk flertal er meget mere progressive, mens de for eksempel i Europa identificerer sig meget mere ufleksibelt med deres muslimske identitet. Så vi har oplevet, at Musawahs arbejde er meget nyttigt i et land som Storbritannien – og i USA og Canada og alle den slags steder. Muslimske kvinder har brug for den træning, men i de rigere lande er det svært at finde finansiering til det. Musawahs vidensprojekt er finansieret af Ford Foundation, UN Women og OXFAM, men de lokale organisationer skal rejse deres egen finansiering til for eksempel at gennemføre en træning.”

Grænser for samarbejdspartnere

Feminismen har helt sikkert en betydning for Musawahs arbejde og forståelsen af det, og det har den også for Sisters in Islam. Som Zainah Anwar ser det, så udfylder organisationen en niche blandt kvindegrupperne:

”Vores styrke er, at vi ikke har noget ønske om at blive som de andre kvindegrupper, som allerede har en viden om menneskerettigheder og feministiske principper. Så hvorfor skulle vi? Der er andre grupper som allerede har den ekspertise, men de har efterladt et hul, som vi fylder ud. Vi kan ikke se os selv bevæge os ind på andre områder, kun på emner, som relaterer sig til Islam.”

Den polarisering, man kan finde i Mellemøsten mellem den sekulære politiske fløj på den ene side og den religiøse politiske fløj på den anden, findes ikke i Malaysia. Selv om den muslimske tro udgør en base for Sisters in Islam, så udgør feminismen en anden. Faktisk tager Sisters in Islam aktivt del i den feministiske bevægelse i Malaysia, som har dannet en paraplyorganisation.

”Omkring 10 kvindegrupper samarbejder i et netværk om en række emner – kvinder og arbejde, voldtægter, chikane – og vi prøver at finde det Islamiske perspektiv på disse emner.”

Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

KVINFO's program i Mellemøsten og Nordafrika er støttet af Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram under Udenrigsministeriet (tidligere Det Arabiske Initiativ).

Alligevel er der grænser. Sisters in Islam samarbejder ikke med alle uanset overbevisning. Derfor er Islamiske aktivister ikke med i paraplyorganisationen.

”Vi mener, det er nødvendigt, at de tror på lighed. Vi er i kontakt med de Islamiske kvinder. Du kan ikke lukke øjnene for de forandringer, der sker lige foran din næse – Islamiske kvinder og unge bliver mere åbne og villige til at diskutere. Nogle af deres aktiviteter er mere åbne. Vi er også i dialog med studenter fra de Islamiske universiteter. Og da der blev udstedt en fatwa mod Sisters in Islam, var der fire parlamentsmedlemer fra Islamiske partier, som fuldt ud støttede vores sag.”